Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 109 – Hudoptagelse af pesticider - betydning af lag-time og reservoir-effekt

Hudoptagelse af pesticider - betydning af lag-time og reservoir-effekt

Forord

Hudeksponering er fortsat den dominerende eksponeringsvej for bekæmpelsesmidler. Tiltagende begrænsninger i brug, bedre uddannelse, hensigtsmæssig anvendelse af værnemidler har nedsat udsættelsen for bekæmpelsesmidler i Danmark, ligesom de mest toksiske midler efterhånden fjernes fra markedet. Blandt de arbejdstagere der ikke selv udbringer bekæmpelsesmidlerne pågår imidlertid fortsat en relevant eksponering, ligesom brugen af bekæmpelsesmidler i Danmark ikke afspejler den globale situation, hvor der fortsat ses betydelig anvendelse og human eksponering.

Den fortsatte udvikling af nye produkter stiller løbende krav til myndigheder om godkendelse og regulering af brugen af bekæmpelsesmidler. Den hastige nyudvikling har afstedkommet et ønske om undersøgelser af muligheden for på basis af fysisk-kemiske forhold at modellere sig frem til en risikoprofil i forhold til dermal penetration hos arbejdstagere – arbejdstagere der næppe altid har en fuldt duelig barrierefunktion i huden.

Nærværende projekt har ved anvendelse af en række modelstoffer undersøgt betydningen af fysisk-kemiske forhold for hudoptagelsen, ligesom betydningen af afvaskning af huden efter endt eksponering samt betydningen af en lettere beskadiget hud for den dermale absorption af modelstoffer er belyst.

Undersøgelsen er finansieret af Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning og nærværende rapportering gælder projektet ’Hudoptagelse af pesticider – betydning af lag-time og reservoir-effekt’.

Der har til projektet været knyttet en af Miljøstyrelsen nedsat følgegruppe, og forfatterne er taknemlige for de konstruktive kommentarer fra repræsentanter fra Miljøstyrelsen (Susanne Hougaard, Jørn Kirkegaard), Arbejdsmiljøinstituttet (Mari-Ann Flyvholm) samt Dansk Toksikologi Center (Karl-Heinz Cohr).

Endelig skal laborant Franziska Lind takkes for professionel gennemførelse af undersøgelsens eksperimentelle dele.

Den 28. december 2006

Jesper Bo Nielsen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
Flemming Nielsen, Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet
Jens Ahm Sørensen, Odense Universitetshospital