Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21, 2007 Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapporteringIndholdsfortegnelse
5 Effekter af brugernes anvendelse Bilag A: Liste over interviewede Bilag C: Interviewguide til virksomhedsinterview Bilag D: Interviewguide til brugerinterview Bilag E: Resultat af spørgeskemaundersøgelse ForordNærværende projekt undersøger effekter af grønne regnskaber samt anden offentligt tilgængelig miljørapportering. Projektet er gennemført på baggrund af et ønske fra Udvalget for modernisering af grønne regnskaber. Udvalget har ønsket at få et overblik over, hvilken viden der findes om effekterne af grønne regnskaber samt anden miljørapportering. I Miljøstyrelsens oplæg til undersøgelsen indgår et ønske om at få vurderet effekten af de grønne regnskaber og anden miljørapportering i relation til intentionerne i lovgivningen og i relation til virksomhedernes ønskede effekt. Endvidere ønskes det, at undersøgelsen bygger på såvel nationale som internationale erfaringer. Undersøgelsen skal tilvejebringe et overblik, over hvad nytteværdien af de grønne regnskaber er for såvel virksomheder som den række af brugere, der er målgruppe for de grønne regnskaber eller andre offentligt tilgængelige miljørapporter. Effekterne af arbejdet med de grønne regnskaber er søgt afdækket gennem litteraturstudier, interviews af specialister, som er involveret i grønne regnskaber, en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews blandt en række virksomheder samt interviews med brugergrupper. Projektet er udbudt af Miljøstyrelsen og er udarbejdet af NIRAS A/S. I forbindelse med projektets gennemførelse har der været nedsat en styregruppe, som har haft deltagelse af repræsentanter fra Udvalget for modernisering af grønne regnskaber samt to repræsentanter fra Miljøstyrelsen. Styregruppen har bestået af følgende personer: Arne Jensen, Dansk Metal Undersøgelsen og udarbejdelsen af nærværende rapport er gennemført af Mikkel Hall og Per Kjærgaard fra NIRAS med støtte fra Line Dybdal og Flemming Bridal Rasmussen fra NIRAS Konsulenterne samt Pernille Rasmussen og Karl Vogt-Nielsen fra CASA. Da projektet er udarbejdet af en uafhængig rådgivningsvirksomhed, afspejler indhold og konklusioner ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger på området eller holdninger hos Udvalget for modernisering af grønne regnskaber. Sammenfatning
1 Præsentation af undersøgelsenFor Udvalget til modernisering og forenkling af grønne regnskaber har NIRAS gennemført en undersøgelse af effekterne af de grønne regnskaber og anden offentligt tilgængelige miljørapportering. Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med denne undersøgelse. Undersøgelsen har forløbet over fire faser.
Alle fire faser har indgået i den samlede analyse på den måde at litteraturstudiet har bidraget med en kontekst til undersøgelsen samt en bruttoliste over, hvilke effekter, der kunne tænkes at være af det grønne regnskab. Disse typer af effekter fremgår overordnet set af nedenstående figur. Spørgeskemaundersøgelsen har vist hvilke af de potentielle effekter, der rent faktisk gør sig gældende blandt virksomhederne. Endeligt har de personlige interview bidraget med forklaringer på effekternes kvalitative indhold og årsagssammenhæng for såvel virksomheder som brugere af de grønne regnskaber. 2 Overordnede konklusionerDe væsentligste effekter af det grønne regnskab er identificeret internt i virksomhederne i forbindelse med virksomhedernes arbejde med miljøforhold. Som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold til interessenter er brugen af det grønne regnskab til gengæld meget begrænset. Virksomhederne oplever en mindre efterspørgsel efter det grønne regnskab. Ud over studerende og tilsynsmyndigheder er antallet af brugere meget begrænset. Tre hovedgrupperinger Der er i undersøgelsen identificeret tre grupperinger af virksomheder, der oplever væsentligt forskellige interne effekter af det grønne regnskab. Den første gruppe består af omkring halvdelen af de virksomheder, der er forpligtede til at udarbejde grønt regnskab. De er kendetegnet ved at have implementeret miljøledelsessystemer, som betyder, at der i virksomheden arbejdes med miljøforhold på et niveau, hvor det grønne regnskab ikke har noget yderligere at bidrage med. For disse virksomheder har det grønne regnskab minimal effekt. Omkostningsmæssigt kræver det ikke det store arbejde at lave det grønne regnskab, men de får til gengæld stort set heller ikke noget ud af det. Den anden gruppe består af virksomheder, der ikke arbejder med et miljøledelsessystem, men som alligevel vurderer, at det grønne regnskab ingen effekt har i virksomheden. Disse virksomheder er kendetegnet ved at prioritere miljøarbejdet forholdsvist lavt og ved at have en meget negativ holdning til det grønne regnskab. Af samme grund følges der i virksomheden ikke op på de aktiviteter, som arbejdet med det grønne regnskab er med til at sætte i gang. Gruppen vurderes at bestå af lidt under hver fjerde virksomhed, der laver grønt regnskab. For dem vurderes det grønne regnskab samlet set at være en omkostning for virksomheden. Virksomheder i begge af de første grupper beklager sig over, at det grønne regnskab er stort set nyttelyst arbejde for dem. Den tredje og sidste gruppe består af virksomheder, der ikke har et miljøledelsessystem, og som har kunnet bruge det grønne regnskab til på den ene eller anden måde at styrke miljøarbejdet i virksomheden. Disse virksomheder har en forholdsvis positiv holdning til det grønne regnskab, og det er samtidig den gruppe, hvor langt de fleste effekter i virksomhederne gør sig gældende. Til forskel fra de to første grupper har virksomheder i denne gruppe fundet incitamenter til at arbejde med det grønne regnskab som følge af forskellige oplevede positive effekter af arbejdet med det grønne regnskab. De væsentligste af disse effekter er styrkelse af indsamlingen af miljødata, øget viden om og fokus på virksomhedens miljøarbejde i ledelsen, en styrkelse af miljømedarbejderens rolle i virksomheden samt få konkrete eksempler på besparelser inden for energi, råvarer og affald. Denne gruppe vurderes at bestå af lidt flere end hver fjerde virksomhed. For dem vurderes det grønne regnskab at have en samlet set positiv værdi for virksomheden. Nogle af virksomhederne i den første gruppe har indført miljøledelsessystemer i forbindelse med arbejdet med det grønne regnskab. Dette gælder særligt de virksomheder, der har valgt at arbejde med EMAS i stedet for det grønne regnskab. Kravet om udarbejdelse af det grønne regnskab har således været medvirkende til, at flere virksomheder er begyndt at arbejde mere systematisk og strategisk med virksomhedens miljøforhold. Denne sammenhæng fremstår som en af de væsentligste effekter af det grønne regnskab. Det grønne regnskab som kommunikationsredskab I forhold til kommunikationen er konklusionen af denne undersøgelse, at det grønne regnskab kun i begrænset omfang anvendes i kommunikationen mellem virksomhederne og deres interessenter. Samtidig tyder forklaringer på, at det substantielle indhold af denne kommunikation er så sporadisk at virksomhederne stort set ingen nytte oplever af det grønne regnskab i kommunikationen med omverdenen. De fleste virksomheder udtrykker derfor irritation over, at den tid, der bruges på det grønne regnskab, ikke nyttiggøres i forhold til en dialog med omverdenen.. Af de adspurgte brugergrupper er det kun blandt myndighederne og studerende samt til dels interesseorganisationer på miljøområdet, der er blevet fundet interesse for det grønne regnskab. Disse brugeres nytte af at anvende det grønne regnskab er primært, at det giver et overordnet billede af virksomhedens miljøkultur og miljøarbejde, og at det holder virksomheden op på overskridelser af deres miljøgodkendelse. Der er ingen eller kun yderst begrænset nytte af det grønne regnskab blandt gruppen af kommercielle interessenter, bestående af investorer, kunder og andre virksomheder. Virksomheder, der har forsøgt at anvende det grønne regnskab i forbindelse med markedsføringen har ikke haft megen succes hermed. Miljøledelsessystemer som EMAS og ISO 14001 har en bedre signalværdi, fordi virksomhederne frivilligt forpligter sig til at leve op til systemernes krav. Derfor er miljøledelsessystemerne bedre markedsføringsredskaber end det grønne regnskab. Dilemmaer for det grønne regnskab I forhold til brugen af det grønne regnskab er der identificeret to centrale dilemmaer. På den ene side kritiseres det grønne regnskab for at være for teknisk og datatungt til brug af ikke ekspertbrugere. Derfor anbefaler flere eksperter og brugere, at de grønne regnskaber antager en mere fortællende form, hvor virksomhederne i højere grad forholder sig til de miljødata og de målsætninger og handlingsplaner, der kommunikeres. På den anden side indeholder det grønne regnskab ikke miljødata, der er detaljerede nok til at tilfredsstille databehovet hos tilsynsmyndighederne og de centrale myndigheder, der derfor må indsamle oplysninger på anden vis. Desuden er datadelen ikke god nok til at foretage sammenligninger mellem virksomhederne. Der er altså et dilemma mellem at tilfredsstille behovet for miljødata og behovet for en forholdsvist let tilgængelig fortælling om virksomhedernes miljøforhold. Et andet centralt dilemma er, at de grønne regnskaber har til hensigt at fungere som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold til interessenterne. Som det fremgår af konklusionen, peger denne undersøgelse på, at de væsentligste effekter af det grønne regnskab opstår i forhold til arbejdsprocesser internt i virksomhederne. Dette dilemma betyder, at det grønne regnskab og procedurerne i forbindelse hermed i høj grad er fokuseret på at bidrage til den eksterne kommunikation, mens det grønne regnskab har sin væsentligste effekt internt i virksomheden. Kort sagt er den overordnede konklusion, at de grønne regnskaber har en meget begrænset værdi for de potentielle brugere og at de i et vist har omfang har værdi for virksomhedernes interne miljøarbejde. 3 Centrale effekter af det grønne regnskabDet overordnede sigte for denne undersøgelse har været at identificere effekter af det grønne regnskab. Da langt de fleste effekter er positive, vil det først og fremmest være positive effekter, der er fremhævet. Til det er det vigtigt at pointere, at effekterne langt fra er gældende for alle virksomheder eller brugere samt at der er en række potentielle effekter, som det grønne regnskab ikke har medført. I det følgende er de identificerede effekter delt op efter effekter internt i virksomheden og effekter blandt brugerne af det grønne regnskab. Effekter i virksomheden Som det fremgår af de tre hovedgrupperinger af virksomheder oven for er det af afgørende betydning om virksomheden i forvejen arbejder med et miljøledelsessystem for den interne nytte virksomheder finder i arbejdet med det grønne regnskab. Den væsentligste effekt i virksomhederne er, at de grønne regnskaber har bidraget til, at virksomheder, der ikke i forvejen har haft systematisk indsamling af miljødata, har fået startet denne proces som følge af arbejdet med de grønne regnskaber. I forhold til virksomhedernes miljøpåvirkning er den væsentligste effekt opstået i forbindelse med indsamling af miljødata, hvor virksomhederne har fundet mulige omkostningsreduktioner, inden for primært minimering af vand- og energiforbrug samt bedre sortering af affald. Det grønne regnskab har desuden været med til at støtte miljømedarbejderen i dennes arbejde med virksomhedens miljøforhold, hvor et miljøledelsessystem ikke i forvejen er implementeret i virksomheden. Til gengæld er der en udbredt irritation blandt miljømedarbejdere med ansvar for det grønne regnskab, fordi de oplever at de spilder deres tid med at udarbejde et dokument til kommunikation, som efter deres erfaring har en meget lille nytte som sådan. Kravet om arbejdet med grønne regnskaber har desuden bidraget til indførelse af miljøledelsessystemer herunder EMAS, men denne effekt var stærkest i forbindelse med indførelse af de grønne regnskaber. Udover det mere systematiske og målrettede miljøarbejde, som et miljøledelsessystem bidrager til, er en af årsagerne til at EMAS og andre miljøledelsessystemer er valgt til afløsning af det grønne regnskab, at virksomhederne vurderer, at EMAS har en bedre markedsføringsværdi. I forhold til ledelsen viser undersøgelsen, at arbejdet med det grønne regnskab bidrager til udarbejdelsen af handlingsplaner og medvirker til, at ledelsen i et flertal af virksomheder får en større indsigt i virksomhedens miljøforhold. Af en række interview fremgår det dog, at ledelsen ikke ofte ikke er yderligere involveret i det grønne regnskab end ved en underskrift. De grønne regnskaber er med til at involvere medarbejderne i miljøforståelse i virksomheden. Men det er primært de nøglemedarbejdere, der skal indsamle miljødata, der involveres. Det ses, at de virksomheder, hvor virksomhedens ledelse fremmer et engagement omkring miljøarbejdet, også er de virksomheder, hvor involveringen af medarbejderne er størst. Endeligt er vurderingen blandt de virksomheder, vi har talt med, at udgifterne ved udarbejdelsen af det grønne regnskab ligger på et acceptabelt niveau, der ikke udgør nogen uforholdsmæssigt stor omkostning for virksomheden. Der, hvor det grønne regnskab har en positiv intern effekt, vurderes de indirekte gevinster tilmed at overstige omkostningerne. Udgiftsniveauet ligger nogenlunde konstant i virksomhederne efter de første par regnskaber, hvor virksomhederne har oplevet udgiftsbesparelser. Effekter blandt brugerne Der er generelt en tilfredsstillende dialog mellem virksomheder og myndigheder om det grønne regnskab. Men dialogen begrænser sig oftest til formelle rettelser af det grønne regnskab. En tilsynsmyndighed vi har talt med har fundet anvendelse af de grønne regnskaber i det daglige tilsynsarbejde, nemlig som oplæg til samtale med virksomhederne i forbindelse med virksomhedsbesøg. Samtidig anvender Miljøstyrelsen det grønne regnskab i forbindelse med indberetning til det europæiske forureningsregister EPER og til andre internationale indberetninger og har dermed undgået, at stille yderligere krav til virksomhederne. Miljøstyrelsen anvender og regnskaberne i forbindelse med udarbejdelse af branchebilag. Selvom mange virksomheder gerne vil udlevere deres grønne regnskab til offentligheden, er der generelt en meget ringe efterspørgsel efter de grønne regnskaber fra brugergrupperne, herunder naboer og NGO'er. Der synes især blandt naboer at være et meget ringe kendskab til eksistensen af de grønne regnskaber. Forskere og studerende forekommer sammen med myndighederne at være den eneste brugergruppe, der anvender de grønne regnskaber i væsentligt omfang. Det grønne regnskab anvendes på universiteterne i forbindelse med opgaver og projekter om industrivirksomheders miljøforhold. Desuden har vi talt med en gymnasielærer, der kan anvende det grønne regnskab i undervisningen. Pressen i Danmark interesserer sig stort set ikke for de grønne regnskaber. Mange miljøjournalister er interviewet, men stort set alle gav udtryk for, at miljøhistorier ikke skrives over grønne regnskaber, men over uheld eller miljøovertrædelser. Det grønne regnskab bruges i noget omfang i kommunikationen med private kunder, men virksomheder, der er interviewet i undersøgelsen, beklager sig over en meget svag interesse blandt kunderne. Det grønne regnskab indgår i nogle kommuners indkøbspolitik, men det har reelt uden betydning for de offentlige indkøbere, vi har talt med. Indkøberne nævner som årsager hertil, at det grønne regnskab ikke i sig selv giver noget signal om miljørigtig adfærd og at det ikke på baggrund af det grønne regnskab er muligt at foretage en sammenligning af virksomhedernes miljøforhold. Meget få virksomheder har oplevet, at investorer har efterspurgt deres grønne regnskab. Hvilket bekræftes af interview med en medarbejder ved at af de største investeringsselskaber i Danmark, hvorfra det vurderes er at det grønne regnskab ikke indeholder den fornødne information for investorer, der i stedet inddrager miljørådgivere og om nødvendigt udarbejder en miljømæssig due diligence. Et problem ved de grønne regnskaber, der gentages af mange potentielle brugere inklusiv virksomhederne selv, er at de grønne regnskaber er vanskelige at anvende til sammenligning mellem virksomhederne. Det er således ikke muligt for den enkelte virksomhed at benchmarke sig i forhold til konkurrenten/kollegaen og det grønne regnskab har kun i meget begrænset omfang bidraget til videndeling blandt virksomhederne. 1 Indledning
NIRAS har i samarbejde med CASA foretaget en undersøgelse af effekterne af det grønne regnskab for udvalget til modernisering af grønne regnskaber. Undersøgelsen har haft til hovedformål at tilvejebringe et overblik over, hvilken viden der findes om effekterne af grønne regnskaber, og hvordan effekterne opstår og hænger sammen. Til dette formål har vi i undersøgelsen søgt at afdække og sammenfatte den viden, der foreligger om nedenstående spørgsmål:
1.1 Undersøgelsens fremgangsmådeUndersøgelsen har været opbygget i fire faser: 1.1.1 Litteraturstudie og ekspertinterviewFormålet med denne første fase var at samle den viden, der allerede eksisterer på området. Derfor gennemførte vi et litteraturstudie med henblik på at identificere central litteratur fra ind- og udland omhandlende miljørapportering. Desuden har vi talt med en række danske eksperter i grønne regnskaber og tre udenlandske eksperter i miljørapportering og PRTR. På baggrund af dette studie blev der opstillet en række forventninger til, hvilke effekter af det grønne regnskab det var relevant at spørge ind til i de efterfølgende faser. Resultatet af fase 1 indgår således som en baggrund for den videre undersøgelse samt direkte i analysen, hvor det er relevant. 1.1.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederI fase 2 blev 100 danske virksomheder adspurgt om deres arbejde med henholdsvis det grønne regnskab og EMAS. Hovedformålet med spørgeskemaundersøgelsen var at efterprøve, om de erfaringer, der er blevet identificeret gennem litteraturstudiet, rent faktisk gør sig gældende blandt danske virksomheder. På baggrund heraf er identificeret en række tendenser, der dels har dannet udgangspunkt for de kvalitative interview i fase 3 og 4, dels indgår direkte i analysen. Virksomhederne er tilfældigt udvalgt sådan, at der er adspurgt 50 virksomheder, der ifølge bekendtgørelsen om det grønne regnskab skal udføre et grønt regnskab, 20 virksomheder, der frivilligt udfører et grønt regnskab, og 30 virksomheder, der har valgt at arbejde med EMAS til afløsning af det grønne regnskab. 1.1.3 Interview blandt virksomhederDer er gennemført ti interview på danske industrivirksomheder. Vi har talt med syv virksomheder, der ifølge bekendtgørelsen om det grønne regnskab skal udføre et grønt regnskab, én virksomhed, der frivilligt udfører et grønt regnskab, og 20 virksomheder, der har valgt at arbejde med EMAS som alternativ til det grønne regnskab. På virksomhederne har vi talt med de medarbejdere, der står for udarbejdelsen af det grønne regnskab, hvilket typisk er virksomhedens miljøchef eller miljøkoordinator. De vil herefter blive betegnet som virksomhedens miljømedarbejdere. Samtidig har vi søgt at få repræsentanter for virksomhedernes ledelse i tale. Dog har det kun været muligt at mødes med repræsentanter for ledelsen på fire af de ti virksomheder. Virksomhederne er udvalgt, så der er sikret en spredning mellem brancher, forskellige størrelser virksomheder og ikke mindst, hvordan virksomhederne fordeler sig på de forskellige spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen. Således har vi sikret et bredt udvalg af forklaringer, der repræsenterer virksomheder med forskellige holdninger og udgangspunkter i forhold til deres arbejde med det grønne regnskab. 1.1.4 Interview blandt brugereIgennem de foregående tre faser af undersøgelsen er der tilvejebragt viden om, hvem inden for de ni interessentgrupper, der blev defineret i evalueringen fra 1999, som faktisk bruger de grønne regnskaber. Denne viden har ligget til grund for udvælgelsen af brugere af de grønne regnskaber til interview om deres incitamenter til og oplevet udbytte af at anvende de grønne regnskaber. De personlige interview i både fase 3 og 4 er gennemført ud fra en semistruktureret interviewguide og dokumenteret i form af referater. De generelle interviewguides, der kan ses i bilag D og C, er i den enkelte situation tilpasset de konkrete omstændigheder. 1.2 Identifikation og forklaring af effekterI undersøgelsen skal effekter forstås bredt som alle de forskellige former for resultater inden for og uden for virksomhederne, der helt eller delvist kan tilskrives grønne regnskaber eller andre miljørapporteringer. Med udgangspunkt i litteraturstudiet i undersøgelsens fase 1 blev der opstillet en figur over, hvor effekterne af det grønne regnskab kunne forventes at gøre sig gældende. Figuren ses i kapitel 2 neden for, hvor den danner udgangspunkt for konklusionen. Indledningsvist er det nødvendigt at præcisere de begrænsninger, der ligger i undersøgelsen, for identifikation og forklaring af effekterne. Det kan således være vanskeligt at dokumentere og ikke mindst opstille årsagsforklaringer for så bredt et spektrum af effekter. Der er flere årsager hertil, hvoraf to er helt centrale. For det første vil der stort set altid være tale om samvirkende faktorer, der er årsag til effekterne. Det er således vanskeligt, om ikke umuligt, at dokumentere entydige sammenhænge mellem arbejdet med grønne regnskaber og effekterne af dette arbejde. Som eksempel herpå kan nævnes, hvordan virksomhedernes arbejde med de grønne regnskaber relaterer sig til styringen af virksomhedernes miljøforhold. Her er det svært at adskille effekten af det grønne regnskab fra effekten af virksomhedernes generelle arbejde med miljøledelse, herunder med specifikke miljøledelsessystemer. På den anden side er systematisering af miljøarbejdet flere steder identificeret som en væsentlig effekt af arbejdet med miljørapportering. For det andet sætter undersøgelsens omfang en naturlig begrænsning for sikkerheden af de konklusioner, der kan drages. Den kvantitative undersøgelse i fase 2 er begrænset til 100 respondenter af den grund, at de kvalitative interview er hovedfokus for undersøgelsen. Det vil sige, at denne del af undersøgelsen kan bruges til at pege på tendenser for, hvilke effekter der gør sig gældende. Til gengæld har den kvantitative undersøgelse et omfang, der gør, at det ikke er muligt at lave signifikante avancerede statistiske analyser. Den kvalitative del af undersøgelsen giver mulige forklaringer på de identificerede tendenser, men kan ikke på baggrund af ti interview sige noget om den generelle udbredelse af de pågældende forklaringer. Når det er sagt, giver opbygningen af undersøgelsen imidlertid anledning til en række kvalitativt velunderbyggede forklaringer på de effekter, der er identificeret rent kvantitativt. Det vil sige, at forklaringerne vil have en dybde, der ikke kan opnås i en normal spørgeskemaundersøgelse og samtidig bygge på generelle tendenser, som ikke kan opnås i en ren kvalitativ undersøgelse. 1.3 Distinktion mellem det grønne regnskab, EMAS og miljøledelseRapportens formål er at beskrive effekterne af det grønne regnskab samt andre miljørapporteringssystemer, som anvendes i offentliggørelse af virksomheders miljøpræstationer. Som omtalt ovenfor har vi valgt at gennemføre undersøgelsen over for virksomheder, der enten er omfattet af pligten til at udarbejde grønne regnskaber eller har afløst denne pligt ved at indføre et struktureret miljøarbejde ved hjælp af EMAS. Spørgsmålet er, hvad forskellen er på de grønne regnskaber, EMAS og miljøledelse. Pligten til at gennemføre grønne regnskaber omfatter knap 1.000 virksomheder i Danmark. Det er virksomheder, der beskrives som miljøtunge, og som en gang årligt skal beskrive og offentliggøre råvareforbrug, energi- og vandforbrug. Endvidere skal virksomhederne offentliggøre, hvilke forurenende stoffer der indgår i produktionen, og hvilke der udledes til omgivelserne, eller som spredes med virksomhedens produkter eller affald. Virksomhederne skal selv udvælge de miljøforhold, der er væsentlige for virksomheden, og som der følgeligt skal rapporteres på. Ledelsen skal beskrive, hvorfor de finder de valgte oplysninger væsentlige for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkning. Der skal desuden gives en beskrivelse af arbejdsmiljømæssige risici, som knytter sig til produktionsprocesserne. Endvidere skal der være en redegørelse for, hvad der er gjort for at afhjælpe eventuelle vilkårsoverskridelser og forebygge eventuelle gentagelser. Endelig skal det oplyses, om virksomheden har modtaget klager. Der ligger ikke krav om løbende miljøforbedringer i bekendtgørelsen om det grønne regnskab. Tilsynsmyndighederne udarbejder et udkast til udtalelse til det grønne regnskab, som virksomhederne efterfølgende har mulighed for at kommentere og eventuelt foretage ændringer i regnskabet. Herefter sendes det grønne regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med en endelig kommentar fra tilsynsmyndigheden. De grønne regnskaber stiller ikke krav om, at virksomhederne skal have et implementeret miljøledelsessystem. Det grønne regnskab fungerer som virksomhedens årlige status for miljøforhold. En række danske virksomheder har valgt at blive EMAS registreret. Pligten til at udarbejde et grønt regnskab kan opfyldes gennem en årligt opdateret EMAS miljøredegørelse, bekræftet af en dertil akkrediteret miljøverifikator. Udover miljøredegørelsen stiller en EMAS registrering en række krav til virksomheden, som ikke stilles i bekendtgørelsen om det grønne regnskab. Først og fremmest stiller EMAS en række krav til indholdet af virksomhedens miljøledelsessystem. Ud over miljøredegørelsen stiller EMAS registrering blandt andet krav om, at virksomheden foretager en indledende gennemgang af sine miljøforhold, at der hvert år laves miljøforbedringer ud over lovgivningens krav, samt at der udarbejdes en miljøpolitik og opstilles miljømålsætninger og miljømål. Desuden forudsætter EMAS, at virksomhedens medarbejdere aktivt inddrages i miljøarbejdet. Det er en uafhængig tredjepart – en miljøverifikator – der vurderer, om kravene i EMAS er opfyldt. I det omfang de bruges til at opfylde den grønne regnskabspligt sendes EMAS-redegørelser direkte til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. Redegørelsen sendes samtidig til tilsynsmyndigheden til orientering, men ikke til godkendelse. Højst 10 % af de grønt regnskabspligtige virksomheder indsender en EMAS redegørelse i stedet for et grønt regnskab. Ud over de EMAS-registrerede virksomheder har mange danske virksomheder valgt at implementere en eller anden form for offentligt anerkendt miljøledelsessystem, hvoraf ISO 14001 er langt det mest almindelige i Danmark. I ISO 14001 er der ikke krav til offentliggørelse af andet end virksomhedens miljøpolitik. Denne rapport fokuserer først og fremmest på virksomheder, der laver grønt regnskab. Derfor refereres der som udgangspunkt til disse virksomheder. Blandt virksomheder, der laver grønt regnskab, har mange et miljøledelsessystem . Når der i teksten tales om virksomheder med et miljøledelsessystem, er der således tale om virksomheder, der laver grønt regnskab, og som samtidig har et miljøledelsessystem andet end EMAS. Når der er tale om virksomheder, der arbejder med EMAS i stedet for det grønne regnskab, vil det fremgå tydeligt af teksten, at der tale om EMAS-virksomheder. Når der refereres specifikt til EMAS miljøredegørelsen frem for hele EMAS systemet, vil det fremgå af teksten. Da arbejdet med EMAS miljøredegørelsen er dybt integreret med resten af kravene i EMAS og med det miljøledelsessystem, EMAS knytter sig til, er det imidlertid ikke muligt udelukkende at se på effekterne af EMAS miljøredegørelsen. Derfor er resultaterne for henholdsvis EMAS og det grønne regnskab ikke direkte sammenlignelige. 1.4 Rapportens opbygningEfter denne indledning følger en sammenfatning af de væsentligste konklusioner fra undersøgelsen. Sammenfatningen bygger på analyserne i de tre efterfølgende kapitler. Analysen er delt op i tre hovedemner. Første del af analysen ser i kapitel 3 på de interne effekter i virksomhederne. Herefter fokuseres i kapitel 4 på effekterne for virksomhedernes kommunikation med deres interessenter. Endeligt sættes der i kapitel 5 fokus på effekterne af brugernes anvendelse af det grønne regnskab. I analysekapitlerne 3, 4 og 5 indledes hvert afsnit med det helt centrale spørgsmål for det pågældende tema. Herefter gives svaret på dette spørgsmål i form af afsnittets konklusion. Den resterende del af hvert afsnit vil bestå af gengivelse og diskussion af resultaterne fra undersøgelsen. Her vil gengivelse af erkendelser og eksempler fra både den kvantitative spørgeskemaundersøgelse og de kvalitative interview fremstå i punktform, mens diskussion af disse samt inddragelse af andre relevante undersøgelser står som normal tekst. 2 Konklusioner
Indledningsvist blev der stillet tre grundlæggende spørgsmål for undersøgelsen af effekter af det grønne regnskab. Besvarelsen af disse spørgsmål vil derfor danne udgangspunkt for præsentationen af undersøgelsens centrale konklusioner. Efterfølgende konkluderes på, hvilke effekter der er identificeret inden for en række hovedområder. 2.1 Typer af effekterHvilke typer af effekter kan der være tale om i forbindelse med virksomheders udarbejdelse af grønne regnskaber og andre offentligt tilgængelige miljørapporteringer? På baggrund af det indledende litteraturstudie og ekspertinterviews blev der identificeret en række typer af effekter, der fungerede som bruttoliste over mulige effekter igennem den resterende del af undersøgelsen. Disse typer af effekter fremgår overordnet set af følgende figur. 2.2 Tre hovedgrupperinger af virksomhederHvad er virksomhedernes incitamenter for og oplevede nytte af arbejdet med de grønne regnskaber og anden offentligt tilgængelig rapportering? Overordnet set er de væsentligste effekter af det grønne regnskab identificeret internt i virksomhederne i forbindelse med virksomhedernes arbejde med miljøforhold. Der er i undersøgelsen identificeret tre grupperinger af virksomheder, der oplever væsentligt forskellige effekter af det grønne regnskab. Disse tre grupperinger indbefatter ikke virksomheder, der afleverer EMAS-miljøredegørelser. Den første gruppe består af omkring halvdelen af de virksomheder, der er forpligtede til at udarbejde grønt regnskab. De er kendetegnet ved at have implementeret miljøledelsessystemer, som sikrer, at der i virksomheden arbejdes med miljøforhold på et niveau, hvor det grønne regnskab ikke har noget yderligere at bidrage med. For disse virksomheder har det grønne regnskab minimal effekt. Omkostningsmæssigt kræver det ikke det store arbejde at lave det grønne regnskab, men de får til gengæld stort set heller ikke noget ud af det. Den anden gruppe består af virksomheder, der ikke arbejder med et miljøledelsessystem, men som alligevel vurderer, at det grønne regnskab ingen effekt har i virksomheden. Disse virksomheder er kendetegnet ved at prioritere miljøarbejdet forholdsvist lavt og ved at have en meget negativ holdning til det grønne regnskab. Af samme grund følges der i virksomheden ikke op på de aktiviteter, som arbejdet med det grønne regnskab er med til at sætte i gang. Gruppen vurderes at bestå af lidt under hver fjerde virksomhed, der laver grønt regnskab. For dem vurderes det grønne regnskab samlet set at være en omkostning for virksomheden. Virksomheder i begge af de første grupper beklager sig over, at det grønne regnskab er stort set nyttelyst arbejde for dem. Den tredje og sidste gruppe består af virksomheder, der ikke har et miljøledelsessystem, og som har kunnet bruge det grønne regnskab til på den ene eller anden måde at styrke miljøarbejdet i virksomheden. Disse virksomheder har en forholdsvis positiv holdning til det grønne regnskab, og det er samtidig den gruppe, hvor langt de fleste effekter i virksomhederne gør sig gældende. Til forskel fra de to første grupper har virksomheder i denne gruppe fundet incitamenter til at arbejde med det grønne regnskab som følge af forskellige oplevede positive effekter af arbejdet med det grønne regnskab. De væsentligste af disse effekter er styrkelse af indsamlingen af miljødata, øget viden om og fokus på virksomhedens miljøarbejde i ledelsen, en styrkelse af miljømedarbejderens rolle i virksomheden samt få konkrete eksempler på besparelser inden for energi, råvarer og affald. Denne gruppe vurderes at bestå af lidt flere end hver fjerde virksomhed. For dem vurderes det grønne regnskab at have en samlet set positiv værdi for virksomheden. Nogle af virksomhederne i den første gruppe har indført miljøledelsessystemer i forbindelse med arbejdet med det grønne regnskab. Dette gælder særligt de virksomheder, der har valgt at arbejde med EMAS i stedet for det grønne regnskab. Kravet om udarbejdelse af det grønne regnskab har således været medvirkende til, at flere virksomheder er begyndt at arbejde mere systematisk og strategisk med virksomhedens miljøforhold. Denne sammenhæng fremstår som en af de væsentligste effekter af det grønne regnskab. 2.3 Det grønne regnskab som kommunikationsredskabI forhold til kommunikationen er konklusionen af denne undersøgelse, at det grønne regnskab kun i begrænset omfang anvendes i kommunikationen mellem virksomhederne og deres interessenter. Samtidig tyder forklaringer på, at det substantielle indhold af denne kommunikation er så sporadisk at virksomhederne stort set ingen nytte oplever af det grønne regnskab som et kommunikationsmiddel over for omverdenen. De fleste virksomheder udtrykker frustration over, at den tid, der bruges på det grønne regnskab, ikke nyttiggøres i forhold til en dialog med omverdenen. Hvad er brugernes incitamenter for og oplevede nytte af arbejdet med de grønne regnskaber og anden offentlig tilgængelig miljørapportering? Brugerne anvender kun i begrænset omfang de grønne regnskaber. Af de adspurgte brugergrupper er det stort set kun blandt miljøinteressenter, der findes interesse for det grønne regnskab. Denne interesse afgrænser sig til at omfatte dele af myndighederne og i mindre omfang interesseorganisationer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Disse brugeres nytte af at anvende det grønne regnskab er primært, at det giver et indblik i miljøkulturen i virksomheden, og at det holder virksomheden op på overskridelser af deres miljøgodkendelse. Der er ingen eller kun yderst begrænset nytte af det grønne regnskab blandt gruppen af kommercielle interessenter, bestående af investorer, kunder og andre virksomheder. Virksomheder, der har forsøgt at anvende det grønne regnskab i forbindelse med markedsføringen har derfor ikke haft megen succes hermed. Certificerede miljøledelsessystemer som EMAS og ISO 14001 har en bedre signalværdi, fordi virksomhederne frivilligt forpligter sig til at leve op til systemernes krav. Derfor er disse miljøledelsessystemer bedre markedsføringsredskaber end det grønne regnskab. 2.4 Dilemmaer for det grønne regnskabI forhold til brugen af det grønne regnskab er der identificeret to centrale dilemmaer. På den ene side kritiseres det grønne regnskab for at være for teknisk og datatungt til brug af ikke ekspertbrugere. Derfor anbefaler flere eksperter og brugere, at de grønne regnskaber antager en mere fortællende form, hvor virksomhederne i højere grad forholder sig til de miljødata og de målsætninger og handlingsplaner, der kommunikeres. På den anden side indeholder det grønne regnskab ikke miljødata, der er detaljerede nok til at tilfredsstille databehovet hos tilsynsmyndighederne og de centrale myndigheder, der derfor må indsamle oplysninger på anden vis. Desuden er datadelen ikke god nok til at foretage sammenligninger mellem virksomhederne. Der er altså et dilemma mellem at tilfredsstille behovet for miljødata og behovet for en forholdsvist let tilgængelig fortælling om virksomhedernes miljøforhold. Et andet centralt dilemma er, at de grønne regnskaber har til hensigt at fungere som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold til interessenterne. Som det fremgår af konklusionen, peger denne undersøgelse på, at de væsentligste effekter af det grønne regnskab opstår i forhold til arbejdsprocesser internt i virksomhederne. Dette dilemma betyder, at det grønne regnskab og procedurerne i forbindelse hermed i høj grad er gearet til at fungere i den eksterne kommunikation, mens det grønne regnskab fortrinsvist fungerer internt. I forlængelse af disse overordnede konklusioner vil en uddybning af konklusionerne gennemføres i relation til de enkelte effekter, der er fundet i virksomheden, og effekter, der er fundet i relation til brugerne. Kort sagt er den overordnede konklusion, at de grønne regnskaber har en meget begrænset værdi for de potentielle brugere, og at de i et vist omfang har værdi for virksomhedernes interne miljøarbejde. Der er blevet fundet en række effekter, hvoraf de fleste, som beskrevet oven for, er positive. Alle disse effekter beskrives i det følgende. 2.5 Effekter i virksomhedenDet skal her understreges, at sigtet for denne undersøgelse har været at identificere effekter af det grønne regnskab. Da langt de fleste effekter er positive, vil det først og fremmest være positive effekter, der fremhæves under hver type af effekter. Til det er det vigtigt at pointere to ting. For det første er mange af de nævnte effekter forholdsvist sporadiske, hvilket vil fremgå undervejs i gennemgangen. Det vil sige, at effekterne langt fra er gældende for alle virksomheder eller brugere. For det andet er der alle de potentielle effekter, som det grønne regnskab ikke har medført. Dette er kommenteret i det omfang, at en i litteraturstudiet identificeret potentiel effekt har vist sig ikke at gøre sig gældende. For eksempel at investorer ikke synes at bruge det grønne regnskab. Miljødata Den væsentligste effekt er, at de grønne regnskaber har bidraget til, at virksomheder, der ikke i forvejen har haft systematisk indsamling af miljødata, har fået startet denne proces som følge af arbejdet med de grønne regnskaber. Det grønne regnskab er med til at sætte en indsamling af miljødata i gang, men er i mindre omfang med til at fastholde indsamlingen. For virksomheder, der udarbejder grønne regnskaber og i forvejen arbejder med miljøledelse, kan det grønne regnskab forekomme irrelevant. Det grønne regnskab kan dog give virksomheden en årlig miljøstatus og i nogle tilfælde omfatter det grønne regnskab flere data, end der arbejdes med i miljøledelsessystemet. Regnskaberne kan vanskeligt bruges til at foretage sammenligninger mellem produktionsprocesser eller mellem virksomheder i samme branche. Nøgletal vil i langt højere grad kunne føre til mulige sammenligninger, men også her vil der være begrænsninger på omfanget af anvendelse. Enkelte virksomheder har dog eksempler på, at det er muligt at foretage sammenligninger af emissioner og ressourceeffektivitet. Innovation Undersøgelsen viser, at ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder oplever, at det grønne regnskab har en positiv effekt for innovationen i virksomheden. Ingen oplever en negativ effekt. Forklaringerne fra interviewene peger på at innovationen ligger inden for dataindsamling og ressourceforbruget, men at effektens substantielle indhold er meget lille. Der er desuden en meget begrænset udbredelse i arbejdet med de grønne regnskaber blandt medarbejderne i virksomhederne, og der er praktisk taget ingen læring i forbindelse med det grønne regnskab virksomhederne imellem. Råvarer, energi og emissioner Det område, der på grundlag af arbejdet med de grønne regnskaber har givet virksomhederne størst effekt i forbindelse med indsamling af miljødata, er der, hvor virksomhederne finder mulige omkostningsreduktioner, inden for primært minimering af vand- og energiforbrug samt bedre sortering af affald. Der er ikke tilsvarende kommet udsagn fra virksomhederne om, at de grønne regnskaber har haft en effekt i relation til øvrige emissioner fra virksomhederne. Miljøarbejdet – miljømedarbejderen Det grønne regnskab kan være med til at støtte miljømedarbejderen i dennes arbejde med virksomhedens miljøforhold. Der, hvor indsamlingen af miljødata ikke fungerer systematisk, kan kravet om indsamling af data i det grønne regnskab støtte miljømedarbejderen til systematisk indsamling. De fleste steder, hvor det grønne regnskab ikke vurderes at bidrage til miljømedarbejderens arbejde, kommer det imidlertid ikke i vejen for andet af miljømedarbejderens arbejde med virksomhedens miljøforhold. Til gengæld er der en udbredt frustration blandt miljømedarbejdere med ansvar for udarbejdelse af det grønne regnskab. Det skyldes først og fremmest den manglende værdi af det grønne regnskab som kommunikationsredskab, hvorfor de ansvarlige føler, at de spilder deres tid med at udarbejde et dokument, der netop er ment som et kommunikationsredskab. Miljøarbejdet – miljøledelse Kravet om arbejdet med grønne regnskaber har bidraget til indførelse af miljøledelsessystemer, men denne effekt var stærkest i forbindelse med indførelse af de grønne regnskaber. Miljømedarbejderne i de virksomheder, der har miljøledelsessystemer, mener ikke at det grønne regnskab bidrager positivt til miljøarbejdet. Omvendt mener de samme medarbejdere heller ikke, at regnskaberne virker hindrende for virksomhedernes systematiske miljøledelsesarbejde. Virksomhederne der arbejder med EMAS har bl.a. valgt dette som følge af det grønne regnskab. Det grønne regnskab har således bidraget til mere systematisk og målrettet miljøarbejde i disse virksomheder. En af årsagerne til at EMAS er valgt til afløsning af det grønne regnskab, er, at virksomhederne vurderer, at EMAS har en bedre markedsføringsværdi. Ledelse Samlet set viser undersøgelsen, at arbejdet med det grønne regnskab og EMAS medvirker til, at ledelsen i et flertal af virksomheder får en større indsigt i virksomhedens miljøforhold. Endvidere bidrager arbejdet med de grønne regnskaber og EMAS i et flertal af virksomhederne til udviklingen af virksomhedens handlingsplaner. Virksomhedens miljøarbejde flyttes op på ledelsesniveau på nogle af de virksomheder, hvor det ikke allerede er tilfældet. Ledelsesinvolveringen er dog størst på virksomheder med EMAS. Af en række interview fremgår det, at topledelsen ikke er yderligere involveret i det grønne regnskab end ved en underskrift. Medarbejdere De grønne regnskaber er med til at involvere medarbejderne i miljøforståelse i virksomheden. Men det er primært nøglemedarbejdere – de, der skal indsamle data, der involveres. Det ses, at de virksomheder, hvor virksomhedens ledelse fremmer et engagement omkring miljøarbejdet, også er de virksomheder, hvor involveringen af medarbejderne er størst. Her er der bredt tale om medarbejdere, der kan arbejde eksempelvis med projekter, som reducerer elforbruget, eller projekter vedrørende affaldssortering og -minimering. Kun en enkelt af de interviewede virksomheder involverer hele virksomheden i miljøarbejdet. Økonomi Blandt de virksomheder, vi har talt med, er den generelle vurdering, at udgifterne ved udarbejdelsen af det grønne regnskab ligger på et acceptabelt niveau, der ikke udgør nogen uforholdsmæssigt stor omkostning for virksomheden. Der, hvor det grønne regnskab har en positiv intern effekt, vurderes de indirekte gevinster tilmed at overstige omkostningerne. Andre har dog oplevet større utilfredshed med omfanget af det arbejde, der skal lægges i det grønne regnskab. Udgiftsniveauet ligger nogenlunde konstant i virksomhederne efter de første par regnskaber, hvor virksomhederne har oplevet udgiftsbesparelser. 2.6 Effekter blandt brugerneMyndigheder Der er generelt en tilfredsstillende dialog mellem virksomheder og myndigheder om det grønne regnskab. Men dialogen begrænser sig til formelle rettelser af det grønne regnskab. En egentlig effekt af dialogen sker ikke – kun der, hvor myndigheden ikke leverer det grønne regnskab tilbage til tiden, eller der, hvor myndigheden udviser et manglende engagement i forhold til det grønne regnskab. Vi har talt med to tilsynsmyndigheder, hvoraf den ene kan bruge de grønne regnskaber i det daglige tilsynsarbejde som oplæg til samtale med virksomhederne i forbindelse med virksomhedsbesøg. Den anden bruger ikke det grønne regnskab i det daglige arbejde. Miljøstyrelsens anvender det grønne regnskab i forbindelse med indberetning til det Europæiske forureningsregister EPER og E-PETR samt til andre internationale indberetninger. Regnskaberne bidrager også med viden om miljøforhold på konkrete virksomheder og i forbindelse med udarbejdelse af branchebilag. Naboer og NGO Selvom mange virksomheder gerne vil udlevere deres grønne regnskab til offentligheden, er der generelt en meget ringe efterspørgsel efter de grønne regnskaber fra brugergrupperne, herunder naboer og NGOer. Der synes især blandt naboer at være et meget ringe kendskab til eksistensen af de grønne regnskaber. Naboer udtrykker et ønske om at få at vide, hvis noget utilsigtet sker på en virksomhed, eller hvilke handlingsplaner virksomheden sætter op for at nedbringe emissioner år for år. NGOer har en tilsvarende interesse. I det interview, der er foretaget med en nabo til en virksomhed, der sender det grønne regnskab ud til naboerne, gives der udtryk for tilfredshed med det grønne regnskab, fordi det er muligt at se udviklingen i emissioner og ressourceforbrug samt at sætte sig ind i virksomhedens miljøindsats gennem ledelsens redegørelse. Ingen naboer i øvrigt har rettet henvendelse til pågældende virksomhed vedrørende de grønne regnskaber. Heller ingen andre af de virksomheder, der indgår i det kvalitative interview, har fået nabohenvendelser om det grønne regnskab. Forskere og studerende Forskere og studerende forekommer sammen med myndighederne at være den eneste brugergruppe, der anvender de grønne regnskaber i væsentligt omfang. Det grønne regnskab anvendes på universiteterne i forbindelse med opgaver og projekter om industrivirksomheders miljøforhold. Desuden har vi talt med en gymnasielærer, der kan anvende det grønne regnskab i undervisningen. Medier Pressen i Danmark interesserer sig stort set ikke for de grønne regnskaber. Mange miljøjournalister er interviewet, men stort set alle gav udtryk for, at miljøhistorier ikke skrives over grønne regnskaber, men over uheld eller miljøovertrædelser. Da de grønne regnskaber blev indført, var der en kortvarig og fortrinsvis lokal interesse fra pressens side. Private kunder Det kan konkluderes, at det grønne regnskab bruges i kommunikationen med private kunder, der også om end i begrænset omfang efterspørger det grønne regnskab hos virksomhederne. De virksomheder, der er interviewet i undersøgelsen, er langt fra tilfredse med det grønne regnskab som et markedsføringsredskab. EMAS ses derimod som et bedre markedsføringsredskab, idet det signalerer, at virksomheden frivilligt ønsker at beskæftige sig med miljøledelse og ønsker at gennemføre løbende forbedringer på miljøområdet. Det samme gør sig gældende i forhold til virksomheder, der er ISO certificeret. De ser også en bedre markedsføringsværdi i dette frem for det grønne regnskab. Offentlige indkøbere Det grønne regnskab indgår i nogle kommuners indkøbspolitik, men vi har ikke fået kendskab til, at dette har betydning for tildelingen af kontrakter. Det grønne regnskab læses ikke af de offentlige indkøbere, vi har talt med, og det grønne regnskab signalerer ikke i sig selv miljømæssig ansvarlighed hos virksomhederne. Værdien af de grønne regnskaber er lille for indkøbere, bl.a. fordi det ikke er muligt at foretage en sammenligning af virksomhedernes miljøforhold. Indkøbere efterspørger legale forhold og ikke indhold eller differentiering af virksomhedernes miljøpræstationer. Blandt EMAS-virksomhederne er der oplevet en efterspørgsel efter deres miljøredegørelse fra deres offentlige kunder. Vi ved ikke, om de offentlige kunder blot undersøger, om virksomheden er EMAS registreret, eller om registreringen også granskes i forbindelse med valg af leverandør. Investorer Meget få virksomheder har oplevet, at investorer har efterspurgt deres grønne regnskab. Konklusionen fra et interview med et af de største investeringsselskaber i Danmark er at det grønne regnskab ikke henvender sig til investorer. En granskning af virksomhederne i forbindelse med en investering sker derfor ikke ved hjælp af det grønne regnskab, men ved inddragelse af miljørådgivere og om nødvendigt ved udarbejdelse af en miljømæssig due diligence. Virksomheder De grønne regnskaber er vanskelige at anvende til sammenligning af virksomhederne. Det er ikke muligt for den enkelte virksomhed at benchmarke sig i forhold til konkurrenten/kollegaen. Samtidig har brancheforeningerne ikke anvendt det grønne regnskab til at fremme videndelingen mellem medlemsvirksomhederne. Der er således ingen effekt i form af videndeling blandt brancherne som følge af det grønne regnskab. Det har ikke været muligt at tilvejebringe stærke konklusioner om leverandørkædens brug af de grønne regnskaber. Ca. hver fjerde grøn regnskabsvirksomhed efterspørger ofte eller altid miljødokumentation, og halvdelen gør det aldrig. De virksomheder, vi har talt med, bruger ikke det grønne regnskab i forhold til deres underleverandører eller kunder blandt virksomheder, men en bygherre, vi har talt med, bruger det grønne regnskab i forbindelse med valg af underleverandører. 3 Effekter i virksomheden
3.1 Overordnede effekter for virksomhederneVirksomhederne blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om, at komme med deres egen vurdering af de overordnede effekter af deres arbejde med det grønne regnskab. Spørgsmålet er om virksomhederne vurderer, at de overordnet set påvirkes negativt eller positivt af det grønne regnskab? Den generelle konklusion er at virksomhederne påvirkes meget lidt af det grønne regnskab. Mere end halvdelen af virksomhederne mener ikke, at der er nogen effekt af arbejdet med det grønne regnskab. Spørgeskemaundersøgelsen viser at ca. fire ud af ti virksomheder finder, at der er positive effekter af det grønne regnskab i forhold til omkostningsniveau, omdømme og innovation i virksomheden. Der er derimod stort set ingen, der peger på negative effekter på disse områder. Forklaringerne fra de kvalitative interview tyder på, at de positive vurderinger dækker over forholdsvist begrænsede overordnede effekter for virksomhederne. Effekterne forekommer ofte i form af initiering af miljøarbejde internt i virksomhederne, således at den væsentligste overordnede effekt i virksomhederne af det grønne regnskab, er at være med til at initiere aspekter af det interne miljøarbejde, hvor virksomhederne ikke nødvendigvist selv ville have sat gang i dette arbejde. Tabel 1: Vurderet overordnet effekt af det grønne regnskab for…
Igennem de kvalitative interview er der kommet en række vurderinger og forklaringer på disse tendenser. Overordnet set er virksomhedernes vurdering af værdien af det grønne regnskab blandt de virksomheder, vi har talt med, ikke så positiv, som spørgeskemaundersøgelsen antyder. Over en bred kam er virksomhederne skuffede over det grønne regnskabs værdi som kommunikationsredskab, hvilket giver anledning til en del frustration i virksomhederne. Til gengæld vurderes det grønne regnskab heller ikke at være det store problem at udarbejde, hvorfor det ikke har nogen særlig negativ effekt for virksomhederne. Dette forklarer den manglende negative vurdering af det grønne regnskab på trods af den overordnede skuffelse over dets værdi. Den overordnede forklaring på de positive vurderinger synes at være, at flere virksomheder kan finde begrænsede forhold, hvor det grønne regnskab har bidraget med noget positivt. Disse positive oplevelser af det grønne regnskab går stort set udelukkende på interne forhold i virksomhederne.
Fælles for disse to virksomheder er, at det grønne regnskab bidrager med aspekter af det, som arbejdet med miljøledelsessystemer bidrager med i mange andre virksomheder. For det andet er den ansvarlige miljømedarbejder i begge tilfælde gået positivt til arbejdet med det grønne regnskab og de muligheder, der ligger heri. En positiv intern værdi af det grønne regnskab i virksomheden synes i høj grad at være forbundet med særligt to forhold. For det første om virksomheden i forvejen arbejder systematisk med virksomhedens miljøforhold, og for det andet om virksomheden har en generel positiv eller generelt negativ indstilling til arbejdet med det grønne regnskab.
Vurderingen fra flere eksperter, vi har talt med, er at, det grønne regnskab helt grundlæggende sætter miljø på dagsordenen, hvor det ikke ellers nødvendigvis ville have været. Spørgsmålet er om der i forhold til denne effekt er mere at hente? Her tyder vores interview på, at der hvor det grønne regnskab har haft en positiv effekt i forhold til at initiere miljøarbejde i virksomhederne, har virksomhederne ikke længere behov for det grønne regnskab til at bibeholde denne effekt. Det vil sige at den væsentligste overordnede effekt af det grønne regnskab har været at sætte gang i aspekter af miljøarbejdet, som virksomhederne ikke selv havde initieret. Denne overordnede vurdering bygger på en lang række forhold og nuancer, der vil blive fremhævet i løbet af rapporten. Der vil senere blive gået yderligere i dybden med de fire områder, der spørges til i tabel 1. Effekten på omkostningsniveauet analyseres i afsnit 3.2 (samlede omkostninger for virksomheden), omdømme og omsætning i afsnit 4.3 (markedsføring), og innovation berøres i afsnit 3.3 (Indsamling og anvendelse af data) og afsnit 6.1 (Miljøpåvirkninger). Her vil de kvantitative svarprocenter sættes i forhold til forklaringer, der er fremkommet i forbindelse med de kvalitative interview. Tabel 2: Vurderet overordnet effekt af EMAS for…
Forklaringerne på EMAS overordnede effekt tyder på, at der også er tale om en mere substantiel værdi for virksomhederne. Det skal igen understreges at vurderingerne af EMAS og det grønne regnskab ikke er direkte sammenlignelige, idet EMAS for det første er et tilvalg blandt virksomhederne, der ønsker at arbejde systematisk og forpligtende med deres miljøforhold, og at EMAS er et miljøledelsessystem, mens det grønne regnskab er et obligatorisk rapporteringsredskab. 3.2 Samlede omkostninger for virksomhedenSnævert set er det naturligvis en omkostning for virksomhederne at lave det grønne regnskab. Spørgsmålet er, hvor stort omfanget af denne omkostning er set i forhold til de positive afledte effekter, der er af det grønne regnskab? Den overordnede vurdering blandt de virksomheder, vi har talt med, er, at Virksomhederne har typisk kunne nedsætte udgiftsniveauet for udarbejdelse af det grønne regnskab over de første par regnskaber, hvorefter det har stabiliseret sig på et konstant niveau. Den ene virksomhed, vi har talt med, der vurderer at udgifterne til det grønne regnskab er uacceptabelt høje er en virksomhed, der ikke vurderer at have nogen positive effekter af det grønne regnskab, og som ikke i forvejen indsamler alle de miljødata, der rapporteres i regnskabet.
Ved at spørge ind til denne vurdering i virksomhedsinterviewene har vi fået flere forklaringer på omkostningseffekten af det grønne regnskab. Med hensyn til udgifterne ved at lave et grønt regnskab er der typisk tale om et par ugers arbejdsindsats for den ansvarlige miljømedarbejder samt den tid, der bruges af de medarbejdere, der leverer data til regnskabet.
Erfaringerne fra vores interview modsvares af andres oplevelser. En medarbejder ved en tilsynsmyndighed har fortalt, at mange af de virksomheder, de er i dialog med omkring deres grønne regnskab, klager over, at det tager for lang tid at udarbejde regnskaberne. Her er vurderingen, at de virksomheder, der gør mest ud af det grønne regnskab, bruger mindst en måned på at udarbejde regnskabet. Der tegner sig altså ikke entydigt billede af virksomhedernes oplevelse af omfanget af omkostningerne forbundet med at udarbejde det grønne regnskab. Med hensyn til tidsfaktoren af virksomhedernes udgifter lyder vurderingen fra langt de fleste virksomheder, at de efterhånden er nået ned på et niveau, hvor det ikke kan gøres billigere. Således synes det kun at være i de første par udgaver af de grønne regnskaber, at virksomhederne er i stand til at reducere udgifterne gennem effektivitetsforbedringer og genbrug af skabeloner fra tidligere år. Det vil sige at virksomhederne ikke er i stand til at lave kontinuerlige effektiviseringer af arbejdsprocessen til udarbejdelse af det grønne regnskab. Men samtidig vurderer de fleste virksomheder, at det nu konstante tidsforbrug er landet på et acceptabelt niveau. 3.3 Indsamling og anvendelse af miljødataMiljømedarbejdere ansat i industrivirksomheder er ofte ansvarlige for at indsamle og overvåge miljødata. Disse data bruges blandt andet til at sætte fokus på områder, hvor der kan opnås miljøbesparelser såvel som økonomiske besparelser for virksomheden samt til rapportering til myndigheder. I bekendtgørelsen om det grønne regnskab er der med §7 et krav til, at regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens miljøforhold. For at leve op til dette krav skal der indsamles data for ressourceforbrug, emissioner og affald samt oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold. Spørgsmålet er, hvilke effekter det grønne regnskab har på indsamling og anvendelse af miljødata i virksomhederne? Konklusionen med hensyn til indsamling af miljødata er, at den væsentligste effekt er, at virksomheder, der ikke i forvejen systematisk indsamler data, har fået sat dataindsamling i system som følge af kravene til det grønne regnskab. Dette gælder for alle fire virksomheder, vi har talt med, der ikke har et miljøledelsessystem. Af dem ser de tre det som positivt at skulle indsamle data til det grønne regnskab, mens én hellere ville være fri. Tidsperspektivet er således, at det grønne regnskab er med til at sætte indsamlingen i gang, men i mindre grad er med til at fastholde indsamlingen. Et flertal af virksomheder oplyser, at det grønne regnskab bidrager til at afdække miljømæssige problemstillinger i virksomheden. Den væsentligste anvendelse af de indsamlede miljødata synes dermed at være identifikation af problematiske miljøforhold i virksomheden. For virksomheder, der i forvejen arbejder med ISO 14001, forekommer indsamling af miljødata til det grønne regnskab derimod stort set irrelevant. Dog kan det grønne regnskab fungere som en årlig samlet status over virksomhedens miljøforhold, og i nogle tilfælde indsamles data til det grønne regnskab, som ikke i forvejen indsamles i forbindelse med miljøledelsessystemet. Med hensyn til anvendelse af data gælder det for et flertal af virksomheder, at arbejdet med henholdsvis det grønne regnskab og EMAS er med til at afdække miljømæssige problemstillinger i virksomhederne. Problemer med datas sammenlignelighed begrænser dog deres anvendelsesmuligheder for mange virksomheder. Følgende erkendelser og overvejelser ligger bag disse konklusioner.
Disse forklaringer viser, at det grønne regnskab kan være med til at initiere indsamlingen af oplysninger om virksomhedens miljøforhold, hvor dette ikke allerede sker i samme omfang, som det kræves i bekendtgørelsen. Samtidig kan det grønne regnskab fungere som en årlig statusbeskrivelse, hvor der samles op på den løbende dataindsamling.
Tabel 3: Afdækning af miljøforhold
Afvigelser fra en sum af svarprocenterne på 100 skyldes afrundinger.
I forhold til svarene fra EMAS-virksomhederne skal det præciseres, at to forhold gør, at resultaterne ikke er direkte sammenlignelige med svarprocenterne fra virksomheder, der laver grønt regnskab. For det første er det svært at se bort fra bidraget fra det miljøledelsesarbejdet. Dette blev understreget i de kvalitative interview, vi havde med to EMAS-virksomheder. For det andet er der for EMAS-svarprocenterne udelukkende tale om virksomheder, der frivilligt har valgt at arbejde med EMAS. Det vil altså typisk være virksomheder, der ser positivt på EMAS’ værdi for virksomheden. En måde at anvende virksomhedens miljødata fra det grønne regnskab i virksomheder med flere produktionsanlæg kunne være til sammenligning af ressourceeffektiviteten og emissionerne fra forskellige produktionsenheder internt i virksomheden.
Dette er i sagens natur ikke problemer, der skyldes kravene til opgørelse af oplysninger om virksomhedernes miljøforhold i det grønne regnskab, men derimod de grundlæggende opgørelsesmetoder. Problemet mindsker imidlertid muligheden for, at arbejdet med det grønne regnskab fører til benchmarking af virksomhedernes produktionsforhold. Der er imidlertid eksempler på, at sammenligning er mulig.
Det er altså langt fra entydigt, om data kan indsamles, så de kan bruges til sammenligning i virksomhederne. Det samlede indtryk fra vores interview er dog, at indsamlingen af data til det grønne regnskab kun i meget lille omfang bidrager hertil. Sammenhængen mellem det grønne regnskab og miljøledelse behandles yderligere i afsnit 3.5 og sammenhængen mellem det grønne regnskab og miljøforbedringer i afsnit 5.2. 3.4 Miljøarbejdet ? miljømedarbejderens rolleDet er i de fleste tilfælde en miljømedarbejder eller en miljøchef, der er ansvarlig for indsamlingen af data og den efterfølgende udarbejdelse af det grønne regnskab. Således svarer to ud af tre virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen, at de enten har en miljøafdeling eller miljømedarbejder, der arbejder systematisk med det grønne regnskab. Spørgsmålet er, hvilken effekt dette har for miljømedarbejdernes arbejde og rolle i virksomheden? Miljømedarbejderens arbejde med virksomhedens miljøforhold kan styrkes af det grønne regnskab under særlige omstændigheder. Hvor indsamlingen af miljødata af en eller anden årsag ikke fungerer systematisk, kan kravet om indsamling af data til det grønne regnskab støtte miljømedarbejderen i en sådan systematisering. Omvendt vurderes det grønne regnskab ikke at komme væsentligt i vejen for miljømedarbejderens rolle der, hvor det grønne regnskab ikke vurderes at bidrage til miljømedarbejderens arbejde. Konklusionen bygger på følgende erkendelser og overvejelser.
Igen er der en væsentlig forskel på det grønne regnskabs bidrag til miljøarbejdet mellem virksomheder henholdsvis med og uden miljøledelse. Kravet om formidling af oplysninger om virksomhedernes miljøforhold kan være med til at støtte virksomhedernes miljømedarbejder i indsamlingen af miljødata. Samtidig kan arbejdet med det grønne regnskab være med til at øge vidensniveauet hos miljømedarbejdere, der ikke i forvejen arbejder systematisk med virksomhedens miljødata. Kun én miljømedarbejder på virksomheder uden miljøledelsessystem føler sig direkte generet af arbejdet med det grønne regnskab. Til sammenligning vurderer miljømedarbejdere på de virksomheder, der har et miljøledelsessystem, at det grønne regnskab ikke bidrager positivt til deres arbejde, men at det på den anden side heller ikke kommer i vejen for deres arbejde. 3.5 Miljøarbejdet ? miljøledelseSom nævnt ovenfor er der en sammenhæng mellem det grønne regnskabs effekt for virksomhedens arbejde med miljødata og, om virksomheden har implementeret et miljøledelsessystem. Dette afsnit har til formål at afdække denne sammenhæng yderligere. Der er her to hovedspørgsmål: For det første i hvor høj grad og hvordan, det grønne regnskab bidrager til indførelsen af et miljøledelsessystem? For det andet i hvor høj grad og hvordan, arbejdet med det grønne regnskab bidrager til arbejdet med miljøledelsessystemet? På det første spørgsmål er svaret, at kravet om det grønne regnskab har i nogen virksomheder bidraget til indførelsen af miljøledelsessystemer. Denne effekt gør sig først og fremmest gældende i forbindelse med implementeringen af EMAS, men også i relation til andre miljøledelsessystemer. Tidsmæssigt har denne effekt mest gjort sig gældende i forbindelse med indførelsen af det grønne regnskab. Konklusionen på det andet spørgsmål er, at det grønne regnskab på et flertal af virksomheder bidrager til arbejdet med virksomhedernes miljøledelsessystemer, men forklaringerne tyder på, at det kvalitative omfang af dette bidrag, er meget begrænset. Konklusionerne bygger på de følgende overvejelser. Tabel 4: Indførelse af miljøledelsessystem
En forklaring på denne sammenhæng, som er fremkommet i forbindelse med vores interview, er, at når virksomheden alligevel skal indsamle data til det grønne regnskab, er det nærliggende at tage et skridt videre og anvende disse data strategisk i forhold til opstilling af målsætninger og udarbejdelse af handlingsplaner. En anden forklaring på sammenhængen mellem det grønne regnskab og indførelse af miljøledelsessystemer er, at virksomheder i forbindelse med introduktionen af de grønne regnskaber kunne indgå aftale om udsættelse af aflevering af det første grønne regnskab mod at implementere et miljøledelsessystem. 160 virksomheder indgik en sådan aftale (Sørensen & Hjelmar 1999).
Tabel 5: Bidrag til miljøledelsessystemet
Afvigelser fra summen af svarprocenterne på 100 skyldes afrundinger.
Dette tyder således på, at det grønne regnskab på mange virksomheder går fint i spænd med virksomhedernes arbejde med miljøledelsessystemer. Spørgsmålet er så, hvad indholdet er dette bidrag er.
En adspurgt revisor har fra sit arbejde med virksomhederne omkring deres miljøforhold en oplevelse af, at de grønne regnskaber giver et incitament til at arbejde mere systematisk med miljødata. En miljøchef i en arbejdsgiverforening er ligeledes af den opfattelse, at de grønne regnskaber har været en blandt flere motiverende faktorer for, at der i virksomhederne i stigende omfang arbejdes systematisk med miljøarbejdet. Miljøstyrelsens gennemgang af ca. 200 grønne regnskaber for 2004 fra IPPC-virksomheder viste, at 50% af virksomhederne har indført en eller anden form for miljø- eller energiledelse. Tilsvarende konkluderes det i evalueringen af de grønne regnskaber fra 1999 (Miljøstyrelsen 1999, s 148), at ’selv om det er vanskeligt for virksomhederne at isolere kravet om udarbejdelsen af grønt regnskab som en enkeltstående faktor, har kravet ganske givet haft en medindflydelse på mange virksomheders beslutning om at arbejde mere systematisk med deres miljøforhold’. Der kan altså konstateres en sammenhæng mellem det grønne regnskab og indførelsen af miljøledelse. Dette bekræftes af eksperter og andre tidligere undersøgelser. Til gengæld peger vores undersøgelse på, at der er tale om en meget begrænset sammenhæng mellem det grønne regnskab og indførelsen af miljøledelsessystemer; bortset fra den indledende effekt af muligheden for udsættelse af det grønne regnskab ved indførelse af et miljøledelsessystem. Når virksomhederne har et miljøledelsessystem, er det grønne regnskab i et flertal af virksomheder med til at bidrage til arbejdet hermed. Forklaringer fra de kvalitative interview tyder dog på, at dette bidrag rent indholdsmæssigt er af lille værdi for arbejdet med miljøledelsessystemet. I Japan er der ifølge en international ekspert, vi har talt med, lavet en direkte kobling mellem virksomhedernes miljøledelsessystemer og rapporteringen af data til det japanske PRTR. Det fungerer på den måde, at virksomhederne forpligter sig på 2-5 årsplaner for investeringer og forbedringer på bestemte områder. Det er altså muligt at integrere lovpligtig miljørapportering i virksomhedernes strategiske miljøledelse. I de følgende afsnit er der yderligere kommentarer til sammenhængen mellem miljøledelse og det grønne regnskab. 3.6 Det grønne regnskab og EMASBekendtgørelsen om det grønne regnskabs § 14 giver, som nævnt i indledningen, de omfattede virksomheder mulighed for at aflevere en EMAS miljøredegørelse i stedet for det grønne regnskab. Mange virksomheder har gjort brug af denne mulighed. Spørgsmålene for dette afsnit er, i hvor høj grad det grønne regnskab har bidraget til indførelsen af EMAS, og hvorfor nogle virksomheder har valgt at arbejde med EMAS frem for det grønne regnskab? Konklusionen er, at mange virksomheder har valgt at arbejde med EMAS som følge af det grønne regnskab. Det grønne regnskab har således bidraget til mere systematisk og målrettet miljøarbejde i mange virksomheder. Mange virksomheder har ifølge vores interview valgt at arbejde med EMAS frem for det grønne regnskab på grund af de krav, EMAS stiller til opstilling af og opfølgning på målsætninger. Den væsentligste forklaring på at EMAS indføres er dog sandsynligvis, at virksomhederne vurderer, at det har en højere markedsføringsværdi. De to virksomheder, vi har talt med, nævner desuden som forklaring, at EMAS miljørapporteringen er simplere at arbejde med end det grønne regnskab. Konklusionen bygger på følgende overvejelser.
Tabel 6: Indførelse af EMAS
Miljøchefen i en arbejdsgiverforening mener, at EMAS vælges blandt medlemsvirksomhederne, fordi det er en bedre metode til offentliggørelse og markedsføring. En anden vigtig forklaring på værdien af EMAS i forhold til det grønne regnskab er, som nævnt, en bedre signalværdi af EMAS i markedsføringsøjemed. Dette skyldes, at EMAS markedsføres som virksomhedens frivillige miljøarbejde, der samtidig signalerer, at virksomheden arbejder systematisk med miljøledelse. Mere herom i afsnit 4.3. 3.7 Virksomhedens ledelseDet grønne regnskab udarbejdes først og fremmest af medarbejdere med ansvar for virksomhedens miljøarbejde, men i bekendtgørelsen om det grønne regnskab ligger der et krav om inddragelse af ledelsen i form af en redegørelse for virksomhedens eventuelle miljøpolitik samt en begrundelse for valget af miljøoplysninger. Spørgsmålet er, hvilken effekt arbejdet med det grønne regnskab har for virksomhedens ledelse? Samlet set viser undersøgelsen, at det grønne regnskab og EMAS i bredt omfang medvirker til en større viden i ledelsen om virksomhedens miljøforhold. Samtidig bidrager arbejdet med det grønne regnskab og EMAS i et flertal af virksomheder til udviklingen af virksomhedernes handlingsplaner. Effekten skyldes blandt andet, at arbejdet med det grønne regnskab flytter dagsordenen for virksomhedens miljøarbejde op på ledelsesniveau på virksomheder, hvor det ikke allerede er tilfældet. Forklaringerne fra vores interview understreger, at effekten af det grønne regnskab på virksomhedens ledelse er mindre i de virksomheder, der i forvejen arbejder med miljøforhold på ledelsesniveau. Konklusionen bygger på følgende overvejelser og resultater af undersøgelsen. Tabel 7: Det grønne regnskabs effekt for virksomhedens ledelse:
Tabel 8: EMAS’ effekt for virksomhedens ledelse:
Et studie i sammenhængen mellem EMAS og innovation og forbedringer på miljøområdet blandt 1.277 tyske industrivirksomheder viser, at i over 50% af virksomhederne var ledelsen stærkt involveret i arbejdet med EMAS. De var samtidig den gruppe i virksomheden, der ud over miljømedarbejderne var mest integreret i arbejdet med EMAS. Samtidig viser den tyske undersøgelse, at EMAS har en betydning for virksomhedens strategiske prioriteringer. Altså det samme billede som vores undersøgelse tegner af EMAS’ indflydelse på virksomhedens ledelse (Clausen 2002). Et aspekt af introduktionen af virksomhedernes miljøforhold på ledelsesniveau er, at miljøindsatsen flyttes opad i beslutningshierarkiet. Således får miljøforhold mulighed for at indgå i virksomhedens overordnede strategiske beslutninger.
Det skal her understreges, at der i ovenstående to virksomheder er tale om enkelttilfælde frem for en systematisk inddragelse af arbejdet med det grønne regnskab i virksomhedens ledelse. Til gengæld tyder svarprocenterne i tabel 7 på, at effekten gør sig gældende i mange virksomheder.
3.8 Medarbejdernes motivation og deltagelseI forbindelse med arbejdet med det grønne regnskab kan medarbejdere inddrages i indsamlingen af data og siden hen i arbejdet med forbedringer på udvalgte områder. Spørgsmålet er, i hvilket omfang dette sker, og hvilken effekt det har for medarbejdernes viden om, motivation for og deltagelse i virksomhedernes miljøarbejde? Det kan konstateres, at arbejdet med det grønne regnskab giver en øget viden blandt medarbejderne om virksomhedernes miljøforhold på lidt over halvdelen af de adspurgte virksomheder. I interviewene er der enkeltstående eksempler, som viser, at inddragelse af medarbejderne i mere end blot indsamling af data bidrager til motivationen af medarbejderne. Ikke overraskende viser disse eksempler en nær sammenhæng mellem medarbejdernes motivation og deltagelse, konkrete resultater af indsatsen og opbakning fra ledelsen i arbejdet. Kun en enkelt mindre virksomhed involverer hele virksomheden i miljøarbejdet, mens det normale er, at kun et mindre antal nøglepersoner involveres. Konklusionen bygger på følgende overvejelser.
Tabel 9: Medarbejdernes viden om miljøforhold
Virksomhedens indstilling til det grønne regnskab hænger således tæt sammen med den oplevede værdi af det grønne regnskab både blandt medarbejdere, miljømedarbejdere og ledelse. Det må forventes, at der her er tale om en gensidig påvirkning mellem indstilling til og oplevet værdi af det grønne regnskab.
En mere udbredt inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet i forbindelse med EMAS er et helt naturligt resultat, idet EMAS netop stiller krav om medarbejderinddragelse. I evalueringen af de grønne regnskaber fra 1999 fremgår det, at 50% af virksomhederne i 1999 havde inddraget medarbejderne i udarbejdelse af regnskaberne. 60% af disse virksomheder havde oplevet en positiv effekt af inddragelsen af medarbejderne, hvorfor de fleste forventede at øge denne inddragelse. Den positive effekt refereres som højere engagement (60%), bedre kommunikation i virksomheden (49%) og effektivisering af arbejdsgangene (35%) som de mest udbredte effekter (Sørensen & Hjelmar 1999).
Den ovenfor refererede tyske undersøgelse af virksomhedernes arbejde med EMAS viste, at på mere end 50% af virksomhederne var ledelsen stærkt involveret i dette arbejde. Det tilsvarende tal for medarbejderne på virksomhederne var kun 20%, altså en væsentligt mindre aktiv inddragelse af medarbejderne end af ledelsen. Den samme tendens, men ikke nær så udtalt, ses, som det fremgår ovenfor, af vores undersøgelse. 4 Effekter af kommunikationen
4.1 Dialogen med tilsynsmyndighederneTilsynsmyndighederne skal ifølge bekendtgørelsen om det grønne regnskab § 12 lave en udtalelse til det grønne regnskab i dialog med virksomhederne. I forhold til effekterne af det grønne regnskab er det interessante ved denne dialog mellem myndighederne og virksomhederne, om og i givet fald hvordan den influerer på virksomhedernes videre miljøarbejde? Det kan konkluderes, at der generelt er en tilfredsstillende dialog mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder om det grønne regnskab, og at denne dialog i et flertal af virksomheder bidrager til deres videre arbejde med det grønne regnskab. Imidlertid tyder forklaringerne på, at denne dialog ikke har en væsentlig effekt på det generelle forhold mellem virksomhederne og deres respektive tilsynsmyndigheder, samt at bidraget fra dialogen typisk begrænser sig til formelle detaljer. Af beskrivelserne af dialogen med tilsynsmyndighederne i de kvalitative interview fremgår det således, at indholdet af dialogen begrænser sig til formelle rettelser af de grønne regnskaber, hvor de ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen. Dette passer virksomhederne fint, men betyder samtidig, at de indholdsmæssige effekter af dialogen er begrænset til formaliteter – dog med undtagelse af de tilfælde, hvor et manglende engagement hos myndighederne influerer på virksomhedernes motivation til at arbejde konstruktivt med det grønne regnskab. Konklusionen bygger på følgende resultater og overvejelser. Tabel 10: Bidrager dialogen med tilsynsmyndigheden til jeres videre miljøarbejde?
(n = 59)
Miljøchefen ved en arbejdsgiverforening har den opfattelse, at der generelt er en god dialog mellem virksomheder og myndigheder om de grønne regnskaber. Der er ikke mange medlemsvirksomheder i den pågældende branche, der er pligtige til at udarbejde grønne regnskaber, men de virksomheder, der er, har en god dialog med myndighederne. Der er også en del virksomheder i branchen, der udarbejder EMAS-redegørelser. Disse virksomheder er ligeledes i en god dialog med myndighederne om deres redegørelser. 4.2 Virksomhedens kommunikation med interessenterSom dokument er det grønne regnskab først og fremmest et kommunikationsredskab. Regnskabernes hovedformål er at informere offentligheden om, hvordan virksomhederne påvirker miljøet. Virksomhedernes anvendelse af det grønne regnskab i kommunikationen med dens interessenter er således et helt centralt aspekt af det grønne regnskab. Spørgsmålet for dette afsnit er, i hvor høj grad virksomhederne anvender det grønne regnskab som kommunikationsredskab, og hvad effekten heraf er? Konklusionen er, at det grønne regnskab bliver anvendt i den eksterne kommunikation med virksomhedernes interessenter, men kun i lille omfang og med begrænset effekt. Den væsentligste effekt af forsøg på at anvende det grønne regnskab til ekstern kommunikation med interessenter, som vi har oplevet, er frustration over manglende interesse blandt interessenterne og dermed over regnskabernes ineffektivitet som kommunikationsredskab. Konklusionen er baseret på nedenstående overvejelser. Tabel 11: Virksomhedens anvendelse af det grønne regnskab i kommunikationen med...
Det skal her understreges, at tallene i tabel 11 ikke siger noget om antallet af gange, det grønne regnskab er blevet anvendt i kommunikationen med de enkelte interessentgrupper, blot at det er blevet anvendt. Når vi i de kvalitative interview har spurgt ind til indholdet af kommunikation med interessenter i forbindelse med det grønne regnskab, viser svarene, at den reelle værdi af det grønne regnskab som kommunikationsredskab i disse tilfælde er meget lille.
Der synes generelt at være en opgivende stemning blandt de interviewede virksomheder omkring det grønne regnskabs værdi som kommunikationsredskab. Selv virksomheder, der har forsøgt at gøre noget ud af det grønne regnskab, får ikke tilnærmelsesvis den respons fra interessenterne, som de havde håbet på. Det giver anledning til en negativ spiral, hvor frustration over regnskabernes manglende succes som kommunikationsredskab gør virksomhederne mindre interesserede i at udforme interessante regnskaber. Derved får regnskaberne endnu sværere ved at få succes som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold. Evalueringen af de grønne regnskaber viste, at 37% af de adspurgte amter og kommuner havde modtaget det grønne regnskab uopfordret. Internt i virksomhederne havde 34% af ledelsen og 27% af medarbejderne modtaget det grønne regnskab (Sørensen & Hjelmar 1999). Det vil sige, at regnskabet i noget omfang blev anvendt i kommunikationen med myndigheder samt internt i virksomheden. Andre interessentgrupper havde derimod i langt mindre omfang modtaget grønne regnskaber. Virksomhederne synes altså kun i begrænset omfang at have taget de grønne regnskaber til sig som eksternt kommunikationsredskab. Med den stemning, vi har oplevet blandt virksomhederne, er der ingen grund til at tro, at det er på vej til at ændre sig. Tabel 12: Anvendelse af EMAS miljøredegørelsen i kommunikationen med...
4.3 Virksomhedens markedsføringI mange henseender er det problematisk at adskille virksomhedens markedsføring og virksomhedens kommunikation. Således er virksomhedens kommunikation med interessenter en del af dens markedsføring og omvendt. Alligevel har vi valgt at fokusere på markedsføring i forhold til virksomhedens kunder som et særligt element af virksomhedens kommunikation. Markedsføring ses her som kommunikation med kunderne og som et bidrag til opbygning af et godt omdømme. Spørgsmålet er her, hvordan det grønne regnskab bidrager til virksomhedernes markedsføring, og hvilke effekter dette har for virksomhedens omdømme? Det kan konkluderes, at det grønne regnskab bruges i kommunikationen med kunderne, der også om end i begrænset omfang efterspørger det grønne regnskab hos virksomhederne. Vores oplevelse er dog, at de virksomheder, der har valgt at afprøve det grønne regnskab i markedsføringen, ikke er tilfredse med interessen blandt kunderne og derfor ikke finder det et effektfuldt markedsføringsredskab. EMAS er derimod et bedre markedsføringsredskab. Først og fremmest på grund af den bedre signalværdi af EMAS, pga. det er et mere forpligtende redskab og ikke mindst et positivt tilvalg. Det samme gør sig gældende i forhold til ISO-certificering, der netop anvendes i markedsføringen i stedet for det grønne regnskab på grund af den bedre signalværdi. Det er altså signalet frem for den uddybende historie, som det grønne regnskab kan være, der først og fremmest anvendes og har en værdi i markedsføringen. Både virksomheder og eksperter er generelt kritiske over for markedsføringsværdien af miljørapportering generelt. Hovedsagligt fordi budskabet kun i begrænset omfang når frem til målgruppen. Således har flere virksomheder ikke vurderet, at det er investeringen værd at satse på det grønne regnskab i markedsføringen, og dem, der har investeret ekstra ressourcer i at bruge det grønne regnskab i markedsføringen, har været skuffet over manglende interesse for regnskabet. Disse konklusioner bygger på følgende erfaringer og overvejelser.
Det er igen vigtigt at understrege, at svarprocenterne for det grønne regnskab og EMAS ikke er direkte sammenlignelige. Det interessante her er mønsteret, der siger, at miljørapportering som det grønne regnskab ikke i sig selv er et godt markedsføringsredskab, men at frivillige og forpligtende miljøledelsessystemer derimod bedre kan bruges i markedsføringssammenhæng.
Det er formenligt dette, der er humlen ved miljøredegørelser som markedsføringsredskab. Hvis markedsføringsværdien ligger i signalværdien og ikke i det konkrete indhold, er værdien af det grønne regnskab minimal, idet det er et krav. EMAS derimod er et positivt tilvalg, der signalerer engagement i miljøarbejdet og parathed til at underlægge sig revision på miljøområdet. At signalværdien af EMAS vurderes højere end værdien af det grønne regnskab er formenligt også forklaringen på, at flere vurderer EMAS til at være et positivt bidrag til virksomhedernes omdømme. Denne konklusion understreges af, at alle de virksomheder, der har ISO-miljøcertificering og laver grønt regnskab, udtaler, at certificeringen har en reel markedsføringsværdi på grund af signalværdien. Således udtaler en virksomhed: ’Marketing er ikke interesseret i at lægge det ud på firmaets hjemmeside og generelt bruge det til markedsføring. Vi markedsfører os som miljørigtig virksomhed på andre måder fx ved at være ISO 14001-certificeret’. En anden siger: ’Vi bruger kun miljøstyringssystemet til markedsføring, ikke det grønne regnskab ud over at det står på vores hjemmeside… Miljøledelsessystemet har en bedre signalværdi end det grønne regnskab’. I den sammenhæng har vi talt med miljøchefen i en brancheforening, hvor flere af branchens medlemmer frivilligt har valgt at udarbejde det grønne regnskab. Ifølge miljøchefen efterspørger branchens kunder ikke det grønne regnskab, men alligevel har virksomhederne valgt at lave det grønne regnskab på grund af den grønne signalværdi, der ligger heri. Vi er også bekendt med andre virksomheder, der bruger det grønne regnskab aktivt i markedsføringen. Det grønne regnskab er altså ikke uden værdi som markedsføringsredskab, selvom det ikke har den samme signalværdi og dermed effekt på virksomhedens omdømme som EMAS. Vi har talt med en revisor, der til daglig arbejder med miljørapporteringer. Han finder, at kravene til det grønne regnskab ikke er forpligtende nok i forhold til, hvad virksomheder, der forsøger at profilere sig som grønne virksomheder, ønsker at kommunikere. Derfor vil disse virksomheder ofte vælge mere forpligtende modeller for deres miljørapportering, herunder EMAS, som ud over offentliggørelsen af miljøredegørelsen også forpligter til at arbejde for målsætninger og løbende miljøforbedringer. Han er ikke selv bekendt med virksomheder, der anvender det grønne regnskab i markedsføringssammenhæng. Det mest omfattende studie af EMAS var en officiel evaluering kaldet EVER, som blev foretaget over flere lande i 2005. Her gik et af undersøgelsens fokusområder på den konkurrencemæssige værdi af EMAS. På en skala fra 1-5 vurderede virksomhederne, at et styrket image var den væsentligste konkurrencemæssige effekt af at implementere EMAS. ’Improved image’ fik her en gennemsnitlig vurdering på 4,3, hvilket ligger langt over nummer to, som er øget organisatorisk og ledelsesmæssig innovationskapacitet med en gennemsnitværdi på 3,5. Igen bekræftes det, at signalværdien af EMAS vurderes som høj og vigtig i forhold til virksomhedernes omdømme, hvorfor EMAS er et vigtigt redskab i forhold til en grøn markedsføring til forskel for det grønne regnskab, der ikke har den samme signalværdi (EVER 2005b). Andre studier viser et tilsvarende billede. Jost Hamschmidt fra University of St. Gallen vurderer i en kommentar til disse undersøgelsesresultater, at virksomhederne ofte overvurderer markedsføringsværdien af miljørapportering. Han mener ikke, at virksomhedernes miljøredegørelser når ud til den bredere offentlighed, og at de derfor ingen har betydning for virksomhedernes omdømme. Alligevel har virksomhederne, når de adspørges i undersøgelser, en forventning om, at miljøredegørelserne i høj grad er med til at styrke deres omdømme. Ønsketænkning mener han. Endelig viste evalueringen af det grønne regnskab fra 1999, at mange virksomheder brugte det grønne regnskab i markedsføringen. Således anvendte omkring 70-75% af de adspurgte virksomheder, der vurderedes at have et grønt regnskab af høj kvalitet, deres regnskab til markedsføring af forskellig art. Til sammenligning anvendte 25-30% af virksomheder med et grønt regnskab af lav kvalitet deres regnskab til disse markedsføringsformål. Da kun 33% anvender det grønne regnskab til kommunikation med kunderne ifølge vores undersøgelse, synes antallet af virksomheder, der bruger det grønne regnskab til markedsføring at være faldet (Sørensen & Hjelmar 1999). Samme oplevelse har vi fra vores virksomhedsinterview, hvor flere virksomheder udtrykker en skuffelse over interessen i deres regnskab blandt kunderne. En virksomhed sendte i starten deres grønne regnskab ud til kunderne, men det er de gået væk fra på grund af manglende effekt og interesse. Nu ligger det kun på hjemmesiden. 4.4 Offentlige indkøbereMange kommuner har en indkøbspolitik, der inkluderer et hensyn til leverandørernes indsats på miljøområdet. Spørgsmålet er, om kommunerne i den forbindelse bruger det grønne regnskab til at sætte sig ind i potentielle leverandørers miljøforhold, og dermed om det grønne regnskab har en effekt for tildelingen af offentlige kontrakter? Konklusionen er, at det grønne regnskab indgår i nogle kommuners indkøbspolitik, men at det ikke i de tilfælde, vi er bekendt med, har nogen betydning for tildelingen af offentlige kontrakter. For det første vurderer dem, vi har talt med, ikke, at det grønne regnskab læses af de offentlig indkøbere, og for det andet signalerer det grønne regnskab ikke i sig selv miljømæssig ansvarlighed. Omvendt har EMAS en sådan signalværdi, og begge de EMAS-virksomheder vi har talt med, har oplevet efterspørgsel efter deres miljøredegørelse fra offentlige kunder. Vi har ikke identificeret europæiske studier, der specifikt ser på offentlige kunder, ligesom det ikke blev gjort i evalueringen fra 1999 eller i vores spørgeskemaundersøgelse. Derfor har vi ikke noget grundlag for at drage generelle konklusioner på basis af undersøgelsen. Konklusionerne må som følge heraf ses som en mulig forklaring på den effekt, det grønne regnskab har på offentlige indkøb. Konklusionen bygger på de følgende erfaringer.
Denne konklusion underbygges af miljøchefen ved en arbejdsgiverforening. Oplevelsen fra den pågældende branche er, at de offentlige indkøbere efterspørger, om virksomhederne er godkendelsespligtige, og om de udarbejder et grønt redskab. Han har imidlertid ikke indtryk af, at de rent faktisk studerer virksomhedernes grønne regnskab nærmere. Indkøberne skal blot sikre sig, at de legale formalia er i orden. Altså igen ikke nogen reel værdi af det grønne regnskab i indkøbspolitikken på trods af, at det grønne regnskab efterspørges. Pall Rikhardsson, Associeret professor ved Handelshøjskolen i Århus, der har set på miljøhensyn i offentlige indkøberes miljøpolitik, vurderer ikke, at det grønne regnskab er særligt anvendeligt for indkøberne. Blandt andet peger han på, at det kan være problematisk at indhente regnskabet, og for det andet mangler der sammenlignelige nøgletal. Dermed opstår det samme dilemma som i forbindelse med markedsføringsværdien af det grønne regnskab. Det grønne regnskab har ikke i sig selv nogen signalværdi. Derfor skal det være det indholdsmæssige, der har en værdi for eventuelle kunder, herunder offentlige indkøbere. Men hvis data ikke er sammenlignelige, og de offentlige indkøbere i det hele taget ikke læser det, kan det grønne regnskab ikke anvendes til at udmærke virksomheden i forhold til konkurrenterne. Samtidig har de EMAS-virksomheder, vi har talt med, oplevet, at offentlige indkøbere efterspørger EMAS. Vi har ikke belæg for at konkludere, at dette er en general trend, men EMAS har som allerede nævnt den fordel, at det i sig selv har en positiv signalværdi. For det første fordi det er et frivilligt tilvalg, og for det andet fordi det signalerer, at virksomheden arbejder systematisk på at forbedre sine miljøforhold. Den europæiske litteratur, der sporadisk beskæftiger sig med dette emne, viser, at offentlige indkøbere generelt ikke stiller krav om miljødokumentation som en del af deres indkøbspolitik. Det skal dog understreges, at der er tale om et meget sporadisk billede. 4.5 UnderleverandørerEt andet særligt element i virksomhedernes kommunikation er i forhold til underleverandører. Miljøforhold bliver i stigende grad gjort til et tema i kommunikationen i leverandørkæden. Spørgsmålet er, hvilken rolle det grønne regnskab spiller i den sammenhæng. Samlet set har vi ingen stærke konklusioner i forhold til brugen af det grønne regnskab i leverandørkæden. Det kan konstateres, at det grønne regnskab kan bruges som miljødokumentation fra underleverandører, men at det kræver, at kunderne rent faktisk læser regnskabet, da det ikke har en tilstrækkelig signalværdi i sig selv. Ca. hver fjerde grøn regnskabsvirksomhed efterspørger ofte eller altid miljødokumentation, og halvdelen gør det aldrig. Tallene for EMAS er væsentligt højere, hvilket givet i høj grad skyldes kravet herom i forbindelse med virksomhedernes miljøledelsessystemer. Erfaringerne fra Europa giver ikke et mere entydigt billede, men det kan dog konstateres, at fokus på underleverandørers miljøforhold forekommer, om end i sporadisk omfang. Dog rapporteres det, at en af de væsentligste årsager til øget miljøindsats hos SMV’er er krav fra kunder længere oppe i leverandørkæden. Følgende overvejelser ligger til grund for konklusionen.
Tabel 13: Hvor ofte efterspørger virksomheder, der laver grønne regnskaber, grønne regnskaber eller anden miljødokumentation hos deres underleverandører
(n = 66) Tabel 14: Hvor ofte efterspørger virksomheder, der laver EMAS, grønne regnskaber eller anden miljødokumentation hos deres underleverandører
(n = 30)
En anden mulig brug af det grønne regnskab i leverandørkæden er i forbindelse med livscyklusanalyser. Miljøchefen i en arbejdsgiverforening beretter, at par større virksomheder, han har kendskab til, i deres grønne regnskab forsøger at dokumentere deres produkt i en livscyklussammenhæng. Dette kræver information om underleverandørerne, der andet blandt hentes i det grønne regnskab. Det vil sige, at det grønne regnskab indeholder muligheden for at bidrage til fortællingen af et produkts livscyklushistorie. I den europæiske litteratur, som vi har gennemgået, konkluderes det, at virksomheder i al væsentlighed ikke stiller krav til deres underleverandørers miljøarbejde og -dokumentation. Samtidig rapporterer virksomhederne ifølge disse studier, at der ikke kommer krav fra deres virksomhedskunder, der influerer på deres miljøarbejde og dokumentation. I den store europæiske EMAS evaluering fremgår det, at det store flertal af EMAS-virksomheder ikke etablerer en politik om at se på miljøforhold i forhold til underleverandører. Til gengæld rapporterer 77%, at de støtter underleverandører i at gennemføre tiltag til forbedring af deres miljøforhold (EVER 2005b). I et studie af SMV’er er der fundet en sammenhæng i leverandørkæden. En af de væsentligste motivationsfaktorer til øget miljøarbejde og dokumentation blandt SMV’er er krav fra vigtige og store virksomhedskunder. Det begrundes med, at SMV’er er mere afhængige af præcise krav fra deres kunder, end store virksomheder er det. Voksende miljøkrav i leverandørkæden er blevet identificeret i både Tyskland, Irland og Storbritannien (Clausen 2002). I et andet europæisk studie konkluderes det, at den vigtigste årsag til, at virksomheder ikke inkluderer miljøhensyn i deres leverandørstyring, er interne barrierer i from af manglende kapacitet (EVER 2005b). Dette kan vi også konstatere fra vores interview, hvor ingen virksomheder, vi har talt med, giver sig tid til at nærlæse miljødokumentation fra underleverandører. 4.6 Sammenligning med andre virksomhederDet grønne regnskab åbner muligheder for sammenligning mellem virksomheder, hvad enten det er med henblik på videndeling, benchmarking eller indsamling af oplysninger om konkurrenter. Spørgsmålet er, om det grønne regnskab kan anvendes til sammenligning, og hvilke effekter det i så fald har? Vores undersøgelse viser, at halvdelen af virksomheder, der laver grønne regnskaber, mener, at det grønne regnskab kan bruges til at sammenligne deres miljømæssige performance i relation til andre virksomheder. Vi har talt med en virksomhed, der kunne bruge data fra det grønne regnskab til at sammenligne med udenlandske søsterselskaber. Ellers er den eneste anvendelse af det grønne regnskab til sammenligning, som vi har hørt forklaret, forsøg på at skaffe sig oplysninger om konkurrenter. Af samme grund indekserer hver fjerde virksomhed ifølge vores undersøgelse, visse miljødata af konkurrencehensyn. Der er dog eksempler fra flere PRTR registre, der viser, at sammenligning af standardiserede miljødata er mulig. Konklusionen bygger på følgende resultater og overvejelser. Tabel 15: Grønt regnskab - sammenligning med andre virksomheder
Tabel 16: EMAS - sammenligning med andre virksomheder
Vi har ingen forklaringer på, hvad det er, der sammenlignes, og hvorfor det grønne regnskab kan bruges hertil, da ingen af de virksomheder, vi har interviewet, har kunnet bruge det grønne regnskab til sammenligning. Mange virksomheder må således have set et større sammenligningspotentiale i det grønne regnskab end dem, vi har talt med.
Evalueringen af det grønne regnskab konkluderede ligeledes i 1999, at de grønne regnskaber kun i meget lille omfang bruges til sammenligning mellem virksomhedernes miljødata (Sørensen & Hjelmar 1999). Vi har samtidig hørt fra flere eksperter at en væsentlig begrænsende faktor for brugbarheden af det grønne regnskab er den manglende mulighed for at sammenligne miljødata på tværs af virksomhederne. Bernd Mehlhorn fra Kommissionen oplyser at flere brancher på europæisk niveau har indledt samarbejder mellem medlemsvirksomhederne om indrapportering af data til EPER. For eksempel har de europæiske olieraffinaderier og den kemiske industri udviklet egne standarder og guidelines, der gør det nemmere for medlemmerne at indsamle data, samtidig med at brancherne selv kan få glæde af disse data blandt andet til sammenligninger mellem medlemmerne. Sådanne tiltag kan være med til at muliggøre sammenligninger mellem virksomheders miljødata. Erfaringer fra andre kontinenter viser, at sammenligninger mellem miljødata er mulige. Michael Stanley Jones fra UNECE (FN’s økonomiske kommission for Europa) fortæller, at driftsledere på amerikanske virksomheder bruger det amerikanske TRI (Toxic Release Inventory) til at benchmarke sin produktion i forhold til tilsvarende produktioner. Han mener derfor fint, at PRTR standarder kan føre til sammenlignelige data. Den samme ekspert fortæller ligeledes, at benchmarking mellem de deltagende virksomheder var den helt centrale årsag til, at et PRTR projekt i Silicon Valley i Californien blev en succes. Her lykkedes det at producere sammenlignelige data.
Miljøstyrelsen konkluderer på baggrund af egen evaluering af det grønne regnskab, at 5-10 % af regnskaberne indeholder indekseringer. Altså et noget andet tal end vi er nået rem til.
Virksomheder i Taiwan har ifølge Michael Stanley Jones taget en mindre forsigtig tilgang til konkurrenceaspektet af offentliggørelsen af miljødata. Her har det lokale PRTR ført til, at virksomheder konkurrerer om at levere de miljømæssigt bedste data til registret, hvilket har resulteret i øget støtte til og engagement i miljøarbejdet blandt virksomhedernes ledelse og medarbejdere. 5 Effekter af brugernes anvendelse5.1 Kendskab, tilgængelighed og brugervenlighedDe grønne regnskabers tilgængelighed og brugervenlighed samt kendskabet til regnskaberne er afgørende faktorer for brugen af dem. Derfor indledningsvist nogle få overvejelser herom. 5.1.1 KendskabInteressenternes kendskab til det grønne regnskab er i sagens natur grundlæggende for brugen af det grønne regnskab og dermed for effekterne heraf. Generelt er oplevelsen fra de adspurgte virksomheder og brugere, at ret få synes at kende til det grønne regnskab. Det er her meget sigende, at en repræsentant fra en lokal borgergruppe, som vi har talt med, ikke ved, hvor det grønne regnskab kan rekvireres. Det på trods af, at han årligt læser det grønne regnskab, han får tilsendt af en lokal virksomhed. I undersøgelsen fra 1999 vidste 13 af 100 adspurgte lokale miljøgrupper, at de kunne finde miljøinformation om virksomheder i det grønne regnskab. Dette tal ville formenligt have været væsentligt lavere, hvis man havde spurgt naboer og forbrugere generelt. Der er ikke noget i vores undersøgelse, der tyder på at billedet ser anderledes ud i dag. 5.1.2 TilgængelighedAlle de personer, vi har talt med om de grønne regnskabers tilgængelighed, herunder både brugere og virksomhedsrepræsentanter, klager over, hvor svært det er at rekvirere de grønne regnskaber fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Et par af brugerne peger på, at regnskabernes tilgængelighed er en begrænsende faktor for deres brug. Til gengæld ligger det grønne regnskab i nogle tilfælde tilgængeligt på virksomhedernes hjemmesider. Det gælder for eksempel for tre af de otte grønne regnskabsvirksomheder, vi har interviewet. Desuden har begge EMAS-virksomheder deres miljøredegørelse på hjemmesiden. 5.1.3 Brugervenlighed’Det grønne regnskab henvender sig bestemt ikke til Fru Jensen’ er et udsagn, vi har hørt flere gange her fra direktøren i en stor dansk koncern. Den revisor, vi har talt med, vurderer, at potentielle brugere vil have svært ved at gennemskue det grønne regnskab, og en miljømedarbejder udtaler direkte, at det grønne regnskab er et dårligt kommunikationsredskab, fordi folk ikke forstår, hvad der står i det. Flere eksperter og brugere, vi har talt med, vurderer, at det grønne regnskabs brugervenlighed begrænses af mangel på prosa. Miljødata er hverken brugervenlige eller interessante i sig selv uden tekst, lyder kritikken. Der efterlyses derfor historier, som forholder sig til data. En anden kritik af regnskabernes brugervenlighed er, at regnskaberne er landet mellem flere hensyn uden at tilfredsstille nogen af dem. For det første er det for datatungt til at blive læst af almindelige naboer; for det andet er det for uambitiøst i sine krav til, at det kan anvendes i markedsføringen til at signalere grøn virksomhed (se afsnit 3.3); og for det tredje er data sjældent gode nok til, at de kan bruges til sammenligning af miljøforhold (se afsnit 2.4 og 3.6). Et tredje væsentligt aspekt af regnskabernes brugervenlighed er deres troværdighed. Her er de brugere, vi har talt med, af den overbevisning, at data generelt er troværdige, og at virksomhederne således er oprigtige i deres rapportering. Eneste problem kan her være virksomheder, der ikke vælger at oplyse om data, der i myndighedernes vurdering synes væsentlige for den pågældende virksomheds miljøforhold. 5.2 Myndighedernes brug5.2.1 TilsynsmyndighederneVirksomhederne skal ifølge bekendtgørelsen om det det grønne regnskab indsende et udkast til deres grønne regnskab til tilsynsmyndighederne, der herefter er forpligtede til at komme med en udtalelse om regnskabet. Virksomheden får herefter mulighed for at kommentere udtalelsen og efterkomme eventuelle fejl og mangler, inden en redigeret udtalelse vedlægges virksomhedens endelige grønne regnskab. Spørgsmålet er, hvilken nytte tilsynsmyndighederne har af dialogen med virksomhederne om deres grønne regnskab, samt om myndighederne kan anvende det grønne regnskab i forbindelse med det almindelige tilsynsarbejde. Interview med to tilsynsmyndigheder viser, at myndighederne har nytte af de grønne regnskaber i forhold til at opnå et bedre kendskab til virksomhederne i forbindelse med miljøtilsynet. Det grønne regnskab kan kun i meget begrænset omfang erstatte andre kilder til oplysninger om virksomhedernes miljøforhold, men det bidrager med et overbliksbillede og et tidsperspektiv, der kan bruges som udgangspunkt for vurdering af og en samtale med virksomhederne. Vi har interviewet medarbejdere ved miljøtilsynet i to forskellige amter. Fra de to interview fremkommer et meget enslydende billede af, hvad tilsynsmyndighederne får ud af det grønne regnskab.
5.2.2 MiljøstyrelsenMiljøstyrelsen anvender virksomhedernes grønne regnskaber i deres arbejde i flere forskellige funktioner. Effekten heraf er en lettelse af Miljøstyrelsens arbejde på nogle få områder, herunder hurtig adgang til oplysninger, det ellers ville være mere besværligt at samle, samt mulighed for at få en fornemmelse af virksomhedernes selvforståelse på miljøområdet uden at skulle tale med dem direkte.
I international sammenhæng betegner Miljøstyrelsen det grønne regnskab som det danske PRTR[1] system. Den væsentligste anvendelse af de grønne regnskaber i Miljøstyrelsen er i forbindelse hermed. Det grønne regnskab er et godt redskab for den danske indberetning af data til det europæiske forureningsregister EPER, og regnskabernes eksistens har medført, at det ikke har været nødvendigt at indføre nye krav til virksomhederne, for at Danmark kan leve op til sine indberetningsforpligtelser. Miljøstyrelsen fortæller dog, at de ofte må lede rundt i regnskaberne efter de nødvendige oplysninger, fordi de ikke står systematisk i de grønne regnskaber og i flere tilfælde ikke var i det nødvendige dataformat. Desuden måtte de særligt til første indberetning indhente flere oplysninger direkte hos virksomhederne, da de ikke fremgik af deres grønne regnskaber. Dette var meget bedre til anden indberetning, hvor de pågældende virksomheder i stort omfang har tilpasset deres regnskaber til behovet fra Miljøstyrelsen. Ligesom Miljøstyrelsen kan anvende de grønne regnskaber i forbindelse med udfærdigelsen af branchebilag, har EPER data ifølge Bernd Mehlhorn fra EU-kommissionen været anvendt i forbindelse med lovforberedende arbejde i EU. Når data sammenlignes mellem virksomheder og industrier over tid, kan områder, hvor forbedringer er mulige, identificeres, hvilket bruges til at inspirere lovgivningsarbejdet i Kommissionen. Et konkret eksempel på brugen af EPER i det lovforberedende arbejde er i forbindelse med udarbejdelsen af REACH (den europæiske kemikalielovgivning), hvor EPER har bidraget med oplysninger om udbredelsen af forskellige kemiske stoffer i europæiske industrier. Det amerikanske PRTR fra 1986 kaldet TRI (Toxic Release Inventory) har ligeledes bidraget til lovgivningsarbejde omkring begrænsning af udledningen af bestemte kemiske stoffer, forklarer Michael Stanley Jones fra UNECE (FN’s økonomiske kommission for Europa). Han understreger, at bidraget i særdeleshed har bestået i at pege på brancher, der har særligt høje emissioner af forurenende stoffer. Desuden fortæller Bernd Mehlhorn, at EPER er blevet brugt til en ’Name and Shame’ liste over virksomheder, der har særligt høje emissioner. Dette har gjort pågældende virksomheders nationale regeringer opmærksomme på disse emissionsforhold, hvilket de ofte reagerer på. Således har denne liste haft den effekt, at nationale regeringer har sat ind over for særligt forurenende lokale virksomheder. 5.3 Andre brugere5.3.1 Interessenternes efterspørgsel efter det grønne regnskabDet blev konkluderet i afsnit 4.3, at virksomhederne kun i begrænset omfang anvender det grønne regnskab i den eksterne kommunikation. Spørgsmålet er, om denne konklusion underbygges af en tilsvarende svag efterspørgsel efter virksomhedernes grønne regnskab? Tabel 17: Interessentgruppers efterspørgsel af det grønne regnskab
Det skal her understreges, at tallene i tabel 17 ikke siger noget om antallet af gange, det grønne regnskab er blevet efterspurgt af de enkelte interessentgrupper. Det er desuden vigtigt at understrege, at der er tale om henvendelser om det grønne regnskab til virksomheden selv. Flere kan have rekvireret det grønne regnskab hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller på virksomhedens hjemmeside i de tilfælde, hvor det er tilgængeligt der.
Et tilsvarende billede ses i det europæiske EPER. Bernd Mehlhorn oplyser, at der sker ca. 240.000 trækninger af data årligt fra EPERs hjemmeside. Han referer til en intern undersøgelse baseret på oprindelsen af mailadresser bag trækningerne af EPER data, der viser, at brugerne fordeler sig omtrent således:
Her er der altså tilsvarende stor efterspørgsel fra de studerende. Det er bemærkelsesværdigt, at presse/medier samt interesseorganisationer ikke gør sig gældende i undersøgelsen. I 1999 vurderede virksomhederne ligeledes, at interessen for de grønne regnskaber var meget lille. Næsten halvdelen af virksomhederne havde på det tidspunkt ikke oplevet nogen efterspørgsel efter deres grønne regnskab overhovedet. Samtidig havde tre ud af fire virksomheder ingen reaktioner fået på regnskabet. Tabel 18: Interessentgruppers efterspørgsel af EMAS miljøredegørelsen
I de følgende afsnit vil der blive gået mere i dybden med de enkelte interessentgruppers brug af det grønne regnskab og effekterne heraf. 5.3.2 Naboer og miljøgrupperEn del af det grundlæggende idegrundlag for indførelsen af det grønne regnskab var, at ’naboer’ skulle kunne bruge det til at søge oplysninger om deres lokale virksomheders miljøforhold. Tallene ovenfor viser, at det kun sker i meget begrænset omfang, men at miljøorganisationer i lidt større omfang har vist interesse for regnskaberne. Spørgsmålet er, hvad naboer og miljøorganisationer bruger det grønne regnskab til, og hvilken effekt det har haft? Det kan konkluderes, at i den ene case, vi har fundet, hvor naboer og miljøgrupper bruger en lokal virksomheds grønne regnskab, er regnskabet først og fremmest med til at skabe tillid til, at virksomheden tager sit ansvar seriøst. Ved at læse om, hvordan virksomheden arbejder med sine miljøforhold, og ved at se, at virksomheden har styr over sine miljødata, skabes der en tillid mellem interessenter og virksomhed. Det skal understreges, at dette billede er meget lidt udbredt. Kun meget få steder gør naboer og miljøorganisationer rent faktisk brug af det grønne regnskab. Denne konklusion bygger på nedenstående resultater af undersøgelsen. Naboer og miljøgrupper, der efterspørger og bruger det grønne regnskab, har ikke været nemme at finde. I undersøgelsen af det grønne regnskab fra 1999 svarede to af de 125 naboer, der har søgt miljøinformation om virksomheder, at de havde hentet informationen i det grønne regnskab. Blandt lokale miljøgrupper var tallet seks af 84 og for andre interesseorganisationer fem ud af 13. Der er ikke noget, der tyder på, at denne tendens har ændret sig.
Ovenfor refereredes det, at miljøorganisationer ikke bruger Europakommissionens EPER. Bernd Mehlhorm, der til daglig arbejder med EPER ved Kommissionen, forklarer, at miljøorganisationerne var med til at presse på for etableringen af EPER, men at de efterfølgende ikke synes at bruge det, men tilsyneladende virker tilfredse med registrets blotte tilstedeværelse. 5.3.3 Forskere og studerendeSom beskrevet synes uddannelsesinstitutioner at være den mest udbredte brugergruppe af virksomheders miljørapporteringer. Vi har ikke i forbindelse med undersøgelsen talt med studerende, der anvender det grønne regnskab, men virksomhederne fortæller, at det grønne regnskab helt naturligt typisk bruges i forbindelse projekter og opgaver om virksomheders miljøforhold.
Vores indtryk er, at brug af det grønne regnskab i undervisningen er en absolut sjældenhed, men vi har ikke data, der kan underbygge denne formodning. 5.3.4 PressenDet kan konstateres, at pressen i Danmark stort set ikke interesserer sig for det grønne regnskab. En væsentlig konsekvens af journalisternes manglende brug af det grønne regnskab er, at regnskaberne kun får den eksponering, virksomhederne selv sikrer dem. Samtidig vil pressen heller ikke kunne bevirke, at virksomhederne holdes op på kvaliteten af deres grønne regnskaber, som det ville være tilfældet, hvis der var større bevågenhed over for dem. I undersøgelsen fra 1999 havde én ud af 20 adspurgte journalister brugt det grønne regnskab i forbindelse med afsøgning af information om virksomheders miljøforhold. Dette bekræftes af vores spørgeskemaundersøgelse, hvor én af 67 virksomheder har oplevet, at medierne har efterspurgt deres grønne regnskab. Det samme billede fås efter at have talt med journalister ansvarlige for miljøstoffet ved henholdsvis Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken og Fyens Stiftstidende. Kun en af de fire journalister har brugt det grønne regnskab eller har kollegaer, der bruger det, og han har højst brugt det en eller to gange inden for det seneste år. Ved introduktionen af det grønne regnskab i halvfemserne var der en lille fokus på det grønne regnskab i pressen. Denne fokus synes nu helt forsvundet. Dette falder også sammen med et skifte i miljøjournalistikken fra en stor fokus på erhvervslivets miljøforhold til temaer som klimaændringer, landbrugets miljøforhold og forbrugerbeskyttelse. Dette skyldes i høj grad en oplevelse af, at ’erhvervslivet har nogenlunde styr over det’, som det udtrykkes af en journalist. Dertil kommer, at pressen typisk er interesseret i enkeltstående aktuelle miljøhistorier som uheld eller overtrædelser af miljøgodkendelsen, hvortil det grønne regnskab ikke er egnet som kildemateriale. To andre problemer ved det grønne regnskab som kilde til miljøjournalistikken blev identificeret, nemlig at det er dårligt som grundlag for sammenligning mellem virksomheder, og at virksomhederne ofte vil forsøge at sætte deres miljøarbejde i det bedst tænkelige lys. I forhold til EPER har der været en meget markant udvikling, der minder om den danske. I forbindelse med lanceringen af EPER havde registret forholdsvist stor bevågenhed i den europæiske presse. Siden hen er interessen faldet, sådan at der nu er ganske få trækninger af data fra journalister. EPER havde således værdi for pressen som nyhedshistorie, men i langt mindre omfang som generel kilde til informationer om virksomhedernes miljøforhold. 5.3.5 InvestorerDer er talt med en repræsentant for en af de største investeringsvirksomheder i Danmark. Ifølge denne repræsentant gøres der ikke i dette investeringsselskab brug af de grønne regnskaber. Danske investeringsvirksomheder er ikke så bekymrede for miljømæssige problemstillinger i danske virksomheder. Såfremt det vurderes, at der skal foretages undersøgelser af tidligere tiders miljøproblematikker for pågældende virksomhed, som det overvejes at investere i, vil investor ofte alliere sig med rådgivende ingeniørfirmaer med den nødvendige viden om miljøforholdene. Dette kan typisk være et spørgsmål om at få foretaget en miljømæssig due diligence eller jord- og grundvandsundersøgelser. Det skyldes sandsynligvis, at udenlandske investorer, der foretager opkøb i Danmark, har mere fokus på de miljømæssige forhold, fordi de ikke har konkret kendskab til danske miljøforhold. De udenlandske investorer vil imidlertid ikke anvende grønne regnskaber til vurderingerne af virksomhedernes miljøforhold, da grønne regnskaber er et dansk fænomen. Disse investorer vil sandsynligvis også anvende rådgivende ingeniører til at vurdere virksomhedens miljøforhold. De grønne regnskaber henvender sig ikke med deres eksisterende udformning til investorer i danske virksomheder. Fodnoter [1] PRTR er international betegnelse for et offentligt tilgængeligt forureningsregister. 6 Tværgående effekter6.1 MiljøpåvirkningerEt af formålene med det grønne regnskab er indirekte at medvirke til at reducere industriens miljøpåvirkninger. I dette afsnit diskuteres derfor, i hvor høj grad det grønne regnskab har bidraget til at nedbringe virksomhedernes påvirkning af miljøet? Det kan konkluderes at ca. hver tredje virksomhed har eksempler på at arbejdet med det grønne regnskab har ført til reduktioner af virksomhedernes miljøpåvirkning. I tråd med det billede, der hidtil er blevet tegnet af effekterne af det grønne regnskab, gør følgende karakteristika, sig gældende for de virksomheder, der fortæller at det grønne regnskab har været en medvirkende årsag til opnåede miljøforbedringer: Virksomhederne har ikke i forvejen et miljøledelsessystem; og både miljømedarbejder og ledelse ser positive aspekter ved arbejdet med det grønne regnskab. Eksemplerne på miljøforbedringer er alle inden for energi- og råvareforbrug samt affaldshåndtering og minimering. Årsagssammenhængen bag miljøforbedringerne er, at virksomheden i forbindelse med arbejdet med miljødata i det grønne regnskab gøres opmærksom på områder, hvor forbedringer er mulige. Der er altså tale om en effekt af interne faktorer frem for eksterne brugeres anvendelse af det grønne regnskab. Da effekterne opstår i forbindelse med indsamlingen af data, er der størst sandsynlighed for at disse effekter kommer i forbindelse med de første regnskaber, men der er ikke noget klart billede herfor. Tabel 19: Afdækning og forbedring af miljøforhold
Afvigelser fra en sum af svarprocenterne på 100 skyldes afrundinger.
Et interessant aspekt ved disse tre eksempler er, at der er tale om henholdsvis en meget lille virksomhed, en større virksomhed, og en stor koncern med adskillige produktionsanlæg. Det er altså i forbindelse med disse forklaringer ikke størrelsen af virksomheden, der har været afgørende. Fælles for dem er, at ledelsen i alle tre virksomheder er positiv over for og aktivt involveret i arbejdet med det grønne regnskab, at miljømedarbejderen har en oplevelse af, at arbejdet med det grønne regnskab er med til at styrke vedkommendes arbejde med virksomhedens miljøforhold, og endelig, at disse virksomheder ikke har miljøledelsessystemer (bortset fra koncernen, der har implementeret miljøledelsessystemer på nogle af virksomhedens produktionsanlæg). Samtidig er det interessant at miljøforbedringer sker på energi- og affaldsområdet, hvor forbedringer oftere giver anledning til udgiftsbesparelser i form af nedsat energiforbrug eller færre udgifter til at bortskaffe affald. Virksomhederne lægger således ikke skjul på at arbejdet for miljøforbedringer alt overvejende handler om interne gevinster i form af udgiftsbesparelser frem for den eksterne signalværdi, der kunne ligge i at fremstå som en mere miljørigtig virksomhed. Med hensyn til tidsaspektet af disse miljøforbedringer, fremstår der ikke noget klart billede. Da forbedringerne opstår i forbindelse med indsamlingen af miljødata er det nærliggende at de fleste forbedringer vil komme i forbindelse med de første indsamlinger; altså i forbindelse med de første regnskaber. Det er der imidlertid ikke nogen entydig tendens for i datamaterialet.
EMAS er således ikke overraskende et bedre redskab end det grønne regnskab til afdækning og forbedring af problematiske miljøforhold i virksomheden, da EMAS er et miljøledelsessystem. Endvidere kan det også være væsentligt, at virksomhederne frivilligt vælger at arbejde med EMAS, mens grønne regnskaber for de fleste virksomheders vedkommende ikke er noget, de frivilligt vælger at engagere sig i.
Af undersøgelsen bag evalueringen af de grønne regnskaber fra 1999 fremgår det, at 40% af alle virksomheder har opnået miljøforbedringer som følge af arbejdet med det grønne regnskab. Her er konklusionen ligeledes, at de væsentligste besparelser er sket inden for energi- og vandforbrug samt råvarer og affald (Sørensen og Hjelmar 1999). Miljøforbedringer i virksomheder er naturligvis et produkt af en række faktorer. En af de adspurgte fra ekspertgruppen nævner i den forbindelse tre centrale forklaringer på virksomhedernes miljøforbedringer. For det første er der være tale om en effekt af arbejdet med det grønne regnskab, der sætter gang i et mere systematisk miljøarbejde med mindre virksomheden i forvejen arbejder med et miljøledelsessystem. For det andet er der tale om en generel teknologiudvikling og dermed mere effektiv produktion. For det tredje nævnes det forhold, at flere aktører beskæftiger sig med at spørge eller stille krav til miljøarbejdet i industrien. Det giver en fokus på virksomhedernes miljøforhold, der gør at miljøforbedringer er interessante set ud fra et konkurrencehensyn. Spørgsmålet er eksempelvis, hvorfor det er lykkedes for den grafiske branche at nedbringe sit forbrug af organiske opløsningsmidler. Er det tekniske/økonomiske forhold, der har betinget den udvikling, eller er det lovgivning og pres eller f.eks. det, at nogle virksomheder har været foregangsvirksomheder, som har betinget den udvikling. De interviewede er ikke i tvivl om, at det skyldes flere forskellige faktorer. 6.2 Virksomhedernes irritationUndersøgelsen har konkluderet, at det grønne regnskab kun i begrænset omfang lever op til sin målsætning om, at fungere som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold. Samtidig vurderer mange virksomheder, at de heller ikke internt får noget ud af at udarbejde det grønne regnskab, fordi de allerede arbejder med mere krævende miljøledelsessystemer. Spørgsmålet er, hvilken effekt dette har for virksomhederne? Som overskriften allerede antyder, er konklusionen, at mange virksomheder er irriterede over at lave et stykke arbejde, som de reelt ikke vurderer til at have nogen værdi for dem. På baggrund af vores virksomhedsinterview er vurderingen at en udbredt irritation over værdiløst arbejde og bureaukrati blandt virksomhederne er den væsentligste negative effekt af det grønne regnskab for virksomhederne. De virksomheder, der indgår i den kvalitative del af undersøgelsen, giver primært udtryk for, at det grønne regnskab, ikke kan anvendes som et redskab over for omverdenen. Der er eksempler på, at virksomhederne selv fra myndighedsside bliver understøttet i den opfattelse, at ingen gider læse det grønne regnskab. Derfor er det et stort irritationsmoment for virksomhederne, at de alligevel er tvunget til at udarbejde det. På trods af denne irritation som virksomhederne giver udtryk for i forhold til, at få interessenter læser deres grønne regnskab, vælger en stor del af virksomhederne at lægge deres grønne regnskab på hjemmesiden – fordi arbejdet jo alligevel er gjort, som de siger. Virksomheder, der i forvejen arbejder med et ledelsessystem, giver udtryk for, at det grønne regnskab er medvirkende til, at der udføres dobbeltarbejde i virksomheden. Det skyldes, at en lang række af de data, der indsamles og bearbejdes til det grønne regnskab, også indsamles i forbindelse med miljøledelsessystemet. En enkelt virksomhed giver udtryk for irritation over konsekvent at skulle rykke myndighederne for at få deres udtalelse, inden regnskabet sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Mens en anden virksomhed, som tidligere nævnt, har oplevet at tilsynsmyndigheden stiller spørgsmålstegn ved, at hvorfor virksomheden gør sig umage med det grønne regnskab, når der alligevel ikke er nogen, der interesserer sig for det. Det er nævnt blandt eksperterne i styregruppen, at nogle virksomheder har været irriterede over dobbeltindberetninger af tal. For det første situationer, hvor forskellige myndigheder efterspørger de samme data, og for det andet situationer hvor disse data kræves opgjort forskelligt. Denne holdning er ikke gentaget i vores undersøgelse, men der er heller ikke blevet spurgt direkte til problemet med dobbeltarbejde i interviewene. 6.3 Redegørelsen og miljødataIndholdet af det grønne regnskab har to hoveddele, henholdsvis ledelsens redegørelse og oplysninger om virksomhedens miljøforhold (miljødata). Spørgsmålet er her, hvilken effekt redegørelsen har set i forhold til effekten af miljødata? Det kan konkluderes, at ledelsens redegørelse i noget omfang er med til at informere ledelsen om og engagere ledelsen i virksomhedens miljøarbejde. Indsamlingen af miljødata til det grønne regnskab har imidlertid også en tilsvarende effekt. Desuden er kravet om formidling af miljødata på nogen virksomheder med til at sikre at disse data bliver indsamlet, hvilket på virksomheder har bidraget til miljøforbedringer og til at engagere nøglemedarbejdere i miljøarbejdet. Således synes kravet om miljødata, at have den største effekt internt i virksomhederne. Samtidig har ingen af de to en synderlig ekstern effekt. Hverken i forhold til virksomhedens kommunikation med interessenter eller i forbindelse med brugernes anvendelse af det grønne regnskab. Med hensyn til ledelsens redegørelse synes den primære effekt heraf, at være at det grønne regnskab bliver taget op på ledelsesniveau. Kravet om, at ledelsen tager stilling til, hvorfor de valgte oplysninger er væsentlige, er på nogen virksomheder med til at engagere ledelsen i miljøarbejdet, som det beskrives i afsnit 3.7. Det fremgår imidlertid kun af enkelte interview, at ledelsen får et overblik over virksomhedens miljøforhold, som følge af ledelsens redegørelse. Opnåede miljøforbedringer som følge indsamlingen af miljødata, samt værdien af det grønne regnskab som redskab for miljømedarbejderen, synes i mindst lige så høj grad, at være med til at engagere ledelsen i miljøarbejdet. Som tekst synes redegørelsen til gengæld ikke at have den store værdi. For det første skrives den ikke af ledelsen, men den ansvarlige miljømedarbejder. Kun i nogle tilfælde forholder ledelsen sig aktivt til redegørelsesteksten. For det andet bliver teksten kun i meget begrænset omfang læst af interessenter på grund af det grønne regnskabs manglende gennemslagskraft som kommunikationsredskab. På den anden side har både virksomheder, brugere og eksperter udtrykt et ønske om mere prosa i det grønne regnskab. Det skyldes, at det er i redegørelsen historien om virksomhedens miljøindsats kan læses. Netop denne historie beskriver både eksperter og brugere som et væsentligt budskab i kommunikationen af virksomhedernes miljøforhold. I forbindelse med indsamling af miljødata er der positive tilkendegivelser om effekten af denne proces. De medarbejdere, der har ansvar for forskellige miljøforhold, hvad enten det gælder forbrug eller emissioner, får deres opmærksomhed rettet mod disse forhold i forbindelse med tilvejebringelse af data, som det fremgår af afsnit 3.3 og 3.4. En væsentlig begrænsning af værdien af miljødata i det grønne regnskab er de problemer med sammenligning af data, der beskrives i afsnit 3.3 og 4.6. Indsamlingen af data og opnåede miljøforbedringer i forbindelse hermed har i nogle virksomheder været med til at engagere medarbejderne i miljøarbejdet, som det beskrives i afsnit 3.8. Til gengæld synes ledelsens redegørelse, på baggrund af de interview vi har foretaget, ikke at være med til at motivere medarbejderne. LitteraturAnton, W.R.Q., G. Deltas and M. Khanna (2004), Incentives for Environmental Self-Regulation and Implications for Environmental Performance, Journal of Environmental Economics and Management. Becke, Guido (2004): Indirect Regulation: A Remedy to Cure the Defects of European Environmental Policy? – The EMAS-Regulation, artec-paper No. 116. David, M. & D. Rindinelli (2002): Adopting Corporate Environmental Management Systems Motivations and Results of ISO 14001 and EMAS Certification, European Management Journal Vol. 20, No. 2, pp. 159–171. Clausen, Jens (2002): The state of EMAS in the EU, Ecologic, Institute for International and European Environmental Policy. Delgado, L. (ed.) (2000): The impact of EU Regulation on innovation of European Industry - The impact of the EU Eco-Audit regulation on innovation in Europe, The European Commission JRC-IPTS and Enterprise DG. Cormier, D. & Gordon, I.M. (2001): An examination of social and environmental reporting strategies, Accounting, Auditing & Accountability Journal, Volume 14, Number 5, pp. 587-617(31). European Commission, DG Environment (2005): EVER: Evaluation of EMAS and Eco-label for their Revision. EVER (2005a): Evaluation of EMAS and Ecolabel for their Revision, Report 1: Options and Recommendations for the Revision Process, European Commission, DG Environment. EVER (2005b): Evaluation of EMAS and Ecolabel for their Revision, Report 2: Research findings, European Commission, DG Environment. Frederiksen, Jens & Christian Honoré, Flemming Tost (2003): Rapportering om bæredygtighed: retningslinjer for rapportering om økonomiske, miljømæssige og sociale forhold, 1. udgave, Børsen. Freimann, Juergen, Michael Walther (2002): The Impacts of Corporate Environmental Management Systems - A Comparison between EMAS and ISO 14001, Greener Management International, Issue 36, Winter 2002, p. 91-103. Gray, Rob (2004): Taking a Long View on What We Now Know About Social and Environmental Accountability and Reporting, University of St Andrews. Hamschmidt, Jost (2000): Economic and Ecologic Impacts of Environmental Management Systems in Companies: Experience from Switzerland, Euro Environment 2000 – Visions, Strategies and Actions towards Sustainable, Industries, Session 4A, 19.October 2000, Aalborg (DK). Hamschmidt, J. (2001): Wirksamkeit von Umweltmanagementsystemen - Stand der Praxis und Entwicklungsperspektiven, Dissertation Nr. 2545, Universität St. Gallen Hassel, Lars & Henrik Nilsson (2006): An empirical study of the actual use of environmental information by financial analysts, Umeå School of Business, Paper for the Nordic Academy of Management 1st Winter Conference. Hertin, Julia et. al (2003): New Instruments Assessing the Link Between Environmental Management Systems and the Environmental Performance of Companies: An Eco-Efficiency Approach, i Klaus Jacob, Manfred Binder and Anna Wieczorek (eds.): Governance for Industrial Transformation. Proceedings of the 2003 Berlin Conference on the Human Dimensions of Global Environmental Change, Environmental Policy Research Centre: Berlin. pp. 459 - 478 . Holgaard, Jette Egelund & Jørgensen, Tine Herreborg (2005): A decade of mandatory environmental reporting in Denmark, European environment, årg. 15, nr. 6, s. 362-373. Holgaard, Jette Egelund & Jørgensen, Tine Herreborg (2004): Environmental reporting : experiences from Denmark, Division of Technology, Environment and Society, Department of Development and Planning, Aalborg University, 2004. Morrow, David & Dennis Rondinelli (2002): Adopting Corporate Environmental Management Systems: Motivations and Results of ISO 14001 and EMAS Certification, European Management Journal Vol. 20, No. 2, pp. 159–171. Nielsen, Lars Bo (2003): Grøn økonomi og grønne regnskaber : teori og praksis, 1. udgave, Systime. Rennings, Klaus & Andreas Ziegler (2004): The Influence of Different Characteristics of the EU Environmental Management and Auditing Scheme on Technical Environmental Innovations and Economic Performance, Centre for European Economic Research (ZEW), Mannheim. Sørensen, Stig Yding & Hjelmar, Ulf (1999): Rapport om evaluering af de grønne regnskaber, Miljøstyrelsen. Wennberg, Skillius & Ulrika (1999): Corporate Environmental Reporting - Key challenges for corporate environmental performance measurement and communication, EEA (European Environment Agency). Bilag A Gennemførte interviewVirksomhedsinterview:
*Interview gennemført med en repræsentant fra ledelsen Brugerinterview:
Ekspertinterview:
Bilag B SpørgeskemaerSpørgeskema for virksomheder der laver grønt regnskab Goddag, det er xx fra NIRAS Konsulenterne. Kan jeg komme til at tale med den person i virksomheden, der har ansvaret for udarbejdelsen af virksomhedens grønne regnskaber. Ved rette person… Goddag, det er xx fra NIRAS Konsulenterne. Miljøstyrelsen har bedt os om at lave en undersøgelse af effekterne af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering. Da vi fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fået oplyst, at I udarbejder grønne regnskaber, vil jeg høre, om jeg må stille dig nogle spørgsmål om de effekter, som I har eventuelt oplevet som følge af udarbejdelsen af grønne regnskaber. Det tager ca. 10 minutter og det er kun os, der får at vide, hvad du har svaret. 1. Har I enten en miljøafdeling eller en miljømedarbejder, der arbejder systematisk med udarbejdelsen af grønne regnskaber? Ja 2. Hvornår indleverede I jeres første grønne regnskab? Notér årstal: __ __ __ __ 3. Anvender I det grønne regnskab i den eksterne kommunikation i forhold til...
4. Oplever I at repræsentanter for følgende grupper har efterspurgt det grønne regnskab for virksomheden?
5. Indgår tilsynsmyndigheden i en dialog omkring jeres indsendte grønne regnskab? Ja 6. Bidrager dialogen med tilsynsmyndigheden til jeres videre miljøarbejde? Ja 7. Foretager I indeksering af jeres forbrug af energi, vand eller råvarer? Ja 8. Jeg læser nu to udsagn op om indeksering af jeres forbrug af energi, vand eller råvarer, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
9. Jeg læser nu en række udsagn op om betydningen af det grønne regnskab, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
10. Har I i din virksomhed et miljøledelsessystem? Ja 11. Jeg læser nu to udsagn op om jeres miljøledelsessystem, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
12. Har de grønne regnskaber efter din vurdering for jeres virksomhed haft en positiv effekt, negativ effekt eller ingen effekt haft i forhold til…
13. Hvilken værdi vil du på en skala fra 0 til 10 sige, at grønne regnskaber samlet set har haft for virksomheden, hvis ”0” er en ingen værdi, og ”10” er meget stor værdi? Noter værdi: __ __ 14. Efterspørger I altid, ofte, sjældent eller aldrig grønne regnskaber eller anden miljømæssig dokumentation hos jeres underleverandører? Altid . 15. Oplever I, at jeres underleverandører i høj grad, i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke har ændret miljømæssig adfærd som følge af jeres efterspørgsel af miljømæssig dokumentation? Slet ikke 16. Jeg læser nu en række udsagn op om de grønne regnskabers generelle indflydelse på miljølovgivningen, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
17. Indholdet i de grønne regnskaber kan opdeles i følgende fem emner: basisoplysninger, ledelsens redegørelse, oplysninger om miljøforhold, resumé af egenkontrol og oplysningernes form. Jeg vil nu bede dig vurdere, hvorvidt der i høj grad, i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke er behov for ændringer i kravene til indholdet i det grønne regnskab i forhold til disse emner.
18. For hvert af de fem områder hvor der svares ”i nogen” eller ”i høj grad” spørges om følgende: Hvilken væsentlig ændring ser du et behov for?
19. Så skal jeg til den statistiske behandling af svarene lige høre, hvor mange ansatte, der er på virksomheden? Noter antal: __ __ __ __ Det var det sidste spørgsmål. Mange tak for hjælpen.
Spørgeskema for virksomheder der arbejder med EMAS Goddag, det er xx fra NIRAS Konsulenterne. Kan jeg komme til at tale med den person i virksomheden, der har ansvaret for udarbejdelsen af EMAS-miljøredegørelser. Ved rette person… Goddag, det er xx fra NIRAS Konsulenterne. Miljøstyrelsen har bedt os om at lave en undersøgelse af effekterne af EMAS-miljøredegørelserne samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering. Da vi fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fået oplyst, at I udarbejder EMAS, vil jeg høre, om jeg må stille dig nogle spørgsmål om de effekter, som I har eventuelt oplevet som følge af udarbejdelsen af EMAS. Det tager ca. 10 minutter og det er kun os, der får at vide, hvad du har svaret. 1. Har I enten en miljøafdeling eller en miljømedarbejder, der arbejder systematisk med udarbejdelse af EMAS-miljøredegørelsen? Ja 2. Hvornår indleverede I jeres første EMAS-miljøredegørelse? Notér årstal: __ __ __ __ 3. Anvender I EMAS-miljøredegørelserne i den eksterne kommunikation i forhold til...
4. Oplever I at repræsentanter for følgende grupper har efterspurgt virksomhedens EMAS-miljøredegørelser?
5. Indgår tilsynsmyndigheden i en dialog omkring jeres indsendte EMAS-miljøredegørelser? Ja 6. Bidrager dialogen med tilsynsmyndigheden til jeres videre miljøarbejde? Ja 7. Jeg læser nu en række udsagn op om betydningen af EMAS-miljøredegørelserne, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn.
8. Jeg læser nu en række udsagn op om baggrunde for at vælge EMAS frem for grønne regnskaber, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn.
9. Har EMAS-miljøredegørelserne efter din vurdering for jeres virksomhed haft en positiv effekt, negativ effekt eller ingen effekt i forhold til…
10. Hvilken værdi vil du på en skala fra 0 til 10 sige, at EMAS-miljøredegørelserne samlet set har haft for virksomheden, hvis ”0” er en ingen værdi, og ”10” er meget stor værdi? Noter værdi: __ __ 11. Efterspørger I altid, ofte, sjældent eller aldrig EMAS-miljøredegørelse eller anden miljømæssig dokumentation hos jeres underleverandører? Altid 12. Oplever I, at jeres underleverandører i høj grad, i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke har ændret miljømæssig adfærd som følge af jeres efterspørgsel af miljømæssig dokumentation? Slet ikke 13. Jeg læser nu en række udsagn op om EMAS-miljøredegørelsen generelle indflydelse på miljølovgivningen, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn.
14. Så skal jeg til den statistiske behandling af svarene lige høre, hvor mange ansatte, der er på virksomheden? Noter antal: __ __ __ __ Det var det sidste spørgsmål. Mange tak for hjælpen. Bilag C Interviewguide til virksomhedsinterviewForklaring til niveauer i interviewguiden: Indeholder grundlæggende hypoteser om effekter af det grønne regnskab, som de efterfølgende spørgsmål søger at belyse].
1. Proces og ledelse (55% af tid) 1.1 Intern proces
1.2 Intern anvendelse af data
1.3 Betydning for den interne arbejdsproces
1.4 Ledelse
1.5 Innovation og læring
2. Forhold til omverdenen (35% af tid) 2.1 Dialog med tilsynsmyndigheden
2.2 Kommunikation med interessenter
2.3 Markedsføring og salg
2.4 Sammenligning med andre virksomheder
2.5 Konkurrencehensyn
2.6 Andre forhold i fht. offentliggørelse
3. Omkostninger og miljøbesparelser (10% af tid) 3.1 Samlede udgifter i tid og kroner
3.2 Samlet betydning for virksomhedens miljøforhold
3.3 Afrunding
Bilag D Interviewguide til brugerinterviewDenne interviewguide blev brugt som et udgangspunkt for interview med de forskellige brugergrupper. Den er imidlertid for generel til de enkelte interview, hvorfor den er blevet tilpasset, det enkelte interview alt efter hvilken brugergruppe, der blev talt med. Forklaring til niveauer i interviewguiden:
4. Rekvirering af data (20% af tid) 4.1 Kendskab og tilgængelighed
4.2 Motivation og Rekvirering
5. Anvendelse af information (20% af tid) 5.1 Brug af informationerne i de grønne regnskaber
5.2 EPER
5.3 Brug af andre kilder til informationer
6. Forholdet til virksomhederne (20% af tid) 6.1 Kommunikation med virksomhederne [Ingen interessenter ud over tilsynsmyndighederne kommunikerer med virksomhederne i relation til det grønne regnskab!]
6.2 Holdning til virksomhederne [Ingen interessenter gransker indholdet i det grønne regnskab, hvorfor eneste indflydelse på interessenternes holdning til virksomheden er hvor vidt de udarbejder et grønt regnskab eller ej!]
7. Effekter af anvendelse og kommunikation (30% af tid) 7.1 Behov og behovsopfyldelse
7.2 Afledte effekter
8. Andre brugere og effekter (10% af tid) 8.1 Brugere
8.2 Samlede effekter
8.3 Afrunding
Anbefalinger til ændringer af det grønne regnskab? Bilag E Svarprocenter for spørgeskemaundersøgelsenSvarprocenter af spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomheder der laver EMAS Har I enten en miljøafdeling eller en miljømedarbejder, der arbejder systematisk med udarbejdelsen af grønne regnskaber?
(n = 68) Anvender I det grønne regnskab i den eksterne kommunikation i forhold til...
Oplever I at repræsentanter for følgende grupper har efterspurgt det grønne regnskab for virksomheden?
Indgår tilsynsmyndigheden i en dialog omkring jeres indsendte grønne regnskab?
(n = 66) Bidrager dialogen med tilsynsmyndigheden til jeres videre miljøarbejde?
(n = 59) Foretager I indeksering af jeres forbrug af energi, vand eller råvarer?
(n = 67) Jeg læser nu to udsagn op om indeksering af jeres forbrug af energi, vand eller råvarer, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
Jeg læser nu en række udsagn op om betydningen af det grønne regnskab, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
Har I i din virksomhed et miljøledelsessystem?
(n = 67) Jeg læser nu to udsagn op om jeres miljøledelsessystem, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
Har de grønne regnskaber efter din vurdering for jeres virksomhed haft en positiv effekt, negativ effekt eller ingen effekt haft i forhold til…
Efterspørger I altid, ofte, sjældent eller aldrig grønne regnskaber eller anden miljømæssig dokumentation hos jeres underleverandører?
(n = 66) Oplever I, at jeres underleverandører i høj grad, i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke har ændret miljømæssig adfærd som følge af jeres efterspørgsel af miljømæssig dokumentation?
(n = 29) Jeg læser nu en række udsagn op om de grønne regnskabers generelle indflydelse på miljølovgivningen, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn?
Indholdet i de grønne regnskaber kan opdeles i følgende fem emner: basisoplysninger, ledelsens redegørelse, oplysninger om miljøforhold, resumé af egenkontrol og oplysningernes form. Jeg vil nu bede dig vurdere, hvorvidt der i høj grad, i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke er behov for ændringer i kravene til indholdet i det grønne regnskab i forhold til disse emner.
Har I enten en miljøafdeling eller en miljømedarbejder, der arbejder systematisk med udarbejdelse af EMAS-miljøredegørelsen?
(n = 32) Anvender I EMAS-miljøredegørelserne i den eksterne kommunikation i forhold til...
Oplever I at repræsentanter for følgende grupper har efterspurgt virksomhedens EMAS-miljøredegørelser?
Indgår tilsynsmyndigheden i en dialog omkring jeres indsendte EMAS-miljøredegørelser?
(n = 31) Bidrager dialogen med tilsynsmyndigheden til jeres videre miljøarbejde?
(n = 19) Jeg læser nu en række udsagn op om betydningen af EMAS-miljøredegørelserne, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn.
Jeg læser nu en række udsagn op om baggrunde for at vælge EMAS frem for grønne regnskaber, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn.
Har EMAS-miljøredegørelserne efter din vurdering for jeres virksomhed haft en positiv effekt, negativ effekt eller ingen effekt i forhold til…
Efterspørger I altid, ofte, sjældent eller aldrig EMAS-miljøredegørelse eller anden miljømæssig dokumentation hos jeres underleverandører?
(n = 30) Oplever I, at jeres underleverandører i høj grad, i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke har ændret miljømæssig adfærd som følge af jeres efterspørgsel af miljømæssig dokumentation?
(n = 23) Jeg læser nu en række udsagn op om EMAS-miljøredegørelsen generelle indflydelse på miljølovgivningen, og jeg vil bede dig vurdere, hvorvidt du er enig, delvist enig, delvist uenig eller uenig i de enkelte udsagn.
|