Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering

Bilag C

Interviewguide til virksomhedsinterview

Forklaring til niveauer i interviewguiden:

Indeholder grundlæggende hypoteser om effekter af det grønne regnskab, som de efterfølgende spørgsmål søger at belyse].

  • Indeholder det centrale åbne spørgsmål, der skal belyse forhold relateret til ovenstående hypotese for den enkelte virksomhed.
     
    • Underspørgsmål, som intervieweren kan, lade sig inspirere af til en uddybning af svaret på det centrale spørgsmål, men som ikke nødvendigvis skal stilles.

1. Proces og ledelse (55% af tid)

1.1 Intern proces

  • Kan du kort beskrive den interne proces til udarbejdelse af det grønne regnskab?

1.2 Intern anvendelse af data

  • Prøv at beskrive hvordan I kan anvende data indsamlet til det grønne regnskab internt i virksomheden
     
    • Hvilke grupper af data er mest anvendelige for jer?
       
    • Fortæl om i hvilket omfang I anvender data i det grønne regnskab til at sammenligne performance mellem produktionsanlæg/enheder?
       
    • Er der behov for at de data der indsamles i forbindelse med det grønne regnskab kan finde anvendelse internt i virksomheden?
       
    • Hvilke ændringer i det indholdsmæssige krav til det grønne regnskab vil kunne styrke den interne anvendelse af data?

1.3 Betydning for den interne arbejdsproces

  • Prøv at beskrive, hvordan medarbejderne er involveret i arbejdet med det grønne regnskab?
     
  • Hvorvidt oplever du, at arbejdet med det grønne regnskab bidrager til at motivere og engagere medarbejderne i miljøarbejdet?
     
    • Har arbejdet med det grønne regnskab være med til at skabe samarbejde på tværs i virksomheden?
       
    • Under hvilke omstændigheder henholdsvis motiverer og demotiverer arbejdet med det grønne regnskab medarbejderne?
       
  • I hvilken grad bidrager arbejdet med det grønne regnskab til andet miljøarbejde i virksomheden, og hvilken grad kommer det i vejen herfor?
     
    • Tager arbejdet med det grønne regnskab tid fra andre miljømæssige opgaver, der vurderes som mere væsentlige eller værdiskabende?
       
    • Gør arbejdet med det grønne regnskab miljømedarbejderens rolle nemmere eller mere besværlig?
       
    • Er der i jeres situation behov for at det grønne regnskab kan bidrage til virksomhedens miljøarbejde?
       
    • Hvad kunne forbedre det grønne regnskab som bidrag til den interne arbejdsproces?

1.4 Ledelse

  • Hvordan inddrages ledelsen i arbejdet med GRR
     
  • På hvilke måder anvender I det grønne regnskab i den strategiske ledelse af virksomheden?
     
    • Har ledelsens redegørelse i det grønne regnskab påvirket ledelsens arbejde med virksomhedens miljøforhold?
       
    • I hvilket omfang indgår det grønne regnskab i virksomhedens handlingsplaner?
       
  • Hvordan relaterer det grønne regnskab sig til arbejdet med miljøledelse i virksomheden?
     
    • Bør der være en stærkere kobling mellem det grønne regnskab og miljøledelsessystemer og i så fald hvilken?

1.5 Innovation og læring

  • Har du oplevet, at arbejdet med de grønne regnskaber har bidraget til en ændring eller på anden vis påvirket jeres praksis i miljøarbejdet?
     
    • Hvor oplever du de væsentligste ændringer eller påvirkninger som følge af arbejdet med de grønne regnskaber?
       
  • Hvilken læring og innovation på miljøområdet giver arbejdet med det grønne regnskab anledning til?
     
    • Hvad i jeres arbejde med det grønne regnskab er med til at understøtte denne læring og innovation?
       
    • Tager arbejdet med det grønne regnskab ressourcer fra andet miljøarbejde, der i højere grad bidrager til forbedringer og innovation på miljøområdet?
       
  • Giver arbejdet med det grønne regnskab anledning til læring og videndeling mellem jeres virksomhed og andre virksomheder (uden for jeres koncern)?
    • Hvordan foregår denne videndeling?
       
    • Foregår videndeling i brancheregi og i så fald hvordan?
       
    • Er der for jer et behov for at de grønne regnskaber bidrager til at styrke videndelingen mellem virksomheder?
       
    • Hvad kunne styrke denne videndeling?

2. Forhold til omverdenen (35% af tid)

2.1 Dialog med tilsynsmyndigheden

  • Hvordan forløber jeres dialog med tilsynsmyndighederne omkring jeres grønne regnskab?
     
    • Hvad drejer dialogen sig om?
       
    • Hvad får I ud af dialogen med tilsynsmyndighederne?
       
    • Har dialogen omkring det grønne regnskab givet anledning til yderligere kommunikation med myndighederne? I så fald om hvad, hvorfor og hvordan?
       
    • Er I interesserede i en mere vidtgående dialog med myndighederne omkring det grønne regnskab?
       
    • Hvordan kunne I få mere ud af dialogen med myndighederne?

2.2 Kommunikation med interessenter

  • Beskriv hvordan det grønne regnskab indgår i jeres kommunikation med virksomhedens interessenter.
     
  • Hvem efterspørger efter din vidende jeres grønne regnskab?
      Naboer
      Interesseorganisationer
      Studerende/forskere
      Medier
      Investorer – andre?
     
    • Hvis der ikke er nogen interessenter, der bruger jeres grønne regnskaber, hvad skyldes det så?
       
    • Hvad kan virksomhedens interessenter efter jeres vurdering bruge det grønne regnskab til?
       
    • Har de grønne regnskaber bidraget til en ændring i relationen mellem virksomheden og jeres interessenter? Hvorfor og hvordan?
       
  • Får I feedback på jeres grønne regnskab? – I bekræftende fald, hvilken?
     
  • I jeres situation, er der så et behov for at det grønne regnskab kan anvendes i forbindelse med kommunikationen med jeres interessenter?
     
  • I hvilken form ville det grønne regnskab være et bedre kommunikationsredskab i forhold til jeres interessenter?
     
  • Hvordan kan nytteværdien af brugernes anvendelse af det grønne regnskab styrkes?

2.3 Markedsføring og salg

  • Kender jeres medarbejdere, der arbejder med markedsføring, det grønne regnskab?
     
  • Prøv at beskrive hvordan det grønne regnskab anvendes i markedsføringssammenhæng?
     
    • Ligger det på jeres hjemmeside?
       
    • Efterspørger offentlige indkøbere jeres grønne regnskab?
       
    • Efterspørger virksomheder i leverer til det grønne regnskab?
       
    • Bruger i det selv offensivt i markedsføringssammenhæng?
       
    • Hvilke aspekter i det grønne regnskab ligger til grund for anvendelsen i markedsføringssammenhæng?
       
  • Har I i jeres situation behov for at det grønne regnskab kan anvendes i markedsføringssammenhæng?
     
  • Hvordan ville det grønne regnskab bedre kunne anvendes til markedsføring?

2.4 Sammenligning med andre virksomheder

  • Ser I andre virksomheders grønne regnskab?
     
  • Anvender I det grønne regnskab som grundlag for sammenligning med andre virksomheder?
     
    • I konkurrencemæssig sammenhæng?
       
    • I forhold til videndeling og samarbejde?
       
    • Hvilke aspekter ved det grønne regnskab eller PRTR bidrager til denne sammenligning?
       
  • Hvordan vil det grønne regnskab kunne ændres, så der bliver et bedre grundlag for sammenligning med andre virksomheder?

2.5 Konkurrencehensyn

  • Fortæl om de konkurrencemæssige ulemper om nogen, der er forbundet med offentliggørelsen af jeres grønne regnskab?
     
  • Hvilke forholdsregler tager I for at imødekomme disse konkurrencehensyn?
     
  • Hvilke ændringer i kravene til det grønne regnskab ville kunne afhjælpe de konkurrencemæssige ulemper I oplever?

2.6 Andre forhold i fht. offentliggørelse

  • Ud over forholdet til konkurrenter, er der så forbundet andre problematikker med offentliggørelsen af jeres grønne regnskab?
     
    • Har data i det grønne regnskab indflydelse på jeres miljøgodkendelse?
       
    • Bruger myndighederne data til at presse på for ændringer af specifikke miljøforhold på virksomheden?
       
    • Er der andre interessenter som for eksempel naboer eller miljøorganisationer, der bruger virksomhedens grønne regnskab til at presse på for miljøforbedringer i virksomheden?
       
    • Skriver pressen om virksomhedens miljøforhold på baggrund af de data, der er tilgængelige i det grønne regnskab?

3. Omkostninger og miljøbesparelser (10% af tid)

3.1 Samlede udgifter i tid og kroner

  • Hvilke ekstraomkostninger er der forbundet med jeres arbejde med det grønne regnskab?
     
    • Er der nogen af disse udgifter I ville have haft uden kravet om at udarbejde grønne regnskaber?
       
    • Falder udgifterne med tiden?
       
    • Hvordan kan udgifterne minimeres?
       
    • I hvor høj grad er der tale om overlap i forhold til data, der alligevel ville skulle indsamles?
       
  • Hvorvidt oplever du, at omkostningerne står mål med jeres udbytte af de grønne regnskaber?
     
  • Er der i jeres situation behov for at omkostninger forbundet med udarbejdelsen af det grønne regnskab reduceres?
     
  • Hvilke ændringer i kravene til det grønne regnskab ville kunne reducere omkostningerne væsentligt?

3.2 Samlet betydning for virksomhedens miljøforhold

  • Set over alle effekter af arbejdet med det grønne regnskab, hvilken samlet betydning har det for virksomhedens miljøforhold?
     
    • Emissioner til luft, vand og jord?
       
    • Affald?
       
    • Ressourceforbrug?
       
    • Indførelse af renere teknologier og processer?
       
  • Hvad oplever du, er de væsentligste resultater/effekter af jeres arbejde med det grønne regnskab?
     
    • Har I gennemført konkrete indsatser som følge af jeres arbejde med det grønne regnskab, f.eks. besparelser i
      • energiforbrug (fx lysstyring),
      • ressourceforbrug (fx genanvendelse af proceskemikalier eller vand),
      • affaldsminimering (fx emballage),
      • renere processer med mindre emission?
         
    • Har I flere sådanne indsatser på vej?
       
    • Har disse primært ligget i starten af jeres arbejde med det grønne regnskab eller er det jævnt fordelt over tid?
       
  • Hvilke negative effekter kunne du forestille dig, hvis I ikke havde arbejdet med og offentliggjort det grønne regnskab?
     
    • F.eks. manglende afdækning af særligt risikofyldte miljøforhold i virksomheden?

3.3 Afrunding

  • Samlet set, hvordan vurderer du den værdi virksomheden får ud af arbejdet med de grønne regnskaber?
     
    • Sker der en negativ eller positiv udvikling i den værdi virksomheden får ud af arbejdet med de grønne regnskaber?
       
  • Hvilke overordnede anbefalinger har du til en eventuel revision af kravene til det grønne regnskab, som du ikke allerede har beskrevet?
     
  • Har du andet at tilføje omkring jeres arbejde med det grønne regnskab og effekterne heraf?

 



Version 1.0 Juni 2007, © Miljøstyrelsen.