Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

32 Trichlormethan

32.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         67-66-3

Stoftype:        Chloreret alifatisk kulbrinte

Synonymer:   Chloroform, methantrichlorid, trichloroform, methyltrichlorid, freon 20, HCC 20, R 20, TCM

Tabel 32-1

Fysisk-kemiske data for trichlormethan. Kilde: /1/.

Stofnavn Vandopløselighed
(mg/l v. 25°C)
Damptryk
(Pa v. 20°C)
Log Kow Koc
Trichlormethan 7,5 - 9,3 21.280 1,97 185

32.2 Anvendelsesregulering

I henhold til bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål må kemiske stoffer og produkter, der indeholder trichlormethan i koncentrationer på eller over 0,1 vægtprocent ikke sælges en detail til offentligheden eller til brug i åbne systemer såsom overfladerensning og rensning af vævede stoffer /2/. Lægemidler er undtaget fra denne bekendtgørelse.

For kosmetiske produkter gælder et forbud mod, at trichlormethan indgår som bestanddel i disse produkter /4/.

Trichlormethan er optaget på listen over farlige stoffer, bl.a. som mistænkt for at være kræftfremkaldende /3/.

32.3 Regulering af udledning

Trichlormethan er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 10 μg/l.

I øvrigt er stoffet omfattet af bekendtgørelse nr. 75 af 30. januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste 1 - stoffer).

32.4 Mængder/forbrug

Produktregisteret har oplysninger om 45 varer med indhold af trichlormethan /5/. For 35 af disse ligger der mængdeoplysninger. Den samlede stofmængde trichlormethan i disse varer er 8,3 tons /5/. Trichlormethan produceres ikke i Danmark /1/.

32.5 Kildetyper og anvendelser

På europæisk plan er de primære anvendelsesområder for chloroform til produktion af HCFC-22 og som råmateriale ved produktion farvestoffer, lægemidler og pesticider. Chloroform anvendes tillige som opløsningsmiddel i maling, pesticider, olier, alkaloider og voks /1/.

I henhold til produktregisteret er de tre hyppigst forekommende funktioner for chloroform i Danmark /5/:

  • laboratoriekemikalier
  • opløsningsmiddel
  • lægemidler.

32.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Trichlormethan bionedbrydes dårligt under aerobe forhold, men kan nedbrydes fx i sediment under anaerobe betingelser. Den forventede fordeling i miljøet (MacKay level 1) er: luft 81,4%, vand 16,9%, slam 1,7% /1/.

I grundvandsovervågningen /6/ er fundprocenten for trichlormethan 9,8% og blandt fundene var mediankoncentrationen 0,07 μg/l, mens max.værdien var 11 μg/l.

Tabel 32-2

Moniteringsdata for trichlormethan (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne. Kilder: /7/ /8/.

Stofnavn Spildevand (μg/l) Slam
(μg/kg ts)
Separate regnudløb (μg/l) Fersk/marint overfladevand
(μg/l)
Indløb Udløb
Trichlormethan 0,6 (2,4) 0,05 (0,1) <5 <0,1 i.d.

i.d. = ingen data.

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for trichlormethan er henholdsvis AA-EQS = 12 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 144 μg/l (surface waters).

32.7 Konklusion

Brugen af trichlormethan er kraftigt reguleret i Danmark, men stoffet indgår i koncentrationer på under 0,1 vægt-% i en række varer. Samlet set benyttes stadig en vis mængde trichlormethan i Danmark (8,3 tons/år).

Da koncentrationerne af trichlormethan i udledninger til vandmiljøet imidlertid ligger væsentligt under de foreslåede vandkvalitetskrav vurderes det, at der i Danmark ikke vil være behov for yderligere national regulering af trichlor-methan for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

32.8 Referencer

/1/  Haskoning fact sheet for trichlormethan

/2/ Bekendtgørelse nr 1042 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål. Miljø- og Energiministeriet

/3/ Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 om listen over farlige stoffer. Miljøministeriet

/4/ Bekendtgørelse nr 489 af 12. juni 2003. Bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Miljøministeriet

/5/ Data fra Produktregistret. Udtrækning foretaget af MST, maj 2004.

/6/ GEUS (2004). Grundvandsovervågning 2003.

/7/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.

/8/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra   befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

 



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.