| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

7 Diskussion og konklusion

Det var oplægget til dette projekt, at:

1.       afdække i hvor høj grad dårlige skorstene bidrager til lokale problemer med partikelforurening fra brændeovne/brændekedler, herunder omfang og årsager til problemerne.

2.       kortlægge lovgivningen på området, både indenfor Erhvervs- og Økonomiministeriets samt Miljøministeriets område.

3.       opstille skorstensrettede løsningsmuligheder for at forebygge og afhjælpe lokale problemer med partikelforurening fra brændeovne/kedler, både for gamle og nye skorstene.

4.       vurdere behovet for yderligere regulering af området, herunder udarbejde konkrete forslag til uddybende vejledningstekst, som f.eks. kan anvendes som input i en ny SBI-anvisning.

Rapporten har behandlet mange forhold omkring brændeovne/kedler og skorstene, som har været en naturlig del af undersøgelsen, men som ikke direkte er relateret til de fire punkter i oplægget. Rapporten kan forhåbentligt bidrage til en større viden og forståelse af de faktorer, der har betydning for skorstenens virkning og effektivitet, samt spredning af røgen og sammenhængen til nabogener.

Forholdene omkring brændeovne, brændekedler, skorstene og røggener i omgivelserne er meget komplekse. Der er så mange forskellige ting, der har indflydelse på forholdene, og ikke to installationer er helt ens og sammenlignelige. Selv om der findes identiske installationer, så er det forskellige mennesker, med forskellige fyringsvaner, og de anvender formentlig også forskellige typer træbrændsel, og det forhold kan give vidt forskellige forbrændingsmæssige resultater. Det gør det yderst vanskeligt at give entydige svar, anbefalinger og konklusioner omkring skorstensforhold og forureningsniveau, fordi det i sidste ende er brugeren, der via sin fyringsteknik har den mest afgørende indflydelse på forholdene.

En dårlig skorsten kan fungere bedre eller ligefrem godt, hvis der fyres rigtigt, mens en god skorsten kan fungere dårligt, hvis der fyres forkert. På samme måde kan en dårligt placeret skorsten genere naboerne mindre, hvis der fyres korrekt, og en godt placeret skorsten kan give store gener, hvis der fyres forkert, med alt for lidt forbrændingsluft, fordi det giver en voldsomt lugtende røg.

7.1 dårlige skorstene bidrager til lokale problemer

Oplæg: at afdække i hvor høj grad dårlige skorstene bidrager til lokale problemer med partikelforurening fra brændeovne/brændekedler, herunder omfang og årsager til problemerne.

Skorstenen er brændeovnens motor, der driver forbrændingen. Uden en velfungerende skorsten virker brændeovnen ikke ordentligt, og kan bl.a. give anledningen til problemer med optænding, dårlig træk med røg i stuen til følge samt dårlig forbrænding og potentielle gener for naboerne. Det er varme fra røgen, der driver skorstenen, og jo varmere røgen er, jo bedre fungerer skorstenen, og jo bedre skorstenen er isoleret, jo bedre holder den på røgens varme. Det er derfor vigtigt, at optændingen sker rigtigt med en kraftig forbrænding og høj temperatur, så skorstenen hurtigt varmes op til en høj driftstemperatur, og at den høje temperatur bibeholdes, så længe der er gasforbrænding med flammer.

Har man dårlige trækforhold i skorstenen, vil det primært give sig udslag i vanskeligheder med at tænde op, man får nemt røg i stuen, og det er vanskeligere at fyre ordentligt. Årsagen er ofte for lav skorsten, men det kan også være utætheder i skorstenen, undertryk i huset p.g.a. ventilationsanlæg eller emhætte, eller at huset simpelthen er for tæt, så der ikke kommer luft nok ind til forbrændingen. Problemerne giver sig primært udslag i problemer for ejeren, men kan også medføre gener for naboer, p.g.a. dårlig forbrænding og dårlig spredning fra den lave skorsten.

Blandt dem der har været involveret i dette projekt, har der været en stor opbakning til det synspunkt, at dårligt skorstenstræk primært giver problemer for brugeren i form af problemer med optænding og røg i stuen. Det er også holdningen, at nabogener primært er knyttet til dårlige fyringsvaner, hvor der f.eks. anvendes for våde og måske for store brændeknuder, andet uegnet eller ulovligt brændsel og/eller bare for lidt forbrændingsluft, som giver store udslip af uforbrændte og stærkt lugtende gasser. Lugtmålingerne og spredningsberegningerne viser, at der sagtens kan forekomme lugtgener ved almindelig fyring, specielt under optænding og påfyring. Skorstenens placering på huset er her yderst vigtig for spredningen af røgen, ligesom naboernes placering i forhold til skorstenen og i forhold til den fremherskende vindretning er en meget væsentlig faktor for hyppigheden og graden af gener.

I det omfang dårlige skorstene medfører dårlig forbrænding, vil der være en væsentlig større emission af partikler, sod, CO, PAH, uforbrændte gasser m.v. Dårlig forbrænding kommer også, når der tilføres for lidt luft til forbrændingen, og det kan i høj grad også forekommer ved velfungerende skorstene, for at reducere forbrændingen og varmeafgivelsen. Omfanget af den ekstra forurening, der direkte skyldes dårlige skorstene, er derfor meget vanskelig at vurdere, fordi der ikke er kendskab til, hvor meget emissionen af forureningskomponenter forøges ved den dårligere forbrænding.

Nøjagtig måling af emissioner fra brændeovne er med den nuværende teknologi meget besværligt og dyrt, og det er umuligt at udføre målinger uden store forberedelser og planlagt drift af brændeovnen. Røgens farve og lugt kan derimod observeres på afstand i vindretningen, og det kan give en god indikation af den potentielle forurening, men kan ikke direkte kobles til størrelse af den aktuelle forurening. Det anses for rimeligt at antage, at både røgens farve og lugt i et vist forhold er proportional med koncentrationen af partikler, sod, CO, PAH, uforbrændte gasser m.v.

Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt skorstensfejere viste, at de mener, at 6% af alle skorstene er for lave, mens i alt 43% har forkert fyringsteknik, gamle brændeovne eller dårligt brændsel, som samlet giver i alt 49%, som giver anledning til unødig forurening. Der er sikkert en del overlap mellem de nævnte grupper, så den rigtige andel er måske nærmere 30%, men uanset den rigtige størrelse, så viser det, at forkert fyringsteknik, gamle brændeovne og dårligt brændsel bidrager langt mere til lokale problemer med partikelforurening og andre forureningskomponenter end de 6% dårlige skorstene.

Rent forbrændingsteknisk er der ikke forskel på forureningsgraden fra en dårlig forbrænding, om årsagen er en dårlig skorsten med for lille skorstenstræk, eller om det skyldes, at der er skruet alt for langt ned for forbrændingsluften eller brændet er for vådt etc.

Der findes ikke undersøgelser af emissioner, som kan dokumentere størrelse af den forøgede emission fra dårlige skorstene, forkert fyringsteknik etc., men et bud kunne være, at den samlede forurening fra de 30% med dårlig forbrænding, er større end den samlede forurening fra alle de øvrige.

Lugtmålingerne på en 2 år gammel brændeovn og en ældre brændekedel viser, at lugtemissionen ved almindelig forbrænding er 3 gange større fra den ældre brændekedel end fra den nyere brændeovn. Der var ikke tale om dårlige skorstene, men almindelige gennemsnitsinstallationer og højder.

Årsagen til de dårlige skorstene er i stor udstrækning, at skorstenen ikke er høj nok til den pågældende brændeovn, og i sjældnere tilfælde utætheder i skorstenen eller problemer med lufttilførslen til brændeovnen, f.eks. p.g.a. for tæt hus.

Årsagen til røggener hos naboer er enten dårlige fyringsvaner med for lidt forbrændingsluft, for lav skorsten, uhensigtsmæssig placering på huset, kort afstand til naboer eller en kombinations heraf.

7.2 Regler for skorstene

Oplæg: at kortlægge lovgivningen på området, både indenfor Erhvervs- og Økonomiministeriets samt Miljøministeriets område.

Bygningsreglementerne indeholder funktionskrav til skorstene, om at de skal være høje nok til at sikre tilstrækkelig trækforhold i skorstenen og spredning af røgen, så den ikke giver gener. Konkrete anvisninger for skorstene til fastbrændselskedler og brændeovne findes i SBI-anvisningen, og de kan oversigtsmæssigt reduceres til følgende korte punkter:

SBI-anvisning 189:

1.       Skorstenshøjden regnet fra gulvet, hvorpå ildstedet står, bør så vidt muligt være mindst 5 m.

2.       Skorstenen bør være så høj, at udmundingen kommer uden for overtrykszonen ved opstilling i vindsiden.

3.       Skorstenen bør udmunde over den hvirvelzone, der er over flade tage samt i læsiden af skrå tage.

4.       Som tommelfingerregel benyttes normalt at føre skorstenen ca. 1 m over tagryggen eller den højeste del af taget.

5.       Skorstenen bør under alle omstændigheder ikke placeres lavere end tagets højeste punkt.

6.       Er skorstenen anbragt på en lav tilbygning, skal skorstenshøjden fastlægges efter husets største taghøjde.

Reglerne og anvisningerne i bygningsreglementet og SBI-anvisningen er grundlæggende gode og fornuftige, men det ser ud til, at funktionskravene ofte ikke opfyldes, fordi anvisningerne i SBI-anvisningen ikke følges og håndhæves af myndighederne. Mange skorstene er blevet godkendt, selvom de ikke lever op til anvisningerne. Det underbygges af:

  • Skorstensfejerundersøgelsen (se Bilag A), hvor de angiver, at 6% har for lave skorstene, og at der mangler ordentlige krav i bygningsreglementet.
  • Skorstensfejererfaringerne (afsnit 6.2 på side 68), som giver en række eksempler på huse med dårligt skorstenstræk, hvor skorstenen i alle tilfælde anbefales forhøjet.
  • Det kan ved selvsyn konstateres i mange parcelhuskvarterer, blot ved at være opmærksom på højde og placering af skorstenene på husene.
  • Brændeovnsforhandlernes anbefalinger af skorstenshøjder og deres grundlag for anbefalingerne, som grundlæggende ikke svarer til SBI-anvisningens konkrete anbefalinger. Desuden ønsker brændeovnsforhandlerne også mere klare regler for fastlæggelse af skorstenshøjden.

Bygningsreglementets og SBI-anvisningens regler er således overordnet gode nok, men der mangler en mere konsekvent linie fra de kommunale myndigheder/skorstensfejerne side, så anvisningerne i højere grad efterleves. Desuden mangler der generelt viden om og anvisninger for skorstenens højde og placering i forhold til at undgå røggener for naboerne.

Det danske system med at en skorstensinstallation ikke kræver nogen forhåndsgodkendelse, og først godkendes når den er etableret, harmonerer ikke godt med bygningsreglementets funktionskrav, når det ikke konsekvent håndhæves, at SBI-anvisningen skal følges (se afsnit 2.2.1 på side 25). Hvis myndighederne konsekvent håndhæver SBI-anvisningens konkrete anvisninger, specielt om minimum 5 m skorstenshøjde og 1 m over tagryg eller den højeste del af taget, også hvis skorstenen er på en lav tilbygning (eller nærliggende lav bygning), så kunne mange for lave skorstene og nabogener undgås.

7.3 Skorstensrettede løsningsmuligheder

Oplæg: at opstille skorstensrettede løsningsmuligheder for at forebygge og afhjælpe lokale problemer med partikelforurening fra brændeovne/kedler, både for gamle og nye skorstene.

Skorstensfejerne bliver ofte involveret, når der er problemer med brændeovnen, både når det er problemer med selve installationen, og når der er tale om nabogener og klager og røgen. Mange problemer kan løses med instruktion i en bedre fyringsteknik, som dels kan få skorstenen til at fungere bedre, fordi bedre optænding og fyring giver højere temperatur i skorstenen, og dels giver bedre forbrænding, som medfører mindre lugt, og dermed færre gener.

Der er dog en del skorstene, både nye og gamle, som ikke kan fungere ordentligt, selvom fyringsteknikken er helt i orden, og her må der foretages fysiske ændringer for at forbedre skorstenstrækket. Problemet ses både med nye skorstene, som bare er for korte, og med genbrugte murede skorstene, hvor der tilsluttes en ny brændeovn. Sidstnævnte skyldes ofte de mere effektive nye brændeovne, som dels kræver et større skorstenstræk for at suge forbrændingsluften gennem ovnen, og dels at røgtemperaturen er lavere, fordi den afkøles mere end i den gamle brændeovn. Der kan også være store problemer ved installation af en indsats i en åben pejs, hvor skorstenen ofte ikke er særlig høj.

Årsagen til for lille skorstenstræk er hyppigst for lave skorstene, bortset fra de tilfælde, hvor det skyldes utætheder, f.eks. ved renselemmen. Der er andre forhold, som kan forringe skorstenstrækket, men de kan alle løses ved at forhøje skorstenen. F.eks.:

  • Hvis skorstenen udmunder under tagryggen i overtryksområdet på husets vindside, så er løsningen at forhøje skorstenen (eller monterer røgsuger).
  • Hvis skorstenen er udsat for vindnedslag, fordi den er placeret under tagrygge på husets læside, så er den bedste løsning at forhøje skorstenen (eller montere en skorstenshætte, men den kan også reducere skorstenstrækket).

Løsningsmulighederne er grundlæggende en forhøjelse af skorstenen eller en elektrisk dreven røgsuger, som altid vil kunne sikre det nødvendige skorstenstræk, dog forudsat at den kører. Ulempen ved en røgsuger er dels strømforbruget, og dels at brændeovnen ikke kan anvendes ved strømafbrydelse.

Der findes også en række forskellige typer skorstenshætter, hvoraf nogle hævdes at kunne øge trækket i skorstenen. Fælles for dem alle er, at de grundlæggende giver et modtryk, og derved reduceres skorstenstrækket, men effekten er stærkt afhængig af vindhastigheden. Det største modtryk ses ved vindstille, og det vil aftage med stigende vindhastighed. Flere af typerne har formentlig en positiv effekt på skorstenstrækket ved stigende vindhastighed, men da de er afhængige af vinden, kan de ikke anbefales til afhjælpning af dårligt skorstenstræk. Derimod kan nogle typer i nogle tilfælde være anvendelige til at modvirke vindnedslag.

7.4 Behovet for yderligere regulering

Oplæg: vurdere behovet for yderligere regulering af området, herunder udarbejde konkrete forslag til uddybende vejledningstekst, som f.eks. kan anvendes som input i en ny SBI-anvisning.

Erfaringerne fra flere sider, skorstensfejere og kommunale miljømyndigheder, viser, at skorstenshøjden ofte er for lav til at undgå røgnedslag og nabogener, specielt i tæt-lav bebyggelse, hvis man nøjes med at følge bygningsreglementets regler, som de udmøntes i SBI anvisningen.

I nogle tilfælde skal skorstenen være meget højere end 1 m overtagryg, f.eks. hvis den står ved tagfoden i bygningens læside, og der er kort afstand til et nabohus i den fremherskende vindretning, kan den nødvendige højde for at undgå nabogener være 4-5 m over taget. Det er urealistisk med en så høj skorsten, men det kunne løses ved at placere brændeovnen nær tagryggen eller føre skorstenen op til tagryggen under taget, og sikre at højden er mindst 5 m fra gulvet, hvor ovnen står. Det vil være helt i overensstemmelse med bygningsreglementet og SBI-anvisningen at nægte at godkende en skorsten, der er placeret ved tagfoden, hvis den er tæt på naboer i den fremherskende vindretning, og der dermed er stor risiko for gener, med mindre skorstenen er så høj, at gener med sikkerhed undgås (måske 4-5 over tag).

Håndhævelsen af reglerne kan og bør strammes op, så de dårligste skorstene undgås, hvilket vil være til gavn for både naboer, og sælger og køber af brændeovn og skorsten. Selvom køberen i nogle tilfælde får en større udgift til skorstenen, så undgås nabostridigheder, samt kedelige ekstraudgifter til efterfølgende forbedringer, som altid vil være dyrere, end hvis det installeres fra starten.

Med de nuværende regler kan kommunalbestyrelsen pålægge en husejer at forhøje en skorsten, hvis den forårsager gener, men det er normalt bedre at forebygge, så generne slet ikke opstår.

Som tidligere nævnt er bygningsreglementets og SBI-anvisningens regler overordnet gode, men de bliver ikke fulgt og overholdt. Man kan godt foreslå en uddybende tekst til den kommende revision af SBI-anvisningen, men hvis den heller ikke overholdes, så vil det ikke have nogen effekt.

Grundlæggende bør der derfor sættes ind overfor at få de gældende regler overholdt. Et af midlerne til dette kunne være at indføre i bygningsreglementet, at anvisningerne, bl.a. i SBI-anvisningen skal følges og efterleves, med mindre det dokumenteres, at man på anden vis sikrer, at funktionskravene overholdes. For at føre det ud i praksis, vil det også være hensigtsmæssigt med en klar kompetencefordeling mellem kommunen og skorstensfejeren, så det er den, der syner og godkender eller ikke godkender en skorsten, reelt også har kompetencen til det.

Det kunne derefter følges op med mere konkrete anvisninger til supplering af dem, der i forvejen findes i SBI-anvisningen. Der er mange muligheder, som det med det nuværende vidensniveau kan være vanskeligt at prioritere.

  1. Fastsættelse af en absolut minimumshøjde for skorstene, f.eks. i meter stålskorsten ført lige op fra toppen af ovnen. Det kunne suppleres med et enkelt system for tillæg til højden for hver type bøjning på røgrøret og en procentregulering for andre typer skorstene (f.eks. murede) og lysninger.
  2. Det ville også være gavnligt for skorstenstrækket at begrænse afkølingen i røgrøret, ved at stille krav om en maksimal længde på det uisolerede røgrør i installationen, eventuelt i form af en procentdel af skorstenens samlede højde (f.eks. 15 %, svarende til godt 0,6 m for en skorsten på 4 m).
  1. På samme måde kunne brændeovnsproducenterne opgive den mindste skorstenshøjde for hver brændeovn, specielt hvis den er højere end mindstehøjden i punkt 1.
  1. Der bør ses mere på placeringen af skorstenen i forhold til potentielle nabogener. Her menes nærværende rapport at kunne bidrage med en vurdering heraf, men et mere konkret og mere operationelt system ville være ønskeligt, så f.eks. skorstensfejerne kunne efteruddannes til at varetage sådan en vurdering. Den kommunale miljømyndighed bør også være tidligt inde i specielt problematiske skorstensplaceringer, f.eks. så skorstensfejeren kan hente hjælp herfra til vurderingen.
  1. En byggetilladelse til etablering af en skorsten kunne være hensigtsmæssig til at sikre gode skorstene, men vurderes at være problematisk at indføre. Der kunne laves en light udgave, så man kan rådføre sig med skorstensfejeren om skorstenens højde og placering, inden den etableres, og derved få en forhåndsgodkendelse, som selvfølgelig skal være skriftlig og være vedlagt tegning og mål for højde og placering.
  2. Beregning af skorstenshøjden med tysk PC-program efter EN 13384 bør overvejes, men det forudsætter en nærmere undersøgelse af virkningen på skorstenshøjden, også i forhold til placeringen på huset i forhold til nabogener.

7.5 Konklusion

Det bør grundlæggende betragtes som en menneskeret, at kunne indånde frisk luft i sit hjem og sin have uden at blive generet af lugtende og sundhedsskadelig røg fra naboers brændeovne eller brændekedel.

Man har også ret til at have en brændeovn, men her må det betragtes som en forpligtigelse, at man sikrer, at røgen ikke generer naboer. Det kan betyde, at man i nogle tilfælde skal etablere en meget høj skorsten, eller at man skal placere den et andet sted i stuen end lige der, hvor man helst vil have den, og i andre tilfælde kan man måske slet ikke have en brændeovn, fordi man ikke vil kunne undgå nabogener.

Sådan er det ikke i dag, hvor mange mennesker betragter det som en menneskeret at have en brændeovn, uanset om den generer naboerne eller ej. Denne holdning er dog ved at ændre sig, men det går langsomt, og det vil ikke have den helt store effekt på skorstensforholdene uden myndighedernes medvirken.

Mange generende brændeovne har fået forbedret forholdene, enten ved forhøjelse af skorstenen, montering af røgsuger, forbedret fyringsteknik, forbud mod anvendelse ved visse vindretninger etc. Mange er blevet forbedret med skorstensfejerens medvirken, og mens der i andre tilfælde har været varslet og/eller gennemført kommunalt påbud, og enkelte sager ender med afgørelse i en retssag.

Mange skorstene lever reelt ikke op til bygningsreglementets funktionskrav, fordi det tilsyneladende bliver tolket mere lempeligt, end SBI-anvisningen reelt foreskriver. Det kan også være vanskeligt at vurdere, om funktionskravet er eller kan opfyldes, fordi der grundlæggende er tale om en vurdering og ikke en måling af en parameter, som skal være større end en vis værdi.

Den grundlæggende mangel i de nuværende regler er en præcisering og efterlevelse af, at SBI-anvisningen skal følges, og hvis den fraviges, skal det dokumenters, at funktionskravet alligevel overholdes.

Der skal også altid tages behørigt hensyn til, at man i mange tilfælde skal etablere en højere skorsten, end SBI-anvisningen anviser, for at leve op til funktionskravet om, at røgafkastet ikke må give lugt- og sundhedsmæssige gener.

Den samlede konklusion er, at hvis bare de nuværende regler og anvisninger efterleves og følges på den rigtige måde, så vil langt de fleste skorstene være gode skorstene, og de vil have en højde og placering, så nabogener i større udstrækning undgås.

Det vil dog ikke hjælpe på alle de problemer, som dårlige fyringsvaner medfører af nabogener. En skorsten, og spredningen af røgen derfra, kan aldrig være bedre end hvad den ovn eller kedel, der fyres i og den anvendte fyringsteknik, muliggør. Dårlig forbrænding giver en stærkt lugtende røg, som kan give gener, uanset hvor god og hvor godt placeret skorstenen er. Her kan information medvirke til at forbedre forholdene, specielt hvis der suppleres med nogle klare regler og krav til brændeovnsejerne om, at de er forpligtiget til at brænde så rent som muligt, og at det er deres ansvar, at naboerne ikke udsættes for lugt og sundhedsskadelige stoffer fra deres brændeovne. Det kunne følges op med krav til røgens udseende/farve (opacitet), som praktiseret i USA, hvilket vil gøre det nemmere for både naboer og myndigheder at afgøre, om forbrændingen er i orden.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.