Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

Bilag A

Spørgeskemaundersøgelse om skorstensfejernes vurdering af brændeovne, fyring og luftforurening

Uddrag af undersøgelsens sammenfatning

I februar 2006 sendte Miljøstyrelsen et spørgeskema ud til 79 skorstensfejere spredt over hele landet. 39 blev returneret i udfyldt stand, men 4 var udfyldt tvetydigt og blev taget fra. Undersøgelsens resultater bygger altså på i alt 35 besvarelser. De 35 skorstensfejere angiver, at have i alt 148.137 brændeovnsejere i deres distrikter, hvilket svarer til godt en fjerdedel af landets godt 550.000 brændeovne.

Det skal dog bemærkes at ikke alle landets skorstensfejere fik tilsendt spørgeskemaet. Undersøgelsens resultater er derfor muligvis ikke repræsentative for hele landet.

Hvor mange fyrer forkert – og hvad er det de gør forkert?

For at undersøge dette spørgsmål blev skorstensfejerne bedt om at angive, hvor mange procent af brændeovnsejerne i deres distrikter, der havde bestemte problemer. Vurderingerne varierede en hel del, men i gennemsnit ser resultatet således ud:

Hvor mange har forkert fyringsteknik? (fylder for meget træ på af gangen, skuer for meget ned for lufttilførslen, og lign.) 19%
Hvor mange har ovne af så dårlig kvalitet, at de giver anledning til unødig luftforurening? 15%
Hvor mange fyrer med uegnet brændsel? (malet træ, reklamer, mælkekartoner, vådt træ, for store brændestykker) 9%
Hvor mange har problemer med højden af skorstenen i relation til nabo? 6%

Tabel 1. Undersøgelsens resultater

Skorstensfejerne blev desuden bedt om at rangordne nedenstående problemer efter deres størrelse. De skulle give point fra 1 til 5, hvor 1 er det største problem og 5 er det mindste problem i relation til luftforurening. På baggrund heraf fremkom følgende rangorden:

1.  Folk skruer for meget ned for lufttilførslen 1,9 %
2.  Folk fyrer med for store stykker brænde 3,0 %
3.  Folk har brændeovne af for dårlig kvalitet 3,0 %
4.  Folk fyrer med for vådt brænde 3,3 %
5.  Folk fyrer med affald (mælkekartoner, reklametryksager, malet træ eller lign) 4,1 %

Tabel 2. Rangordning af problemerne efter størrelse

I håb om at få en indikation af problemernes kvantitative størrelse, blev skorstensfejerne bedt om at angive, hvor mange skorstene de fejede hhv. 1 og 2 gange om året, og i hvor mange der dannes så meget sod, at det udgør et sikkerhedsproblem. De blev også spurgt om, i hvor mange skorstene, der dannes meget pulversod, men det var vanskeligt for mange at svare på.

Svarene viser at omkring en tredjedel af skorstenene bliver fejet to gange om året, og cirka 4 % bliver fejet mere end 2 gange om året. I cirka 6 % af skorstenene dannes så meget sod, at det udgør et sikkerhedsproblem.

Skorstensfejerne havde følgende forslag og kommentarer vedrørende skorstene:

  • alle brændeovnsskorstene burde fejes to gange om året
  • udskift gamle ovne eller renover de gamle med foring/kærne
  • nye husejere skal instrueres i eksisterende ovn
  • der mangler ordentlige krav i bygningsreglementet

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.