| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder
Bilag C
CEN standarder om skorstensplacering
I følgende to CEN standarder, er der anvisninger for placering af skorstene til boligopvarmningsanlæg med anbefalede værdier for afstande og højder i forhold til tagkonstruktion mv.:
DS/EN 12391-1:2003
Skorstene – Udførelsesstandard for metalskorstene – Del 1: Skorstene til ikke rumforseglede ildsteder.
Draft prEN 15287-1:2005
Chimneys – Design, installation and commissioning of chimneys – Part 1: Chimneys for non-roomsealed heating appliances
Anvisningerne i de to standarder er stort set identiske, idet der stort set kun er afvigelser af redaktionel karakter. Anvisningerne fra prEN 15287-1 gengives her i en dansk oversættelse, hvor der tages forbehold for oversættelsesfejl. Ved uoverensstemmelser er det den originale tekst i standarden der er gældende.
Standardens anvisninger gives for både fast brændsler, olie, gas og overtryks installationer, men er gengives kun de anbefalede værdier for faste brændsler.
4.3.17: Location of chimney outlet
Fra Draft prEN 15287-1:2005 Afsnit (side 23-24):
Skorstensudmundingen skal placeres så der opnås et tilstrækkeligt skorstenstræk og spredningen af røgen, samt at tilbagesug ind i huset gennem åbninger undgås.
Placeringen af skorstenen skal være i overensstemmelse med nationale og/eller lokale bestemmelser.
Hvor der ingen lokale krav er, giver Annex J eksempler på krav til placering af skorstene til boligopvarmning og sammenlignelige anlæg, som er udviklet på baggrund af typiske nationale regler. Det informative Annex J indeholder anbefalede afstande (minimumsafstande), som også er baseret på kendte nationale regler, for placering af skorstene.
Opnåelse af tilstrækkeligt skorstenstræk dokumenteres ved beregning efter EN 13384-1 og EN 13384-2, som tager hensyn til placeringen af skorstenen, samt effekten af en eventuel placering i en overtrykszone.
Skorstensmundingen anses for at være i en ugunstig trykzone, hvis den befindes sig mindre end 0,4 m over tagryggen og den horisontale afstand fra udmundingen til tagfladen er mindre end 2,3 m, og skorstenen er placeret på:
- et tag med en hældning på mere end 40°, eller
- et tag med en hældning på mere end 25°, hvis den ikke er placeret i tagrygningen og den vinkelrette afstand fra tagfladen til udmundingen er mindre end 1 m.
Note 1: En skorsten kan også være væsentligt påvirket af nærliggende eller tilstødende konstruktioner eller forhindringer, f.eks. bygninger, træer, bjerge. En skorsten, hvor der indenfor 15 m findes en forhindring, der har en vinkeludstrækning på mere end 30° og en højde på mere end 10° over horisonten set fra skorstensmundingen, kan blive påvirket af vindturbulens. Dette kan forebygges med en aerodynamisk skorstensafslutning.
Forebyggelse indenfor denne zone er mulig for anlæg med naturligt træk, hvis afslutninger med specielle aerodynamiske egenskaber monteres. De skal kunne generere et negativt tryk i skorstensmundingen, som kan overvinde det positive tryk som vindeffekten giver anledning til.
Andre dimensioner, f.eks. den forbudte zone, relateres til miljømæssige forhold, og ikke skorstenens funktion.
Note 2: For andre installationer, f.eks. industrielle energianlæg eller procesventilation, kan fastlæggelsen af skorstenshøjden afhænge af andre kriterier, f.eks. spredningsberegninger for forureningskomponenterne i omgivelserne.
(I Danmark fastlægges skorstenshøjden for industrielle aktiviteter med OML beregninger, således at B-værdierne for forureningskomponenterne overholdes.)
Annex J (Informative). Locations of the chimney outlet
Fra Draft prEN 15287-1:2005, side 64:
Figur 1 giver eksempler på krav til placering af skorstene til boligopvarmning og sammenlignelige anlæg, som er udviklet på baggrund af typiske nationale regler. Tabel 1 indeholder anbefalede afstande (minimumsafstande), som også er baseret på kendte nationale regler, for placering af skorstene.
Figur 1. Skorstensplacering og afstande
Forklaring:
- Afstandskrav til vinduer og åbninger på skrå tage.
- Forbudt område
- Mure der kan være en del af bygningen eller en tilstødende bygning
- Kant på lavere bygningsdel eller tilbygning med fladt tag, eller 10 m ud fra bygningen (den der er størst)
- Højeste punkt på tilstødende højere bygning
Placering af skorstensafkast på tage som støder op til høje bygninger eller forhindringer.
Anbefalede højder og afstande for skorstene til anlæg fyret med faste brændsler |
Symbol |
Symbolforklaring |
Afstand |
a |
Højde over tagryg ved placering tæt på tagryg på tage med høj rejsning |
a ≥ 0,4 m |
a1 |
Højde over tagryg ved placering tæt på tagryg på stråtækte tage med høj rejsning |
a ≥ 0,8 m |
a2 |
Højde over tag på tage der støder op til højere bygninger eller bygningsdele |
0,6 m |
b |
Højde over fladt tag eller lukket brystværn |
b ≥ 1,0 m |
γ |
Taghældning.
NOTE: Et tag antages at være fladt, hvis γ ≤ 20° og skråt hvis γ > 20°. |
c |
Mindste horisontal afstand til skrå tagflade |
c ≥ 2,3 m eller c1 |
c1 |
Mindste afstand målt vinkelret fra skrå tagflade af ubrændbart materiale. |
1 m |
c2
hvor L |
Højde over tagryg
Vandret afstand fra tagryg |
0,4 m
Hvis L < 8 m |
D |
Højde over åbninger. |
d ≥ 1,0 m |
e
hvor f
og g |
Højde over forhindringen eller det højeste punkt på et fladt tag
Afstand fra skorsten til forhindringen
Højde på forhindringen |
hvis f < 1,5 x g
så
e >1,0 m |
H
hvor i
og j |
Højde over tilstødende eller nærliggende bygning
Vandret afstand fra skorsten til tilstødende eller nærliggende bygning
Højde på tilstødende eller nærliggende bygning |
Hvis i < 1,5 x j
så
H > 1,0 m |
A |
Afstand til tagkonstruktioner, vinduer og åbninger på skråt tag |
Hvis under tagryg eller A < 2,3 m, så
B ≥ 1 m |
B |
Højde over tagkonstruktioner med vinduer og åbninger på skråt tag |
C |
Højde over eller til siden af åbninger eller vinduer på skråt tag |
C ≥ 1,0 m |
D |
Afstand under åbninger eller vinduer på skråt tag |
D ≥ 2 m |
Tabel 1. Anbefalede afstande for placering af skorstene
Det skal bemærkes, at alle de anbefalede afstande er minimumsafstande, idet anbefalingen er ”større end” (>) eller ”større end eller lig med” (≥).
I DS/EN 12391-1:2003, afsnit 4.2.6.12 Location of chimney outlet (side 23), har følgende tekst, som ikke findes i Draft prEN 15287:
Skorstenens munding bør placeres i den frie luftstrøm. Figur 1 giver et eksempel på placering af skorstenen for boligopvarmningsanlæg, hvor anbefalede værdier for afstande findes i Tabel 1. For andre installationer, f.eks. industrielle varmeanlæg eller procesventilation, kan placeringen af skorstenen skulle fastlægges efter andre kriterier, som spredningsberegninger for forureningskomponenterne fra fyringsanlægget.
Note: Opmærksomheden henledes på, at lokale og nationale regler på området også skal opfyldes.
Andre skorstensplaceringer og højder over tagfladen end dem der gives er tilladt for højder over taget, som bringer udmundingen ind i en overtrykszone, forudsat at yderpunkterne for de aerodynamiske egenskaber i overensstemmelse med EN 1856-1 anvendes, eller at konstruktionen demonstreres at opfylde kriterierne for vind påvirkning med beregningsmetoden i EN 13384-1. Afstandene i forhold til åbninger i bygningen må ikke reduceres.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.
|