Miljøprojekt Nr. 1192 2007 – Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

Sammenfatning og konklusion

Forureningen fra fyring med træ i private hjem og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser heraf afgøres i praksis af et kompliceret samspil mellem en række faktorer, herunder fyringsadfærd, anvendt brændsel, fyringsanlæg og skorsten samt placeringen af skorstenen i forhold til omgivelserne.

Ifølge et spørgeskema som Miljøstyrelsen i 2006 sendte ud til 79 skorstensfejere, har 19% af brændeovnsejerne forkert fyringsteknik, 15% har en ovn af dårlig kvalitet, 9% fyrer med uegnet brændsel og 6% har for lave skorstene.

Formålet med dette projekt har været at afdække i hvor høj grad dårlige skorstene bidrager til lokale problemer med røggener og forurening, samt vurdere og foreslå muligheder for afhjælpning og forebyggelse, dels ved konkrete forbedringer og dels ved forslag til yderligere regulering, f.eks. ved input til en ny SBI-anvisning.

Dårlige skorstenes bidrag til lokale problemer

Skorstenen er brændeovnens motor, der driver forbrændingen. Uden en velfungerende skorsten med et ordentlig træk, virker brændeovnen ikke ordentligt, og kan bl.a. give anledningen til problemer med optænding, røg i stuen, samt dårlig forbrænding og potentielle gener for naboerne. Det er varmen i røgen, der giver skorstenstrækket, og jo varmere røgen er, jo bedre fungerer skorstenen, og jo bedre skorstenen er isoleret, jo bedre holder den på røgens varme. Det er derfor vigtigt, at optændingen sker med en kraftig forbrænding og høj temperatur, så skorstenen hurtigt varmes op til en høj driftstemperatur. Her er stålskorstene normalt bedre end murede skorstene, fordi de nemmere og hurtigere varmes op, og de holder bedre på varmen pga. god isolering.

Årsagen til dårlige skorstene er i stor udstrækning, at skorstenen ikke er høj nok og i sjældnere tilfælde utætheder i skorstenen eller problemer med lufttilførslen til brændeovnen, f.eks. fordi huset er for tæt eller et ventilationsanlæg eller emhætte giver undertryk, så der ikke kan kommer luft nok ind til forbrændingen.

Årsagen til røggener hos naboer er enten dårlige fyringsvaner med for lidt forbrændingsluft, for lav skorsten, uhensigtsmæssig placering på huset, kort afstand til naboer eller en kombination heraf.

I det omfang dårlige skorstene medfører dårlig forbrænding, vil der være en væsentlig større emission af partikler, sod, CO, PAH, uforbrændte gasser m.v.

Nøjagtig måling af emissioner fra brændeovne er meget besværligt og dyrt, og det er umuligt at udføre målinger uden store forberedelser og planlagt drift af brændeovnen. Røgens farve og lugt kan derimod observeres på afstand i vindretningen, og det kan give en god indikation af den potentielle forurening, men kan ikke direkte kobles til størrelse af den aktuelle forurening. Det anses for rimeligt at antage, at både røgens farve og lugt i et vist forhold er proportional med koncentrationen af partikler, sod, CO, PAH, uforbrændte gasser m.v.

Lugtmålingerne på en 2 år gammel brændeovn og en ældre brændekedel viser, at lugtemissionen ved almindelig forbrænding er 3 gange større fra den ældre brændekedel end fra den nyere brændeovn. Der var ikke tale om dårlige skorstene, men almindelige gennemsnitsinstallationer og højder. Spredningsberegninger med disse lugtmålinger viser, at der kan forekomme lugtgener ved almindelig fyring, specielt under optænding og påfyring. Skorstenens placering på huset er her yderst vigtig for spredningen af røgen, ligesom naboernes placering i forhold til skorstenen og i forhold til den fremherskende vindretning er en meget væsentlig faktor for hyppigheden og graden af gener.

Regler for skorstene

Bygningsreglementerne indeholder funktionskrav til skorstene, om at de skal være høje nok til at sikre tilstrækkelig trækforhold i skorstenen og spredning af røgen, så den ikke giver gener. Konkrete anvisninger for skorstene til fastbrændselskedler og brændeovne findes i SBI-anvisningen.

Reglerne og anvisningerne i bygningsreglementet og SBI-anvisningen er grundlæggende gode og fornuftige, men det ser ud til, at funktionskravene ofte ikke opfyldes, fordi anvisningerne i SBI-anvisningen ikke følges og håndhæves af myndighederne. Mange skorstene er blevet godkendt, selvom de ikke lever op til anvisningerne. Der mangler en mere konsekvent linie fra de kommunale myndigheder/skorstensfejerne side, så anvisningerne i højere grad efterleves. Desuden mangler der generelt viden om spredningsforholdene omkring lave bygninger og anvisninger for skorstenens højde og placering i forhold til at undgå røggener for naboerne.

Spredning af røg fra lave bygninger

Når vinden blæser forbi en bygning, vil der dels opstå overtryk på forsiden af huset, og dels undertryk på husets bagside. Desuden vil der i varierende grad opstå hvirvler omkring og specielt bag huset. Hvis skorstenen udmunder inden for hvirvelzonen, vil røgen nemt blive trukket helt ned til jorden bag ved huset, og blive spredt langs med jorden.

Hvis skorstenen udmunder i overtrykszonen, vil det generelt reducere skorstenstrækket. Hvis den udmunder i undertrykszonen vil det i princippet give lidt bedre skorstenstræk, men der vil kunne forekomme vindnedslag, dvs. vindhvirvler som blæser ned i skorstenen og ødelægger skorstenstrækket.

Hvis bygningsnedsug skal undgås, skal skorstenen udmunde over hvirvelzonen, som også angivet i SBI-anvisningen. Den mest hensigtsmæssige skorstensplacering er i tagryggen, fordi det giver den bedste spredning af røgen. Jo længere væk fra tagryggen skorstenen placeres, jo højere skal den være, for at opnå den samme spredning af røgen, som ved placering i tagryggen. På huse med flade tage er den mest hensigtsmæssige placering midt på taget. Flade tage kan være problematiske og kræver ofte en højere skorsten, end hvis huset havde høj rejsning, hvis de samme spredningsforhold skal opnås.

Uover vindhastigheden har også vindretningen betydning for spredningsforholdene. Det største bygningsnedsug i bygningens læside ses, når vinden rammer huset med en vinkel på mellem 45 og 75^o. Blæser vinden på langs af en bygning med rejsning, vil forholdene nærme sig et fladt tag, fordi vinden blæser ind på gavlen og møder en kant som på et hus med fladt tag. Er det den fremherskende vindretning, og er der naboer lige netop i den retning, er der forøget risiko for røggener.

Regulering af emissioner fra brændeovne og -kedler

Der er 3 vigtige oplysninger vedrørende brændeovne i Luftvejledningen:

Kommunalbestyrelsen kan ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 42 give en brændeovnsejer påbud om at nedbringe forureningen
Påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Der må kun anvendes rent træ i brændeovne. Avispapir kan dog anvendes til optænding.

I forbindelse med klagesager over røggener har tilsynsmyndigheden også mulighed for at lave tilsyn hos den pågældende brændeovnsejer, som også har pligt til at udlevere alle relevante oplysninger om fyringsanlægget. Hvis personen ikke er samarbejdsvillig, og ikke tillader tilsynet, kan tilsynsmyndigheden med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 87, og under behørig hensyntagen til retssikkerhedsloven, gennemføre tilsynet med politiets hjælp.

I USA er der et generelt krav til luftforureningen fra brændeovne, idet det ikke er tilladt at udsætte naboer for røg fra brændefyring, og udsendelse af meget synlig røg fra brændeovne er forbudt. Ifølge den statslige regulering i staten Washington, må røgen fra brændeovne ikke overstige 20% opacitet i mere end 6 sammenhængende minutter.

Et tilsvarende regelsæt kunne overvejes i Danmark, hvor fælles retningslinjer og vurderingsmetoder for håndtering af klagesager kunne bidrage til hurtigere og bedre løsninger. Sådanne regler ville kunne anvendes både i forhold til gener forårsaget af dårlige skorstene, dårlig placering og forkert fyring.

Skorstensrettede løsningsmuligheder

Skorstensfejerne bliver ofte involveret, når der er problemer med brændeovnen, både når det er problemer med selve installationen, og når der er tale om nabogener og klager over røgen. Mange problemer kan løses med instruktion i en bedre fyringsteknik, som dels kan få skorstenen til at fungere bedre, fordi bedre optænding og fyring giver højere temperatur i skorstenen, og dels giver bedre forbrænding, som medfører mindre lugt, og dermed færre gener.

Der er dog en del skorstene, både nye og gamle, som ikke kan fungere ordentligt, selvom fyringsteknikken er helt i orden, fordi de er for lave. Her må der foretages fysiske ændringer for at forbedre skorstenstrækket. Problemet ses både med nye skorstene, som bare er for korte, og med genbrugte murede skorstene, hvor der tilsluttes en ny brændeovn. Sidstnævnte skyldes ofte de mere effektive nye brændeovne, som dels kræver et større skorstenstræk for at suge forbrændingsluften gennem ovnen, og dels at røgtemperaturen er lavere, fordi den afkøles mere end i den gamle brændeovn. Der kan også være store problemer ved installation af en indsats i en åben pejs, hvor skorstenen ofte ikke er særlig høj.

Løsningsmulighederne er grundlæggende en forhøjelse af skorstenen eller en elektrisk dreven røgsuger, som altid vil kunne sikre det nødvendige skorstenstræk, dog forudsat at den kører. Ulempen ved en røgsuger er dels strømforbruget, og dels at brændeovnen ikke kan anvendes ved strømafbrydelse.

Behovet for yderligere regulering

Erfaringerne fra flere sider, skorstensfejere og kommunale miljømyndigheder, viser, at skorstenshøjden ofte er for lav til at undgå røgnedslag og nabogener, specielt i tæt-lav bebyggelse, hvis man nøjes med at følge bygningsreglementets regler, som de udmøntes i SBI anvisningen.

Det vil være helt i overensstemmelse med bygningsreglementet og SBI-anvisningen at nægte at godkende en skorsten, der er placeret ved tagfoden, hvis den er tæt på naboer i den fremherskende vindretning, og der dermed er stor risiko for gener, med mindre skorstenen er så høj, at gener med sikkerhed undgås (måske 4-5 meter over tag).

Håndhævelsen af reglerne kan og bør strammes op, så de dårligste skorstene undgås, hvilket vil være til gavn for både naboer, og sælger og køber af brændeovn og skorsten. Selvom køberen i nogle tilfælde får en større udgift til skorstenen, så undgås nabostridigheder, samt kedelige ekstraudgifter til efterfølgende forbedringer, som altid vil være dyrere, end hvis det installeres fra starten.

Eksisterende dårlige skorsten kan også forbedres, for med de nuværende regler kan kommunalbestyrelsen pålægge en husejer at forhøje en skorsten, hvis den forårsager gener.

Grundlæggende bør der sættes ind overfor at få de gældende regler overholdt. Et af midlerne til dette kunne være at indføre i bygningsreglementet, at anvisningerne, bl.a. i SBI-anvisningen skal følges og efterleves, med mindre det dokumenteres, at man på anden vis sikrer, at funktionskravene overholdes. For at føre det ud i praksis, vil det også være hensigtsmæssigt med en klar kompetencefordeling mellem kommunen og skorstensfejeren, så det er den, der syner og godkender eller ikke godkender en skorsten, reelt også har kompetencen til det.

Det kunne derefter følges op med mere konkrete anvisninger til supplering af dem, der i forvejen findes i SBI-anvisningen. Der er mange muligheder, som det med det nuværende vidensniveau kan være vanskeligt at prioritere.

Fastsættelse af en absolut minimumshøjde for skorstene, f.eks. i meter stålskorsten ført lige op fra toppen af ovnen, samt tillægslængder for andre typer skorstene, bøjninger og lignende.
Det ville også være gavnligt for skorstenstrækket, med en maksimal tilladt længde af det uisolerede røgrør, der normalt er fra ovnens røgafgang.
Brændeovnsproducenterne bør opgive en minimums skorstenshøjde for hver type brændeovn.
En egentlig byggetilladelse til etablering af skorstene kunne medvirke til at sikre gode skorstene og færre nabogener, ved at skorstenens højde og placering på huset og i forhold til naboerne vurderes og godkendes (af den kommunale miljømyndighed/skorstensfejer) inden etableringen.
Beregning af skorstenshøjden med tysk PC-program efter EN 13384 bør overvejes, men det forudsætter en nærmere undersøgelse af virkningen på skorstenshøjden, også i forhold til placeringen på huset i forhold til nabogener.

Konklusion

Mange generende brændeovne har fået forbedret forholdene, enten ved forhøjelse af skorstenen, montering af røgsuger, forbedret fyringsteknik, forbud mod anvendelse ved visse vindretninger etc. Mange er blevet forbedret med skorstensfejerens medvirken, og mens der i andre tilfælde har været varslet og/eller gennemført kommunalt påbud, og enkelte sager ender med afgørelse i en retssag.

Der er stadig mange skorstene, der ikke lever op til bygningsreglementets funktionskrav, fordi det tilsyneladende bliver tolket mere lempeligt, end SBI-anvisningen reelt foreskriver. Det kan også være vanskeligt at vurdere, om funktionskravet er eller kan opfyldes, fordi der grundlæggende er tale om en vurdering og ikke en måling af en parameter, som skal være større end en vis værdi.

Den grundlæggende mangel i de nuværende regler er en præcisering og efterlevelse af, at SBI-anvisningen skal følges, og hvis den fraviges, skal det dokumenters, at funktionskravet alligevel overholdes.

Der skal også altid tages behørigt hensyn til, at man i mange tilfælde skal etablere en højere skorsten, end SBI-anvisningen anviser, for at leve op til funktionskravet om, at røgafkastet ikke må give lugt- og sundhedsmæssige gener.

Den samlede konklusion er, at hvis bare de nuværende regler og anvisninger efterleves og følges på den rigtige måde, så vil langt de fleste skorstene være gode skorstene, og de vil have en højde og placering, så nabogener i større udstrækning undgås.

Det vil dog ikke hjælpe på alle de problemer, som dårlige fyringsvaner medfører af nabogener. En skorsten, og spredningen af røgen derfra, kan aldrig være bedre end hvad den ovn eller kedel, der fyres i og den anvendte fyringsteknik, muliggør. Dårlig forbrænding giver en stærkt lugtende røg, som kan give gener, uanset hvor god og hvor godt placeret skorstenen er. Her kan information medvirke til at forbedre forholdene, specielt hvis der suppleres med nogle klare regler og krav til brændeovnsejerne om, at de er forpligtiget til at brænde så rent som muligt, og at det er deres ansvar, at naboerne ikke udsættes for lugt og sundhedsskadelige stoffer fra deres brændeovne. Det kunne følges op med krav til røgens udseende/farve (opacitet), som praktiseret i USA, hvilket vil gøre det nemmere for både naboer og myndigheder at afgøre, om forbrændingen er i orden.