| Stof |
CAS-nr. |
Klassificering |
Begrundelse for udvælgelse |
Overordnet konklusion |
| TDI |
91-08-7
584-84-9
26471-62-5 |
Carc3;R40 Tx;R26 Xi;R36/37/38 R42/43 R52/53 |
TDI anvendes som monomer ved fremstilling af fleksibelt polyurethan. Stoffet udgør et arbejdsmiljøproblem i den danske plastindustri. Foruden at være et kendt hud- og luftvejsallergen er stoffet også under mistanke for at forårsage kræft. |
Der er tilstrækkelig dokumentation for, at TDI forårsager kræft hos dyr, mens der er utilstrækkelige data til at vurderes stoffets kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker.
Det vurderes, at TDI udgør en risiko for sundhedsskadelige effekter – særligt luftvejsallergi (astma) ved gentagen eksponering i arbejdsmiljø ned til grænseværdien for stoffet.
Det er ikke muligt på baggrund af fundne data at vurdere, om TDI udgør en risiko for sundhedsskadelige effekter ved eksponering via forbrugerprodukter eller en risiko for miljøskadelige effekter. |
| Bisphenol-A |
80-05-7 |
Xi;R36/37/38 R43 |
Bisphenol-A anvendes primært som monomer ved fremstilling af polykarbonat og epoxyharpikser, hvor stoffet kan forekomme som restmonomer. Stoffet er mistænkt for at forårsage skadelige effekter på hormonsystem, forplantningsevne og fosterudvikling. BPA er på EUs liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende effekt i levende organismer. |
BPA udgør en risiko for en række sundhedsskadelige effekter, herunder skadelige effekter på forplantningsevnen ved gentagen eksponering i arbejdsmiljø, primært ved produktion af stoffet og produktion af epoxyharpikser.
Eksponering af forbrugere for BPA via forbrugerprodukter og indirekte eksponering af almenbefolkning via miljøet vurderes generelt ikke at indebære en sundhedsrisiko. Dog gælder for alle eksponeringsmiljøer, at det ikke er muligt på det eksisterende datagrundlag at vurdere risikoen for skadelige effekter på fosterudvikling. Det anbefales at der indhentes yderligere data.
Der er mangler ligeledes data til at vurdere stoffets mulige effekter i miljøet.
På baggrund af en risikovurdering af stoffet i EU foreslås stoffets klassificering ændret til Rep3;R62 Xi;R37-41 R43 (mulighed for skade på forplantningsevnen, irriterer åndedrætsorganerne, risiko for alvorlig øjenskade, kan give overfølsomhed ved hudkontakt). |
| Styren |
100-42-5 |
R10 Xn;R20 Xi;R36/38 |
Styren anvendes som monomer ved fremstilling af polystyren og glasfiberforstærket polyester og som opløsningsmiddel ved forarbejdning af plast. Stoffet kan forårsage nerveskader og er under mistanke for at forårsage kræft og hormonforstyrrende effekter. Styren er på EU’s liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende effekt i levende organismer. |
Der foreligger ikke overbevisende dokumentation for kræftfremkaldende effekter af styren i dyr, mens der er utilstrækkelige data til at vurdere styrens kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker. Der er dokumentation for, at omdannelsesproduktet 7,8-styrenoxid forårsager kræft hos dyr.
Det vurderes, at gentagen eksponering for styren ned til grænseværdien for stoffet i arbejdsmiljø udgør en risiko for skadelige effekter på nervesystem og farvesyn samt slimhindeirritationen. Det er ikke muligt på baggrund af fundne data at vurdere, om stoffet udgør en risiko for sundhedsskadelige effekter hos forbrugere. Diffus eksponering af almenbefolkning via miljøet vurderes ikke at indebære en risiko for sundhedsskadelige effekter.
Styren vurderes ikke at udgøre en risiko for skadelige effekter i miljøet. |
| DEHP |
117-81-7 |
Rep2; R60 R61 |
DEHP anvendes som blødgører i plast, primært i PVC. Phthalater er generelt under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på forplantningsevne og fosterudvikling. DEHP er på EU’s liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende effekt i levende organismer. |
Der er dokumentation for, at DEHP forårsager kræft hos mus og rotter. Mekanismer bag den kræftfremkaldende effekt hos rotter og mus vurderes at være specifik for gnavere. Der er ikke indikationer for, at DEHP forårsager kræft hos mennesker.
Undersøgelser i levende dyr og i reagensglas viser, DEHP kan påvirke hormonsystem og kønsudvikling hos fostre. Mekanismen for effekterne er ikke klarlagt. Der er iværksat yderligere undersøgelser af stoffets hormonforstyrrende effekter.
På baggrund af undersøgelser i dyr forårsager DEHP skader på testikler og på fosterudvikling ved gentagen indtagelse af forholdsvis lave doser.
DEHP vurderes at udgøre en risiko for skadelige effekter på testikler, forplantningsevne, fosterudvikling og effekter på nyrer ved gentagen eksponering i arbejdsmiljø, ved eksponering af børn via forbrugerprodukter – primært legetøj, ved eksponering af visse patienter via medicinsk udstyr og ved diffus eksponering af børn via miljøet. Vurderingen diskuteres dog blandt fagfolk, idet der er usikkerhed om DEHP’s optagelse og omdannelse hos mennesker og størrelsen af specielt den diffuse eksponering via miljøet.
DEHP skønnes ikke at udgøre en risiko for skadelige effekter i miljøet. Der kan ske en opkoncentrering af DEHP og andre phthalater i iltfattige miljøer som spildevandsslam og havsedimenter. DEHP’s sundhedseffekter taget i betragtning bør spredningen af stoffet til miljøet begrænses. |
| DIDP |
26761-40-0
68515-49-1 |
- |
DIDP anvendes som blødgører i plast, primært i PVC. Phthalater er generelt under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på forplantningsevne og fosterudvikling. |
DIDP har ikke udvist østrogenlignende effekter eller andre hormonlignende effekter i reagensglasundersøgelser eller levende dyr. Der er iværksat yderligere undersøgelser af en række phthalaters effekter på hormonsystemet.
Der er observeret effekter af DIDP på bl.a. forplantningsevne og fosterudvikling ved eksponering for meget høje doser af stoffet. Effekterne vurderes ikke at retfærdiggøre en klassificering af stoffet som skadelig for forplantningsevnen.
På baggrund af de fundne data vurderes DIDP ikke at udgøre en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter. |
| DINP |
28553-12-0
68515-48-0 |
- |
DINP anvendes som blødgører i plast, primært i PVC. Phthalater er generelt under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på forplantningsevne og fosterudvikling. |
DINP udviser meget svage østrogenlignende effekter i reagensglasundersøgelser. Der er iværksat yderligere undersøgelser af en række phthalaters effekter på hormonsystemet.
Der er observeret effekter af DINP på bl.a. testikler, forplantningsevne og fosterudvikling ved eksponering af rotter for meget høje doser af stoffet. Effekterne vurderes ikke at retfærdiggøre en klassificering af stoffet som skadelig for forplantningsevnen.
På baggrund af de fundne data vurderes DINP ikke at udgøre en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter. |
| Dicumyl-peroxid |
80-43-3 |
O;R7 Xi;R36/38 N;R51/53 |
Dicumylperoxid anvendes i plastindustrien som tværbindingshjælper ved fremstilling af polyethylen og som synergistisk flammehæmmer i polystyrenskum. Organiske peroxider er generelt hud- og slimhindeirriterende. Der er begrænset viden om miljø- og sundhedseffekter af dicumylperoxid. |
Dicumylperoxid er hud- og øjenirriterende. Der er meget begrænsede data om effekter af stoffet på sundhed ved gentagen og længerevarende eksponering.
Det er ikke muligt på baggrund af de fundne data at vurdere risikoen for sundhedsskadelige effekter af dicumylperoxid i arbejdsmiljø, hos forbrugere og almenbefolkning.
Stoffet er giftigt for vandlevende organismer og kan forårsage uønskede effekter i miljøet. |
| Acrylsyre |
79-10-7 |
R10 Xn;R20/21/22 C;R35 N;R50 |
Acrylsyre anvendes i store mængder som monomer ved fremstilling af polyacrylsyre og polyacrylater. Stoffet er ætsende på hud og øjne. |
Acrylsyre udgør en risiko for både akutte og kroniske sundhedsskadelige effekter i arbejdsmiljø. Det er vurderet, at stoffet kan forårsage kroniske skader i de øvre luftveje ved gentagen eksponering for koncentrationer tæt på grænseværdien for stoffet i arbejdsmiljø.
Eksponering af forbrugere og almenbefolkning vurderes ikke at udgøre en sundhedsrisiko.
Acrylsyre kan indebære en risiko for miljøskadelige effekter lokalt i vandmiljø ved visse industrielle aktiviteter.
Klassificering af acrylsyre er ændret fra R10 Xn;R21/22 C;R35 N;R50 (brandfarlig, farlig ved hudkontakt og indtagelse, alvorlig ætsningsfare, meget giftig for vandlevende organismer) til R10 Xn;R20/21/22 C;R35 N;R50 (brandfarlig, farlig ved indånding, hudkontakt og indtagelse, alvorlig ætsningsfare, meget giftig for vandlevende organismer). |
| TBBPA |
79-94-7 |
- |
TBBPA er den mest anvendte bromerede flammehæmmer i plast. Visse bromerede flammehæmmere ophobes i levende organismer og opkoncentreres i fødekæderne. Flere af stofferne er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter. |
TBBPA udviser meget svage østrogenlignende effekter i reagensglasforsøg. Stoffet har en struktur, der minder om hormonet tyroxin og udviser tyroxinlignende effekter i reagensglasstudier. Effekten er ikke observeret i levende dyr.
TBBPA har høj akut giftighed overfor vandlevende organismer. Et omdannelsesprodukt af TBBPA er fundet i fisk og skaldyr, og TBBPA er fundet i blod hos mennesker. Det indikerer, at stoffet kan ophobes i levende organismer.
Det er ikke muligt på baggrund af de fundne data at vurdere, om TTBPA udgør en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter. |
| Deca-BDE |
1163-19-5 |
- |
Deca-BDE anvendes som flammehæmmer i plast. Visse bromerede flammehæmmere ophobes i levende organismer og opkoncentreres i fødekæderne. Flere af stofferne er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter. |
På baggrund af to undersøgelser med dyr vurderes deca-BDE ikke at have hormonforstyrrende effekter ved relevante eksponeringsniveauer.
Der er indikationer for skadelige effekter af deca-BDE på lever, milt og lymfekirtler ved eksponering for høje doser. Der er begrænset dokumentation for kræftfremkaldende effekter hos dyr.
Fund af deca-BDE i havpattedyr og fugle indikerer, at stoffet kan optages i levende organismer.
Det er ikke muligt på baggrund af de fundne data at vurdere, om deca-BDE udgør en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter. |
| Antimontrioxid |
1309-64-4 |
Carc3;R40 |
Antimontrioxid anvendes som synergistisk flammehæmmer i plast. Stoffet er under mistanke for at forårsage kræft og skadelige effekter i miljøet. |
Det er dokumenteret, at antimontrioxid forårsager kræft hos dyr, mens det ikke er muligt at vurdere stoffets kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker.
Antimontrioxid er meget giftigt for alger.
Data om eksponeringsforhold for stoffet i arbejdsmiljø, hos forbrugere og almenbefolkning og i det ydre miljø er yderst begrænsede.
Det er ikke muligt på baggrund af de fundne data at vurdere, om antimontrioxid udgør en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter. |
| Ethylenglycol |
107-21-1 |
Xn;R22 |
Ethylenglycol anvendes i store mængder som syntesestof og opløsningsmiddel i plastindustrien. Stoffet er under mistanke for at forårsage skadelige effekter på fosterudvikling. |
Ethylenglycols kritiske sundhedsskadelige effekter er påvirkning af nyrerne.
Stoffets mulige effekter på forplantningsevne og fosterudvikling er uafklaret. Nogle undersøgelser i dyr indikerer, at stoffet påvirker fosterudviklingen ved gentagen eksponering via indånding og indtagelse. Effekten er observeret ved meget høje doser.
Ethylenglycol vurderes ikke at indebære en risiko for sundhedsskadelige effekter under normale forhold i arbejdsmiljø, hos forbrugere eller ved indirekte eksponering af almenbefolkning.
Der er ikke indikationer for, at ethylenglycol udgør en risiko for skadelige effekter i miljøet. |
| p-Benzoquinon |
106-51-4 |
T;R23/25 Xi;R36/37/38 N;R50 |
p-Benzoquinon anvendes i plastindustrien som polymerisationsinhibitor ved fremstilling af umættet polyester. Stoffet er i fokus på baggrund af den udbredte anvendelse i plastindustrien samtidig med en begrænset viden om miljø- og sundhedseffekter. |
p-Benzoquinon er akut giftigt ved indtagelse og indånding og virker irriterende ved hud- og øjenkontakt samt indånding. Der er meget begrænset viden om sundhedseffekter ved gentagen og længerevarende eksponering.
Stoffet er meget giftigt for vandlevende organismer.
Der er ikke på baggrund af de fundne data muligt at vurdere risikoen for miljø- og sundhedsskadelige effekter forårsaget af p-benzoquinon. |
| Dibutyltin-bis(methyl-maleat) |
15546-11-9 |
- |
Dibutylforbindelser anvendes primært som stabilisatorer i PVC og som katalysatorer ved plastfremstilling. Organiske tinforbindelser er under mistanke for at forårsage hormoforstyrrende og fosterskadende effekter. Visse organiske tinforbindelser er nerveskadende. Alle former for tin har potentiale for at ophobes i levende organismer. |
Der er kun fundet yderst begrænsede data om DBTbis. Det er ikke muligt at vurdere, om anvendelsen af DBTbis i plastmaterialer udgør en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter |
| Methyl-methacrylat |
80-62-6 |
F;R11 Xi;R37/38 R43 |
Methylmethacrylat (MMA) anvendes som monomer ved fremstilling af acrylplast og til fremstilling af reaktive resiner til lim og støbemasser. Stoffet er akut hud- og luftvejsirriterende og er allergifremkaldende ved hudkontakt. |
Eksponering for MMA i arbejdsmiljø indebærer en risiko for akut luftvejsirritation og allergi ved hudkontakt. På baggrund af data fra dyreforsøg kan MMA medføre vævsforandringer i de øvre luftveje og påvirke en række organer ved gentagen og længerevarende indånding. Der er ikke dokumentation for sådanne effekter hos mennesker. Anvendelsen af punktudsugning i industrien reducerer i væsentlig grad risikoen for sundhedsskadelige effekter forårsaget af MMA.
MMA vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for skadelige effekter i miljøet. Dog kan vådpolymerisation i stor skala indebære en lokal miljørisiko. |