Sammenfatning og konklusioner

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Baggrund og formål
Undersøgelsen
Hovedkonklusioner
Projektresultater

Plastindustrien i Danmark (PD) har gennem et kemikalieprojekt etableret et videnberedskab i den danske plastindustri om miljø- og sundhedseffekter af plastrelevante kemiske stoffer. Projektet skal forberede den danske plastindustri til EUs nye kemikalielovgivning REACH. I projektet er der kortlagt godt 1300 stoffer, som kan forekomme i dansk plastindustri. De kortlagte stoffer er lagt ind i en web-baseret database, KemiProfil, hvor der kan søges information om stoffernes regulering og funktion i plast mv. Der er identificeret ca. 300 stoffer, som vurderes at være potentielt miljø- og sundhedsmæssigt problematiske. For 16 hotspot-stoffer er der udarbejdet stofprofiler. Hotspot-stoffer er stoffer i politisk fokus på baggrund af en mistanke om skadelige effekter på miljø og sundhed, høj-tonnage-stoffer i plastindustrien eller stoffer, hvor branchen specifikt har efterlyst viden om miljø- og sundhedseffekter. Stofprofilerne beskriver status på viden om miljø- og sundhedseffekter og regulering af de enkelte stoffer og indeholder bl.a. et letforståeligt resumé, så også ikke-fagfolk kan indhente viden om de enkelte stoffer. Stofprofilerne er tilgængelige via KemiProfil.

Baggrund og formål

EU har vedtaget en ny kemikaliestrategi kaldet REACH, som betyder, at der er ny kemikalielovgivning på vej. REACH pålægger industrien ansvaret for, at kemikalier produceres og anvendes miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Herunder skal industrien sikre, at den relevante information om miljø- og sundhedsrisici af kemikalier foreligger. Kravet om information omfatter hele produktkæden, det vil sige både producenter af kemiske stoffer og den videreforarbejdende/kemikalieforbrugende industri.

Medlemsvirksomhederne i PD er primært plastforarbejdende virksomheder. Der indgår mange forskellige kemikalier - polymerer, additiver og hjælpestoffer - i plastproduktion og -forarbejdning. Virksomhederne har derfor et stort behov for løbende opdatering af deres viden og beredskab på kemikalieområdet, og behovet forventes at stige med den kommende EU-kemikalielovgivning. Som en del af plastindustriens brancherettede indsats 2002-2003 har PD gennemført et kemikalieprojekt med det formål at etablere et videnberedskab om miljø- og sundhedseffekter af prioriterede kemiske stoffer og dermed at ruste den danske plastindustri til REACH.

Undersøgelsen

I kemikalieprojektet har PD i samarbejde med Dansk Toksikologi Center (DTC) foretaget en kortlægning og prioritering af plastrelevante kemiske stoffer med fokus på additiver og hjælpestoffer samt monomerer og i mindre grad polymerer. Kortlægningen er foretaget på baggrund af forskellige myndighedslister, kontakt til plastbranchen, håndbøger mv.. Alle kortlagte stoffer er lagt ind i en database. I databasen, som er navngivet KemiProfil, kan der søges information om de enkelte stoffers funktion i plast, klassificering, regulering i forhold til arbejdsmiljø og anvendelse i materialer beregnet til kontakt med levnedsmidler samt status i forhold til EU’s liste over farlige stoffer samt liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, Miljøstyrelsens Effektliste og Listen over uønskede stoffer.

De kortlagte stoffer er prioriteret på baggrund af deres miljø- og sundhedsklassificering og forekomst på Miljøstyrelsens Effektliste 2000 og Listen over uønskede stoffer 2000. Herved er der identificeret ca. 300 potentielt problematiske stoffer.

For 16 hotspot-stoffer, som er valgt i samarbejde med plastindustrien, har DTC udarbejdet stofprofiler. Hotspot-stoffer er stoffer, som enten er i politisk fokus på baggrund af en mistanke om skadelige effekter på miljø og sundhed, er højtonnage-stoffer i plastindustrien, eller er stoffer, hvor plastindustrien specifikt har efterlyst viden om miljø- og sundhedseffekter. En stofprofil beskriver den eksisterende viden om miljø- og sundhedseffekter og regulering af et stof herunder aktuelle myndighedsaktiviteter. Stofprofilerne indeholder et letforståeligt resumé, således at både fagfolk og ikke-fagfolk kan få et hurtigt overblik over de væsentligste miljø- og sundhedsforhold for et stof. Stofprofilerne er tilgængelige via databasen KemiProfil.

Det er hensigten, at data og stofprofiler i web-databasen KemiProfil opdateres og udvides løbende.

Hovedkonklusioner

Der er kortlagt godt 1300 kemiske stoffer, som kan forekomme i den danske plastindustri. De kortlagte stoffer omfatter primært additiver og hjælpestoffer men også monomerer og i mindre grad polymerer. Ca. 300 stoffer er prioriterede som potentielt problematiske stoffer på baggrund af deres miljø- og sundhedsfareklassificering og/eller deres forekomst på Miljøstyrelsens Effektliste 2000 og Listen over uønskede stoffer 2000.
For 16 hotspot-stoffer er der udarbejdet stofprofiler, som beskriver status for viden om miljø- og sundhedseffekter. Hotspot-stofferne er tre phthalater: DEHP, DIDP og DINP, tre flammehæmmere: decabromodiphenylether, tetrabromobisphenol-A, antimontrioxid, to isocyanater: MDI og TDI, en organisk tinforbindelse og desuden bisphenol A, acrylsyre, methylmethacrylat (MMA), p-benzoquinon, dicumylperoxid, styren og ethylenglycol.

Stofprofilerne viser at:

styren, acrylsyre, MDI og TDI primært udgør et sundhedsproblem i arbejdsmiljø, hvor gentagen indånding af stofferne ned til den fastsatte grænseværdi indebærer en risiko for sundhedsskadelige effekter. MDI og TDI indebærer desuden en risiko for hud- og luftvejsallergi.
MMA udgør primært en risiko for sundhedsskadelige effekter i arbejdsmiljø ved gentagen indånding ved eksponeringsniveauer over grænseværdien for stoffet. MMA medfører også en risiko for allergi ved hudkontakt.
DEHP udgør et sundhedsproblem i arbejdsmiljø, ved eksponering af børn via forbrugerprodukter, specielt legetøj, ved eksponering af patienter via medicinsk udstyr og ved diffus eksponering af specielt børn via miljøet, herunder fødevarer og modermælk. Risikoen for sundhedsskadelige effekter hos almenbefolkningen ved diffus eksponering via miljøet er dog til diskussion, idet der er væsentlig usikkerhed om størrelsen af eksponeringen af DEHP via det ydre miljø og om omsætning og udskillelse af DEHP hos mennesker.
Data for DIDP og DINP indikerer, at disse to phthalater ikke udgør en risiko for miljø- og sundhedskadelige effekter ved de aktuelle eksponeringsniveauer. En række phthalaters, herunder DIDP og DINP’s, mulige hormonforstyrrende effekter skal dog undersøges yderligere.
Ethylenglycol vurderes ikke at udgøre en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter i arbejdsmiljø under normale forhold eller hos forbrugere og almenbefolkning.
MDI, styren, ethylenglycol og MMA vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for miljøskadelige effekter.
Phthalaterne DEHP, DIDP og DINP udgør ikke en risiko for miljøskadelige effekter. Der kan ske en ophobning af stofferne i iltfattige miljøer som spildevandsslam og havsedimenter, hvorfor spredningen af stofferne bør begrænses.
For øvrige stoffer gælder, at der generelt mangler data til at vurdere, om stofferne udgør en risiko for skadelige effekter på miljø og sundhed.

Alle kortlagte stoffer er lagt ind i en web-baseret database, Kemiprofil, hvor der kan søges information om stoffernes regulering og funktion i plast mv. Ligeledes er stofprofiler for hot-spot-stofferne at finde i web-databasen.

Projektresultater

Kortlægning af kemiske stoffer i den danske plastindustri

På baggrund af en søgning i de nordiske produktregistres SPIN-database, forskellige myndighedslister, håndbogslitteratur og dialog med danske plastforarbejdende virksomheder er der kortlagt ca. 1300 stoffer, primært additiver og hjælpestoffer men også monomerer og i mindre grad polymerer, som kan forekomme i dansk plastindustri.

Web-baseret database

Alle kortlagte stoffer er lagt ind i databasen KemiProfil,. I databasen kan der søges nedenstående information om stofferne:

CAS-nr.
EINECS/ELINCS-nr.
Stofnavn og synonymer
Funktion i plast
EU klassificering
Regulering i arbejdsmiljø
Status i forhold til anvendelse i materialer beregnet til kontakt med levnedsmidler
Status i forhold til Miljøstyrelsens Effektliste og Listen over uønskede stoffer
Status i forhold til EU’s liste over dokumenteret hormonforstyrrende stoffer og potentielt hormonforstyrrende stoffer

Databasen opdateres løbende. Brugere af databasen har mulighed for at komme med forslag og kommentarer til databasen, som redigeres af PD.

Prioritering af kortlagte stoffer

Der er foretaget en prioritering af de kortlagte stoffer på baggrund af stoffernes fareklassificering og eventuelle forekomst på Miljøstyrelsens Effektliste 2000 og Listen over uønskede stoffer 2000. Herved er der identificeret ca. 300 stoffer, som er klassificeret som akut giftige, kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske, mutagene, allergifremkaldende, sundhedsskadelige ved indånding eller hudkontakt eller miljøfarlige og som samtidig forekommer på Effektlisten 2000 eller Listen over uønskede stoffer 2000. Cadmium- og blyforbindelser er sorteret fra, da stofferne er omfattet af et import- og produktionsforbud.

Stofprofiler for udvalgte stoffer

For 16 hotspot-stoffer er der udarbejdet stofprofiler, som beskriver fysisk/kemiske data, status på den eksisterende viden om miljø- og sundhedseffekter, eksponeringsforhold, status på internationale aktiviteter og regulering i forhold til stoffet, og som indeholder en oversigt over internationale ekspertgrupper, som arbejder med miljø- og sundhedsvurdering af stoffet og et indledende resumé letforståeligt for ikke-fagfolk.

Faktaboks

Der kan indhentes yderlige oplysninger om REACH på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk og på EU-kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/index_da.htm.