Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Nitrat (overfladevand)

RSS
Advarsel! Der opstod følgende fejl i Wikiudvidelsen FAQ Service: "The request failed with an empty response."

Sideindholdet vises muligvis ikke korrekt!
Alle   

Ansøgning

Vurdering

Dette afsnit blev sidst ændret d. 4 jan 2017

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]


   Sådan gør du
   Retsgrundlag
   Vil du vide mere?
      Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand
      Virkemidler som alternativ til skærpede harmonikrav
      Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand
      Afskæringskriterium for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevande
         Vurdering af udvikling i dyreholdet på oplandsniveau, ad afskæringskriteriets pkt. 1
         Identifikation af vandområder, ad afskæringskriteriets pkt. 2A og 2B
      Eksempler på vurderinger på baggrund af afskæringskriteriet
         Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte
         Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv)
         Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (kumulation)
      Baggrund for afskæringskriteriet
         Den generelle regulering
         Beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven
         Grøn Vækst
         Afskæringskriteriet
         Analyse fra DMU
      Forurening med kvælstof
      Påvirkning af overfladevande med kvælstof
      Beregninger i husdyrgodkendelse.dk
         Beregning til brug for vurdering i forhold til nitratklasserne
         Beregning til brug for vurdering i forhold til husdyrbrugets påvirkning i sig selv
         Beregning til brug for vurdering i forhold til krav om udvaskning svarende til et plantebrug
         FarmN
         FarmN-beregninger med decimaltal på andel efterafgrøder
      Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet samt Natur- og Miljøklagenævnet


Sådan gør du

Du skal undersøge om husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand er overholdt. Du kan se det ud af beregningerne i ansøgningsskemaets afsnit 5.2. Læs om hvad resultaterne af beregningerne betyder i afsnittet "Beregninger i husdyrgodkendelse.dk.

Du skal herefter vurdere, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand. I den forbindelse skal du lægge vægt på, om arealerne afvander til sårbare Natura 2000-områder og sikre, at udvaskningen af nitrat ikke skader bevaringsmålsætningerne for området.

Hvis der er grundlag for skærpelse, skal det ske efter kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Ansøger skal i så fald have mulighed for at tilpasse sin ansøgning med yderligere virkemidler udover dem, som ansøgningen eventuelt indeholder i forvejen, således at projektet kan leve op til skærpelsen.

Er skærpelsen ikke tilstrækkelig, skal der meddeles afslag, jf. lovens § 31, jf. § 19, nr. 2.

Du skal fastsætte vilkår om brugen af virkemidler til at begrænse nitratudvaskningen. De anvendte virkemidler fremgår af ansøgningsskemaets afsnit om arealoplysninger.

Undersøg om der er aftalearealer i en eller flere af nitratklasserne, og om nitratudvaskning fra et aftaleareal uden for nitratklasse, vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, skal bedriften med aftalearealet være godkendt efter husdyrgodkendelseslovens § 16, for at arealet kan bruges til overførsel af husdyrgødning fra det husdyrbrug, der søger godkendelse efter § 11 eller 12.

Retsgrundlag

Husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, og § 23, nr. 2, og § 31, har følgende ordlyd:

§ 19, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og 2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
2) Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.

Habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 6, har følgende ordlyd:

§ 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.
Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

§ 8.
...
Stk. 6. Følgende sager efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er omfattet af § 7:
  1. Dispensation efter § 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.
  2. Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter § 10, § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
  3. Godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9 samt §§ 11 og 13 har følgende ordlyd:

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at
1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade eller godkende husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. stk. 3.
Stk. 2. Udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug omfattet af § 11, stk. 3, eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kan heller ikke godkendes, såfremt der ved en samlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet, jf. § 34, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Stk. 3. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i bilag 3, overskrides. For godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug gælder, at kun beskyttelsesniveauet vedrørende fosfor og nitrat skal være overholdt. Der må derudover ikke være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra afstandskravene i § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til placering af nødvendige mindre staldanlæg og andre anlæg til dyrehold til afgræsning af naturarealer med henblik på naturpleje, hvis dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra naturarealerne, end det tilfører.

§ 13. En godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19-26, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes og skal fastsætte følgende: ....
8) Beskyttelsen af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart overfor næringsstofpåvirkning. ....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår, der skærper de i bilag 3 fastlagte beskyttelsesniveauer for nitratudvaskning og fosforoverskud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår med henblik på opfyldelse af krav om maksimal deposition med ammoniak på naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, men som ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt på andre naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som er mose, hede eller overdrev beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.
Stk. 4. Ved særlige tilfælde forstås i stk. 2 og 3 en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.
Stk. 5. Ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anvende de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 3, og de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 4. Ved fastsættelse af vilkår om den maksimale deposition på de naturtyper, der fremgår af stk. 3, skal kommunalbestyrelsen anvende de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 3.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller vilkårsfastsættelse, jf. stk. 2 og 3, ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele afslag, hvis det vurderes, at der med de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3, eller de efter stk. 2 og 3, fastsatte vilkår vil være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der kan dog ikke meddeles afslag alene begrundet i en væsentlig påvirkning på naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis beskyttelsesniveauet i bilag 3, punkt A, vedrørende ammoniak er overholdt, med mindre dette følger af anden lovgivning.

Af indledningen til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fremgår følgende:

"Det i dette bilag beskrevne beskyttelsesniveau skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Bilaget skal desuden anvendes ved revurdering, i det omfang det udtrykkeligt fremgår af bilaget.

Nedennævnte beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af ansøgninger, jf. § 11, uanset om der i kommuneplanretningslinjer eller regionplanretningslinjer, der er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, i lov nr. 571 af 24. juni 2006 om ændring af lov om planlægning er fastsat et beskyttelsesniveau for lugt, ammoniak, fosfor eller nitrat, der rækker videre.

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår med baggrund i bilag 4, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 13, stk. 2-4. Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler kommunen, som en del af denne vurdering, at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. For så vidt angår ammoniakpåvirkningen af ammoniakfølsom natur omfatter dette alene situationer, hvor naturområdet ikke er korrekt kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen, og Naturstyrelsen har oplyst, at områdets status i kortlægningen vil blive ændret i en kommende opdatering af kortlægningen. Bekendtgørelsens beskyttelsesniveau for ammoniakpåvirkningen er fastsat ud fra bedste videnskabelige viden, som sikrer, at med overholdelse af dette beskyttelsesniveau vil der ikke kunne påvises en biologisk ændring af naturområderne. Kommunen kan derfor kun kan give afslag i en situation, hvor det på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en påviselig biologisk ændring af dette naturområde, selvom beskyttelsesniveauet i denne bekendtgørelse er overholdt.

I tiden indtil vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven er endeligt vedtaget, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og Natura 2000-planerne. I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i denne bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne.

I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der blev sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor.

Viden om naturområders naturtype fra Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven skal inddrages. Viden om vandområders karakterisering i vandplanlægningen efter miljømålsloven skal ligeledes inddrages i sagsbehandlingen."

Af bilag 4 fremgår bl.a.:

"2. Kriterier for nitrat til overfladevande
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal fastsættes vilkår, der rækker udover beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande som angivet i bilag 3, anvendes følgende kriterier:

A. I oplande til Natura 2000 vandområder klassificeret som meget kvælstofsårbare og omfattet af nitratklasse 1, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 3.

B. I oplande til Natura 2000 vandområder klassificeret som mindre kvælstofsårbare med et reduktionspotentiale på 51-75 %, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 2.

C. I oplande, hvor det samlede dyrehold er steget siden 2007 og recipienten er overbelastet med nitrat, kan der stilles vilkår om en maksimal udvaskning svarende til et plantebrug, dvs. et standard planteavlssædskifte, hvor der udelukkende gødes med mineralsk gødning (handelsgødning). Miljøstyrelsen offentliggør data over udviklingen i husdyrholdet på det oplandsniveau, der skal anvendes ved administrationen af denne bestemmelse. Husdyrholdet på oplandsniveau anses for stigende, når data viser, at stigningen er på 1 % eller mere siden 2007. Data over udviklingen i husdyrholdet på oplandsniveau offentliggøres en gang årligt og anvendes for ansøgninger indsendt fra dagen efter offentliggørelsen. Ved opgørelsen af data over udviklingen i husdyrholdet på oplandsniveau kan Miljøstyrelsen se bort fra en stigning på op til 1 % i det enkelte opland, hvis den samlede merudledning som følge af en stigning i det samlede husdyrhold i oplandet er ubetydelig set i forhold til de generelle kvælstofreducerende tiltag i oplandet og, at merudledningen ikke medfører en forsinkelse for Danmarks opfyldelse af sine målsætninger efter vandrammedirektivet og andre EU-forpligtelser.

Det er muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der iværksættes virkemidler, så nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. De virkemidler, der kan anvendes, svarer til de virkemidler, der er angivet i punkt 1 i bilag 3 for beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevande.

Udvaskningsberegninger for nitrat til overfladevande beregnes efter samme retningslinjer for beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande, som angivet i bilag 3."

Vil du vide mere?

Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand

Beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand I oplandene til de mest sårbare Natura 2000-områder er der fastsat et beskyttelsesniveau som krav om maksimalt husdyrtryk i forhold til de generelle harmoniregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. For udbringningsarealer, der ikke afvander til Natura 2000 områder, er der ikke fastlagt krav udover de generelle harmoniregler.

Tabel 1 viser krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder. Tabel 2 viser (som eksempel), hvad det reducerede dyretryk vil være ved et generelt harmonikrav på 1,4 DE/ha.


Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdetMeget kvælstof sårbareMindre kvælstof sårbareØvrige områder
0-5050 % af de generelle regler (Nitratklasse 3)85 % af de generelle regler.(Nitratklasse 1)Generelle regler
51-7565 % af de generelle regler (Nitratklasse 2)Generelle reglerGenerelle regler
76-100Generelle reglerGenerelle reglerGenerelle regler
Tabel 1. Krav til skærpelse af de generelle regler

Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdetMeget kvælstof sårbareMindre kvælstof sårbareØvrige områder
0-500,7 DE/ha (Nitratklasse 3)1,19 DE/ha (Nitratklasse 1)1,4 DE/ha
51-750,91 DE/ha (Nitratklasse 2)1,4 DE/ha 1,4 DE/ha
76-1001,4 DE/ha 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha
Tabel 2. Eksempel på reduceret dyretryk ved et generelt harmonikrav på 1,4 DE/ha


Der er udarbejdet et kortmateriale, hvoraf fremgår, hvilke oplande der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3. Kortene kan ses på Danmarks Arealinformation.

Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning fokuserer på de mest sårbare områder, der afvander til Natura 2000 områder. Som eksempler på konkrete vandområder, der vurderes at være særligt sårbare er: Lukkede fjorde som f.eks. Hjarbæk Fjord og Norsminde Fjord, norer som f.eks. omkring Fyn og brakvandssøer som f.eks. Saltbæk Vig og Nissum Fjord.

For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, er beskyttelsesniveauet fastsat som et lavere husdyrtryk per hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for med det formål at få en lavere nitratudvaskning. Beskyttelsesniveauet afhænger desuden af reduktionspotentialet, der er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. Hvis reduktionspotentialet f.eks. er 85 pct. betyder det, at 60 kg N/ha fra rodzonen resulterer i en udvaskning af 9 kg N/ha til vandområdet.

Ud fra kombinationen af oplandenes sårbarhed og reduktionspotentialet er der fastlagt tre nitratklasser, med et beskyttelsesniveau, der som udgangspunkt fastsætter et lavere husdyrtryk end tilladt efter harmonireglerne.

Virkemidler som alternativ til skærpede harmonikrav

Hvis beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand ikke kan overholdes ved den drift, der ønskes, kan ansøger vælge at anvende en række virkemidler, som alternativ til de skærpede harmonikrav. Ved brug af disse virkemidler vil ansøger således kunne udbringe husdyrgødning til harmonigrænsen og stadig overholde beskyttelsesniveauet.

Læs mere om virkemidlerne her

Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand

Det følger af husdyrgodkendelsesloven, at kommunalbestyrelsen ikke kan tillade eller godkende husdyrbrug, hvis det ansøgte vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv eller i kumulation med andre projekter og planer. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer overskrides. Der må derudover heller ikke være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet.

Kommunalbestyrelsen skal for hver ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er tilstrækkelige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte at stille vilkår, der rækker ud over disse beskyttelsesniveauer. Bekendtgørelsen fastlægger, hvorledes der ud fra den konkrete vurdering i givet fald skal stilles skærpede krav. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere, at der skal meddeles afslag, hvis sådanne skærpede krav ikke er tilstrækkelige til at forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder eller beskyttede arter.

Vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område.

Afskæringskriterium for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevande

Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande:

Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt:

(afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar 2007. Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland.

(afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv)
Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at

Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde.

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der skal meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at der kan meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre en væsentlig miljøvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der henvises til bekendtgørelsens § 11, stk. 2 - 6.

Et projekt for husdyrbrug skal overholde de samlede afskæringskriterier nævnt ovenfor for ikke at kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadevirkning.

Er antal dyreenheder (DE) i oplandet således stigende i det aktuelle opland (inkl. det ansøgte), og beregninger viser, at det ansøgte herefter vil øge kvælstofudvaskningen, uanset, at den enkelte ansøgning overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, vil det ansøgte medføre en øget udvaskning. Det vil i givet fald betyde, at det ansøgte i kumulation med andre husdyrbrug vil have en skadevirkning, og det ansøgte derfor ikke kan godkendes.

Er der andre kilder til nitratudvaskningen i det aktuelle opland end husdyrproduktionen, som har medført en øget nitratudvaskning, skal dette medregnes i den samlede kumulationsberegning.

Endelig indgår i vurderingen, at gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven og opnå gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand for det aktuelle vandområde, ikke må neutraliseres gennem tilladelser og godkendelser af husdyrbrug.

Afskæringskriteriet udelukker ikke, at en tilladelse eller godkendelse kan medføre en begrænset merudledning, men vil sikre, at der ikke sker en skade. Afskæringskriteriet udelukker, at der godkendes husdyrproduktioner, der er hindrende for, at den samlede nitratudvaskning fra husdyrbrug i det enkelte opland fortsat falder, og miljømålene kan opfyldes i overensstemmelse med direktiv-forpligtelserne.

Afskæringskriteriet lægges ikke kun til grund for vurdering af ansøgninger, hvor det ansøgte vil bevirke en større udvaskning i efter-situationen (når den nuværende produktion er ændret/udvidet) end i før-situationen (den nuværende produktion). Afskæringskriteriet lægges også til grund for vurdering af ansøgninger, hvor der er tale om en uændret andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland i før- og efter-situationen. Og afskæringskriteriet lægges til grund for ansøgninger, hvor det ansøgte i efter-situationen vil udgøre end mindre andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland sammenlignet med før-situationen.

Vurdering af udvikling i dyreholdet på oplandsniveau, ad afskæringskriteriets pkt. 1

Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande, som fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Givet dette, vil der for hvert projekt, der realiseres, blive nedlagt en eller flere produktioner, svarende til projektets omfang. Med det foreliggende beskyttelsesniveau betyder det, at nitratudvaskningen fra husdyrproduktionen over tid nedbringes i takt med, at husdyrbrug godkendes, da godkendelserne indebærer, at husdyrgodkendelseslovgivningens beskyttelsesniveau skal overholdes.

Selvom den samlede husdyrproduktion ikke stiger, foregår strukturudviklingen mod færre, men større husdyrbrug ikke nødvendigvis ensartet i hele landet. I nogle oplande kan der således godt foregå en udvikling, hvor der etableres og udvides husdyrbrug, der overstiger kapaciteten af de brug, der nedlægges. Det vil i givet fald betyde, at antallet af dyreenheder i oplandet stiger, og dermed også at nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktionen stiger i det aktuelle opland. I andre oplande realiseres der måske ikke projekter, der modsvares af brug, der nedlægges. I sådanne oplande vil nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktion falde.

Beskyttelsesniveauet tager ikke højde for, at strukturudviklingen i den danske husdyrproduktion ikke nødvendigvis sker ensartet i hele landet.

I forbindelse med den konkrete vurdering af husdyrbrugsansøgninger er det derfor vigtigt at vurdere, om den miljøforbedring, der er forudsat realiseret gennem godkendelser af husdyrbrug, opnås eller ikke opnås i det aktuelle opland. På den baggrund kan det afgøres, om det er nødvendigt at stille krav, der skærper det fastlagte beskyttelsesniveau, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2. Hvis den konkrete vurdering viser, at det er nødvendigt at stille krav, der skærper det fastlagte beskyttelsesniveau, fastlægger husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorledes disse skærpede krav skal stilles, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 4.

På grundlag af ovenstående vurdering tager kommunalbestyrelsen stilling til, om det ansøgte overholder afskæringskriteriet.

I overensstemmelse med afskæringskriteriets pkt. 1 skal udviklingen i husdyrholdet i det aktuelle opland derfor opgøres. Opgørelsen sker med udgangspunkt i en referencedato, der er den 1. januar 2007. Denne dato er fastlagt som referencedato, fordi 2007 er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne. Det skal nævnes, at de foreliggende vandplaner tager udgangspunkt i data for perioden 2001-05, men beregninger viser, at udvaskningsniveauet på oplandsniveau ikke har været stigende siden da.

Til opgørelsen anvendes de landsdækkende data fra det Centrale Husdyrregister (CHR), som Miljøstyrelsen vurderer er de bedste tilgængelige data til at få et overblik over udviklingen i dyreholdet på oplandsniveau. Det Centrale Husdyrregister (CHR) indeholder de data, der er nødvendige for at se udviklingen i dyreholdet i bestemte områder. Det er dog nødvendigt at behandle registrets data, for at de kan bruges til dette formål. Konsulentfirmaer og Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum (DJF) kan bearbejde data fra registret. Jordbrugsanalyserne fra regionplanerne kan bruges til at vurdere udviklingen i dyrehold før 2007, og den kontinuerlige analyse af udviklingen kan derefter vurderes ud fra de godkendelser, der er givet til husdyrbrug i området, og de brug der er nedlagt.

Som hjælp til vurderingen af udviklingen i dyreholdet på oplandsniveau har Miljøstyrelsen udgivet en samlet oversigt over udviklingen i dyreholdet, hvor CHR-data er behandlet (se også nærmere herom nedenfor). I oversigten kan kommunerne se udviklingen i antallet af husdyrenheder i de enkelte oplande fra og med 2007. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der ved opgørelsen af data over udviklingen i husdyrholdet på oplandsniveau ses bort fra en stigning på op til 1 % i det enkelte opland, når følgende betingelser er opfyldt:

  • den samlede merudledning som følge af stigningen i oplandet er ubetydelig set i forhold til de generelle kvælstofreducerende tiltag i oplandet og,
  • merudledningen ikke medfører en forsinkelse for Danmarks opfyldelse af sine målsætninger efter vandrammedirektivet og andre EU-forpligtelser.

Opgørelsen opdateres årligt. Det vil sige de seneste data fra CHR indarbejdes i oversigten, når de årlige indberetninger til CHR er afsluttet. Indberetningen skal ske senest den 31. marts det pågældende år og kan enten foretages elektronisk eller pr. brev. For at sikre at data, der indsendes som brev, også kommer med i opgørelsen, forventes den årlige opdatering ske i efteråret det pågældende år. Den årlige opgørelse ledsages af et notat (se det vha. linket nedenfor), hvor oplandene med en stigning mellem 0 og 1 % gennemgås med hensyn til om ovennævnte kriterier er opfyldt.

Miljøstyrelsens notat af 5. december om vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1 %

Oversigtens indhold og web-adresse
NaturErhvervstyrelsen (NAER) udarbejder jordbrugsanalyser, som blandt andet anvendes i forbindelse med kommuneplanlægningen over hele landet. Jordbrugsanalyserne vises på en hjemmeside. Miljøstyrelsen har valgt at vise oversigten over dyrehold på samme hjemmeside, idet disse data også indgår i jordbrugsanalyserne. Hjemmesidens adresse er: http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm Af oversigten fremgår:

  1. Kystvandoplande der anvendes i vandplanlægningen. Vandplanlægningens kystoplande kan også ses på adressen: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016

  1. Data fra det centrale husdyrbrugsregister (CHR), beregnet som antal dyreenheder (DE) i de enkelte kystoplande, fordelt på år fra og med 2007. Data fremstilles med en graf for hvert opland, og oplandet er på kortet farvelagt forskelligt afhængigt af om udviklingen i husdyrholdet i det pågældende opland betragtes som faldende eller stigende jf. ovenfor nævnte kriterier.

Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er Fødevareministeriets centrale database til registrering af besætninger og husdyr, oprettet i 1993. Minimum en gang om året indmelder husdyrproducenterne til registret antallet af dyr, der står i stalden. Nærmere oplysninger om CHR kan hentes på adressen: http://www.glr-chr.dk/pls/glrchr/chrmenu$.menu

Image

Figur 1: Illustration af de oplysninger, der vises i oversigten med CHR-data over udviklingen i dyreholdet i opland. Når man går ind på hjemmesiden og har fået oversigten frem peges med musen på det ønskede opland. Herefter fremkommer en graf for udviklingen i dyreholdet.
Denne funktion virker p.t. ikke. I stedet kan data downloades fra siden på følgende måde: Tryk ”download data” – markér på kortet med firkanten hvorfra man vil have data, det kan f.eks. være hele landet – væg ”HusdyrtrykOplande 2007 til 2015” – vælg excel og tryk ”Download data”. Data åbner i et excel-ark og man kan for det aktuelle opland se antallet af DE i de enkelte oplande.

Vurdering af udviklingen i dyreholdet i oplandet
For så vidt angår afgrænsning af oplande, skal der henvises til, at der i forbindelse med vandplanlægningen i medfør af miljømålsloven er fastlagt 143 kystvandoplande. Det anbefales at tage udgangspunkt i disse oplande. Oplandene har en gennemsnitsstørrelse på 30.273 ha (det mindste: 36 ha og det største: 347.745 ha). Tabel 3 viser de 143 vandoplandes fordeling i forhold til deres størrelse.

Vandoplande, antalVandoplande mindre end, ha
5100
161.000
505.000
6710.000
130100.000
143400.000
Tabel 3. De 143 vandoplande i vandplanerne kategoriseret efter deres størrelse målt i ha.

Oplandene sorteres i 2 kategorier:

  1. Oplande til Natura 2000-område. I så fald tages der stilling til, om nitratudvaskning er af væsentlig betydning for miljøtilstanden:
    a. Er nitratudvaskning af væsentlig betydning for miljøtilstanden, vurderes udviklingen i dyreholdet i oplandet.
    b. Er nitratudvaskning ikke af væsentlig betydning for miljøtilstanden, kan kommunen undlade at vurdere udviklingen i dyreholdet.
  2. For oplande til øvrige vandområder, der ikke er Natura 2000-områder, vil det som udgangspunkt ikke være relevant at anvende afskæringskriteriet.

Skal der foretages en vurdering af udviklingen i dyreholdet, trækkes de relevante tal ud af oversigten.

I tilfælde af en væsentlig, negativ påvirkning af nitrat til overfladevande kan kommunerne efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 og 4, fastsætte vilkår, der skærper beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning ud over kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3. Hvis der er grundlag for at skærpe vilkår, skal kommunerne efter bekendtgørelsens § 13, stk. 5, anvende kriterierne for fastsættelse af vilkår efter bekendtgørelsens bilag 4. Herunder følger det nærmere af bekendtgørelsens bilag 4, nr. 2, pkt. C., at Miljøstyrelsen offentliggør data over udviklingen i husdyrholdet på det oplandsniveau (det årligt offentliggjorte dyretrykskort), der skal anvendes ved administrationen af den selvsamme bestemmelse om fastsættelse af vilkår om en maksimal udvaskning af nitrat svarende til et plantebrug.

Kommunerne skal herefter som hovedregel lægge oplysningerne ifølge Miljøstyrelsens dyretrykskort til grund for vurderingen af udviklingen i dyreholdet i de lokale vandoplande. Kommunerne vil således i praksis skulle vurdere de enkelte, lokale vandoplande ud fra de oplysninger, der fremgår af dyretrykskortet, og vil på det grundlag skulle behandle indsendte ansøgninger om tilladelse eller godkendelser af husdyrbrug og udbringningsarealer, der er geografisk beliggende i de respektive vandoplande.

Hvis det er sagligt relevant for fastsættelsen af vilkår for at neutralisere en ellers væsentlig negativ miljøpåvirkning med nitrat, vil kommunerne udover det officielle dyretrykskort kunne inddrage egen, lokal viden om den faktiske strukturudvikling for husdyrbrug og udbringningsarealer i de enkelte, lokale vandoplande. Det kan bl.a. være viden om nedlagte husdyrbrug og viden om udbringningsarealer, der i forhold til anlægget, er lokaliseret i et andet opland.

Kommunerne kan i givet fald anvende en sådan lokal viden, uanset om der er tale ”store oplande” på 1.000 hektar eller derover eller med et antal dyreenheder på 10.000 eller derover, eller er tale om ”små oplande” på mindre end 1.000 hektar eller med et antal dyreenheder på mindre end 10.000. En anvendelse af supplerende lokal viden forekommer dog mest relevant, når det gælder de små vandoplande, idet usikkerheden i CHR-data især kan være væsentlig for de små oplande.

Endvidere skal kommunerne efter den forvaltningsretlige officialmaksime inddrage viden om andre kilder end husdyrproduktion, der har potentiel betydning for nitratudvaskningen, f.eks. dambrug. I det omfang kommunerne finder det relevant, kan oplysninger om udviklingen i husdyrholdet inddrages tværkommunalt. Der kan i den sammenhæng henvises til, at der er oprettet tværkommunale samarbejder omkring vådområdeindsatsen i vandplanerne.

Det gælder dog, uanset om der er tale om store eller små vandoplande, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 5, og bilag 4, nr. 2, pkt. C., ikke giver kommunerne adgang til at se bort fra Miljøstyrelsens offentliggørelse af data om et stigende dyrehold i et nærmere angivet opland ved at fratrække dyreenheder fra andre, tidligere godkendte husdyrbrug i det pågældende opland. Sidstnævnte betyder at selvom kommunen har viden om husdyrbrug, hvorfra emissionen af nitrat tidligere er blevet individuelt neutraliseret, f.eks. i kraft af vilkår om maksimal udvaskning svarede til et planteavlsbrug eller ved omlægning til økologisk, ekstensiv drift, kan dyreenhederne fra disse husdyrbrug ikke fratrækkes Miljøstyrelsens offentliggjorte data.

Projekter der kan godkendes uanset dyreholdet er steget i et opland
Kommunen kan uanset en eventuel stigning i husdyrholdet siden 2007 godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Det kan gøres på flere måder. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer, flere efterafgrøder, eller ændret sædskifte. Det vil sige, at en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyreholdet er steget, udformer en ansøgning, hvor der vælges en eller flere af disse muligheder, så det fremgår af ansøgningen, at fra de arealer, som anvendes til udbringning af husdyrgødning, ikke vil være en større nitratudvaskning i det pågældende opland, end hvis det havde været et planteavlsbrug, hvor der kun anvendes handelsgødning..

En anden mulighed er ved, at husdyrgødningen afbrændes direkte, eller at den separeres og afsættes til godkendt biogasanlæg med eksport af den faste del til forbrænding eller ud af vandoplandet. Det vil sige, en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyreholdet, er steget, jf. ovenfor, udformer en ansøgning, hvor den husdyrgødning, der er forbundet med udvidelsen eller etableringen af husdyrproduktion, afsættes til et godkendt biogasanlæg og ikke modtages igen efter bioforgasning.

Kommunen kan også godkende ansøgninger, som kun vedrører husdyrtyper, som afgræsser vedvarende græsarealer i hovedparten af tiden. Det skyldes, at vedvarende græsarealer generelt set har en betydelig mindre udvaskning end planteavlsbrug. Hold af dyr, som er nødvendige for opretholdelse af vedvarende græsarealer og naturområder, kan således også tillades/godkendes i alle oplande i relation til kravene til nitratudvaskning til overfladevand. Dette omfatter kvæg, heste, får og geder, som afgræsser på vedvarende græsarealer og naturarealer i minimum 6 mdr. årligt.

I de kystoplande, hvor husdyrholdet er steget, kan kommunen også vurdere, om der er andre forhold uanset stigningen, der gør, at det stigende husdyrhold ikke giver anledning til en skade på vandmiljøet. Det kan omfatte, at der skal fratrækkes dyreenheder i de historiske CHR-data, fordi der siden seneste årlige opdatering heraf er etableret husdyrbrug, hvor nitratudvaskningen er reduceret, så den svarer til planteavlsbrug.

Det kan også vurderes, om der i oplandet ved anvendelse af miljøteknologi sker en afbrænding af husdyrgødningen og/eller eksport heraf ud af oplandet, som ikke afspejles i den seneste årlige opdatering af oversigten. Hvis det er tilfældet, kan de historiske CHR-data fratrækkes det antal dyreenheder, der svarer til den eksporterede mængde husdyrgødning, som den er registreret i gødningsregnskaberne.

Er der tale om en import af husdyrgødning til et opland, lægges det antal dyreenheder til den seneste årlige opdatering af oversigten, som svarer til den importerede husdyrgødning. Kommuner kan ikke tillade/godkende en øget nitratudvaskning fra husdyrbrug med henvisning til anden regulering og tilskudsordninger mv. i forbindelse med vandplanerne eller den generelle kvælstofregulering, som har nedbragt eller vil nedbringe nitratudvaskningen.

Behandling af CHR-dataene i oversigten
CHR-data over udviklingen i dyreholdet i oplande er som nævnt samling af data fra CHR med en beregning af antal dyreenheder (DE) i de enkelte kystoplande. Det er sket på følgende måde: Antallet af dyreenheder er placeret på oversigten ved hjælp af x og y koordinater for staldanlæggets adresse. Her beregnes antallet af DE på baggrund af omregningsparadigmer, så man på tværs af landet kan sammenligne forskellige typer dyr og staldanlæg. For kvægbesætninger angives der i CHR fx antal køer, kvier og handyr. Disse er omregnet til DE med anvendelse af en omregningsfaktor så dyregrupperne bliver sammenlignelige på tværs af CHR-adresserne. Da der skal ses på udviklingen af antal DE på oplandsniveau, og ikke på et absolut niveau, vurderer Miljøstyrelsen, at usikkerheder ved denne fremgangsmåde er acceptable.

I oversigten er der taget højde for at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret. Ændringen af normtallene er justeret senest for DE/dyr gældende fra 1/8 2009 for kvæg/svin og fra 1/8 2010 for pelsdyr/fjerkræ.

Normtallene er gennem de senere år justeret i ryk og ikke løbende. Hvis der ikke tages højde for disse rykvise justeringer, vil man få urealistiske data over udviklingen i antal DE fra 2008 til 2009. Derfor er ændringerne i normtal fordelt jævnt over tidsrummet fra seneste til forrige ændring. For malkekvæg er ændringerne koblet til udviklingen i mælkeydelsen (figur 2), mens der for alle andre dyrearter antages en lineær udvikling.

For malkekøer betyder dette f.eks., at kun ændringen fra 2007 og frem indregnes og ikke hele stigningen fra 1.18 DE/dyr til 1.33 DE/dyr, som det ville være tilfældet, hvis udviklingen ikke antages at ske glidende.

Image

Figur 2: Illustration af håndteringen af ændringerne i normtal for malkekøer.

I Figur 3 viser den blå graf udviklingen for alle dyrearter beregnet med justerede normer sammenlignet med den røde graf, der viser udviklingen uden justeringer af normtal (årsspecifikke i figur 2).

Image

Figur 3: Udviklingen i dyreholdet på landsplan for alle dyrearter vist med justerede normer (blå kurve) og årsspecifikt (rød kurve).

Efter at data er trukket ud af CHR, skal der foretages en omregning til antal dyreenheder. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at omregningen påvirker datasikkerheden. Det skyldes, at der ved omregningen regnes med absolutte tal for alle årene, hvorfor en eventuel usikkerhed vil blive vægtet ens årene imellem.

Anvendelsen af de justerede normtal medfører, at antal DE (landsdækkende) i perioden 2007 til 2010 falder med 2,3 pct. Hvis der blev anvendt ikke-justerede normtal, ville dyreholdsoversigten vise en stigning på knap 8 pct. Oversigten er således baseret på de justerede normtalsdata for antal dyr/DE.

Anvendelsen af dyreholdsdata i sagsbehandlingen
Ved behandlingen af en konkret sag skal kommunen bruge udviklingen i dyreholdet i de oplande, hvor bedriftens udbringningsarealer ligger, når det vurderes om afskæringskriteriets punkt 1 er overholdt, fordi det er fra udbringningen af husdyrgødning på disse arealer påvirkningen af recipienten sker.

Fremgangsmåden for selve opgørelsen af dyreholdets udvikling i et opland er beskrevet ovenfor. Som det fremgår heraf, så er det CHR-data, der er udgangspunktet for opgørelsen af dyrehold i oplandene. Dvs. at det er husdyrbrugenes adresse (dvs. anlægget og ikke arealerne), der afgør hvilket opland dyrene placeres i ved opgørelsen. CHR-data anvendes herved som en indikator for dyreholdets udvikling på arealerne i et opland. Der skelnes således mellem selve opgørelsen af dyreholdets udvikling i et opland og lokaliseringen af projektet ved behandlingen af en konkret sag.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en række afgørelser i sager, hvor udbringningsarealerne er fordelt på flere oplande, og hvor udviklingen i dyreholdet kun har været stigende i et af oplandene. Se f.eks. NMK-132-00188. I sagerne tager nævnet udgangspunkt i hvert delopland for sig ved vurderingen af dyreholdets udvikling. Ved begrænsning af kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne til hvad udvaskningen ville udgøre fra et plantebrug, finder nævnet, at kommunen skal tilpasse den påkrævede reduktion i kvælstofudvaskning på bedriftsniveau forholdsmæssigt efter, hvor stor en andel af udbringningsarealerne, der er placeret i det pågældende delopland.

Identifikation af vandområder, ad afskæringskriteriets pkt. 2A og 2B

I forhold til afskæringskriteriet opdeles de danske vandområder i 3 grupper:

1) vandområder, der ikke er omfattet af afskæringskriteriet,
2) vandområder, der er omfattet af afskæringskriteriet pkt. 1 og pkt. 2A samt
3) vandområder, der er omfattet af afskæringskriteriet pkt. 1 og pkt. 2B.

Afskæringskriteriet skal således ikke anvendes på alle vandområder. Det skyldes, at der er vand-områder, hvor den betydende faktor for miljøtilstanden ikke er en nitratudvaskning i den størrel-sesorden, som det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande og afskæ-ringskriteriet, giver mulighed for. Sådanne vandområder ligger uden for Natura 2000-områderne og er typisk åbne farvande, som f.eks. Skagerrak og Nordsøen. Omkring 85 pct. af det danske landareal afvander til Natura 2000 områder. De resterende 15 pct. af landarealet afvander til andre vandområder, herunder til de åbne farvande.

Til identifikation af om et vandområde er omfattet af enten pkt. 2A eller pkt. 2B i afskæringskriteriet skal det afklares, om det pågældende vandområde er et lukket bassin med ringe vandudskift-ning eller et vandområde, der er meget lidt eutrofieret.

Vandområder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller som er meget lidt eutrofierede, er omfattet af pkt. 2B i afskæringskriteriet.

Øvrige vandområder, der er omfattet af afskæringskriteriet, er omfattet af pkt. 2A i afskæringskriteriet.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, bør der tages udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande. Dette beskyttelsesniveau omfatter således en klassificering af vandområder i sårbare vandområder og meget sårbare vandområder. De meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-naturtyper, der er lavvandede vandområder med langsom vandudskiftning. De meget sårbare vandområder er: kystlaguner og strandsøer (naturtype 1150), flodmundinger (naturtype nr. 1130), større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). De sårba-re vandområder udgøres af alle øvrige vandområder i Natura 2000-områderne. Beskyttelsesniveauet har således som udgangspunkt identificeret de mere eller mindre lukkede bassiner i de danske vandområder. Visse øvrige fjordafsnit, der ikke er en af de nævnte naturtyper, kan dog også optræde som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning.

Desuden vil visse næringsstoffattige søer også kunne være omfattet af afskæringskriteriet. Det drejer sig om kalk- og næringsfattige søer og vandhuller - lobeliesøer (naturtype nr. 3110), ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (naturtype nr. 3130), kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (naturtype nr. 3140), næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (naturtype nr. 3150) og brunvandede søer og vandhuller (naturtype nr. 3160).

Det er vurderingen, at til identifikation af vandområder, der er meget lidt eutrofierede, bør der tages udgangspunkt i vandplanlægningen.

Eksempler på vurderinger på baggrund af afskæringskriteriet

De principper, der kan tages udgangspunkt i ved den konkrete vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til det fastlagte beskyttelsesniveau, er:

Der foretages en vurdering af, om den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde bliver nedbragt i takt med, at der gives tilladelser og godkendelser. Det vurderes endvidere, om der er andre forhold, der har bevirket, at nitratudvaskningen til det aktuelle vandområde er øget.

I de tilfælde, hvor den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde er faldende eller ikke har været stigende (fordi andre forhold end husdyrproduktionen har medført en øget nitratudvaskning til det aktuelle vandområde), vil det ansøgte ikke i kumulation med andre projekter og planer have en væsentlig virkning eller skadevirkning på det aktuelle vandområde.

Herefter foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil have en væsentlig virkning eller skadevirkning. Til brug for denne vurdering foretages en beregning af nitratudvaskningen fra det ansøgte, der stammer fra husdyrgødningen. Beregningen skal afklare, om det ansøgte udgør under 5 pct./1 pct. af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde.


I det følgende er der opstillet 3 tænkte eksempler med beregninger, der skal illustrere, hvorledes en vurdering kan foretages med henblik på at afklare, om der vil blive tale om en skadesvirkning som følge af nitratudvaskning til et Natura 2000-område fra et husdyrbrug, der ansøges om. Under fanebladet "Ansøgning" beskrives, hvordan beregninger af nitratudvaskningsbidraget fra husdyrgødning foretages i IT-ansøgningssystemet.

Der er søgt opstillet 3 realistiske eksempler for ansøgninger med typiske bedriftsstørrelser, lidt under henholdsvis lidt over 200 ha. Oplysningerne om vandoplandene i eksemplerne er også søgt gjort virkelighedsnære, herunder deres størrelse såvel som den andel af vandoplandene, der opgjort som opdyrkede. Eksemplerne omfatter således både et eksempel fra et mindre vandopland og et eksempel fra et større vandopland.

Det skal understreges, at husdyrgodkendelseslovgivningen regulerer husdyrgødning i forbindelse med godkendelser, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevande som følge af husdyr-gødning. Husdyrgodkendelsen regulerer ikke nitratudvaskning til overfladevande fra andre kilder, f.eks. nitratudvaskningen som følge af almindelig planteavl. Det betyder blandt andet, at der i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens regler ikke kan ske en regulering af nitratudvaskningen som følge af husdyrgødningen, der er mere skærpet end kravene til nitratudvaskning som følge af planteavl. I IT-ansøgningssystemet sker der af tekniske årsager en beregning af den samlede nitratudvaskning fra udspredningsarealerne med forskellige forudsætninger. Det bliver dermed muligt at få beregnet konsekvensen af valg af virkemidler, som an-søger vælger for at imødekomme kravene. Beregningerne kan også anvendes i forhold til grundvand, hvor man også skal forholde sig til en fast grænse for nitratudvaskningen.

I eksemplerne beregnes således alene nitratudvaskningen som følge af husdyrgødningen.

Eksemplerne illustrerer:

• Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte
• Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv)
• Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (i kumulation)

Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte

I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der i nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen er klassificeret som sårbart, og arealernes evne til at reducere nitrat ligger mellem 75 og 100 pct. De aktuelle arealer, der indgår i ansøgningen, er således ikke omfattet af nogen nitratklasse (jf. nitratklasse-kortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen).

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålsloven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område er der sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men denne udvikling har ikke bevirket, at antal dyreenheder har været stigende i oplandet. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug.

Desuden har den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område i øvrigt været faldende siden 1. januar 2007.

Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område vurderes det derfor, at det ansøgte ikke i kumulation med andre husdyrprojekter i oplandet vil have en ska-devirkning på det aktuelle Natura 2000 område.

Beregninger (jf. tabel 4 nedenfor) viser, at det ansøgte vil udgøre 0,07 pct. af den samlede udvaskning til det aktuelle Natura 2000 område. Jf. afskæringskriteriet vil det ansøgte således heller ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område.

Det ansøgte overholder således afskæringskriteriet.

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha40.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha24.000
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.75 – 100
Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år83
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (83 x 0,125 x 24.000) 249.000
Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x 16.000)20.000
Udvaskning i alt fra opland kg N/år (249.000 + 20.000)269.000
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct. 87,5
Areal til udspredning i alt, ha171
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år8,4
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år (171 x 8,4 x0,125)180
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. (180/269.000 x 100)0,07
Tabel 4. Beregninger for eksempel 1, Ingen skadevirkning fra det ansøgte.

Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv)

I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der er i nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen er klassificeret som meget sårbart, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct. De aktuelle arealer, der indgår i ansøgningen, er således omfattet af nitratklasse II.

Afvandingen sker i det tænkte eksempel til en fjordarm, der er karakteriseret som et lukket bassin.

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålslo-ven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område er der sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men denne udvikling har ikke bevirket, at antal dyreenheder har været stigende i oplandet. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug.

Desuden har den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område i øvrigt været faldende siden 1. januar 2007. Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område vurderes det derfor, at det ansøgte ikke i kumulation med andre planer og projekter i oplandet vil have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område, idet det ansøgtes bidrag ikke overstiger det fald i nitratudvaskningen, der er sket siden 1/1 2007, og som stammer fra udviklingen i husdyrproduktionen.

Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i tabel 5 vil det ansøgte udgøre 2,7 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Jf. afskæringskriteriet (pkt. 2B) kan det derfor ikke udelukkes, at det ansøgte i sig selv kan have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område.

Det ansøgte overholder således ikke afskæringskriteriet.

Bemærk, at i dette tænkte eksempel er det ikke muligt at skærpe kravene i forhold til det ansøgte ud over de krav, der kan stilles for arealer beliggende i nitratklasse II.

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha1.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha630
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.51 – 75
Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år60
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (60 x 0,375 x 630)14.175
Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,375 x 370)1.388
I alt fra opland, kg N/år (14.175 + 1.388)15.563
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct. 62,5
Areal til udspredning, ha226
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år5
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år (226 x 5 x 0,375)424
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. (424/15.563 x 1002,7
Tabel 5. Beregninger for eksempel 2, Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv).

Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (kumulation)

I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der i nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen er klassificeret som sårbart, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct. De aktuelle arealer er således ikke omfattet af nogen nitratklasse.

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålsloven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område er der sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men denne udvikling har ikke bevirket, at antal dyreenheder har været stigende i oplandet. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug.

Den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område har imidlertid været uændret siden 1/1 2007.

Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område kan det ikke udelukkes, at det ansøgte i kumulation med andre projekter og planer i oplandet kan have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Det skyldes, at det ansøgte vil bevirke, at det samlede husdyrtryk og dermed nitratudvaskningen øges.

Ifølge beregningerne, jf. neden for i tabel 6 vil det ansøgte udgøre 1,4 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Det ansøgte vil netto øge nitratudvaskningen til det aktuelle Natura 2000-område.

Det ansøgte overholder således ikke afskæringskriteriet.

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha2.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha1.260
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.51 – 75
Standard udvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år60
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (60 x 0,375 x 1.260)28.350
Udvaskning fra øvrige opland, (standard) kg N/år (10 x 0,375 x 740)2.775
Udvaskning i alt fra opland, kg N/år (28.350 + 2.77531.125
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct.62,5
Areal til udspredning i alt, ha299
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år3,9
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år (299 x 3,9 x 0,375437
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. (437/31.125 x 100)1,4
Tabel 6. Beregninger for eksempel 3, Skadevirkning fra det ansøgte(i kumulation).

Baggrund for afskæringskriteriet

Når det gælder nitratudvaskning til overfladevande, har der hidtil ikke været foretaget en udredning af, under hvilket niveau en udvaskning af nitrat til overfladevande fra én kilde næppe vil kunne påvises at have en skadevirkning på overfladevande. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet (DMU) har på baggrund af eksisterende viden og modeller foretaget en række scenarieberegninger af effekten af nitratudvaskningen.

Miljøstyrelsen har på baggrund af de beregninger, som DMU har foretaget for Miljøstyrelsen, fastlagt et afskæringskriterium for, hvornår der ikke vil kunne påvises effekter af en udvaskning af nitrat til overfladevande fra en kilde (en ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven) med henblik på at give kommunalbestyrelsen et bedre grundlag for at foretage den lovkrævede konkrete vur-dering med hensyn til nitratudvaskning til overfladevande.

Afskæringskriteriet omfatter overfladevande, herunder også overfladevande i de internationale naturbeskyttelsesområder og/eller yngle- eller rasteområder for beskyttede arter.

Afskæringskriteriet anvendes således som grundlag for den konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven med henblik på at vurdere, om det ansøgte er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen , eller vil medføre en væsentlig påvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2 - 6.

Vandområders kvalitet er i stort omfang bestemt af tilførslen af kvælstof og anses i mange af de danske overfladevande for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus i habitatdirektivet og god økologisk tilstand i vandrammedirektivet. Hvor stor betydning nitratudvaskningen har for miljøtilstanden af overfladevandene, afhænger dog ikke alene af, hvor meget nitrat, der tilføres. Det afhænger også af, hvor stor en kvælstofreduktion, der er fra rodzonen til pågældende vandområde, og hvor sårbart overfladevandet er over for nitratudvaskningen. Typisk er vandområder med langsom vandudskiftning mere sårbare end vandområder med større vandudskiftning.

Nitratudvaskningen til vandområderne stammer væsentligst fra de dyrkede arealer. Af landbrugets bidrag til nitratudvaskningen stammer i runde tal omkring 5/6 fra planteavl og omkring 1/6 fra husdyrproduktioner.

Reguleringen af nitratudvaskningen fra landbruget til vandområderne reguleres gennem en generel regulering og for husdyrbrugs vedkommende tillige gennem husdyrgodkendelsesloven, når der ønskes etableret et husdyrbrug, eller et eksisterende brug ønskes udvidet eller ændret.

Den generelle regulering

Når det gælder husdyrgødning, rummer den generelle regulering, som alle landbrug er omfattet af, krav til den maksimale mængde husdyrgødning, der må udspredes pr. arealenhed (harmonikravet, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen). Harmonikravet gælder alle brug uanset størrelse, og uanset om der er mange eller få husdyrbrug i et givet område. Harmonikravet sikrer, at den samlede mængde husdyrgødning til udspredning pr. arealenhed ikke overstiger en nærmere bestemt grænse. Dermed sættes der i praksis en maksimal grænse for, hvor mange dyr, der kan være i et område.

Den generelle regulering fastsætter også krav til udnyttelsen af husdyrgødningen og krav om et maksimalt gødningsniveau, som er 10 pct. under det økonomisk optimale. Den generelle regulering har medført, at nitratudvaskningen er reduceret med ca. 50 pct. siden 1980erne.

Beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven

Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande er en skærpelse af reguleringen i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug, for så vidt angår de generelle harmonikrav. Skærpelsen er bestemt af to faktorer. For det første af hvor stor en kvælstofreduktion, der er fra rodzonen til pågældende vandområde. For det andet hvor sårbart vandområdet er. Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevande er således fastlagt ud fra en række faglige udred-ninger af den miljømæssige sårbarhed af natur og vand.

Dermed er beskyttelsesniveauet målrettet mod en skærpelse af den generelle regulering, således at des ringere reduktionskapacitet og des større sårbarhed af det aktuelle vandområde, des mere skærpede krav i forhold til harmonikravet skal der stilles i forbindelse med en godkendelse af et brug. Der kan ikke stilles mindre skærpede krav i en godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven, end de krav der følger af beskyttelsesniveauet.

Beskyttelsesniveauet hviler på fremskrivninger af husdyrproduktionens størrelse. Disse fremskrivninger viser, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men at den vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Det skal understreges, at mens fremskrivninger danner grundlag for fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet, så er det den hidtidige, faktiske udvikling i antal dyreenheder (DE), der danner grundlag for afskæringskriteriet.

Denne strukturudvikling i den danske husdyrproduktion forventes at ville forgå relativt hurtigt, hvorfor hovedparten af den danske husdyrproduktion i løbet af en kortere årrække vil have været underkastet en godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven og de miljøkrav, der følger heraf. Endvidere bevirker denne udvikling, at produktioner udfases på husdyrbrug med en problematisk placering i forhold til nabo- og miljøinteresser, mens udvidelser sker, hvor miljøkravene kan overholdes, altså med en alt andet lige bedre placering.

Med denne strukturudvikling betyder det, at der kan foretages etableringer og udvidelser af husdyrbrug i et givet område, uden at der samlet set sker en øget nitratudvaskning, fordi disse etableringer og udvidelser modsvares af produktioner, der nedlægges.

Dermed er denne strukturudvikling overordnet set en fordel for miljøet.

Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande har således fokus på, at der sker en beskyttelse af overfladevandet i det tilhørende opland, så det sikres, at der uanset projektstørrelse sker en regulering af nitratudvaskningen opgjort pr. arealenhed i oplandet i forbindelse med at husdyrbrug tillades eller godkendes.

Dermed inddrager beskyttelsesniveauet også påvirkningen fra øvrige brug i det aktuelle opland og tager højde for forurening fra alle projekter og brug i det aktuelle opland. Også uanset brugenes størrelse, da de alle, jf. den generelle regulering - harmonikravet - er reguleret med et maksimalt dyretryk pr. arealenhed.

Den generelle regulering og beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelseslovgivningen, der effektueres i takt med, at der udstedes tilladelser og godkendelser, regulerer via en regulering af dyretrykket udviklingen i nitratudvaskningen.

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at udviklingen i dyretryk pr. arealenhed ikke fuldt ud er et udtryk for nitratudvaskningen fra husdyrproduktionen. En vurdering af husdyrtrykket er dog hensigtsmæssig, da der foreligger gode data, og udvaskningen pr. dyreenhed (DE) løbende reduceres på grund af skærpede generelle regler og krav som følge af miljøgodkendelserne. Det vil i visse tilfælde være nødvendigt med supplerende vurderinger, eksempelvis vedrørende til- og fraført husdyrgødning i forhold til det enkelte opland. Normalt kan disse transporter af husdyrgødning på tværs af oplandene vurderes at opveje hinanden. Men under særlige omstændigheder, f.eks. ved fællesbiogasanlæg eller andre fælles anlæg kan der være behov for supplerende vurderinger, hvis der er risiko for en betydelig nettotilførsel til oplandet af husdyrgødning.

Grøn Vækst

Reguleringen af husdyrbrug i medfør af husdyrgodkendelsesloven bidrager, i takt med at der gives tilladelser og godkendelser til husdyrbrug, at nedbringe nitratudvaskningen til overfladevande.

I forbindelse med Grøn Vækst er der aftalt yderligere tiltag, der skal bidrage til at nedbringe nitratudvaskningen. Det drejer eksempelvis om tiltag til en grøn omlægning af kvælstofreguleringen og etablering af vådområder. Tiltagene vedrørende nitratudvaskning i Grøn Vækst omfatter ikke, at godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven skal bidrage til målopfyldelse af vand- og Natura 2000-planerne ud over det, der allerede følger af lovens beskyttelsesniveauer. Godkendelser af husdyrbrug må dog ikke medføre en samlet øget kvælstofudvaskning, der kan være til hinder for at opfylde miljømålet om gunstig bevaringsstatus i habitatdirektivet og god økologisk tilstand i overfladevande i vandrammedirektivet.

Afskæringskriteriet

Beskyttelsesniveauet skal overholdes i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug og vil i de allerfleste tilfælde sikre, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning fra det ansøgte. I forbindelse med den konkrete vurdering af en ansøgning foretages en vurdering af, om det ansøgte med overholdelse af det fastlagte beskyttelsesniveau vil kunne få en skadevirkning på et Natura 2000-område. Det fastlagte afskæringskriterium anvendes til at vurdere, om det fastlagte beskyttelsesniveau i den konkrete sag er tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke vil være tale om en skadevirkning på et Natura 2000-område. Kriteriet finder også anvendelse for ansøgninger, der påvirker over-fladevande uden for Natura 2000-områderne og for levesteder for beskyttede plante- og dyrearter.

Fastlæggelsen af afskæringskriteriet er sket på baggrund af de beregninger, som DMU har foretaget for Miljøstyrelsen med henblik på i overensstemmelse med habitatdirektivet at sikre, at vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder sker på grundlag af troværdige og tilgængelige videnskabelige oplysninger og nyeste resultater.

DMU´s analyse viser, at der er en teoretisk lineær sammenhæng mellem den øgede kvælstoftil-førsel og ændring i sigtdybden og dybdegrænsen for ålegræs, og konkluderer, at enhver stigning i de samlede kvælstoftilførslerne til et fjordområde teoretisk set må anses for at påvirke miljøtilstanden negativt. DMU´s analyse henviser til, at en øget kvælstoftilførsel på op til 10 pct. vil medføre en begrænset, men målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde, dog således, at der er usikkerheder på beregningerne, som også fremgår af DMU´s analyse.

En vigtig parameter, som reagerer på kvælstoftilførslen er sigtdybden. Dybdegrænsen for ålegræs og andre biologiske parametre er konsekvenser heraf. Målinger af sigtdybden i marine miljøer angives normalt i meter med 1 decimal. Målingerne foretages visuelt, og usikkerheden angives til at være i størrelsesordenen +10 cm . Sigtdybden er normalt under 5 meter, men i meget rene fjorde er der i historisk tid registreret sigtdybder på op til 10 meter.

Disse forhold betyder, at ændringer af sigtdybder på under 1-2 pct. i praksis ikke vil kunne påvises med de nuværende målemetoder, uanset hvor mange målinger af sigtdybden, der gennemføres.

Sigtdybden vil derfor skulle ændres med mere end 1-2 pct., hvis det med de nuværende målemetoder skal kunne registreres. En øget tilførsel af kvælstof på 5 pct. i de mest følsomme vandområder, Skive Fjord og Lovns Bredning i forhold til sigtdybden, vil teoretisk set medføre en reduceret sigtdybde på henholdsvis 1 pct. og 1,5 pct (læs mere i afsnittet "Analyse fra DMU" og se data i afsnittets tabel 7). En øget tilførsel på 5 pct. er altså nær grænsen for, hvornår en forøget nitratkoncentration teoretisk set medfører en ændring af sigtdybden, som kan registreres med de nuværende målemetoder. Med andre ord, ændres nitratkoncentrationen i et vandområde mindre end 5 pct., vil det ikke være muligt at påvise en ændring i sigtdybde og følgelig heller ikke muligt at påvise en effekt af ændringen i nitratkoncentrationen.

DMU´s analyse viser, at en øget tilførsel af kvælstof på 1 pct. medfører et fald i sigtdybde på mellem 0 og 0,3 pct. På grund af måleusikkerhederne kan dette fald i sigtdybde ikke påvises i praksis med de nuværende målemetoder.

Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at det kritiske niveau for, hvornår der kan være tale om en skade-virkning er, når nitratudvaskningen som følge af en husdyrproduktion udgør 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde, jf. afskæringskriteriets pkt. 2A. Dog således, at der indtræder en skadevirkning, når nitratudvaskningen som følge af en husdyrproduktion udgør 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde, hvis udvaskningen sker til et lukket bassin og/eller til et meget lidt eutrofieret vandområde, jf. afskæringskriteriets pkt. 2B.

Afskæringskriteriets pkt. 2B er fastsat som ekstra sikkerhed for at imødegå den situation, hvor der brugene koncentreres i de mest følsomme dele af et opland, hvor udvaskningen sker til et lukket bassin og/eller et meget lidt eutrofieret vandområde. Som det også fremgår af DMU´s analyse, er nogle fjorde opdelt i adskilte bassiner, hvor det kan have en negativ effekt på miljøet, hvis tilførslerne flyttes ’indad’ i fjorden, og i nogle tilfælde kan øgede tilførsler til lavvandede afsnørede vandområder med ringe vandudskiftning give problemer.

Jf. DMU´s analyse er Skive Fjord og Lovns Bredning eksempler på mere eller mindre lukkede bassiner. For sådanne områder er det Miljøstyrelsens vurdering, at det vil være vigtigt i at fast-lægge afskæringskriteriet, så tilførslen ikke flyttes indad i fjorden, hvis fjorden er opdelt i bassiner. Det kan nemlig betyde, at det enkelte bassin påvirkes betydeligt.

Analyse fra DMU

Miljøstyrelsen har bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet (DMU) om at foretage en analyse af, om det er muligt på baggrund af eksisterende viden og modeller at opstille kriterier for, hvornår der ikke vil kunne påvises effekter af en udvaskning af nitrat til overfladevande fra en kilde (en ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven). DMU har på det grundlag udarbejdet rapporten:
"Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde".

På baggrund af DMU´s analyse har Miljøstyrelsen udarbejdet vejledning til kommunernes konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven med henblik på at vurdere om projektet er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen eller vil medføre en væsentlig påvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2 - 6.

For at kunne foretage analysen har det været hensigtsmæssigt, at opstille en række scenarier, hvor kvælstoftilførslen øges med forskellige procentsatser og undersøge, om der ud fra eksisterende viden og modeller vil kunne være en effekt. Sådanne scenarier kan lyde paradoksale i lyset af de målsætninger, der er opstillet i de foreliggende udkast til vandplaner og i aftalen om Grøn Vækst om at reducere kvælstofudvaskningen til overfladevande. Sådanne scenarier vil imidlertid kunne danne grundlag for at afklare, hvor stor den andel af nitratudvaskningen fra én kilde af den samlede nitratudvaskning fra hele oplandet til et givet vandområde kan være, uden at der med nuværende viden kan medføre en negativ effekt af miljøtilstanden.

Analysen er baseret på en række forskellige empiriske og dynamiske modeller, og omfatter flere forskellige indikatorer for effekten af øget kvælstoftilførsel. Effekten på udbredelsen af ålegræs og sigtdybde er trukket frem i analysen. Det skyldes, at udbredelsen af ålegræs og sigtdybde er vigtige indikatorer for miljøtilstanden i de fleste kystområder i Danmark. Desuden er de foreliggende udkast til vandplaner efter miljømålsloven i høj grad baseret på dybdeudbredelsen af ålegræs, da man netop for denne parameter har mulighed for at kunne vurdere tilstanden i en situation med lav kvælstoftilførsel ud fra gamle observationer.

Det skal understreges, at genetablering af nye bestande af ålegræs er en langsom proces, der antagelig forløber i årtier, og at denne parameter derfor er dårligt egnet til år til år at detektere ændringer miljøtilstanden. Dens styrke ligger i at definere et endemål om ’god økologisk tilstand’. Kommende vandplaner forventes da også at ville skulle inddrage flere og andre parametre til vurdering af miljøtilstand i overfladevande.

DMU´s analyse konkluderer, at en hver stigning i de samlede kvælstoftilførsler til et fjordområde teoretisk set må anses for at påvirke miljøtilstanden negativt. Altså, at enhver stigning i kvælstofbelastningen vil fjerne tilstanden i det pågældende vandområde fra at kunne opfylde miljømålet, så længe dette miljømål ikke er opfyldt.

Analysen viser, at øges kvælstoftilførslen med op til 10 pct. vil det medføre en begrænset, men i praksis målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde. Det har ikke været muligt, at registrere effekten på udbredelsen af ålegræs ved at øge kvælstoftilførslen med 10 pct. Men der vil være en negativ effekt på ålegræssets udbredelse. Det skyldes især den ringere sigtdybde, der kan konstateres i et sådant scenarie, er en vigtig faktor for udbredelsen af ålegræs.

Analysen viser, at de negative effekter vil være mindre des mindre forøget kvælstoftilførsel, der analyseres for. Inden for det begrænsede interval på mellem 0 pct. og 10 pct. øget kvælstoftilførsel antages det i analysen, at ændringerne i de teoretisk negative effekter vil være proportionale med ændringerne i øget tilførsel.

I nedenstående tabel 7 er en opsamling af analysens resultater for de fjorde, der har været omfattet af analysen, ved en øget kvælstoftilførsel på 0,5 pct., 1 pct., 5 pct. henholdsvis 10 pct. på blandt andet lyssvækkelsen i vandsøjlen, vandets sigtdybde og ålegræssets udbredelse. Disse analyseresultater er behæftet med usikkerhedsmargin (ikke gengivet i tabel 7).

Effekten af øget tilførsel med kvælstof kan ikke alene ses i lyset af en øget tilførsel, men må også ses i lyset af, hvilken økologiske tilstand det pågældende vandområde har. Det fremgår således af analysen, at den negative effekt ved øget kvælstoftilførsel bliver mindre des ringere den økologiske tilstand er. Og er vandområdet "dødt" har det principielt ingen betydning for dets økologiske tilstand, hvor meget eller hvor lidt kvælstoftilførslen øges. Omvendt antages det, at des bedre økologisk tilstand det pågældende område har, des mere "robust" vil det kunne reagere over for øget kvælstoftilførsel. Dette vil dog kun være tilfældet frem til et vist punkt.

Analysen omfatter Skive Fjord, Horsens Fjord og Odense Fjord samt resultater fra tidligere undersøgelser for Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord. DMU konkluderer, at disse fjorde dækker et bredt spektrum af danske fjorde, og at konklusionerne må antages at være rimeligt dækkende for alle danske fjorde.

Dertil kommer - som det også anføres i analysen - at alle fjorde har deres egne karakteristika, og nogle typer af fjorde mangler i analysen, fx østdanske fjorde med lang opholdstid. Analysen fastslår også, at det er vanskeligt at afgøre, om der er forskellig følsomhed i de forskellige fjorde i forhold til deres karakteristika. Analysen for Limfjorden, tyder på, at de mindst eutrofierede vandområder er mest følsomme for små ændringer i tilførslen af kvælstof.

Analysen er baseret på den samlede tilførsel til et fjordsystem. En omfordeling af kvælstoftilførslerne inden for et fjordopland vil normalt ikke have miljømæssige konsekvenser. I nogle tilfælde kan det dog være vigtigt, at tilførslen ikke flyttes indad i fjorden, hvis fjorden er opdelt i bassiner. Det kan nemlig betyde, at det enkelte bassin påvirkes betydeligt.

Godkendelse af et husdyrbedrift med deraf følgende stigning i udslippet af kvælstof, kan være neutralt for den de samlede danske kvælstoftilførsel, hvis tilførslerne fra andre bedrifter reduceres tilsvarende (fx nedlæggelse af husdyrbrug).

I analysen henvises til tre situationer:

  • Ændringerne sker inden for samme delopland til en fjord, dvs. inden for samme vandløbssystem. Det betyder, at der netto ikke sker nogen ændring i tilførslerne til fjorden, og der er derfor heller ingen ændrede miljøeffekter i fjorden. Herefter er der kun eventuelle effek-ter på terrestriske og limniske miljøer, som skal vurderes.

  • Man flytter tilførslerne fra et delopland til et andet, men inden for oplandet til den samme fjord. Det vil i de fleste tilfælde være miljømæssigt neutralt for fjorden, da vandbevægelser i de fleste tilfælde hurtigt vil fordele den tilførte kvælstof i hele fjorden. Nogle fjorde er dog opdelt i adskilte bassiner. I sådanne tilfælde vil det have en negativ effekt på miljøet, hvis tilførslerne flyttes ’indad’ i fjorden. I nogle tilfælde kan øgede tilførsler til lavvandede afsnø-rede dele med ringe vandudskiftning også give problemer.

  • Tilførslerne flyttes fra et fjordopland til et andet, eventuelt til en åben kyst. Hvis tilførslerne flyttes til en anden fjord vil der være negative konsekvenser for denne fjord tilførslerne flyt-tes til. Flyttes tilførslerne fra en lukket til en åben fjord, vil det ofte netto have en positiv effekt, og flyttes tilførslerne til en åben kyst vil det samlet set altid være positivt.

Øget kvælstoftilførsel, pct.Bjørnholm BugtRiisgårde BredningSkive FjordLovns BredningHorsens FjordOdense fjord, ydre delOdense fjord, indre del
Ændringer i koncentrationen af opløst organisk kvælstof, pct.
0,50,30,20,30,30,10,20,0
1,00,60,50,50,60,10,30,1
53,22,32,73,00,71,60,4
106,34,65,36,11,53,20,7
Ændringer koncentrationen af fytoplankton, pct.
0,50,20,10,20,30,00,00,0
1,00,40,30,30,60,00,00,0
51,81,41,63,20,00,00,0
103,62,83,26,30,00,00,0
Ændringer i koncentrationen af total kvælstof, pct.
0,50,30,30,30,40,30,30,2
1,00,70,60,70,80,50,60,4
53,43,03,33,82,62,92,2
106,86,06,77,65,25,74,5
Lyssvækkelse i vandsøjlen, pct.
0,5-0,10,10,20,00,0-
1,0-0,20,20,30,00,0-
5-1,01,01,60,20,2-
10-2,12,03,20,40,5-
Ændringer i sigtdybde, pct.
0,5-- 0,1- 0,1- 0,2- 0,0- 0,0-
1,0-- 0,2- 0,2- 0,3- 0,0- 0,0-
5-- 0,9- 1,0- 1,5- 0,2- 0,2-
10-- 1,8- 2,0- 3,0- 0,3- 0,4-
Ændringer i dybdegrænsen for ålegræsudbredelsen, pct.
0,5-- 0,0- 0,1- 0,1- 0,0- 0,0-
1,0-- 0,1- 0,1- 0,1- 0,0- 0,0-
5-- 0,3- 0,6- 0,5- 0,1- 0,1-
10-- 0,7- 1,1- 1,0- 0,2- 0,2-
Tabel 7. Scenarieberegninger af effekten af en kvælstoftilførsel på 0,5 pct., 1 pct., 5 pct. henholdsvis 10 pct. for forskellige parametre i udvalgte fjorde. Scenarieberegningerne er gennemført ud fra nyudviklede empiriske modeller. De udvalgte fjorde er fjorde, hvor der findes tilstrækkelig data til at kunne foretage beregningerne efter de nyudviklede empiriske modeller. DMU vurderer, at fjordene er repræsentative for de danske fjorde. Nærværende tabel er et sammendrag af tabel 4.1.1. i DMU´s rapport.

Forurening med kvælstof

I Danmark er kvaliteten af grundvand og vandmiljøet i fjorde og indre farvande truet af for store tilførsler af kvælstof. Forureningen medfører øget vækst af alger. Kvælstof er især begrænsende for produktionen af alger i sommeren og sensommeren. Ved rigelig tilførsel af kvælstof reduceres sigtdybden i vandet, og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet.

Landbrugsdrift giver i forhold til naturområder en øget belastning af vandmiljøet med kvælstof. Kvælstof tilføres markerne med bl.a. husdyrgødningen. En del af det tilførte kvælstof fraføres igen med afgrøderne, medens resten tabes eller indlejres i jordpuljen.

Der er således følgende tabsposter:
  • Ammoniakemission
  • Denitrifikation (kvælstoffet reduceres til frit kvælstof)
  • Ændring i jordpuljen (indholdet af rodzonens indhold af kvælstof kan ændre sig i både opad- og nedadgående retning)
  • Nitratudvaskning

Det er nitratudvaskningen ud af rodzonen, der skal miljøvurderes. Denne kan via dræn eller grundvand tabes til vandmiljøet f.eks. søer og fjorde (overfladevand) og kan desuden medføre et øget nitratindhold i grundvandet.

Påvirkning af overfladevande med kvælstof

Kvaliteten af overfladevande er påvirket af tilførslen af kvælstof, og kvælstof er en betydende faktor for deres miljøtilstand. Kvælstofbelastningen anses i mange af de danske overfladevande for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand.

Nitrattilførslen til overfladevande stammer væsentligst fra de dyrkede arealer. Af landbrugets bi-drag til nitratudvaskningen stammer i runde tal omkring 5/6 fra planteavl (opretholdelse af et til-strækkeligt gødningsniveau til en optimal planteproduktion) og omkring 1/6 fra husdyrproduktioner (øget bidrag pga. anvendelse af husdyrgødning). I forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyr-brug håndteres generelt den ekstra miljøpåvirkning, som er knyttet til husdyrproduktionen (plan-teavlere skal jo ikke have en miljøgodkendelse). Hvor stor nitratudvaskningen til overfladevande er fra de dyrkede arealer som følge af udspredning af husdyrgødning, afhænger blandt andet af, hvor meget det reduceres, fra det forlader rodzonen fra det aktuelle udspredningsareal og til det lander i det pågældende overfladevand.

Hvor stor betydning nitrattilførslen har for miljøtilstanden af overfladevandene afhænger af, hvor meget nitrat, der tilføres. Det afhænger også af, hvor sårbart overfladevandet er over for nitrattil-førslen. Typisk er lavvandede overfladevande med langsom vandudskiftning mere sårbare end overfladevande med større dybde og vandudskiftning.

I vandløb har mængden af nitrat ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af nitrat. Vandløbenes betydning mht. nitratbelastning er først og fremmest transporten til marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af nitrattilførslen. De fleste søer er fosforbegrænsede. Kvælstoftilførslen vil derfor kun have mindre betydning for disse søer.

Beregninger i husdyrgodkendelse.dk

Fanebladet Nitrat (overfladevand) rummer tre tabeller med beregninger:


Beregning til brug for vurdering i forhold til nitratklasserne

I tabellen i ansøgningen på husdyrgodkendelse.dk indgår 5 parametre, som anvendes til beregningerne:

1) DE-reduktionsprocent

DE-reduktionsprocenten udtrykker, hvor stor en andel af nitratudvaskningen i forhold til nitratudvaskningen ved fuldt harmonitryk, der kan godkendes på bedriften. Der beregnes et samlet krav til hele bedriften.

Afhængig af udbringningsarealernes placering kan DE-reduktionsprocenten således variere mellem 100 % og 50 %. 100 % svarer til de generelle harmoniregler, dvs. der ikke er nogen udbringningsarealer i nitratklasse 1, 2 eller 3. 50 % svarer til kravet i den mest skærpede nitratklasse 3.

2) DEmax

DEmax udtrykker det husdyrtryk (DE/ha), der maksimalt må være i henhold til beskyttelsesniveauet husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

3) DEreel

DEreel udtrykker det husdyrtryk (DE/ha), som i følge ansøgningen vil blive udbragt. Er DEreel lig med eller mindre end DEmax er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt . I de situationer hvor DEreel således er større end DEmax er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand således ikke overholdt, og der skal derfor indføres virkemidler. Dvs. der inddrages et eller flere virkemidler i tilstrækkeligt omfang til, at beregningen viser, at DEreel er lig med eller mindre end DEmax.

4) Kg N/ha DEmax

Kg N/ha DEmax er den beregnede udvaskning i kg N/ha/år, hvis ansøger udbringer præcist den tilladte mængde husdyrgødning med den aktuelle fordeling mellem de forskellige husdyrgødningstyper ved anvendelse af referencesædskiftet og uden anvendelse af virkemidler. Tallet viser altså udvaskningen, hvis ansøger levede op til beskyttelsesniveauet udelukkende ved at reducere husdyrtrykket. Vælger ansøger at bruge virkemidler i stedet for at reducere husdyrtrykket, må den beregnede udvaskning ikke overstige kg N/ha DEmax.

5) Kg N/ha DEreel

Kg N/ha DEreel viser den beregnede udvaskning i kg N/ha/år ved anvendelse af den mængde husdyrgødning, som ifølge ansøgningen skal udbringes per ha, men hvor valgte virkemidler er indregnet. Hvis Kg N/ha DEreel er lig med eller mindre end kg N/ha DEmax er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt - selvom DEreel er større end DEmax.

Figur 4 (nedenfor) viser et eksempel på beregningsresultater vist i tabellen i ansøgningssystemet.

Figur 4. Eksempel på beregningsresultater i en ansøgning på husdyrgodkendelse.dk

Figur 4. Eksempel på beregningsresultater i en ansøgning på husdyrgodkendelse.dk


I eksemplet vist i figur 4 er DE-reduktionsprocenten beregnet til 79,43 %. Det giver DEmax: 1,11 DE/ha (79,43 % af 1,4 DE/ha) og kg N/ha DEmax: 45,6. Da DEmax er mindre end DEreel indarbejdes tilstrækkelige virkemidler i beregningen, så udvaskningen bringes ned på maksimalt tilladte. I det viste eksempel er virkemidlet 4 % ekstra efterafgrøder anvendt, og beregningen viser kg N/ha DEreel: 44,6.

Sådan ser du om beskyttelsesniveauet i forhold til nitratklasserne er overholdt

Hvis DEreel ikke er større end DEmax er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt.

Hvis DEreel er større end DEmax, skal du i stedet for sammenligne kg N/ha DEmax og kg N/ha DEreel.

Hvis kg N/ha DEreel ikke er større end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt pga. anvendelsen af virkemidler i projektet.

Beregning til brug for vurdering i forhold til husdyrbrugets påvirkning i sig selv

I tabellen i ansøgningen på husdyrgodkendelse.dk indgår to beregninger:

1) ”udvaskning svarende til plantebrug” og

2) ”merudvaskning fra husdyrbrug”.

”Udvaskning svarende til et plantebrug” er beregnet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning herom. Beregningen i dette felt gælder alle udbringningsarealer, der er angivet i husdyrgodkendelsesskemaet.

”Merudvaskning fra husdyrbrug” beregnes som differencen mellem kg N/ha DEreel og ”udvaskning svarende til et plantebrug”.

Figur 5 (nedenfor) viser et eksempel på beregningsresultater vist i tabellen i ansøgningssystemet.

Figur 5. Eksempel på beregningsresultater i en ansøgning på husdyrgodkendelse.dk

Figur 5. Eksempel på beregningsresultater i en ansøgning på husdyrgodkendelse.dk


I eksemplet vist i figur 5 er ”udvaskning svarende til plantebrug” beregnet til: 42,7 kg N/ha (hele bedriften). Kg N/ha DEreel er i tabellen ovenfor beregnet til: 44,6. ”merudvaskning fra husdyrbrug” er beregnet til: 1,9 kg N/ha (differencen mellem Kg N/ha DEreel og ”udvaskning svarende til et plantebrug”: 44,6 kg N/ha - 42,7 kg N/ha).

Sådan ser du om beskyttelsesniveauet for husdyrbrugets påvirkning i sig selv er overholdt

Hvis ”udvaskning svarende til et plantebrug” udgør under 1 % af den samlede udvaskning i oplandet er beskyttelsesniveauet for husdyrbrugets påvirkning i sig selv overholdt.

Hvis ”udvaskning svarende til et plantebrug” udgør under 5 % af den samlede udvaskning i oplandet er beskyttelsesniveauet for husdyrbrugets påvirkning i sig selv overholdt, hvis husdyrbruget hvis udvaskningen ikke sker til et vandområde, der er et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret.

Beregning til brug for vurdering i forhold til krav om udvaskning svarende til et plantebrug

I tabellen i ansøgningen på husdyrgodkendelse.dk vises den beregnede udvaskning svarende til planteavl. Beregningen foretages for husdyrbrug, hvor der er krav om udvaskning svarende til et plantebrug. Beregningen er vægtet, hvis der ikke skal være krav om udvaskning svarende til planteavl på alle udbringningsarealer.

I disse situationer sker der altså en beregning af en vægtet maksimal udvaskning på bedriften som et arealvægtet gennemsnit af udvaskning fra arealer med krav om udvaskning svarende til et plantebrug og arealer uden krav om udvaskning svarende til et plantebrug.

Udvaskningen ved DEmax på arealer med krav om udvaskning svarende til et plantebrug anvendes i vægtningen i de tilfælde hvor denne er lavere end udvaskning svarende til et plantebrug.

Figur 6 (nedenfor) viser et eksempel på beregningsresultater vist i tabellen i ansøgningssystemet.

Figur 6. Eksempel på beregningsresultater i en ansøgning på husdyrgodkendelse.dk

Figur 6. Eksempel på beregningsresultater i en ansøgning på husdyrgodkendelse.dk


I eksemplet vist i figur 6 ligger 40,08 % af arealet i et område, hvor kommunen vurderer at der er behov for krav om udvaskning svarende plantebrug. 59,92 % ligger således uden for områder, hvor kommunen vurderer at der er behov for krav om udvaskning svarende plantebrug. For disse 59,92 % af arealerne DE-reduktionsprocenten beregnet til: 87,14 % svarende til DEmax: 1,22 DE/ha og Kg N/ha DEmax på 46,1 kg N/ha (bemærk at DEmax på delarealer kan afvige fra DEmax på hele arealet ).

Udvaskningen svarende til plantebrug på de specifikke arealer er beregnet til 42,7 kg N/ha (Bemærk at udvaskningen svarende til plantebrug for specifikke arealer kan afvige fra udvaskningen svarende til plantebrug for hele bedriften ).

I enkelte tilfælde beregnes DEmax til at være lavere end udvaskningen svarende til plantebrug. Det forekommer især ved kvægbrug, der følger reglerne for 2,3 DE/ha, og hvor arealerne samtidig ligger i nitratklasse 3. I disse tilfælde er det beregningen af udvaskningen ved DEmax, der skal anvendes. Der foretages derfor en udregning af udvaskning ved det DEmax på de udpegede arealer. Hvis denne værdi er lavere end udvaskning svarende til plantebrug, vil den erstatte udvaskning svarende til plantebrug i udregningen af vægtet maksimal udvaskning på bedriften.

Det endelige vilkår til udvaskningen skal fortsat fastsættes på bedriftsniveau. I tilfælde hvor det kun er en del af bedriftens arealer, hvor der kræves udvaskning svarende til et plantebrug, skal der foretages en vægtning mellem disse arealer, og de arealer der skal overholde de generelle krav om udvaskning ved DEmax. Udregningen foretages i husdyrgodkendelse.dk og overholdelse af kravet opnås, når DEreel ikke overstiger ”vægtet maksimal udvaskning på bedriften”.

Eksempel:

Vægtet maksimal udvaskning er i det konkrete tilfælde udregnet til 44,7; Dette er udregnet således:

(59,92% af arealet * 46,1 kg N/ ha + 40,08% af arealet * 42,7) = 44,7.

Ansøger kan herefter vælge virkemidler. I det ovenstående eksempel kan dette f.eks. opnås med 6% ekstra efterafgrøder.

Sådan indtastes arealer, der skal medtages i beregning om udvaskning svarende til planteavlsbrug

Arealer der skal medtages i beregningen om udvaskning svarende til planteavlsbrug, indtastes af ansøger nederst på de enkelte arealer på siden Grunddata>Arealer. Se udsnit fra ansøgningssystemet med tekst om det i figur 7.

Figur 7. Udsnit fra ansøgning på husdyrgodkendelse.dk, hvor ansøger kan angive om arealet skal indgå i beregning af udvaskning svarende til et plantebrug.

Figur 7. Udsnit fra ansøgning på husdyrgodkendelse.dk, hvor ansøger kan angive om arealet skal indgå i beregning af udvaskning svarende til et plantebrug.


FarmN

I ansøgningssystemet angives resultatet af FarmN-beregningen. Nederst er der mulighed for at se den bagvedliggende Farm-N beregning. Under ”bedrift” kan vælges nudrift, scenario 2 og scenario 3. Scenario 2 svarer til udvaskningsberegningen for DEreel og scenario 3 svarer til udvaskningsberegningen for DEmax. Resultatet ses under fanebladet ”resultat”.

Beregningen af nitratudvaskningen er et estimat af nitratkoncentrationen i ca. 1 meters dybde, og repræsenterer dermed ikke koncentrationen i grundvandet . For de marker, som er placeret på arealer, der er udpeget som nitratfølsomme områder, vil der være beregninger for nitratkoncentrationen i det vand, der forlader rodzonen. For arealer uden for nitratfølsomme områder bliver der ikke beregnet nitratudvaskning.

Udvaskningen i nudrift beregnes ud fra referencesædskiftet og de generelle krav til efterafgrøder og kvælstofanvendelse, men med den aktuelle anvendelse af husdyrgødning. Hvis ansøger frivilligt har haft et sædskifte med mindre udvaskning, anvendt mindre handelsgødning end normen eller haft flere efterafgrøder, påvirker det således ikke beregningen. Kun i de tilfælde hvor de skærpede krav skyldes krav eller projekttilpasninger som følge af en tidligere VVM-screening, VVM-redegørelse eller miljøgodkendelse.

Udvaskningen i ansøgt drift beregnes ud fra de tilsvarende parametre. Dog ud fra det valgte standardsædskifte i stedet for referencesædskifte, hvis ændret sædskifte er valgt som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen.

Nye ejede eller forpagtede udbringningsarealer, dvs. arealer som ansøger ikke bruger til udbringning af husdyrgødning i nudrift, men som skal bruges i ansøgt drift, indgår også i beregningen af udvaskning i nudrift. De nye arealer indgår i beregningen som om de ikke har modtaget husdyrgødning i nudriften.

FarmN-beregninger med decimaltal på andel efterafgrøder

Udregninger i FarmN, hvor der er indtastet decimaltal er fejlbehæftede, og udregningerne bør derfor ikke accepteres af myndighederne. Brugen af decimaltal vil medføre, at den udregnede udvaskning er væsentligt lavere end ved brug af de omgivende heltal. Fejlen har eksisteret siden husdyrgodkendelse.dk blev etableret. Ønsker ansøger at anvende decimaltal, bør Miljøstyrelsens anbefalede work-around (interpolering mellem resultatet fra 2 skemaer) bruges.

Læs mere under fanebladet "Ansøgning", hvor håndtering af decimaltal på andelen af efterafgrøder er nærmere beskrevet.

Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet samt Natur- og Miljøklagenævnet

Vær opmærksom på, at listen over afgørelser ikke er opdateret.

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om påvirkning af Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. juni 2009 (j.nr. 130-00102)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om nitratemission til Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. marts 2009 (j.nr. 130-00223)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2009 (j.nr. 130-00146)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr. 130-00108)
Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010 (j.nr. 130-00374)
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010 (j.nr. 130-00062)
Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2010 (j.nr. 130-00366)
Miljøklagenævnets afgørelse af 31. maj 2010 (j.nr. 130-00382)
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2010 (j.nr. 130-00100)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2010 (j.nr. 130-00185)

Afgørelse fra Miljøklagenævnet om nitratemission til områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009 (j.nr. 130-00054)

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om nitratemission til overfladevand uden for Natura 2000-områder og områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00117)

Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet om, at der ikke ved fastsættelse af skærpede vilkår for nitrat kan se bort fra offentliggjorte data om stigende dyrehold i et nærmere angivet opland ved at fratrække dyreenheder fra andre godkendte husdyrbrug i oplandet
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. november 2015 (j.nr. 133-00153)

Vilkår

Helpdesksvar om emnet





Version 2.0 - 14. januar 2011