|
| Forside
| | Indhold | | Forrige
| | Næste |
Den Grønne Fonds Årsberetning 1996
Bilag 4
Bekendtgørelse om den Grønne Fond
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 54
af 2. februar 1996
Bekendtgørelse om Den Grønne Fond
I medfør af § 3, stk. 7, i lov nr. 295 af 27. april 1994 om Den
Grønne Fond, fastsættes følgende :
§ 1. Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner, sammenslutninger af
personer og private foreninger og organisationer i Danmark.
Stk. 2. Den Grønne Fond kan endvidere give økonomisk støtte til offentlige
institutioner, når disse udfører eller deltager i projekter, der ikke er en del af
institutionens sædvanlige arbejdsopgaver.
Stk. 3. Den Grønne Fond kan ikke give økonomisk støtte til erhvervsvirksomheders
miljømæssige initiativer eller deres drift.
§ 2. Inden for rammerne af lovens formål skal Den Grønne Fond i særlig grad give
økonomisk støtte til følgende hovedtyper af aktiviteter og initiativer:
1) nyskabende eller tværgående initiativer, der sigter mod nedbringelse af
ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø,
2) byøkologiske aktiviteter, der ikke er omfattet af andre, allerede eksisterende
støtteordninger, jf. dog § 3,
3) internationalt miljøarbejde, der sigter mod samarbejde med natur- og
miljøorganisationer i andre lande og deltagelse i internationale natur- og
miljøkonferencer m.v., herunder opfølgning af FN?s konference om miljø og udvikling i
Rio de Janeiro, juni 1992,
4) aktiviteter, der indebærer en ændring af forbrugsmønstret i miljøvenlig og
økologisk retning,
5) initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til
aktiviteter som nævnt i nr. 1-4,
6) dannelse af netværk af personer, grupper og organisationer, som har til formål at
fremme aktiviteter som nævnt i nr. 1-5.
Stk. 2. Den Grønne Fond kan udover til de i stk. 1 angivne formål også yde økonomisk
støtte til andre aktiviteter og initiativer, der har til formål at engagere befolkningen
i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling.
Stk. 3. Den Grønne Fond skal sikre, at der opnås en spredning af den samlede støtte på
lokale og nationale aktiviteter samt på forskellige typer af aktiviteter.
§ 3. Mindst 1/3 af Den Grønne Fonds støtte skal anvendes som tilskud til løn m.v. til
lokal miljørådgivning for lokalsamfund og private husholdninger.
Stk. 2. Det skal i disse tilfælde tilstræbes, at beskæftigelseseffekten af den givne
støtte bliver størst mulig.
Stk. 3. Den Grønne Fond skal endvidere afsætte de nødvendige midler til at sikre en
løbende kvalificering af den lokale miljørådgivning, som fonden støtter, f.eks. gennem
afholdelse af konferencer, efteruddannelseskurser, netværksdannelser m.v.
§ 4. Den Grønne Fond kan ikke støtte projekter, der i deres helhed henhører under
andre lovbestemte støtteordninger.
Stk. 2. I tilfælde, hvor Den Grønne Fond overvejer støtte til projekter, som tillige
vil kunne støttes efter anden lovgivning, påhviler det fonden forud for bevilling af
støtte at kontakte de myndigheder eller institutioner, der administrerer relevante
støtteordninger med henblik på at sikre koordination med disse støtteordninger.
Stk. 3. I de konkrete tilfælde, hvor de i stk. 2 nævnte myndigheder eller institutioner
fremsætter ønsker om det, eller det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt, indhentes en
udtalelse om ansøgningen fra den pågældende myndighed eller institution. Fonden kan
fastsætte en frist herfor, der ikke må være under 2 uger.
§ 5. Før der bevilges støtte til projekter, der er af væsentlig betydning for en
kommune eller amtskommune, eller der forudsætter kommunal eller amtskommunal medvirken,
påhviler det Den Grønne Fond at orientere den kommune eller amtskommune, som projektet
planlægges realiseret i, om ansøgningen. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at
bemærkninger kan fremsendes til fonden inden for en nærmere angiven frist, der ikke må
være under 2 uger.
Stk. 2. Orientering efter stk. 1 kan undlades, hvis ansøgningen er bilagt en udtalelse
fra kommunen eller amtskommunen.
§ 6. Bestyrelsen for Den Grønne Fond aflægger senest den 1. marts regnskab og beretning
for miljøministeren for fondens virksomhed i det foregående år. Stk. 2. Bestyrelsens
regnskab skal oplyse om den udbetalte støtte i regnskabsåret og tilsagnsgivning for
efterfølgende finansår for hovedtyperne af støtteberettigede aktiviteter og
initiativer, jf .§ 2.
Stk. 3. I beretningen skal bestyrelsen redegøre for, hvorledes den har tilgodeset det i
§ 3 nævnte anske om høj beskæftigelseseffekt af den givne støtte, samt hvilke
resultater det har medført.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i krafi den 1. marts 1996. Samtidig bortfalder
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 27. juni 1994, om retningslinier for Den
Grønne Fonds anvendelse samt regler for dens virksomhed.
Miljø- og Energiministeriet, den 2. februar 1996
SVEND AUKEN
/ Kirsten Vintersborg
| Forside
| | Indhold | | Forrige
| | Næste | | Top
| |