3.2 Klimaparametre i undersøgelsesperioden

10°C er en kritisk grænseværdi

Fig. 3.1 og 3.2 samt Appendiks 2-5 viser variationer i klimaet 1996 (Station: Rudkøbing). Appendiks 2 og 3 præsenterer henholdsvis maksimum- og minimumtemperaturer i de enkelte døgn gennem sæsonen. Maksimum- og minimumkurverne følger i store træk hinanden gennem hele sæsonen. Larveudviklingen er betinget af gennemsnitstemperaturer i de enkelte døgn i løbet af sæsonen; høje temperaturer vil accelerere udviklingshastigheden i alle stadier inklusiv ægstadiet. Minimumtemperaturen, der er målt i aften- og natperioderne, hvor de voksne mitter er aktive, er af betydning for flyveaktiviteten. Selv små ændringer i temperaturen kan have stor betydning for den aktuelle flyveaktivitet, dette gælder specielt nær en kritisk lav grænseværdi, der tidligere er målt til ca. 10ºC for de fleste danske mittearter (Nielsen, 1982).

Flyveaktiviteten afhænger af vindhastigheden

Fig. 3.1 og 3.2 angiver henholdsvis maksimum- og minimum vindhastighed i de enkelte døgn gennem sæsonen. Her er specielt vindhastigheden i aften- og natperioden, af betydning. Mitternes aktivitetsperiode (primo juni til medio november) er præget af ret stabile vindforhold med vindhastigheder < 4 m/sek. dog afbrudt af perioder af nogle få dages varighed, hvor vindhastigheden stiger til ca. 12 m/sek. Fra medio oktober kan der registreres en længerevarende periode med betydelig vindpåvirkning (> 4 m/sek.) helt op til 16 m/sek.

Appendiks 4 og 5 viser udviklingen af relativ luftfugtighed (RH) gennem sæsonen. Her er specielt de maksimale værdier af betydning, da de angiver luftfugtighedsforholdene i mitternes aktivitetsperiode i løbet af døgnet (specielt aften- og nataktivitet). Der kan registreres et fald i RH fra primo maj til primo august fra gennemsnitlige værdier på 95% til 85%. Dette niveau holdes frem til medio oktober, hvorefter den relative luftfugtighed igen stiger til gennemsnitsværdier på ca. 95%.

Fig. 3.1 (8 Kb)

Fig. 3.1
Daglig maksimum vindhastighed (m/sek), Rudkøbing, Langeland 1996.

Daily maximum wind speed (m/sec), Rudkøbing, Langeland 1996.

Fig. 3.2 (6 Kb)

Fig. 3.2
Daglig minimum vindhastighed (m/sek), Rudkøbing, Langeland 1996.

Daily minimum wind speed (m/sec), Rudkøbing, Langeland 1996.

3.3 Larveundersøgelser

Op til 13. 000 larver per m² i gennemsnit

Fig. 3.3 viser fordelingen af larver gennem sæsonen præsenteret som et gennemsnit per m² for samtlige undersøgte stationer. Tidligt på sæsonen er det gennemsnitlige antal larver særdeles højt – d. 24. maj således ca. 13000 per m². Herefter registreres et signifikant fald (P < 0.05 Kruskal-Wallis = KW) i larvetætheden frem til slutningen af maj. Herefter kan der registreres en lille men signifikant top omkring 11. juni med et gennemsnit på ca. 800 larver per m². Herefter falder larvetætheden frem til slutningen af juni. Der kan derefter igen registreres en ny aktivitetstop med en gennemsnitlig tæthed på ca. 800 larver per m² medio juli. Fra slutningen af juli registreres igen en signifikant stigning (P < 0.05 KW) i den gennemsnitlige larvetæthed frem mod et toppunkt omkring 20. august, afløst af et signifikant fald frem til slutningen af august. En ny signifikant aktivitetstop kan registreres omkring medio september. Herefter falder larvetætheden frem til primo oktober, hvorefter der resten af sæsonen kun kan registreres en ringe og ikke signifikant stigning i larvetætheden.

Fig. 3.3 (5 Kb)

Fig. 3.3
Gennemsnitlige antal mittelarver per m², Egeløkke Lung, 1996. Bemærk: 24.5 er larvetætheden 13000 per m2.

Average number of larvae of biting midges per m2, Egeløkke Lung, 1996. Note: On 24.5 density of larvae is 13000 per m2.

Fig. 3.4 (4 Kb)

Fig. 3.4
Gennemsnitlige antal mittelarver per m², Egeløkke Lung, 13.11.1996 - 20.6.1997.

Average number of biting midges per m², Egeløkke Lung, 13.11.1996 - 20.6.1997.

Høje larvetætheder

Fig. 3.4 viser fordelingen af larver frem til starten på næste aktivitetssæson (13. november 1996 til 20. juni 1997). Fra 5. maj 1997 er det gennemsnitlige antal larver i mosens sediment meget højt (ca. 10.000 individer per m²). Dette antal er ikke signifikant forskelligt fra larvetætheden på samme tidspunkt i 1996 (P> 0.05 KW). Herefter sker der et fald i tætheden frem til d. 20. juni 1997.Der kan registreres en signifikant større larvetæthed i foråret 1997 i forhold til det sene efterår 1996. Dette tyder på, at der er tale om diapause i ægstadiet for den væsentligste del af afkommet fra den sidste reproduktions-cyklus i 1996.

Hovedkapselmål afslører larvens alder

Fig. 3.5 viser størrelsesfordelingen af larver på forskellige tidspunkter gennem aktivitetsperioden. Størrelse, der her angives som hovedkapsellængde, er samtidig et mål for larvealder (stadium). De aktuelle gennemsnit på de forskellige indsamlingstidspunkter afspejler således spredning i alder, men også (i mindre grad) forskellig artssammensætning. Fra indsamlingsperiodens start (24. maj) til 11. juni stiger den gennemsnitlige hovedkapsellængde (> 200 m) signifikant (P <0.05 KW) og frem til 26. juni er hovedkapselmålene af tilsvarende størrelse. Dette viser, at en meget stor del af de indsamlede larver er i 4. larvestadium. I denne periode er larvetæthederne dog meget lave, jfr. fig. 3.3. Efter medio juli falder den gennemsnitlige hovedkapsellængde til ca. 140 m, hvilket afspejler, at et større antal af larverne befinder sig i tidlige stadier. Fra medio juli til medio august ses en signifikant stigning (P < 0.05 KW) i hovedkapselmålene, hvilket indicerer larval vækst frem mod sidste (4.) larvestadium. Efter dette tidspunkt ses igen et signifikant fald til primo oktober. Dette kan afspejle, at en større del af larverne forpupper sig, at voksne mitter klækkes, samt at en ny reproduktionscyklus resulterer i en tilgang af nyklækkede larver. Herefter er der igen en stigning frem til ultimo oktober, der kan tolkes som vækst i sidste larvegeneration.

Fig. 3.5 (6 Kb)

Fig. 3.5
Gennemsnitslængde af mittelarvernes hovedkapsel, Egeløkke Lung 1996.

Average length of larval head capsules of biting midges, Egeløkke Lung 1996.

Ingen larvevækst i vintermånederne

Resten af sæsonen 1996 frem til 20. december kan der ikke måles signifikant ændring i hovedkapselmålene, hvilket kan indicere en temperaturbetinget stagnation af larvevækst, samt at der i denne periode ikke sker tilgang af nyklækkede larver. En artsbestemmelse af larvematerialet vil give et endnu klarere billede af larvevæksten gennem sæsonen.

Tætheden af klækkede mitter

Tabel 3.2 angiver artssammensætning og individantal af voksne mitter registreret med klækkefælder på de forskellige stationer, samt det totale antal larver indsamlet på disse. På de fleste stationer er larveantallet nogenlunde ensartet, men station 6 og 8 adskiller sig fra de øvrige ved henholdsvis et meget stort og et meget lille antal larver. Fra station 7, hvor klækkefælderne måtte fjernes, foreligger kun larvedata (936 larver indsamlet). Da antallet af klækkefælder på stationerne er det samme, kan tætheden af klækkede individer per m² på de enkelte stationer beregnes og direkte sammenlignes. Antallet af fælder per station er dog for lavt til statistisk behandling. På 4 stationer er såvel individtætheder som artsantal relativt høje: Station 1 (412.8 individer/m², 8 arter), station 3 (482.6 indiv./m², 9 arter), station 4 (284.5 indiv./m², 8 arter) og station 6 (357.0 indiv./m², 7 arter).

Individtæthed afflænger af sedimenttype

Stationerne med relativt høje værdier ligger spredt i østlige, midterste og sydlige bassin; et fælles træk synes at være forekomst af finkornet sediment (jævnfør 2.2.2). På de resterende 3 stationer er individtæthed og artsantal meget lavere end på ovennævnte stationer: Station 2 (33.4 individer/m², 5 arter), station 5 (36.3 indiv./m², 4 arter) og station 8 (25.1 indiv./m², 4 arter). På disse 3 stationer er substratet domineret af blade, grene og henrådnende plantedele.

Artssammensætningen forskellig på stationerne

Sammensætningen af mittefaunaen klækket fra de individ- og artsrige stationer (1, 3, 4 og 6) og fra de individ- og artsfattige stationer (2, 5 og 8) er ikke fundamentalt forskellig, men blot noget forarmet på sidstnævnte (Tabel 3.2), idet der ialt er fundet henholdsvis 12 og 8 arter på de to typer af stationer. På de individ- og artsrige stationer varierer arternes dominansforhold betydeligt: På station 1 og 3 er C. riethi klart dominerende efterfulgt af henholdsvis C. odibilis og C. duddingstoni, på station 4 forekommer ikke mindre end 4 arter i antal (C. cubitalis, C. pictipennis, C. duddingstoni og C. odibilis) og på station 6 er C. pictipennis og C. duddingstoni dominantarter. På de individ- og artsfattige stationer (station 2, 5 og 8) er C. punctatus og C. duddingstoni gennemgående dominerende.

De klækkede mittearters rumlige fordeling i mosen er meget forskellig (Tabel 3.2). C. duddingstoni og C. punctatus er øjensynligt vidt udbredt i bassinerne, idet de er registreret på henholdsvis 7 og 6 af de undersøgte stationer, men også C. cubitalis, C odibilis og C. pictipennis, der er fundet på 5 stationer, synes meget udbredte. De nævnte arters kvantitative forekomst på stationerne varierer betydeligt, f.eks. er C. cubitalis kun talrig på station 4, mens de øvrige arter forekommer i antal på flere af stationerne. De resterende arter er registreret på 1-3 stationer; blandt disse må C. riethi, der er fundet på 3 stationer – og i stort antal på 2 – fremhæves, idet den udgør > 40% af det samlede antal klækkede mitter. Arterne Calbicans, C. circumscriptus, C. nubeculosus, C. obsoletus, C. poperinghensis, C. pulicaris, C. stigma og C. subfascipennis registreres kun spredt og i ringe antal i klækkefælderne.

Tabel 3.2
Antal voksne mitter indsamlet i klækkefælder på 7 stationer, Egeløkke Lung, 1996. Antallet af larver indsamlet gennem sæsonen angivet.

Number of adult biting midges collected in emergence traps in 7 sites, Egeløkke Lung, 1996. Number of larvae collected throughout the season presented.

Tidlige og sene arter

Dominantarterne har klækningsmaksima på forskellige tidspunkter i løbet af sæsonen (Appendiks 6 til 11): C. riethi og C. pictipennis har en aktivitetstop tidligt på sæsonen med toppunkt medio juni, C. odibilis har en mindre klækningstop medio juni og en mere markant omkring medio juli, mens C. duddingstoni, C. punctatus og C. cubitalis har relativt sene klækningstoppe henholdsvis 25. juli, 1. august og 8. august.

De første mitter registreres primo juni

Det totale antal mitteregistreringer (alle arter) gennem sæsonen viser betydelige udsving i sommerens løb (Fig. 3.6). De første registreringer opnås primo juni, men frem til primo juli registreres mitterne kun i beskedent antal (<100 individer per døgn). Herefter ses en markant registreringstop på op til 600 individer. I en periode frem til 22. juli er fangsttallene atter lave, hvorefter en ny markant aktivitetsperiode med fangsttal på op til 600 individer strækker sig frem til den 8. august. Efter en ca. 7 dages periode med forholdsvis lave registreringstal indtræder en markant aktivitetsperiode med fangster på > 800 individer per døgn, der strækker sig frem til ca. 1. september. Efter en kortvarig periode med fangster på <200 individer per døgn frem til ca. 10. september stiger aktiviteten igen omkring midten af september med toppe på op til 600 individer per døgn. Aktiviteten er derefter meget lav i slutningen af september og i første uge af oktober, men omkring midten af oktober indtræder årets sidste aktivitetsperiode med fangster på op til 200 individer per døgn.

Fig. 3.6 (6 Kb)

Fig. 3.6
Daglig fangst af mitter i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of biting midges in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Mitteaktivitet i 5 måneder

Mitteaktiviteten i området strækker sig således over næsten 5 måneder formodentlig med 5 aktivitetsmaksima. Relateres mitternes flyveaktivitet til fremherskende vindpåvirkning ses det tydeligt, at vindstyrken er af afgørende betydning for flyveaktiviteten. Dette bekræfter, at mitterne er særdeles følsomme overfor selv små vindpåvirkninger. Det kan således demonstreres, at i perioder, hvor der er tale om kraftig vindpåvirkning, er mitternes flyveaktivitet særdeles ringe ofte lig nul (sml. Fig. 3.1 og 3.2). Derimod spiller lufttemperatur og relativ luftfugtighed tilsyneladende ingen større rolle for mitternes flyveaktivitet (Appendiks 2-5).

3.5.2 Dominantarternes sæsonmæssige fordelingsmønster

Arterne har 1-4 årlige aktivitetstoppe

For at forstå mittefaunaens sæsondynamik præsenteret i det foregående, er en nærmere analyse af dominantarternes (jævnfør 3.1 og Tabel 3.1) sæsonmæssige fordeling nødvendig. Endvidere må lysfældematerialet af disse arter opdeles efter køn og hunnerne yderligere efter fysiologiske stadier (blodsugningsaktive hunner, det vil sige hunner, der søger efter et blodmåltid før æglægning – nullipare/pare individer samt gravide hunner).

C. punctatus (Fig. 3.7-3.9). De blodsugningsaktive hunner (Fig. 3.7) har 5 aktivitetstoppe: Omkring 1. juli, 25. juli, 22. august, 20. september og – mindre udtalt – omkring 20. oktober. Gravide hunner (Fig. 3.8) har et markant toppunkt omkring 12. september. Hanner (Fig. 3.9) har aktivitetstoppunkter omkring 1. august, 20. august, 20. september samt 20. oktober.

Fig. 3.7 (5 Kb)

Fig. 3.7
Daglig fangst af C. punctatus (blodsugningsaktive) indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. punctatus (nulliparous/parous empty) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Fig. 3.8 (4 Kb)

Fig. 3.8
Daglig fangst af C. punctatus (gravide) indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. punctatus (gravid) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Fig. 3.9 (6 Kb)

Fig. 3.9
Daglig fangst af C. punctatus indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. punctatus collected in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

C. duddingstoni (Appendiks 12-14). De blodsugningsaktive hunner (App. 12) har 2 aktivitetstoppe omkring 25. juli og 22. august. Gravide hunner (App. 13) har toppunkter på de samme tidspunkter som de blodsugningsaktive hunner, dog med den mest markante top omkring d. 22. august. Hannernes fordelingsmønster (App. 14) svarer nøje til fordelingen af gravide hunner.

C. submaritimus (Appendiks 15-17). De blodsugningsaktive hunner (App. 15), gravide hunner (App. 16) samt hanner (App. 17) har en enkelt aktivitetstop omkring 22. juli, men fangsttallene er små.

C. obsoletus (Appendiks 18-20). De blodsugningsaktive hunner (App. 18): Der registreres 2 små aktivitetstoppe i perioden 1. juni til 1. juli samt maksima omkring 1. august, 22. august, 15. september og 15. oktober. Fangsttallene af gravide hunner (App. 19) er små, øjensynlig er der et toppunkt omkring 11. august samt et mindre omkring 10. september. Hanner (App. 20) har et markant aktivitetstoppunkt omkring 15. august og to mindre omkring 12. september og 7. oktober.

C. pictipennis (Appendiks 21-23). De blodsugningsaktive hunner (App. 21) har 3 aktivitetstoppe omkring 7. juni, 2. juli samt 2. august. Gravide hunner (App. 22) har en markant aktivitetsperiode 1.-15. august. Det samme gælder hanner (App. 23).

Det daglige antal voksne mitter simuleres

Simuleringerne blev startet 19. marts (hvor temperaturen overstiger de simulerede mitters temperaturnulpunkt) med 20.000 nyklækkede larver per m². Antallet af larver var valgt for at få simuleringerne til at passe nogenlunde med de observerede totale larvetal fra mosen 25. maj (efter simuleret mortalitet frem til 25. maj).

Sammenfald mellem simulering og observation

Modellen foretager daglige beregninger af antallet af individer i alle stadier. På Fig. 3.10 ses en sammenligning af det simulerede antal voksne (sum af alle voksenstadier) og fangster af C. punctatus i lysfælder. Der er et godt sammenfald mellem de simulerede toppe og de observerede flyvetoppe, hvorfor det ser ud til, at de anvendte udviklingstider ikke er langt fra virkeligheden. Der kan dog ikke forventes direkte sammenfald af simulerede forekomster og de observerede data. Dette skyldes, at de observerede data ikke er observationer af populationstætheder, men af flyveaktivitet. Flyveaktiviteten er ikke blot afhængig af populationstætheder, men også af temperatur og vind. Derfor kan der under ugunstige vejrforhold godt findes mange mitter, der blot ikke flyver og derfor ikke fanges i lysfælden.

Højderne af de simulerede toppe viser populationstætheder, hvilket kan anses for et mål for det potentiale for flyvende individer, der findes i tilfælde af ideelt flyvevejr. Værdierne i den simulerede kurve er divideret med 10 for at gøre kurven sammenlignelig med de observerede værdier. Der skal i fortolkningen af disse simuleringer ikke lægges vægt på de præcise værdier af kurven, men blot lægges mærke til toppenes placering, indbyrdes afstand og relative højde i sammenligning med lysfældefangsterne.

Dødelighed og diapause bestemmer toppenes højde

Toppenes højde er stærkt afhængig af dødeligheden i systemet, og deres relative højde er stærkt afhængig af diapauseprocenterne i løbet af sommeren. Dette betyder, at hvis diapauseprocenterne bliver lavere end de her benyttede, bliver forekomsten af mitter betydeligt større i sidste halvdel af sommeren (Fig. 3.11).

Fig. 3.10 (7 Kb)

Fig. 3.10
Simuleret kurve over det daglige antal af voksne mitter sammenlignet med fangst af C. punctatus (sum af alle fysiologiske stadier) i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Simulation of the daily number of adult biting midges and the catch of C. punctatus (all gonotrophic stages) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Fig. 3.11 (6 Kb)

Fig. 3.11
Simulerede kurver over populationsudviklingen hos voksne mitter. (C. punctus). Ved de to simuleringer er benyttet 0% og 50% diapause hos de æg, der lægges frem til 23.6. Derefter benyttes samme diapauseprocent.

Simulated population curves of adult biting midges (C. punctatus). In the two simulations 0% and 50% egg diapause, respectively, is assumed for eggs produced until 23.6. Later, the same % egg diapause is used.
&ngsp;

C. nubeculosus var dominerende art i 1973-74

I 1973-74 var bestanden af mittelarver i Egeløkke Lung meget stærkt domineret af C. nubeculosus; larver af C. odibilis, C. circumscriptus og C. cubitalis var også talrige (Nielsen & Christensen, 1975). Denne faunasammensætning er karakteristisk for vanddækkede, sumpede områder med sparsom vegetation og større strækninger med bare mudderflader; ved organisk forurening af sådanne levesteder bliver C. nubeculosus dominerende med C. odibilis og C. circumscriptus som karakteristiske ledsagearter (Edwards, 1939; Downes, 1950; Kettle & Lawson, 1952; Nielsen & Christensen, 1975; Nielsen et al., 1986). C. cubitalis synes at foretrække ikke-vanddækkede sumpede levesteder med noget tættere vegetationsdække (Kettle & Lawson, 1952). I 1973-74 var Egeløkke Lung netop karakteriseret ved forekomst af store, vanddækkede, vegetationsløse mudderflader og massiv organisk forurening, hvilket tydeligt afspejledes i mittefaunaens sammensætning.

Ændret artssammensætning i 1996

I klækkefældefangsterne 1996 dominerede C. riethi, C. pictipennis, C. duddingstoni, C. cubitalis, C. odibilis og C. punctatus i nævnte rækkefølge (Tabel 3.2). Ligesom C. nubeculosus er C. riethi tilpasset til at gennemføre larveudviklingen på organisk forurenede levesteder, mens C. punctatus i nogen grad tolererer sådanne levevilkår (Brodskaya, 1994). C. odibilis er som nævnt karakteristisk for organisk forurenet mudder, mens C. pictipennis, C. cubitalis og C. punctatus primært er knyttet til ikke vanddækkede, sumpede områder med vegetationsdække (Kettle & Lawson, 1952). C. duddingstoni synes at forekomme lignende steder og er f.eks. sammen med C. punctatus karakterart for områder bevokset med tagrør (Phragmites) (Campbell & Pelham-Clinton, 1960; Kremer, 1965).

Artssammensætningen af mittefaunaen klækket fra mosens sediment er domineret af arter med taxonomisk placering i undergruppen odibilis s. str. (C. odibilis, C. pictipennis, C. maritimus, C. submaritimus, C. duddingstoni), undergruppen pulicaris s.str. (C. punctatus) og undergruppen salinarius s.str. (C. circumscriptus). Det er bemærkelsesværdigt, at arter som C. maritimus og C. submaritimus optræder på denne lokalitet, hvor sidstnævnte endog er en af dominantarterne. Disse arters larver angives ofte at forekomme på saltvandspåvirkede levesteder, f.eks. i brakvandsområder. Det samme gælder for C. circumscriptus. Dette kunne indicere, at tilledning af spildevand fra mejeriet har skabt et opformeringsmiljø, der på en eller anden måde minder om f.eks. strandenge og derfor favoriserer salttolerante arter.

Tilgroning af mosen giver anden artsfordeling

Til trods for de metodiske forskelle mellem de to undersøgelser i Egeløkke Lung viser en sammenligning af larvematerialet fra 1973-74 og klækkefældefangsterne fra 1996, at mosen gennem alle årene har været udklækningssted for en mittefauna, der rummer flere arter som i det mindste er tolerante over for organisk forurening. I løbet af de godt 20 år, der er forløbet siden den første undersøgelse, er arter med larver knyttet til vegetationsløse mudderflader gået markant tilbage i antal (først og fremmest C. nubeculosus), mens arter, der foretrækker levesteder med tættere vegetationsdække (især C. punctatus) er gået frem. Dette afspejler tydeligt den tilgroning (især med tagrør), der i årenes løb er sket i Egeløkke Lung og viser, at mittefaunaen har ændret sig i takt med plantesuccessionen og mange ynglesteders gradvise udtørring. Den markante tilbagegang af C. nubeculosus, der oftest yngler i mudder beriget med kreaturgødning o.lign., kan muligvis også afspejle, at tilledningen af urenset spildevand - først og fremmest mejerispildevand – er ophørt, dvs. en direkte effekt af ændret forureningstilstand.

Mosens mittefauna for 25 år siden

l 1973-74 blev mittefaunaen på kvæg på græsningsarealerne ved Egeløkke Lung undersøgt (Nielsen & Christensen, 1975). l maj blev kvæget angrebet af C. punctatus, C. vexans og C. obsoletus og i juni af C. nubeculosus, C. obsoletus, C. vexans, C. punctatus, C. stigma, C. chiopterus og C. subfascipennis. Fra begyndelsen af juni og sommeren igennem var C. nubeculosus klart dominerende art på kvæg; sidst på sommeren og først på efteråret aftog aktiviteten af denne art, mens C. punctatus blev dominerende. Op gennem 1970'erne var C. nubeculosus stadig områdets dominantart, hvilket understreger, at mosen i denne periode har været et ideelt udklækningsområde for arten (se 4.1.1).

Den aktuelle minefauna

Den aktuelle fauna af voksne mitter omkring Egeløkke Lung er artsrig, idet 28 arter er påvist i lysfældefangsterne, men kun nogle få arter er dominerende, nemlig C. punctatus, C. duddingstoni og C. obsoletus (Tabel 3.1). Den meget kraftige dominans af C. punctatus i fældefangsten (>61%) understreger de miIjømæssige ændringer, der i årenes løb er sket i mosen og deres effekt på udbuddet af udklækningssteder for mittearter (se 4.1.1). De tre arter, der i meget stort antal (>13.800 individer) er blevet tiltrukket af – og indfanget i – fælden, vil også udgøre hovedparten af den mittefauna, der for tiden vil opsøge græssende kreaturer i området for at suge blod. C. punctatus og C. obsoletus er tidligere påvist som dominerende blodsugende mittearter på kvæg i Danmark (Nielsen, 1971; Nielsen et al., 1987), men også C. duddingstoni angriber kvæg på danske græsningsarealer (Jespersen, 1981). Mittearter som C. chiopterus, C. scoticus og C. nubeculosus, der i vekslende antal er registreret i lysfælden (Tabel 3.1) er ligeledes kendt for at angribe græssende kvæg i Danmark (Nielsen, 1971; Nielsen & Christensen, 1975; Nielsen et al., 1987). Det samme gælder arterne C. riethi, C stigma og C. pulicaris (Nielsen, 1971), der i undersøgelsen kun er påvist i klækkefælderne. At arterne ikke er registreret i lysfælden kan sikkert tilskrives, at afstanden mellem udklækningsstedet (mosen) og sidstnævnte fælde har været for stor i relation til de nævnte arters spredningsevne. Formodentlig vil disse arter dog uden problemer kunne angribe kreaturer på de græsningsarealer, der grænser op til mosen.

4.2.1 Larvetæthed, larvevækst og flyveaktivitet

Larvefordeling og årstidsmæssige vandringer

Den betydelige spredning i antallet af mittelarver på og mellem stationerne viser, at larvetætheden i Egeløkke Lung – som forventet – varierer rumligt. Larvernes fordelingsmønster påvirkes af mange faktorer, f.eks. af den rumlige variation i substratets fysiske struktur, vandindholdet og plantedækkets tæthed, men også af mittearternes specifikke substratpræferens. Utvivlsomt migrerer de meget mobile mittelarver også i årets løb og skifter opholdssted, f.eks. som funktion af svingninger i iltspænding og/eller temperaturændringer i sedimentet. Sådanne årstidsmæssige vandringer bestemt af miljøændringer er bl.a. observeret hos larver af C. variipennis i spildevandsbelastede damme i USA (Barnard & Jones, 1980).

Trods den rumlige variation i larvefordelingen gør det store antal prøver udtaget af sedimentet per prøvetagning det muligt at foretage en tilfredsstillende estimering af den gennemsnitlige larvetæthed i mosen på forskellige tidspunkter af året. Der er god overensstemmelse mellem de registrerede maksima i larvetæthed i sæsonens løb (Fig. 3.3 og 3.4), sæsonvariationen i larvevæksten (Fig. 3.5) og forekomst af aktivitetstoppe i mitternes flyvekurver (Fig. 3.6). Tidligt på sæsonen, hvor der påvises høj larvetæthed med påfølgende fald, efterfølges dette af en aktivitetstop af flyvende mitter. Efter et stykke tids forløb aftager flyveaktiviteten, hvorpå der registreres en stigning i larvetætheden. På lignende vis alternerer de følgende toppe i flyveaktiviteten med maksima i larvetæthed. Denne vekselvirkning afspejler larvevækst, forpupning, klækning af voksne mitter, hunnernes reproduktionscyklus, æglægning og klækning af nye larvegenerationer.

Vindhastighed på 2-4 m/sek hæmmer flyvning

De meget stabile vejrforhold i størstedelen af mitternes flyveperiode bidrager til, at de reelle aktivitetsmaksima fremtræder så markant. Der kan påvises en perfekt sammenhæng mellem mitternes flyveaktivitet og vindpåvirkningen (Fig. 3.1, 3.2 og 3.6). Således vil flyveaktiviteten i stigende grad blive reduceret ved vindhastigheder fra 2 m/sek. til 4 m/sek. Ved højere vindhastigheder ophører flyveaktiviteten fuldstændigt. Efter perioder med kraftig vind vil der optræde massive aktivitetstoppe, når vinden atter løjer af.

Dominantarterne omfatter dels arter, der har flere generationer fordelt over hele aktivitetsperioden fra primo maj til ultimo november (C. punctatus og C. obsoletus, Fig. 3.7.-3.9, App. 18-20), dels arter, der optræder koncentreret i den midterste – og varmeste – del af sommeren. Det gælder C. duddingstoni, antagelig med et par generationer i juli-august (App. 12-14) og C. submaritimus med en enkelt generation i juli måned (App. 15-17). C. pictipennis har formodentlig et par generationer i juni - primo august.

Temperaturdata fra lokaliteten indarbejdes

Vi forventer, at simuleringsmodellen (jævnfør 3.6) – med visse forbedringer – vil være i stand til at forudsige, hvornår der er potentiale for betydelige flyvninger af mitter. Først og fremmest skal der benyttes temperaturdata fra selve lokaliteten. Sådanne temperaturmålinger kan give en vurdering af populationens studiesammensætning på et givet tidspunkt. Disse temperaturmålinger skal kombineres med den viden, der kan hentes i Meteorologisk Instituts syvdøgnsprognose for vejret. Herved kan der gives et estimat af forekomsten af flyvende hunner ca. en uge frem i tiden.

Enheden for de simulerede værdier i fig. 3.10 er voksne mitter per m², (divideret med 10 for at bringe dem i samme størrelsesorden som lysfældefangsterne). Værdierne giver et estimat af, hvor mange voksne mitter, der klækker per m² mose. Dette kan benyttes til at vurdere, hvor stor en del af den aktuelle population, der registreres i lysfælden i forhold til dennes placering. Antallet af flyvende mitter aftager med afstanden fra udklækningsstedet. I den aktuelle undersøgelse, hvor lysfælden er placeret ca. 45 meter fra mosen, registreres således ca. 5% af de voksne individer. Det betyder, at kreaturer på græsningsarealer lige omkring mosen udsættes for en væsentlig højere mittebelastning, idet de befinder sig tættere på udklækningsområdet. Derfor vil det i evt. fremtidige undersøgelser være relevant at foretage lysfældefangster i forskellige afstande fra mosen.

Øget viden om udviklingstider ønskelig

Af forbedringer, der vil øge modellens pålidelighed, er naturligvis præcise oplysninger (inputparametre) om udviklingstider for de vigtigste af områdets arter, der forekommer i mosen. Hvis modellen skal blive i stand til at give en vurdering af forekomsttoppenes relative højde, er det helt nødvendigt at skaffe viden om sammenhængen mellem lys, temperatur og diapauseprocenter. Hvis modellen bliver i stand til at estimere, hvor stor en del af æggene fra en generation, der går i diapause, kan den med ca. I måneds varsel beregne, hvor stor den kommende aktivitetstop bliver i forhold til den foreliggende. Det vil også være muligt at fremsætte en kvalificeret forhåndsvurdering efter første generation – om der vil blive tale om et »mitteår« eller ej. Dette skyldes, at det er afgørende om 0 eller 50% af æggene fra første flyvning går i diapause. Går ingen af æggene i diapause, bliver 2. flyvning ca. dobbelt så stor, som hvis 50% går i diapause, hvilket naturligvis også har betydning for de efterfølgende flyvningers størrelse (Fig. 3. 11).
 

Mange mittearter, men få er dominerende

Mittefaunaen i og omkring Egeløkke Lung er meget artsrig, men med få dominantarter. I begyndelsen af 1970'erne var Culicoides nubeculosus hovedansvarlig for mittebelastningen på græssende kvæg i området; i den aktuelle undersøgelse var C. punctatus, C. duddingstoni og C. obsoletus klart dominerende i lysfældefangsterne og må forventes at udgøre hovedparten af den mittefauna, der angriber kvæg på de tilstødende græsningsarealer. Disse arter er såvel i Danmark som i udlandet kendt for at angribe kvæg og er i udenlandsk litteratur beskrevet som et betydeligt irritationsmoment.

Miljøændring og artsskifte

Siden den tidligere undersøgelse i Egeløkke Lung er der således sket et artsskifte, der tilskrives ændrede ynglebetingelser i mosen. Den tidligere dominerende mitteart (Culicoides nubeculosus), der primært yngler i eutrofierede, vegetationsløse mudderflader, er gået markant tilbage, mens arter, der foretrækker substrat med tættere vegetationsdække er gået frem. Mosen er imidlertid stadig udklækningssted for forureningstolerante arter. En større rumlig variation i mosens miIjøforhold, f.eks. i den fysiske karakter af sedimenter og vegetationsdækkets udvikling, er givet en væsentlig baggrund for områdets artsrige mittefauna. I takt med den fremadskridende succession i Egeløkke Lung, må nye ændringer i mittefaunaens sammensætning forventes i de næste årtier.

Høj larvetæthed og lang flyveperiode

Tætheden af mittelarver i mosens sediment er idag væsentlig højere end i begyndelsen af 1970'erne og koncentrationen af voksne mitter i området er den højeste, der hidtil er registreret i Danmark. Mitternes aktivitetsperiode strækker sig over ca. 5 måneder; ind imellem perioder med lavere mitteaktivitet optræder et antal aktivitetsmaksima, der afspejler dominantarternes årstidsbestemte rytme. Diapause i æg- og/eller larvestadiet bidrager til komplicerede klækningsmønstre hos flere af arterne. Vindhastigheden er afgørende for den aktuelle flyveaktivitet, mens lufttemperatur og relativ luftfugtighed spiller en mere begrænset rolle.

Mitteaktiviteten er ikke aftaget

Det må konstateres, at mitteaktiviteten i området ikke er taget af siden 1970'erne. Nogle af de dominerende mittearter klækkes tidligt på sæsonen, nogle senere, mens visse arter har flere generationer i sommerens løb. Dette betyder, at kvæg på tilstødende græsningsarealer kan udsættes for mitteangreb i hele udbindingsperioden – specielt når dominantarters aktivitetsmaksima falder sammen med vejrforhold, der begunstiger flyveaktivitet og dermed blodsugning.
 

Akey, D. H., Luedke, A. J. & Osburn, B. I. (1989): Development of hypersensitivity in cattle to the biting midge (Diptera: Ceratopogonidae). – Misc. Publ. Entomol. Soc. Amer. 71: 22-28.

Axelsen, J. A., Ruggle, P., Holst, N. & Toft, S. (1997): Modelling natural control of cereal aphids III. Linyphid spiders and coccinellids. Proceedings from EU-workshop. Acta Jutlandica (In press).

Baker, K. P. (1973): Sweet itch in horses. – Vet. Rec. 93: 617.

Baker, K. P. (1974): Observations on allergic reactions to arthropod parasites. – Ir. Vet. J. 28: 65-70.

Baker, K. P. & Quinn, P. J. (1978): A report on clinical aspects and histopathology of sweet itch. – Equine Vet. J. 10: 243-248.

Barnard, D. R. & Jones, R. H. (1980): Culicoides variipennis: Seasonal abundance, overwintering, and voltinism in Northeastern Colorado. Enviromental Entomology 9: 709-712.

Birley, M. H. & Boorman, J. P. T. (1982): Estimating the survival and biting rates of haematophagous insects, with particular reference to the Culicoides obsoletus group (Diptera, Ceratopogonidae) in Southern England. – J. Anim. Ecol. 51: 135-148.

Braverman, Y. & Galun, R. (1973a): The medical and veterinary importance of the genus Culicoides (Diptera, Ceratopogonidae). – Refuah Veterin. 30: 62-68.

Braverman, Y. & Galun, R. (1973b): The occurrence of Culicoides in Israel with reference to the incidence of blue tongue. – Refuah Veterin 30: 121-127.

Braverman, Y. & Linley, J. R. (1988): Parity and voltinism of several Culicoides spp. (Diptera: Ceratopogonidae) in Israel, as determined by two trapping methods. – J. Med. Entomology 25: 121-126.

Brodskaya, N. K. (1994): An influence of economical activity on the fauna of biting midges of the genus Culicoides (Diptera: Ceratopogonidae) in the vicinity of St. Petersburg. – Parasitologija 28: 452-457 (på russisk).

Campbell, J. A. & Pelham-Clinton, E. C. (1960): A taxonomic review of the British species of »Culicoides« Latreille (Diptera, Ceratopogonidae). – Proc. R. Soc. Edinburgh 67(3): 181-302.

Downes, J. A. (1950): Habits and life cycle of Culicoides nubeculosus (Mg.). – Nature 166: 510.

Edwards, F. W. (1939): Nematocera, i: Oldroyd, H. & Smart, J. (eds.): British blood-sucking flies. – British Museum (Nat. Hist.), London: 1-156.

Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen (1997): Kort notat om: Vandkemi samt mængde og beskaffenhed af slam i Egeløkke Lungs midterste og østlige bassin – Odense. 6pp.

Gutierrez, A. P. (1996): Applied population ecology. A supply-demand approach. John Wiley & Sons, Ltd., New York. 300 pp.

Hesselholt, M. & Agger, N. (1977): Sommereksem hos hest. – Dansk vet. Tidsskrift 60: 715-720.

Holst, N., Axelsen, J. A., Olesen, J. E. & Ruggle, P. (1997): Object oriented implementation of the metabolic pool model. Ecological Modelling (In press).

Isaev, V. A. (1975): Photoperiodic induction of the diapause of the egg phase in the bloodsucking midge Culicoides pulicaris putictatus Mg. (Diptera, Ceratopogonidae). – Parasitologija 9: 501-506 (på russisk).

Isaev, V. A. (1979): Ecological and morphological principles of Diptera systematics (Insecta). Contribution to a symposium (13.-15. september, 1978, Voronetzh). Zoological Institute of the Academy of Science of the USSR, Leningrad, 1-121 (på russisk).

James, M. T. & Harwood, R. F. (1969): Herms's medical entomology - Macmillan, London. 484pp.

Jespersen, J. Brøchner (1981): Økologiske studier over insektfaunaen på sortbrogede (SDM) kvier, med særligt henblik på indkredsning af potentielle vektorer for sommermastitis (smitsom yverbetændelse). Specialerapport, Zoologisk Institut, Aarhus Universitet. 70pp.

Jones, R. H. (1959): Culicoides breeding in human sewage sites of dwellings in Texas. – Mosquito News 19: 164-167.

Kettle, D. S. (1984): Medical and veterinary entomology – Croom Helm, London – Sydney. 658pp.

Kettie, D. S. & Lawson, J. W. H. (1952): The early stages of British biting midges Culicoides Latr. (Diptera, Ceratopogonidae) and allied genera. – Bull. ent. Res. 43: 421-467.

Kremer, M. (1965): Contribution à l'étude du genre Culicoides Latreille particulièrement en France – Faculté de Médecine de Strasbourg. Année 1961, No. 39: 1-299.

Mullens, B. A. (1989): A quantitative survey of Culicoides variipennis (Diptera: Ceratopogonidae) in dairy wastewater ponds in Southern California. – J. Med. Entomology 26: 559-565.

Mullens, B. A. & Rodriquez, J. L. (1988): Colonization and response of Culicoides variipennis (Diptera: Ceratopogonidae) to pollution levels in experimental dairy wastewater ponds. – J. Med. Entomology 25: 441-451.

Nielsen, B. Overgaard (1963): The biting midges of Lyngby Åmose (Culicoides: Ceratopogonidae). – Natura Jutlandica 10: 1-46.

Nielsen, B. Overgaard (1964): Mitter og mitteplagen i Lyngby Åmose. - Naturens Verden, september 1964: 257-265.

Nielsen, B. Overgaard (1971): Some observations on biting midges (Diptera: Ceratopogonidae) attacking grazing cattle in Demnark. – Ent. Scand. 2: 94-98.

Nielsen, B. Overgaard (1978): Udledning af husholdningsspildevand i ferskvand og masseudvikling af mitter (Dipt., Ceratopogonidae, Culicoides). – Norw. J. Ent. 25: 81.

Nielsen, B. Overgaard & Christensen, O. (1975): A mass attack by the biting midge Culicoides nubeculosus (Mg.)(Diptera, Ceratopogonidae) on grazing cattle in Denmark. A new aspect of sewage discharge. – Nord. vet.-Med. 27: 365-372.

Nielsen, B. Overgaard & Nielsen, S. Achim (1978): Forureningen har lagt grunden til fremtidens mitteplage. – Forskningen og Samfundet 4: 8-9.

Nielsen, B. Overgaard & Nielsen, S. Achim (1981): Saprobity of running waters and distribution of Culicoides larvae. – Israel J. Ent. 15: 113.

Nielsen, B. Overgaard, Nielsen, S. Achim & Jespersen, J. (1987): The fly fauna of heifers and the transmission of summer mastitis in Denmark. – I: Thomas, G., Over, H. J., Vecht, U. & Nansen, P. (eds.): Summer Mastitis. – Current Topics in Veterinary Medicine and Animal Science 45: 116-120.

Nielsen, B. Overgaard, Nielsen, L. Brunberg & Elmegaard, N. (1996): Pesticider og agerjordens fauna af tovingede insekter. – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 16: 1-51.

Nielsen, S. Achim & Nielsen, B. Overgaard (1979): Mitter. – Kaskelot 38: 18-23.

Nielsen, S. Achim, Siewertz-Pouisen, K. E. & Nielsen, B. Overgaard, 1980: A time-sorting insect light trap. – Emtomologiske Meddelelser 48: 29-32.

Nielsen, S. Achim (1982): Systematiske og økologiske undersøgelser over mitter (Diptera: Ceratopogonidae: Culicoides Latr.) med særligt henblik på vektorproblematikken – Ph. D. Thesis, Aarhus Universitet.

Nielsen, S. Achim, Nielsen, B. Overgaard & Jespersen, J. (1986): Effekt af vandløbskvalitet på hyppigheden af kvægmyg- og mittelarver (SimuIiidae & Ceratopogonidae). – Flora og Fauna 92: 69-74.

Rambøll & Fyns Amt, Miljø- og Arealafdelingen (1996): Forureningsundersøgelse. Egeløkke Lung og Bøstrup Gl. Mejeri, Tranekær Kommune, Langeland. 24pp + Bilag 1-6.

Riek, R. F. (1954): Studies on allergic dermatitis (Queensland itch) of the horse: The aethiology of the disease. – Aust. J. Agric. Res. 5: 109-129.

Riek, R. F. (1955): Studies on allergic dermatitis (Queensland itch) of the horse: The origin and significance of histamine in the blood and its distribution in the tissues. – Aust. J. Agric. Res. 6: 161-170.

Rowley, W. A. (1967): Observations on larval habitats and the winter bionomics of some common species of Culicoides (Diptera: Ceratopogonidae) in the Central Columbia Basin. – Mosquito News 27: 499505.

Schmidtmann, E. T., Jones, C. J. and Gollands, B. (1980): Comparative host-seeking activity of Culicoides (Diptera: Ceratopogonidae) attracted to pastured livestock in Central New York State, USA. – J. Med. Entomology 17: 221-231.

Schmidtmann, E. T., Mullens, B. A, Schwager, S. J. & Spear, S. (1983): Distribution, abundance and a probability model for larval Culicoides variipennis (Diptera: Ceratopogonidae) on dairy farms in New York State. – Enviromnental Entomology 12: 768-773.

Standfast, H. A. & Dyce, A. L. (1968): Attacks on cattle by mosquitoes and biting midges. – Austr. Vet. J. 44: 585-586.

Svendsen, U. Gerner & Nielsen, B. Overgaard (1985): Mitter og mitteplage. - Ugeskrift for Læger 147: 1830-1833.

Svendsen, U. Gerner & Nielsen, B. Overgaard (1992): Mitter og mitteplage. -Lægemagasinet 6: 22-26.

Wall, R. & Shearer, D. (1997): Veterinary Entomology – Chapmann & Hall, London. 439pp.

Walker, A. R. (1977): Adult lifespan and reproductive status of Culicoides species (Diptera: Ceratopogonidae) in Kenya, with reference to virus transmission. - Bull. ent. Res. 67: 205-215.

Wittmann, E. (1997): Climate change and the transmission of arbovirus by Culicoides biting midges. – Antenna 21: 134-135.
 

Appeindiks 1

Inputparametre.

Parameters used in the simulation model.

Der er ikke foretaget temperaturmålinger på lokaliteten igennem hele sæsonen 1996, hvorfor alternative temperaturmålinger har måttet benyttes. De mest egnede tilgængelige data var målinger af temperaturen i 1 m dybde i Arreskov Sø på Fyn (Data stillet til rådighed af Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Sø- og Fjordøkologi). Disse data bestod af målinger ca. hver 14. dag, hvorfor der blev foretaget lineær interpolation for at få daglige estimater af temperaturen.

Illustration: Appendiks 2 (6 Kb)

Appendiks 2
Daglig maksimum lufttemperatur (°C), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Daily maximum air temperature (°C), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Illustration: Appendiks 3 (5 Kb)

Appendiks 3
Daglig minimum lufttemperatur (°C), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Daily minimum air temperature (°C), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Illustration: Appendiks 4 (6 Kb)

Appendiks 4
Daglig maksimum relativ luftfugtighed (%), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Daily maximum relative air humidity (%), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Illustration: Appendiks 5 (8 Kb)

Appendiks 5
Daglig minimum relativ luftfugtighed (%), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Daily minimum relative air humidity (%), Rudkøbing, Langeland, 1996.

Illustration: Appendiks 6 (4 Kb)

Appendiks 6
Gennemsnitlige antal voksne C. punctatus indsamlet i klækkefælder, Egeløkke Lung, 1996.

Average number of adult C. punctatus recorded in emergence traps, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 7 (4 Kb)

Appendiks 7
Gennemsnitlige antal voksne C. duddingstoni indsamlet i klækkefælder, Egeløkke Lung, 1996.

Average number of adult C. duddingstoni recorded in emergence traps, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 8 (4 Kb)

Appendiks 8
Gennemsnitlige antal voksne C. riethi indsamlet i klækkefælder, Egeløkke Lung, 1996.

Average number of adult C. riethi recorded in emergence traps, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 9 (4 Kb)

Appendiks 9
Gennemsnitlige antal voksne C. pictipennis indsamlet i klækkefælder, Egeløkke Lung, 1996.

Average number of adult C. pictipennis recorded in emergence traps, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 10 (4 Kb)

Appendiks 10
Gennemsnitlige antal voksne C. cubitalis indsamlet i klækkefælder, Egeløkke Lung, 1996.

Average number of adult C. cubitalis recorded in emergence traps, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 11 (5 Kb)

Appendiks 11
Gennemsnitlige antal voksne C. odibilis indsamlet i klækkefælder, Egeløkke Lung, 1996.

Average number of adult C. odibilis recorded in emergence traps, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 12 (4 Kb)

Appendiks 12
Daglig fangst af C. duddingstoni (blodsugningsaktive) i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. duddingstoni (nulliparous/parous empty) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 13 (4 Kb)

Appendiks 13
Daglig fangst af C. duddingstoni (gravide) indsamlet i Lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. duddingstoni (gravid) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 14 (5 Kb)

Appendiks 14
Daglig fangst af C. duddingstoni indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. duddingstoni in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 15 (6 Kb)

Appendiks 15
Daglig fangst af C. submaritimus (blodsugningsaktive) i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. submaritimus (nulliparous/parous empty) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996,

Illustration: Appendiks 15 (4 Kb)

Appendiks 16
Daglig fangst af C. submaritimus (gravide) indsamlet i Lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. submaritimus (gravid) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 17 (4 Kb)

Appendiks 17
Daglig fangst af C. submaritimus indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. submaritimus XX in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 18 (4 Kb)

Appendiks 18
(blodsugningsaktive) i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. obsoletus (nulliparous/parous empty) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 19 (4 Kb)

Appendiks 19
Daglig fangst af C. obsoletus (gravide) indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. obsoletus YY (gravid) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 20 (4 Kb)

Appendiks 20
Daglig fangst af C. obsoletus indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. duddingstoni in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 21 (5 Kb)

Appendiks 21
Daglig fangst af C. pictipennis (blodsugningsaktive) i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. pictipennis (nulliparous/parous empty) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 22 (4 Kb)

Appendiks 22
Daglig fangst af C. pictipennis (gravide) indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. pictipennis (gravid) in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.

Illustration: Appendiks 23 (4 Kb)

Appendiks 23
Daglig fangst af C. pictipennis indsamlet i lysfælde, Egeløkke Lung, 1996.

Daily catch of C. pictipennis in a light trap, Egeløkke Lung, 1996.