[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Forurening og formering af mitter i Egeløkke Lung

1. Indledning

1.1 Baggrund for projektet
1.2 Formål med projektet

 

1.1 Baggrund for projektet

Mitteplagen ved Egeløkke Lung – et debatemne

Gennem årtier har forureningen af mosen Egeløkke Lung, Langeland og den deraf følgende mitteplage givet anledning til megen debat. Sammenhængen mellem den massive spildevandsudledning i mosen, den omfattende sedimentaflejring i recipienten, opformeringen af mitter og de voldsomme mitteangreb på områdets græssende kreaturer blev dokumenteret i begyndelsen af 1970'erne (Nielsen & Christensen, 1975). Derimod er angrebenes eventuelle indvirkning på kreaturernes trivsel og de mulige driftsøkonomiske konsekvenser aldrig blevet belyst under danske forhold. Den heftige debat om forureningen af Egeløkke Lung, mitteproblemet og dets mulige konsekvenser blussede op i 1996 og aktualiserede undersøgelser af mitteproblemets nuværende omfang i området.

Mitter er blodsugende småmyg

Mitterne er 1-2 mm lange småmyg, der tilhører myggefamilien Ceratopogonidae (slægt: Culicoides) (Fig. 1.1). Hos de fleste mittearter er hunnerne obligate blodsugere, idet ægmodningen kræver et proteintilskud i form af et blodmåltid fra et varmblodet hvirveldyr. Mitternes blodsugning på mennesker og husdyr medfører en række problemer og har verden over tiltrukket sig forskeres og praktikeres opmærksomhed. Blodsugende insekters bid indebærer en potentiel risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og selve biddet kan være et betydeligt irritationsmoment. I Europa spiller mitter næppe nogen rolle i spredning af sygdomme eller snyltere til mennesker; derimod overfører de rundt om i verden alvorlige virussygdomme (f.eks. Blue Tongue Virus), encellede blodparasitiske organismer og snyltende rundorme til husdyr (Kettle, 1984; Wall & Shearer, 1997). Blue Tongue Virus findes for tiden ikke i Europa, men har tidligere optrådt i bl.a. Spanien og Portugal (Wittmann, 1997).

Mittebid har irritativ effekt

Hos mennesker ledsages selve mittebiddet af en akut smertefornemmelse og lokale hudreaktioner (James & Harwood, 1969), men kan også fremkalde kraftige allergiske reaktioner, der kræver lægebehandling; sådanne tilfælde er også registreret i Danmark (Svendsen & Nielsen, 1985, 1992). Ved masseforekomst af mitter kan blodsugningsaktiviteten være en sand plage for mennesker, som det f.eks. har været tilfældet i Lyngby Åmose nord for København (Nielsen, 1963, 1964).

Hos husdyr kan mittebid ligeledes fremkalde allergiske reaktioner – et fænomen, der især er udtalt hos heste (Riek, 1954, 1955; Baker, 1973, 1974; Baker & Quinn, 1978). I Danmark er der registreret flere tilfælde af hypersensitivitet (allergisk dermatitis, »sommereksem«) hos islandske heste som reaktion på mittebid (Hesselholt & Agger, 1977).

Kraftige mitteangreb er en plage for kvæget

I udlandet – såvel som i Danmark – kan mitter i stort tal angribe kreaturer på græs og have stor irritativ effekt (Standfast & Dyce, 1968; Braverman & Galun, 1973a; Nielsen & Christensen, 1975; Schmidtmann et al., 1980; Nielsen et al., 1987). Under kraftige mitteangreb vil kvæget bruge megen tid og energi på afværgeforanstaltninger. Græsningsperioden udnyttes i så fald ikke optimalt, hvilket igen kan betyde nedsat kødproduktion og mælkeydelse og dermed driftsøkonomiske tab for landmanden. Yderligere kan mittebid inducere hypersensitivitet hos kvæg, hvilket bl.a. viser sig ved lokale hudforandringer og forhøjet hudtemperatur (Akey et al., 1989).

Figur 1.1. A. Mitte (Culicoides nubeculosus). B. Munddele af Culicoides-hun, fra venstre: maxil, mandibel, spytklinge. C. Vinger af Culicoides, fra venstre: C. odibilis, C. obsoletus og C. punctatus. D. Larve af C. nubeculosus (efter Nielsen og Christensen, 1975). (14 Kb)

Fig. 1.1
A. Mitte (Culicoides nubeculosus). B. Munddele af Culicoides-hun, fra venstre: maxil, mandibel, spytklinge. C. Vinger af Culicoides, fra venstre: C. odibilis, C. obsoletus og C. punctatus. D. Larve af C. nubeculosus (efter Nielsen og Christensen, 1975).

A. Biting midge, Culicoides nubeculosus. B. Mouth parts of Culicoidesfemale, from the left: maxilla, miandible, hypopharynx. C. Wings of Culicoides, from the left: C. odibilis, C. obsoletus and C. punctatus. D. Larva of C. nubeculosus.

Mittelarver findes på fugtige levesteder

De forskellige mittearters larver (Fig. 1.1) er som regel knyttet til ganske bestemte levesteder, f.eks. fugtig jord, tørvemos, gødning, henrådnende plantedele samt mudderaflejringer ved bredden af søer og vandløb (Nielsen & Nielsen, 1979). I udlandet yngler visse økonomisk vigtige mittearter i stort antal i småvandløb og damme, der er recipienter for spildevand, f.eks. fra mejeribrug; det gælder bl.a. for den mitteart, der i udlandet er hovedansvarlig for spredning af Blue Tongue Virus (Jones, 1959; Rowley, 1967; Braverman & Galun, 1973b; Schmidtmann et al., 1983; Mullens, 1989; Mullens & Rodriguez, 1988; Brodskaya, 1994). Danske undersøgelser har ligeledes vist, at kraftig organisk forurening af lavvandede recipienter, f.eks. moseområder med ringe afløbsmuligheder eller visse vandløb kan skabe ideelle opformeringsmuligheder for nogle mittearter, der især angriber husdyr på græs (Nielsen & Christensen, 1975; Nielsen, 1978; Nielsen & Nielsen, 1978, 1981; Nielsen et al., 1986). Denne problemstilling er aktuel i Egeløkke Lung.

1.2 Formål med projektet

Formål: At belyse mitteproblemets aktuelle omfang

Nærværende projekt har til formål at belyse det aktuelle omfang af mitteproblemet i Egeløkke Lung (Fig. 1.2) og at registrere eventuelle ændringer i mittefaunaens sammensætning og bestandsstørrelse sammenlignet med forholdene på lokaliteten for 20-25 år siden. Eventuelle ændringer i faunaen analyseres og vurderes i relation til mosens miIjøtilstand før og nu. Analyserne kan samtidig tjene til at belyse, om ændringer i et mittesamfunds artssammensætning er en brugbar bioindikator for forureningstilstanden af lavvandede recipienter. Grundlaget for disse analyser er kvantitative bestemmelser af tætheden af mittelarver i mosens sediment og af voksne mitter klækket fra substratet. Udviklingen af mittelarver i sedimentet, klækningen af voksne mitter samt mitternes flyveaktivitet og formeringscyklus følges sæsonen igennem; samtidig registreres temperaturen i sediment og luft, relativ luftfugtighed og andre meteorologiske forhold. Disse undersøgelser kan belyse mittearternes aktivitetsperioder og -maksima, antallet af årlige generationer og effekten af temperatur og andre miIjøparametre på mitternes aktivitetsmønster. De indsamlede data søges integreret i en prognosemodel med henblik på forudsigelse af den vigtigste mittearts angrebstidspunkter og dermed af risikoperioder, hvor kreaturer på græs er særligt udsat for mitteangreb. Planlagte fortsatte undersøgelser i området skal tjene til at afprøve prognosemodellens pålidelighed, kortlægge mitteangreb og -belastning på kreaturer, analysere den eventuelle direkte og indirekte effekt af mitternes blodsugning på kreaturerne samt afprøve midler til reduktion af mitteplage.

Figur 1.2. Egeløkke Lung og Hans Madsens mose (efter Rambøll og Fyns Amt, 1996). (22 Kb)

Fig. 1.2.
Egeløkke Lung og Hans Madsens mose (efter Rambøll og Fyns Amt, 1996).

The marsh Egeløkke Lung and Hans Madsens marsh.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]