Punktkilder 1997
10 Belastning på farvandsområder
Farvandsområder
I dette afsnit opgøres belastningen til ferske- og marine vandområder med
næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres indenfor havområderne vist i figur
10.1.
Opgørelserne fremgår af bilag 5.1-5.3, der indeholder belastningen fra den enkelte
punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt, dvs. såvel direkte som via oplandet,
til farvandsområdet direkte og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder.

Figur 10.1
De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning.
Fordeling mellem punktkilder
Fordelingen af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (BI5) på de forskellige punktkilder er vist i figur 2.1 i sammenfatningen
forrest i rapporten. I figuren er vist, dels hvordan den samlede udledning fordeler sig,
og dels hvordan udledningen til henholdsvis saltvand og ferskvand fordeler sig på de
enkelte kilder. Figur 2.1 er lavet på grundlag af opgørelserne i bilag 5.1-5.3 således,
at den totale udledning i hvert af tilfældene er fastsat til 100%.
Det fremgår af figur 2.1 at udledningen fra renseanlæggene fortsat er den største kilde
for såvidt angår kvælstof og fosfor, mens udledningen af organisk stof er størst fra
industrien, når man betragter den direkte udledning til havet og udledningerne samlet.
Figuren viser endvidere, at der er tale om væsentlige bidrag fra punktkilderne
regnvandsbetingede udløb, spredt bebyggelse og dambrug til den samlede
punktkildebelastning af de ferske vande.
Samlet udledning til havet via vandløbene
I bilag 5.4 er vist opgørelse over den samlede udledning af kvælstof, BI5 og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks
Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser, 1998).
På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløbene til havet, samt
opgørelserne over punktkildeudledningerne, kan figur 10.2 og figur 10.3 opstilles.
Figurerne viser, for det enkelte farvandsområde og for hele landet, belastningen med
henholdsvis kvælstof og fosfor fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet,
punktkildeudledningen til oplandet og det diffuse bidrag.

Figur 10.2
Belastningen af farvandsområderne med kvælstof fordelt på det diffuse bidrag,
punktkildeudledningen til farvandets opland samt den direkte punktkildeudledning.
Det diffuse bidrag
Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande
beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene (bilag
5.4) og punktkildebidraget til ferskvand (bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke
kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer, hvorfor
resultatet angiver minimum for den diffuse udledning fra grundvand og dyrkede områder.
Figur 10.2 viser, at belastningen af farvandsområderne med kvælstof domineres af det
diffuse bidrag, med undtagelse af farvandsområde Øresund.
For fosfors vedkommende viser figur 10.3, at belastningen af farvandsområderne er
nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og punktkildeudledningen, dog med
farvandsområder Øresund og det sydlige bælthav som en undtagelse.

Figur 10.3
Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse bidrag,
punktkildeudledningen til farvandets opland samt den direkte punktkildeudledning.