[Forside] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Økologisk Råderum - en sammenfatning-afrapportering af Miljø- og Energiministeriets arbejdeØkologisk Råderum- en sammenfatning Project Summery: Enviromental Space 1 Bæredygtig udvikling og økologisk råderum 2 Økologisk råderum for areal og fødevareproduktion 3 Skov og økologisk råderum 4 Økologisk råderum for ikke-fornybare ressourcer 5 Sammenfatning Litteratur Økologisk Råderum
|
![]() | "Det økologiske råderum for areal og fødevarer - metode og
definitionsprojekt", udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser. Til støtte for
DMUs vurdering af det fremtidige areal til fødevareproduktion har Forskningscentret
for Skov & Landskab udarbejdet en undersøgelse af "Arealanvendelsen i Danmark
1995-2025". Denne undersøgelse er udgivet som en særskilt rapport af FSL. |
![]() | "Skov og økologisk råderum", udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i
samarbejde med Forskningscenter for Skov & Landskab |
![]() | "Økologisk råderum for ikke fornybare ressourcer - Metodeudvikling", udarbejdet af COWI Consult for Miljøstyrelsen. |
Denne rapport sammenfatter Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk
råderum ved at sammenfatte og vurdere problemstillinger fra de tre rapporter.
 
Brundtlandrapporten
Bæredygtig udvikling blev sat på den internationale dagsorden, da Brundtlandkommissionen i 1987 udgav rapporten "Vor Fælles Fremtid"- også kaldet Brundtlandrapporten. Rapporten fastslog, at miljøproblemerne i stigende grad er globale og grænseoverskridende. De kræver derfor internationale løsninger og bredt samarbejde mellem alle aktører. Rapporten satte også fokus på sammenhængen mellem miljø- og udviklingsproblemer. Miljøproblemerne skyldes således ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre - særlig i de industrialiserede lande - og fattigdom og manglende udvikling - særlig i udviklingslandene.
Bæredygtig udvikling
Brundtlandrapporten definerer bæredygtig udvikling på følgende måde:
"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser - ikke absolutte grænser men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisation pålægger miljøressourcerne, og begrænsninger som hænger sammen med biosfærens evne til at absorbere virkningerne af menneskenes handlinger." (1)
Og videre:
"I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov." (2)
UNCED
Brundtlandkommissionens arbejde blev i 1992 fulgt op af FNs Konference om Miljø og Udvikling i Rio (UNCED - også kaldet Rio-konferencen). På Rio-konferencen vedtog man bl.a. Rio-deklarationen og Agenda 21, der opregner principperne og programmet for en bæredygtig udvikling. Agenda 21 er fortsat udgangspunktet for arbejdet med at konkretisere og implementere en bæredygtig udvikling.
UNGASS
I 1997 afholdtes "Rio+5" (UNGASS) - en særlig FN-generalforsamling. Formålet var at evaluere arbejdet med at implementere Agenda 21. På UNGASS konkluderede man, at den globale miljøtilstand generelt set var blevet forværret siden Riokonferencen. Behovet for integration af sociale, økonomiske og miljømæssige målsætninger blev fremhævet som et område, hvor man burde styrke arbejdet med implementeringen af Agenda 21.
Der er fortsat bred enighed om følgende hovedprincipper:
![]() | Bæredygtig udvikling er det overordnede mål for udviklingen. |
![]() | Bæredygtig udvikling indeholder en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension. |
![]() | Bæredygtig udvikling kræver ikke alene en statslig indsats, men en indsats på alle
niveauer - fra det globale niveau til det lokale niveau, - fra græsrodsniveau til
forbruger- og virksomhedsniveau. |
![]() | Bæredygtig udvikling fordrer internationalt samarbejde. |
Konkretisering af Bæredygtig udvikling
Siden Rio-konferencen har udfordringen på nationalt og internationalt plan været at konkretisere de overordnede principper for en bæredygtig udvikling inden for de forskellige sektorer og organisationer. En særlig problematik er spørgsmålet om, hvordan man udnytter ressourcerne på en bæredygtig måde.
I 1970erne var ressource- og forureningsproblematikken hovedtemaer i den miljøpolitiske debat i de industrialiserede lande. Romklubbens undersøgelser af, om befolkningstilvæksten og forureningsproblemerne ville resultere i en knaphed på eller udtømning af ressourcerne, satte for alvor gang i debatten. Romklubbens undersøgelser nåede et bredt publikum med udgivelserne: "Grænser for vækst" fra 1972 (3) og "Hvilke Grænser for Vækst" fra 1974 (4). Forfatterne har - 20 år efter udgivelsen af "Grænser for vækst" - opdateret deres undersøgelser i "Hinsides grænser for vækst" fra 1992. Her konkluderer de, at resultaterne fra 1972 stadig er gyldige:
"På tyve år er visse muligheder for bæredygtighed blevet indsnævret, mens der har åbnet sig andre.....Menneskets brug af mange vigtige ressourcer og frembringelse af mange slags forureningsstoffer har allerede overskredet fysisk bæredygtige niveauer. Uden betydelig reduktion i råstof- og energiforbruget vil der i de kommende årtier ske en ukontrollabel nedgang i fødevareproduktion, energiforbrug og industriproduktion pr. individ." (5)
Bæredygtig vækst
Brundtlandkommissionen talte heroverfor om bæredygtig vækst og behovet for fortsat global vækst (6). Brundtlandrapporten fastslår, at skal en global vækst dels fungere som dynamo for økonomisk vækst i udviklingslandene dels skal baseres på teknologisk fornyelse. Den økonomiske vækst bliver på denne måde delvist koblet fra et stigende ressourceforbrug.
Der har været megen debat om Brundtlandkommissionens anbefalinger vedrørende bæredygtig vækst. Der er bl.a. udviklet en række begreber, der på hver deres måde fokuserer på en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og grænser for væksten. Økologisk råderum er et af disse begreber. I det følgende beskrives enkelte af de øvrige begreber.
Bæreevne
Begrebet carrying capacity (bæreevne) er lånt fra biologien. Her bruger man det til at beskrive, hvor mange individer af en given art, der kan trives på et bestemt areal, uden at ressourcebasen forringes, og dermed føre til en nedgang i populationen. Hvis der kommer for mange af en given art dyr eller planter, overskrides bæreevnen. Dermed ændres den aktuelle balance i økosystemet, og de fysiske karakteristika og / eller bestandene af dyr og planter bliver påvirket.
Anvender man begrebet bæreevne i forhold til det menneskelige ressourceforbrug, sætter det fokus på, at der er grænser for, hvor stor belastning de naturlige økosystemer kan understøtte. Det være sig i form af befolkningsantal og forbrugsniveau pr. indbygger. Belastningen inkluderer både ressourceanvendelsen af fornybare og ikke-fornybare ressourcer og forurening.
Ifølge "Værn om jorden - en strategi for en bæredygtig livsstil" (7), som er udgivet i samarbejde mellem IUCN, UNEP og WWF, kan man ved hjælp af teknologi udvide et givet systems bæreevne. Det resulterer som regel i, at miljøet påvirkes f.eks. ved en reduktion i biodiversitet eller lignende. Bæreevnen vil variere fra sted til sted bl.a afhængig af de geografiske og klimatiske forhold. Trykket afhænger desuden af befolkningens størrelse og vækst, forbrugsmønstre, behov mv. I en OECD undersøgelse af begrebet bæreevne siges det:
"The human "population explosion" of the last two centuries, and the concurrent growth in industrial output, has not led to consensus regarding human pressure on the earths carrying capacity: the earth is an undefined habitat and its capacity to support human numbers at a global level is unknown."
Og videre:
"A key lesson .......appears to be that precise knowledge of carrying capacity is less important than the perceived need for action and the ability to agree on goals that can demonstrate progress in the right direction. As scientific understanding and technical possibilities advance, these political agreements on carrying capacity will be contiually redefined." (8)
Begrebet bæreevne bruges altså til at udtrykke, at der er grænser for, hvor stor belastning de naturlige økosystemer kan understøtte. Men som OECD peger på, er det vanskeligt at definere disse grænser nærmere - særligt på globalt plan (9). På trods af den manglende præcision af begrebet bæreevne, er det vigtigt at opnå enighed om miljømæssige målsætninger, der kan justeres, efterhånden som den videnskabelig viden bringer nye indsigter om disse grænser.
Økologiske fodspor
Begrebet økologiske fodspor (ecological footprints) er udviklet særlig af William Rees fra University of British Columbia. Økologisk fodspor udtrykker, hvor meget produktivt landareal der skal til at tilfredstille en given befolknings efterspørgsel efter fødevarer, skovprodukter og fossil energi (10). I princippet kan man udregne "fodsporet" for en persons - , et lands - eller en sektors ressourceanvendelse og miljøbelastning.
Rees vurderer, at på globalt plan er det "tilgængelige" areal pr. indbygger faldet fra 5-6 hektar (ha) omkring århundredeskiftet til 1,5 ha. tilgængeligt land i dag. I den samme periode er levestandarden steget i den vestlige verden med et tilsvarende økologisk fodspor på 4 - 5 ha. pr. indbygger. Det vil således "kræve tre jordkloder", hvis alle indbyggere på jorden skulle kunne beslaglægge samme økologiske fodspor som en gennemsnitlig amerikaner (11).
Økologisk Rygsæk
Begrebet økologisk rygsæk er udviklet af Wuppertal Instituttet i Tyskland. Økologisk rygsæk defineres som den totale materialestrøm, der er involveret i fremstillingen af et givent produkt minus produktet selv. Ligeledes indgår de miljøeffekter, der er forbundet med at fremstille og udvinde de materialer, der er brugt ved fremstillingen af produktet. Den økologiske rygsæk fokuserer på de indirekte ("up stream")og skjulte miljøeffekter. Analyser med udgangspunkt i den økologiske rygsæk viser bl.a., at globaliseringen af økonomien medfører, at de indirekte miljøeffekter af et givent produkt i stigende grad vil være spredt over flere lande. Økologisk rygsæk kan også bruges til at vise, i hvilket omfang forbruget i de industrialiserede lande giver anledning til miljøproblemer i udviklingslandene. I Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) undersøgelse af økologisk råderum, giver Hille følgende eksempel på udregning af en økologisk rygsæk:
"Virgin steel has a smaller relative "rucksack"(...), partly because iron ore grades are typically around 50-60%, so less ore is moved pr. ton of metal. Copper, on the other hand, has a very large "rucksack", because the average ore grade today is only 0.7%. Therefore, 140 tons of rock must be blasted to make one ton of copper". (12)
Wuppertal Instituttet har vist i en undersøgelse af den totale materialestrøm i Tyskland, Holland, USA og Japan, at den økologiske rygsæk er 55-75 % større end det "direkte materiale-input" (13).
Ressource-effektivisering
Eco-efficiency og faktor 4 og faktor 10 er beslægtede begreber, idet de alle er rettet mod reduktioner i og effektivisering af ressourceanvendelsen indenfor produktion og forbrug. Særlig OECD, World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), Wuppertal instituttet og flere europæiske lande har i de senere år videreudviklet begreberne med henblik på at operationalisere indsatsen for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Slutdokumentet fra UNGASS i 1997 anbefaler, at faktor 4 - og faktor 10 reduktionermålsætningerne bør undersøges nærmere.
Eco-efficiency
Inden for erhvervskredse betegner eco-efficiency en strategi til at minimere ressourceforbruget og omkostningerne i forbindelse med udvikling af produkter og processer. WBCSD har foreslået følgende definition af eco-efficiency:
"Eco-efficiency is reached by the delivery of competitively priced goods and services that satisfy human needs and bring quality to life, while progressively reducing ecological impact and resourceintensity throughout the life cycle, to a level at least in line with the earths estimated carrying capacity." (14)
Vision for omstilling
Eco-efficiency anvendes også i en bredere betydning - som vision for en gradvis omstilling af produktion og forbrug, hvor den økonomiske udvikling afkobles fra et stigende ressourceforbrug, og hvor service spiller en større rolle i tilfredsstillelsen af behov. OECD har foreslået følgende definition af begrebet eco-efficiency:
"Human pressure on the environment depend both on the volume of consumption and the environmental pressure per unit produced and consumed. Eco-efficiency expresses the efficiency with which ecological resources are used to meet human needs. It can be considered as a ratio of an output divided by in input: the "output" being the value of products and services produced by a firm, a sector or te economy as a whole, and the "input" being the sum of environmental pressure generated by the firm, sector or economy." (15)
Faktor 10 er en generel reduktionsmålsætning fremsat af den såkaldte "Faktor 10-Klub". Faktor 10-Klubben består af en gruppe forskere, erhversfolk m.fl. i tilknytning til Wuppertal Instituttet. Faktor 10-klubben taler i Carnoules Deklarationen (16) for, at det vil være nødvendigt at halvere de globale stofstrømme, hvis der også skal være et økologisk råderum for fremtidige generationer. En halvering af de globale stofstrømme vil betyde, at de industrialiserede lande skal forøge ressourceproduktiviteten med en faktor 10:
"Using current resource productivities as benchmark, the Factor 10 Club has concluded that governments, industries and international and non-governmental organisations should adopt a tenfold increase in energy and resource productivity as a strategic goal for the new millenium in already-industrialized societies, in order to make environmental space available for developing countries while halving the global resource flows. Emerging countries, too will need to strive for development based on higher resource productivity levels in order to compete successfully for the earths ressources and market shares." (17)
Faktor 4
Faktor 4 er ligeledes en generel reduktionsmålsætning, som er fremsat af Faktor 4 Klubben. Faktor 4 klubben har en kortere tidshorisont for reduktionerne af ressourceforbruget, nemlig år 2030. I forhold til Faktor 10- klubben er der forskel i vurderingen af, hvor vidtgående effektiviseringer der anses for mulige og nødvendige.
Henrik Gudmundsen fra Danmarks Miljøundersøgelse har illustreret forbindelsen mellem begreberne bæredygtig udvikling, økologisk råderum og eco-efficiency som vist i Figur 1.
(Figur 1 - 10 Kb)
Figur 1. Indplacering af faktor 4/10 i forhold til andre koncepter for bæredygtig udvikling. Kilde: Henrik Gudmundsen, DMU. Figuren er gengivet med tilladelse fra forfatteren.
Figuren udtrykker, at bæredygtig udvikling udfra en overordnet betragtning indeholder en økonomisk, en miljømæssig og en social dimension. Eco-efficiency er i figuren karakteriseret ved teknologi og udbud, hvilket svarer til eco-efficiency på virksomhedsniveau. Økologisk råderum er placeret mellem den miljømæssige og den sociale dimension. Den sociale dimension indgår, idet økologisk råderum forudsætter, at ressourcerne skal fordeles ligeligt mellem jordens befolkning. Faktor 4 og faktor 10 er her placeret mellem eco-efficiency og økologisk råderum.
De ovenstående begreber - inklusiv økologisk råderum som omtales efterfølgende - udspringer alle af spørgsmålet om en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og spørgsmålet om grænser for vækst. Selvom det er vanskeligt at operationalisere begrebet bæreevne, er det et centralt udgangspunkt, at der er grænser for hvor stor belastning fra ressorceanvendelse og miljøeffekter, som de naturlige økosystemer kan understøtte. Både eco-efficiency-begrebet og faktor 4 og faktor 10 strategierne tager udgangspunkt i bæreevnebegrebet.
Bæredygtig udvikling forudsætter endvidere lighed indenfor generationer og mellem generationer. Økologisk råderum, økologisk rygsæk, økologisk fodspor og faktor-strategierne forsøger på forskellig vis at tydeliggøre skævheden særlig mellem landene i Nord og Syd ved de nuværende produktions- og forbrugsmønstre og de dertil knyttede miljøeffekter. Særligt disse begreber sætter fokus på, at de vestlige landes ressourceforbrug i stigende grad med økonomiens globalisering har ressourcemæssige og miljømæssige konsekvenser i andre dele af verden.
Arbejdet hen imod bæredygtig forbrugs- og produktionsmønstre og en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne fordrer derfor, at den globale dimension tænkes ind i den aktuelle ressource udnyttelse. Der er derfor behov for at udvikle begreber, der kan tydeligøre disse sammenhænge. Økologisk råderum er i tråd med de øvrige begreber - som er blevet præsenteret - netop fokuseret på at tydeliggøre de globale og langsigtede aspekter af en bæredygtig anvendelse af ressourcerne.
I forlængelse heraf skal vi nu se nærmere på begrebet økologisk råderum og Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum.
I det følgende anvendes begreberne "miljømæssigt råderum" og "økologisk råderum" på den samme måde, som ophavsmændene angiver, da der er tale om forskellige oversættelser af samme begreb - "environmental space", "environmental utilization space" eller "ecospace".
Særligt i Holland har begrebet økologisk råderum været genstand for politisk interesse bl.a. markeret med rapporten: "Action Plan, Sustainable Netherlands" (18), som er udarbejdet af den hollandske Friends of the Earth afdeling (FoE): Milieu Defensie som oplæg til Rio-konferencen i 1992.
Mod et bæredygtig Europa
"Action Plan Sustainable Netherlands" inspirerede til lignende studier i andre lande. Den vigtigste blandt disse er kampagnen "Mod et bæredygtigt Europa" (19), der blev udført af Wuppertalinstituttet for FoE, Europa.
Miljømæssigt råderum
I kampagnen "Mod et Bæredygtigt Europa" præsenteres de vigtigste elementer af konceptet om det miljømæssige råderum på denne måde:
I beregningen af det miljømæssige råderum i "Mod et bæredygtig Europa" betragtes energi og ikke-fornybare ressourcer som globale ressourcer. Ferskvand betragtes som lokal ressource, og landbrugsjord og tømmer som kontinentale ressourcer (20).
Andre tilgange til økologisk råderum lægger tilsvarende principper til grund (22).
![]() | At det økologiske råderum er begrænset og tilstrækkeligt kvantificerbart til at
fungere som retningsgivende for beslutningstagerne. |
![]() | At der er behov for en ligelig global udvikling, hvor alle lande skal have lige adgang
til ressourcer og lige ansvar for forvaltning af ressourcerne. |
![]() | Produktion og forbrug skal medvirke til at fremme livskvalitet. |
Begrebet økologisk råderum blev introduceret i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995 (22), hvor økologisk råderum blev defineret som:
".. den mængde naturressourcer ( luft, vand, jord, mineraler, energikilder, naturområder, planter og dyr mv.), der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet."
Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995
Begrebet økologisk råderum angiver her et niveau for menneskers påvirkning af natur og miljø i en større global sammenhæng og med et længere tidsperspektiv. Det fremgår af Redegørelsen, at det økologiske råderum kan være udgangspunkt for at bestemme, hvor meget det enkelte menneske og det enkelte land gennemsnitligt kan forbruge og forurene, uden at jordens bæreevne bringes i fare. Samtidig understreger Redegørelsen, at skal udviklingen bringes i overensstemmelse med det økologiske råderum, må alle lande ændre deres forbrugs- og produktionsmønstre men på forskellig måde og i forskelligt omfang. De rigeste industrialiserede lande har her en særlig forpligtelse, da de bruger flest naturressourcer og forurener mest. De mest miljøbevidste industrialiserede lande må derfor gå foran i forhold til at omlægge produktion og forbrug.
Miljø- og Energiministeriet nedsatte i 1996 en arbejdsgruppe, som har arbejdet videre med begrebet for at undersøge, hvordan det kan anvendes. Der er blevet gennemført tre metodeudviklingsprojekter for ressourcerne: Areal og fødevarer, skov samt ikke-fornybare ressourcer. Det drejer sig om følgende projekter:
![]() | "Det økologiske råderum for areal og fødevarer - metode og
definitionsprojekt" udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelse i samarbejde med
Forskningscenter for Skov & Landskab (23). Til støtte for dette
projekt har Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) udarbejdet
"Arealanvendelse i Danmark 1995-2025, som er udgivet som særskilt rapport af FSL. |
![]() | "Skov og økologisk råderum" udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i
samarbejde med Forskningscenter for Skov & Landskab (24). |
![]() | "Økologisk råderum for ikke-fornybare ressourcer - Metodeudvikling" udarbejdet af COWI Consult for Miljøstyrelsen (25). |
De tre metodeudviklingsprojekter har arbejdet udfra følgende forudsætninger.
Afgrænsninger
Begrebet økologisk råderum omfatter ikke overvejelser om udviklingsveje frem mod et mere bæredygtigt samfund. I begrebet indgår det som en beregningsmæssig forudsætning, at ressourcerne deles ligeligt mellem jordens befolkning.
Rapporterne medtager ikke økonomiske og sociale aspekter i analyserne af det økologiske råderum.
Det økologiske råderum giver et øjebliksbillede af en fremtidig situation. Udvikling af ny teknologi og opnåelse af ny viden kan både udvide og indskrænke råderummet. I den forstand vil det økologiske råderum ændre sig over tid.
Fire dimensioner af økologisk råderum
Arbejdsgruppen har foreslået, at økologisk råderum undersøges ud fra fire dimensioner, som omtales i de følgende afsnit:
![]() | en ressourcemæssig dimension, |
![]() | en miljøkvalitet dimension, |
![]() | en tidsmæssig dimension, |
![]() | en geografisk dimension. |
Begreberne "svag og stærk bæredygtig udvikling er i nogen grad inddraget i projekterne. Disse omtales i afsnit 1.4.5.
Når man opgør ressourcemængderne, skelner man mellem fornybare og ikke-fornybare (udtømmelige) ressourcer.
Ikke-fornybare ressourcer
For de ikke-fornybare ressourcer - som f.eks. olie og kobber - er der tale om en endelig mængde ressourcer, som mennesket kan tære på. De ikke-fornybare ressourcer er begrænsede. Men der findes endog store ressourcemængder i forhold til den eksisterende udnyttelse, hvis ressourcer af lav lødighed medregnes. Det betyder, at beholdningen af de ikke-fornybare ressourcer afhænger af dels den teknologi, der er knyttet til at udvinde og anvende ressourcen og dels af hvilke natur- og miljøeffekter, vi er villige til at acceptere.
Fornybare ressourcer
For de fornybare ressourcer - som f.eks. træ og fødevarer - spiller både den aktuelle ressourcemængde og ressourcens gendannelsestid en rolle. Da ressourcen kan gendannes i løbet af en kortere periode, kan det økologiske råderum for en fornybar ressource i princippet sættes til at være den mængde ressourcer, der årligt bliver gendannet under forudsætning af en i øvrigt bæredygtig udnyttelse.
Konkurrence
Opgørelse af råderummet for fornybare ressourcer kan vanskeliggøres af, at fornybare ressourcer ofte befinder sig i en konkurrencesituation i forhold til hinanden. Der råder f.eks. konkurrence mellem anvendelse af arealer til skov, landbrug, byudvikling osv. Derfor kan råderummets størrelse for de fornybare ressourcer afhænge af de beslutninger eller forudsætninger, der lægges til grund for arealanvendelsen.
Niveauer for ressourceopgørelsen
Endvidere er det i opgørelsen af råderummet nødvendigt at tage stilling til niveauet for ressourcebegrebet. Jordarealet, skov og træ er eksempler på forskellige niveauer i en ressourceopgørelse. Jordarealet kan betragtes som den grundlæggende ressource for bl.a. naturskov, produktionsskov, fødevareproduktion og energiproduktion. Skov kan betragtes som f.eks. levested for dyr og planter og som basis for træproduktion. Og endelig kan træ betragtes som en ressource, der kan udnyttes til forskellige formål.
Vedvarende udbytte
I den forbindelse peger Goodland (26) på forskellen mellem miljømæssig bæredygtighed (environmental sustainability) og vedvarende udbytte (sustained yield). Miljømæssig bæredygtighed vedrører det aggregerede niveau af økosystemets kvaliteter. Vedvarende udbytte vedrører udnyttelsen af mindre fraktioner af et økosystem som f.eks. træ eller fisk. Et vedvarende udbytte af en ressource indebærer ikke nødvendigvis en miljømæssig bæredygtighed for økosystemet som sådan.
Det er derfor ikke muligt at fastlægge en enkelt metode til at opgøre ressourcedimensionen af det økologiske råderum. Metoden må overvejes i hvert enkelt tilfælde, og niveauet for analysen må afklares under hensyntagen til, hvilke aspekter af råderummet, man ønsker at belyse.
Miljøkvalitetsdimensionen
Miljøkvaliteten er afgørende for opgørelsen af økologisk råderum, idet fremtidige generationer skal sikres adgang til den samme mængde naturressourcer og samme miljøkvalitet, som vi har adgang til i dag. Den begrænsende faktor for det økologiske råderum for en given ressource kan derfor være det acceptable niveau af miljøkvalitet.
Miljøkvaliteten må specificeres i forhold til globale, regionale og lokale miljøeffekter. Det kan være vanskelig at opgøre miljøkvaliteten for de enkelte ressourcer. Men det er vigtigt, at disse valg tydeliggøres. Et udgangspunkt herfor kan være begrebsudviklingen omkring "meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling", som refereres efterfølgende.
Den tidsmæssige dimension
Arbejdet med økologisk råderum er indebærer, at man anlægger et længere tidsperspektiv for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995 foreslår, at man kan definere nogle pejlemærker for samfundsudviklingen og miljøindsatsen på mellem lang sigt. Pejlemærkerne skal bidrage til, at både den generelle udvikling og indsatsen i de forskellige sektorer sker med de langsigtede mål for øje og i et realistisk tempo. En tidsramme kunne være år 2030 med bindende delmålsætninger for f.eks. år 2010 og 2020.
Den geografiske dimension
En af forudsætningerne i definitionen af økologisk råderum er, at der skal være en ligelig fordeling af adgang til ressourcer og en lige adgang til en vis miljøkvalitet. Både mellem generationerne (inter-generationel lighed) og inden for en generation (intra-generationel lighed).
Lighedsbetragtningen anvendes i analyserne af det økologiske råderum som en beregningsforudsætning. Ressourcemængden sættes i forhold til jordens samlede befolkning i dag og i forhold til forventningerne til befolkningsudviklingen på længere sigt.
Forudsætningen om lige adgang til ressourcer mellem generationer indebærer, at råderummet for ressourcer i princippet skal opgøres globalt. Den øgede betydning af globale miljøproblemer taler ligeledes for, at man baserer råderummet på globale opgørelser. Det vil dog for visse ressource være hensigtsmæssigt at opgøre disse på regionalt eller lokalt plan.
Stærk og svag bæredygtig udvikling
Metodeudviklingsrapporterne bruger i nogen grad begreberne "meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling" som afsæt for at fastlægge niveauet for ressourceudnyttelse og niveauet for miljøkvaliteten.
Fire paradigmer
Inden for den økonomiske teori arbejder man - i følge Gamborg m.fl. (27)- med bl.a. fire paradigmer for bæredygtig udvikling: meget svag - , svag -, stærk - og meget stærk bæredygtig udvikling (28).
Fire kapitaltyper
Opfattelsen af graden af komplementaritet og muligheden for substitution mellem de forskellige kapitaltyper er afgørende for forskellen mellem de fire paradigmer (29) Man skelner mellem de følgende kapitaltyper:
![]() | Menneskeskabt kapital (maskiner, bygninger, infrastruktur mv.), |
![]() | Naturkapital (for eksempel kobber, skove, ren luft, evnen til at omsætte forurening), |
![]() | Humankapital (for eksempel investeringer i uddannelse, sundhed, ernæring), |
![]() | Social kapital (den institutionelle og kulturelle basis for samfundet). |
Meget svag bæredygtig udvikling
Meget svag bæredygtig udvikling er forankret i neoklassisk økonomisk teori, og er det mest teknologioptimistiske af paradigmerne. Her accepterer man, at ressourcerne reduceres, hvis andre typer af kapital øges tilsvarende, og substitutions-elasticiteten mellem menneskeskabte produktionsfaktorer og naturressourcer i produktion og forbrug er tilstrækkelig stor på lang sigt.
Svag bæredygtig udvikling
Fortalerne for svag bæredygtig udvikling lægger vægt på, at svag bæredygtighed kræver, at man opretholder af et vist minimum af naturressourcer, - såkaldte nøglearter og - processer. I forlængelse heraf skal man i miljøpolitikken anvende fysiske indikatorer til at overvåge, om udviklingen er bæredygtig.
Stærk bæredygtig udvikling
For stærk bæredygtig udvikling er kravet, at man holder mængden af naturkapital konstant. Gennem cost-effectiveness analyser vurderer man alternative strategier for fastsatte standarder for natur- og miljøressourcer. En vis substitution mellem ikke-fornybare og fornybare ressourcer er tilladt indenfor en stærk tilgang til bæredygtig udvikling.
Meget stærk bæredygtig udvikling
Ved meget stærk bæredygtig udvikling skal de kommende generationer sikres mindst samme mængde af hver enkelt kapitaltype. Fortalerne for denne tilgang afviser, at teknologien kan løse natur- og miljøproblemerne. Meget stærk bæredygtig udvikling forbindes ofte med den såkaldte "dybdeøkologi" (deep ecology). Udgangspunktet for en bæredygtig udvikling er her, at kommende generationer også indbefatter andre arter end mennesket. Det betyder, at menneskets rolle i naturen skal omdefineres.
Disposition for de tre følgende kapitler
I det ovenstående er gennemgået de forudsætninger og afgrænsninger, som
ministeriets arbejdsgruppe har lagt til grund for igangsættelse af de tre
metodeudviklingsprojekter. I de tre følgende kapitler to, tre og fire vil de tre
projekter om areal og fødevarer, skov og ikke-fornybare ressourcer blive gennemgået hver
for sig. Resultaterne af de enkelte projekter omtales i de pågældende kapitler. I det
sammenfattende kapitel 5 er vægten lagt på projekternes metodiske konklusioner.
 
Rapporten om økologisk råderum for areal og fødevareproduktion er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelse (DMU). Som støtte for DMUs vurderinger af det fremtidige areal til fødevareproduktion har Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) udarbejdet en undersøgelse af Arealanvendelse i Danmark 1995-2025. Denne undersøgelse er udgivet som en særskilt rapport af FSL (1998).
Det påpeges i projektet, at fokus i projektet er drejet hen imod at se den fremtidige udvikling som et valg mellem alternative muligheder for den miljømæssige, økonomiske og sociale udvikling. Det økologiske råderum opfattes som et resultatet af denne afvejning.
Formålet med projektet har været:
![]() | At diskutere økologisk råderum i forhold til at konkretisere bæredygtig udvikling
indenfor arealanvendelse og fødevarer. |
![]() | At belyse om økologisk råderum kan bruges til at fastsætte langsigtede mål og
kortsigtede pejlemærker for den miljømæssige udvikling. |
![]() | At klarlægge muligheder og begrænsninger for at angive størrelsen af det økologiske
råderum for fødevarer, globalt, på enkelte kontinenter og i Danmark. |
![]() | At belyse i hvor høj grad dansk fødevareproduktion og -forbrug er i overensstemmelse med det globale økologiske råderum. |
De landbrugsproduktionssystemer, som behandles i projektet, belyses ikke i forhold til afledte miljøpåvirkninger. Det begrundes med, at miljøpåvirkningerne fra forskellige typer af landbrugsproduktioner varierer stærkt alt efter klimazone, jordtype og landbrugsform mv. Det vil derfor ikke være muligt at sammenknytte dyrkningsform og miljøpåvirkninger til et generelt globalt niveau. Det medfører, at det ikke er muligt at vurdere størrelsen af det økologiske råderum ved hjælp af en generel bestemmelse af miljøkvaliteten.
Projektet belyser udelukkende fødevarer fra landbrugsproduktion. Landbrugsprodukter udgør langt den største del af det globale fødevareudbud. Fisk og andre produkter fra havet udgør mindre end 1 procent af det totale globale fødevareudbud.
Der er belyst følgende til beregningerne af det økologiske råderum for areal og fødevarer:
![]() | Det økologiske råderum for landbrugsareal pr. person i år 2040 globalt, for
Europa og for Danmark med udgangspunkt i de følgende to arealscenarier;   |
![]() | Det hidtidige landbrugsareal og FAOs forventning om arealinddragelse til
landbrug i udviklingslandene bruges som basis for at vurdere ovenfor beskrevne scenarier
af det økologiske råderum for landbrugsarealet.   |
![]() | Den forventede fremtidige landbrugsproduktion for år 2010. Den forventede
fremtidige landbrugsproduktion er belyst ved FAOs vurdering for år 2010 suppleret
med IFPRIs (International Food Policy Research Institute) vurderinger for år 2020.   |
![]() | Det økologiske råderum for den potentielle teknisk mulige landbrugsproduktion
i år 2040. Det økologiske råderum er udregnet med udgangspunkt i to forskellige
landbrugssystemer.   |
![]() | Efterspørgslen efter fødevarer er opgjort i mill. tons kornækvivalenter. Der er opstillet tre forskellige diæter som udgangspunkt for at beregne efterspørgslen. |
Anvendte undersøgelser til belysning af det globale økologiske råderum
Det globale økologiske råderum belyses på baggrund af data fra hovedsageligt tre undersøgelser. Undersøgelserne er udarbejdet af henholdsvis FAO, IFPRI og det hollandske landbrugsinstitut AB-DLO. AB-DLOs undersøgelser er anvendt af bl.a. J. C. Luyten, 1995, som benyttes som kilde i projektet. FAOs og IFPRIs undersøgelser belyser, hvorledes den fremtidige udvikling af fødevareproduktion og -forbrug kan forventes at blive på baggrund af hidtidige erfaringer. Luyten belyser den potentielt teknisk mulige udvikling. Det forudsættes her, at der overalt benyttes bedst mulige teknologi, og at alle har mulighed for samme diæt. Luyten har baseret sin vurdering af de fremtidige udbytter på teoretiske og overordnede vurderinger af jordkvalitet, lysindfald, regnmængder mv. De beregnede udbytter er ikke sammenlignet med de konkrete udbytter lokalt.
Økologisk råderum for landbrugsareal som dyrket i 1993, globalt
Da det økologiske råderum for landbrugsproduktionen er stærkt afhængig af det hertil anvendte areal, er der indledningsvist udarbejdet beregninger af det økologiske råderum for landbrugsareal. Landbrugsarealet er opgjort globalt pr. person i 2040. Der er opstillet to alternative scenarier for inddragelse af areal til landbrug. I det ene scenarie forudsættes det, at der ikke inddrages yderligere areal end det nuværende, svarende til det dyrkede areal i 1993.
Økologisk råderum for det reducerede landbrugsareal, globalt
Det andet scenarie bygger på, at det nuværende areal er reduceret med erosionstruet areal. Til gengæld er arealet udvidet med al mulig dyrkbar areal, der ikke på nuværende tidspunkt er beslaglagt til by, infrastruktur, skov eller beskyttede naturområder. Det hidtidige areal og FAOs forventning om areal inddragelse til landbrug i udviklingslandene er vist for at kunne vurdere de opstillede scenarier.
Den forventede fremtidige landbrugsproduktion
Til belysning af den forventede fremtidige landbrugsproduktion benyttes FAOs vurdering for 2010 suppleret med IFPRIs vurderinger for 2020. Undersøgelserne bygger på en vurdering af det forventede fødevareforbrug og -produktion og er udarbejdet på baggrund af bl.a. forventninger til den økonomiske vækst, befolkningsudvikling, indkomstfordelinger og muligheder for udvikling i landbrugsproduktionen. FAO understreger, at prognosen ikke er udtryk for en ønskværdig udvikling. Derimod er prognosen et skøn over hvordan fødevareproduktion og -forbrug kan forventes at udvikle sig i de næste 20 år.
Økologisk råderum for den potentielle tekniske mulige landbrugsproduktion i 2040, globalt
Størrelsen af det økologiske råderum for fødevarer bestemmes ved at tage udgangspunkt i, hvor stor en global fødevareproduktion, der er teknisk mulig under nogle givne miljømæssige restriktioner. Den maksimale landbrugsproduktion i 2040 vurderes for henholdsvis et intensivt og et økologisk landbrugssystem. Der er således defineret to alternative landbrug, som benævnes henholdsvis HEI (High External Input Agriculture) og LEI (Low External Input Agriculture). HEI-systemet bygger på anvendelse af et stort eksternt input af kunstgødning, pesticider og vand, mens der i LEI-systemet anvendes vand men ikke kunstgødning og pesticider. Fødevareressourcens størrelse bestemmes ved hjælp af skøn over de to systemers teknisk mulige fødevareproduktion.
Det danske landbrugsareal
I vurderingen af det danske økologiske råderum er der inddraget en analyse af den nuværende arealanvendelse og de forventninger, som man kan uddrage af vedtagne politikker for skovrejsning, beskyttelse af vandmiljøet og miljøfølsomme landbrugsarealer mv. Analysen, der er foretaget af Forskningscentret for Skov og Landskab (1998), viser, at landbrugsarealer i omdrift frem til år 2025 kan blive reduceret med op til 15%. En mindre del heraf skyldes byvækst, medens hovedparten skyldes, at landbrugsarealer omlægges til eng eller omdannes til skov. Undersøgelsen viser også, at mellem 30% og 60% af landbrugsarealerne berøres af andre arealanvendelsesinteresser som f.eks. miljøforanstaltninger, naturpleje og grundvandsinteresser. På disse arealer kan landbruget eventuelt blive mødt med forskellige krav om miljøtilpasset drift. Intensiteten af dette interessesammenfald ser ud til at være størst i de mest urbaniserede regioner.
Ikke kun arealets størrelse - også markedsforhold, landbrugsteknologi og støtteordninger er afgørende for fødevareproduktionen
Undersøgelsen belyser kun størrelsen af det areal, der er til rådighed for fødevareproduktionen. Den belyser således ikke, i hvilket omfang ny landbrugsteknologi, udviklingen af ejerformer, udviklingen i markedet for fødevarer, nye miljøreguleringer, støtteordninger og skjult urbanisering mv. vil påvirke landbrugets produktivitet. Men det påpeges, at det for en vurdering af fremtidige fødevareproduktion er nødvendigt ikke kun at se på udviklingen i landbrugsarealet men også tage hensyn til de landbrugsøkonomiske og den landbrugsteknologiske udvikling.
Den globale efterspørgsel af fødevarer
Til vurdering af det globale fødevarebehov er efterspørgslen for fødevarer beregnet i mio. tons. kornækvivalenter. Der er opstillet tre forskellige diæter, som repræsenterer forskellige forbrugsniveauer og præferencer. Diæterne består af henholdsvis en animalsk diæt, en diæt med lidt kød og en vegetabilsk diæt. Diæterne er baseret på fødevareindtaget og ikke på fødevareforbruget. Der er derfor ikke taget højde for det aktuelle spild.
Miljøkvalitet dimension
Landbrugsproduktionens størrelse vil være afhængig af den ønskede miljøkvalitet. Ideelt set burde den ønskede miljøkvalitet derfor opstilles. Derved ville det miljømæssige rum kunne identificeres, som udgangspunkt for at bestemme det ressourcemæssige rum (arealet og fødevaremængde). Sammenhængen mellem miljø og ressourcer er imidlertid ikke så enkel.
For det første afhænger miljøpåvirkningerne af bl.a. dyrkningsform, landmandskab og udbytte. For det andet medfører forskellige vilkår for landbrugsproduktion i forskellige regioner, at det ikke er muligt at sammenknytte miljøpåvirkning og dyrkningsform på et generelt niveau. Dertil kommer, at der ikke er foretaget en afvejning af, hvilke miljøpåvirkninger der kan accepteres globalt.
I projektet er det derfor valgt at vurdere det økologiske råderum globalt ved at opstille scenarier for forskellige produktionstyper og miljøpåvirkninger. Miljøeffekter som nitratudvaskning, effekter af pesticidforbruget (i HEI-systemet), konsekvenser af vandforbrug til kunstvanding og inddragelse af areal til landbrug behandles i undersøgelsen. Der er således kun taget hensyn til de direkte miljøpåvirkninger.
Økologisk råderum for det potentielle landbrugsareal, globalt
I projektet skønnes det økologiske råderum for arealer i omdrift at være omkring 0,16 og 0,31 ha. pr. person i 2040 globalt afhængigt af, hvor meget jord der inddrages. Hvis bæredygtig udvikling opfattes som, at arealet til landbrug ikke skal udvides, er arealet, der kan anvendes i 2040 på 0,16 ha pr. person. Danskerne bruger i øjeblikket et areal til dansk fødevareforbrug svarende til 0,22 ha. pr. person. Det aktuelle areal i omdrift svarer til 0,52 ha pr. person.
Hvis der kun må anvendes 0,16 ha. pr. person, svarer det til, at danskerne til eget forbrug (inkl. import) kun må anvende 30 pct. af det nuværende danske areal i omdrift. Hvis der må bruges 0,31 ha pr. person, svarer det til en udnyttelse på 60 pct. af det nuværende udnyttede danske areal. Der er her tale om areal af gennemsnitlig produktivitet globalt og ikke areal af dansk produktivitet.
Hvis der lægges stor vægt på at beskytte uopdyrkede naturområder og erosionstruede arealer, vil det tilgængelige areal være 0,16 ha pr. person.
Økologisk råderum i forhold til landbrugsareal, opgjort i forhold til Europa
I det europæiske økologiske råderum kan europæerne anvende landbrugsareal svarende til 0,24 ha. pr. person. Danskerne vil her kunne anvende et areal, som svarer til det areal, som anvendes til fødevareforbrug i dag. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle udvidelser af areal til f.eks. skov, biobrændsler, naturområder eller andet.
Økologisk råderum for den potentielle landbrugsproduktion og forbrug globalt
I undersøgelsen er der udarbejdet tal for den potentielle, teknisk mulige landbrugsproduktion opgjort mio. tons kornækvivalenter globalt og europæisk i forhold til et areal svarende til henholdsvis 0,31 ha pr. person og 0,16 ha pr. person. Tilsvarende er der udarbejdet tal for fødevareefterspørgslen i mio. tons kornækvivalenter for tre opstillede diæter.
Undersøgelsen viser, at der i HEI - og LEI-systemet ikke vil kunne produceres fødevarer nok til en animalsk diæt, med mindre det nuværende areal udvides. Den animalske diæt er fastsat til 2749 kalorier pr. person pr. dag. Det reelle forbrug i Danmark var i 1992 ca. 33 % højere.
Projektet konkluderer også, at opfyldelse af det økologiske råderum vil kræve væsentlige produktivitetsstigninger især i udviklingslandene. Hvis man ønsker en mere miljøvenlig produktionsform kræver det, at man reducerer spildet i fødevareforbruget, og at de vestlige lande mindsker deres kødforbrug. Det påpeges, at usikkerhederne i en analyse som denne vurderes at være betydelige.
Overordnede resultater
Det konkluderes endvidere i projektet, at det er vanskeligt kun at fokusere på den miljømæssige udvikling, på ressourcer og fordeling af råderummet ved bestemmelse af det økologiske råderum, da der ofte er modsætninger mellem de miljømæssige og øvrige samfundsmæssige mål.
Ressourcemængden
Undersøgelsen klargører, at ressourcemængden for fornybare ressourcer afhænger af det anvendte areals størrelse, den anvendte dyrkningsmetode, mængden af hjælpestoffer og dermed også af den acceptable miljøpåvirkning.
Økologisk råderum afhængig af afvejning
I en afvejningsproces bestemmes ideelt set miljøkvaliteten og den mængde ressourcer, der kan anvendes, og som er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling. Miljøkvaliteten og mængden af ressourcer udspænder det samfundsmæssigt valgte økologiske råderum. Projektet viser, at der kan defineres mange forskellige råderum afhængigt af forskellige konkrete afvejninger. Hvis det økologiske råderum skal konkretiseres yderligere, kræver det, at man fastlægger at de principper for det økologiske råderum, som ønskes overholdt.
Projektet konkluderer, at det ikke er muligt at konkretisere det økologiske råderum videnskabeligt, fordi opgørelsen af det økologiske råderum er forbundet med overordentlig mange subjektive og politiske valg.
Rapporten påpeger, at de statistiske vilkår for indsamling af data er meget varierende i forskellige lande, og at statistikken er derfor behæftet med betydelige usikkerheder. Usikkerhederne af FAOs opgørelser af de dyrkede arealer er væsentlige. FAO har derfor suppleret med estimater og specialundersøgelser af forskellige temaer.
Ligeledes er Luytens undersøgelse behæftet med meget store usikkerheder. De anvendte forudsætninger har maksimeret produktionen og minimeret efterspørgslen på en sådan måde, at undersøgelsen giver et meget optimistisk billede af de fremtidige muligheder og af den teknologiske udvikling. Som følge heraf er der i projektet anført et regneeksempel, hvor produktiviteten af HEI-systemet svarer til det halve af Luytens forudsatte resultat. Tilsvarende er der for LEI-systemet anført et resultat, som svarer til Ÿ af Luytens.
Sammenfattende kan det konkluderes, at beregningerne af det økologiske råderum for areal og fødevarer er forbundet med betydelige usikkerheder, hvorfor talmaterialet må betragtes som overordnede skøn. Det fremgår desuden af beregningerne i projektet, at resultatet af det økologiske råderum er stærkt afhængig af, hvilken miljøkvalitet der forudsættes.
Anvendelsen af scenarier i rapporten lægger op til, at den fremtidige efterspørgsel efter fødevarer ikke vil kunne tilfredsstilles på en bæredygtig måde indenfor rammerne af LEI-systemet. Den fremtidige fødevareproduktion skal derfor afvejes i forhold til miljøkvaliteten, som i rapporten er illustreret ved LEI-systemet og HEI-systemet.
Begrænsning af det danske forbrug indenfor LEI-systemet
I relation til det nuværende danske forbrug af fødevarer vil en indførsel af LEI-systemet betyde, at vi i Danmark skal begrænse forbruget af fødevarer. Omvendt viser resultaterne, at vi rent faktisk befinder os indenfor HEI-systemet.
Det teknisk mulige råderum
Anvendelse af HEI-systemet bygger på stort input af gødning, pesticider og vand. Det er tvivlsomt, om HEI-systemet vil sikre de fremtidige generationer samme miljøkvalitet og -mængder, som den nuværende. HEI-systemet kan derfor opfattes som det teknisk mulige råderum for areal og fødevareproduktion.
Arealmæssige forudsætninger
Det kan diskuteres, hvorvidt forudsætningerne for arealanvendelse lever op til råderumsdefinitionens krav om samme miljøkvalitet og mængder til de fremtidige generationer. Til beregningerne af arealanvendelse er der anvendt to opgørelsesmetoder, som bygger på;
Den sidstnævnte beregningsmetode forudsætter, at der inddrages arealer, som nu henligger som naturområder mm. Udfra denne forudsætning vil fremtidige generationer derfor ikke have mulighed for samme miljøkvalitet og mængde som den nuværende.
Det er i projektet er blevet belyst, at det er kompliceret at udregne det økologiske råderum. Det skyldes primært, at beregningerne indebærer særdeles mange valg og fravalg, som man ikke kan foretage objektivt. Projektet har bidraget til vise de metodemæssige problemer forbundet med at anvende begrebet det økologiske råderum som indgangsvinkel til problemfeltet miljø og fødevareproduktion i et globalt perspektiv.
Scenarier
Erfaringerne med beregning af det økologiske råderum for areal og fødevarer peger
på, at opstilling af scenarier med fordel kan anvendes som udgangspunkt for at belyse de
fremtidige valgsituationer mellem fødevareproduktion og miljøkvalitet, som en
bæredygtig udvikling vil indbære.
 
Projektrapporten "Skov og Økologisk Råderum" er udarbejdet af Skov og Naturstyrelsen i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab.
Rapporten giver et første bud på begrebet økologisk råderum for skovområdet. Rapporten fokuserer på skovens primære produkt træ og giver en oversigtlig sammenstilling af eksisterende oplysninger om skovressourcer samt produktion og forbrug af træ og træprodukter på globalt og regionalt plan.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i en opfattelse af økologisk råderum som en ramme for hvor stort et forbrug af træ vi kan tillade os, uden at produktionen får uacceptable konsekvenser for miljøet, og under en forudsætning om en ligelig fordeling af forbrugsmulighederne mellem verdens indbyggere.
Ressourcens størrelse / forbrugsmuligheder
Det maksimale forbrug af træ kan enten være bestemt af træressourcens størrelse og tilvækst eller af de negative miljøeffekter, der er knyttet til træproduktionen og forbruget af træ. Mulighederne for forbrug kan ikke bestemmes udfra nogle objektive mål på ressource- eller miljøsiden. Men må blandt andet baseres på en vurdering af, hvad en acceptabel miljøpåvirkning er. Denne afvejning vil også blive foretaget på baggrund af økonomiske og samfundsmæssige hensyn. Man kan derfor ikke udelukkende at betragte ressource- eller miljøsiden, når man fastlægger de maksimale forbrugsmuligheder.
Den globale dimension
Projektet er afgrænset til at behandle træproduktion og til at undersøge de miljømæssige konsekvenser af produktion og forbrug af træ. Den globale dimension bliver kun belyst via ressourcedimensionen. De negative miljøeffekter, som er et resultat af omfattende skovrydninger i udviklingslandene, er ikke behandlet i rapporten. Det skyldes delvist, at disse rydninger er et resultat af en arealkonkurrence med landbrug og således ikke direkte afspejler det globale forbrug af træprodukter. Ligeledes har man valgt at lægge vægten på den regionale dimension på grund af mangel på data vedrørende globale forhold.
Regional problemstilling
Miljødimensionen er i rapporten afgrænset til at behandle regionale
problemstillinger, da 90% af Danmarks forbrug af træ er regionalt baseret. Man kan derfor
i højere grad kan analysere sammenhængen mellem forbrug, ressourcer, areal og miljø på
regionalt plan. Det gælder dog ikke for
De nuværende skov- og træressourcer
Projektet har taget udgangspunkt i de nuværende skov- og træressourcer og den nuværende udnyttelse af skov og træprodukter i Danmark. Men der er gennemført en vurdering af mulige udviklinger i størrelsen og sammensætningen af de nationale skov- og træressourcer og udnyttelsen heraf.
Råderummets størrelse
Verdens skovressource udgør 27 % af landarealet og 0,6 ha pr. indbygger. Det globale
forbrug ligger på 0,6
Ligeledes konkluderes det i rapporten for så vidt angår langsigtede prognoser for skovressourcens størrelse og dermed en beregning af råderummet, at denne i et stort omfang vil være bestemt af en afvejning af en lang række faktorer uden for skoven. Det gælder især i forhold til arealkonkurrence i forhold til landbrug og krav af miljømæssig og social art som f.eks. krav om erosionsdæmpning, fredning mv.
Forbrug og produktion i Europa
På europæiske plan forbruges 0,7
Forbrug og produktion i Danmark
Det danske forbrug af træ og træbaserede produkter svarer til 1,5
Danmark har en skovressource pr. indbygger, som ligger under det europæiske og det globalt gennemsnit. Men et forbrug, der er over dobbelt så stort som det europæiske og det globale gennemsnitlige forbrug af træ og træbaserede produkter. Danmark har en selvforsyningsgrad på 20%. En ligelig global fordeling af forbrug af træ og træbaserede produkter vil i princippet indebære, at Danmark skal reducere sit forbrug af træ med 60%.
Danmarks forbrug af træ er således umiddelbart for stort i forhold til, hvad der ud fra en simpel lighedsbetragtning er til rådighed pr. indbygger i hele verden. Det kan ifølge rapporten diskuteres, om Danmarks forbrug af træ bør nedsættes
Balancen mellem produktion og forbrug
I princippet er der fire måder, hvorpå man kan udligne ubalancen mellem vores produktion og forbrug af træ:
Selvforsyning
En del af Danmarks "overforbrug" kan dækkes ind ved, at skovarealet udvides i overensstemmelse med regeringens skovrejsningsplan. Hvis Danmark skal være selvforsynende med træ, vil det kræve et areal på knap 1,9 mio. ha. skov svarende til ca. 44 % af Danmarks samlede areal.
Det danske råtræforbrugs afledte arealkrav
Endvidere har man i rapporten opgjort det danske råtræforbrugs afledte arealkrav anslået udfra de forbrugte råtræmængder og gennemsnitstal for hugsten pr. arealenhed i de regioner, det danske råtræforbrug stammer fra. Det skovareal, som Danmarks forbrug af træ således svarer til, beregnes til at være 3,3 mio. ha.. Det vil sige 8 gange så stort som det nuværende danske skovareal, som udgør 11 % af det danske landareal. Dette meget høje tal afspejler til dels, at Danmarks råtræforbrug stammer fra skove med en lav produktion pr. arealenhed. En beregning pr. indbygger viser, at råtræforbruget i Danmark lægger beslag på 0,64 hektar skov pr. indbygger. Til sammenligning er Danmarks nuværende skovareal til 0,09 hektar pr indbygger.
Miljøeffekter
Udnyttelsen af den træressource, som vi har til rådighed, kan begrænses af produktionens negative miljøeffekter. I princippet kan man udnytte den årlige tilvækst af træ, hvis man er sikker på, at der ikke er alvorlige miljøproblemer forbundet med produktionen.
For at sikre fremtidige generationer samme muligheder for tilgang til træ skal det tilstræbes, at produktionen ikke påvirker miljøet mere, end de fysiske og biologiske kredsløb selv kan genoprette. Det betyder bl.a., at næringsstofpuljen og dyrkningsgrundlaget i skovene skal opretholdes. Hvis man udvider denne snævre produktionsmæssige betragtning til også at omfatte skovens miljøbeskyttende og naturbevarende funktioner, betyder det desuden bl.a., at biodiversiteten skal bevares, og at grundvandets kvalitet ikke må forringes.
Næringsstofpuljen
Det skal sikres, at næringsstofferne ikke forsvinder ud af skovøkosystemet f.eks. ved udvaskning eller ved fjernelse af biomasse i forbindelse med træhugst. Et sådan tab kan forringe dyrkningsgrundlaget og dermed mindske de produktive muligheder. I dag er der observeret ubalancer i visse skovøkosystemers næringsstofforsyning i Danmark og i Danmarks nabolande. Årsagen er ofte, at lokaliteterne er næringsfattige, og at de tilføres ganske store mængder forsurende svovl- og kvælstofforbindelser fra atmosfæren. Luftforureningen i kombination med et uhensigtsmæssigt træartsvalg og biomasseudnyttelse udgør en risiko for, at produktionen vil mindskes på lang sigt, og at det økologiske råderum for træ dermed vil indskrænkes. På disse lokaliteter kan træproduktionen altså ikke opretholdes over en længere tidshorisont, med mindre man hjælper opretholdelsen af næringsstofressourcen ved erstatningsgødskning, tilbageføring af aske eller formindskelse af tilførslen fra atmosfæren.
Grundvand
Skovdriften har indflydelse på både mængden og kvaliteten af grundvandet. Generelt er nitratudvaskningen til grundvandet under skov mindre end under landbrugsjord. Til gengæld er grundvandsdannelsen under skoven langt mindre end under landbrugsjord.
Skovene spiller en vigtig global rolle ved at fungere som dræn for atmosfærens
Biodiversitet
Der er mange positive miljøeffekter knyttet til skovene i det danske kulturlandskab - bl.a. som levested for en lang række dyr og planter. Dynamikken blandt dyr og planter i skovøkosystemet ændrer sig som reaktion på de valg, der træffes i skovbruget. En lang række dyr og plantearter er knyttet til specielle biotoper. Skovens biodiversitet er derfor afhængig af dyrkningsformen. Den traditionelle højskovsdrift med ensaldrende renbestande i kombination med dræning, som ses i Danmark og vores nabolande, giver kun livsbetingelser for relativt få veltilpassede dyr og planter og må suppleres med andre driftsformer for at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed. En måde at skabe overblik over skovdriftens indflydelse på biodiversiteten er ved at rangordne forskellige skovtilstande og driftsmetoder.
Alternative miljøeffekter
Skovdriftens miljøpåvirkninger er i rapporten sammenlignet med miljøeffekter fra konkurrerende arealanvendelse. Det vises her, at for flere miljøparametre er påvirkninger fra arealanvendelse - her landbrug - større end påvirkningen fra forskellige tiltag i skovdriften.
Udviklingstendenser
Endvidere skitseres der i rapporten forskellige ressourcemæssige- og miljømæssige effekter som følge af forskellige aktuelle udviklingstendenser i det danske skovbrug.
Energi 21 og biomasseaftalen
Som følge af biomasseaftalen fra 1993 skal en større del af energiforsyningen baseres på biomasse, hvor bl.a. elværkerne skal forøge anvendelse af biomasse i form af halm og træflis. Det fremgår af regeringens energihandlingsplan Energi 21, at vedvarende energikilder skal udgøre omkring 35 % af den fremtidige energiforsyning. Træflis vil være en væsentlig del heraf. Opfyldelse af biomasseaftalen og energihandlingsplanen vil betyde, at udnyttelsen af biomassen i de danske skove intensiveres. En mere intensiv udnyttelse af biomassetilvæksten på udsatte lokaliteter vil medføre øget pres på næringsstofressourcen og dermed en større risiko for forsuring og reduktion af dyrkningsgrundlaget, såfremt der ikke kompensationsgødskes eller tilførslen af forsurende stoffer fra atmosfæren mindskes.
Træartsvalg og driftsformer
Man fokuserede tidligere overvejende på produktionsmæssige hensyn i skovbruget, hvor plantagedrift med ensaldrende renbestande har udgjort hovedvægten i dansk skovbrug. Strategien for et bæredygtigt skovbrug samt Skov- og Naturstyrelsens udkast til en ændret træartspolitik for statsskovbruget indebærer, at andelen af løvtræer i statsskovene skal forøges.
Forøget andel af løvtræer
En forøget andel af løvtræer vil medføre større grundvandsdannelse og mindre forsuring af både skovøkosystem og grundvand. Ligeledes vil en større andel af løvtræer medføre forbedring af næringsstofpuljen og dyrkningsgrundlaget. En mere naturnær skovdrift og ændrede dyrkningssystemer, som øget anvendelse af blandingskulturer og selvforyngelse, vil bidrage til, at skovens biodiversitet fremmes. Men samtidig vil tilvækst, kvalitet og produktion måske blive lavere.
Skovrejsning
Danmark har en målsætning om, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af ca. 80-100 år fra ca. 11% til 22%. Det prioriteres, at skov skal dække omkring en fjerdedel af Danmarks areal i år 2100. Skovrejsningen vil have en positiv effekt på de føromtalte miljøparametre, og i særlig grad ved sammenligning med miljøeffekterne ved alternativ arealanvendelse i form af landbrug.
Man har i arbejdet med økologisk råderum for skov valgt at afgrænse problematikken til en opgørelse af det økologiske råderum for ressourcen træ. Opgørelsen af det økologiske råderum for træ er ikke baseret på en given miljøkvalitet men på det aktuelle forbrug i Danmark og produktionen i vores nærområder. Det vurderes dog, at Danmarks og vore nabolandes skovbrug kan siges at være inde i en bæredygtig udvikling. Ideelt set, vurderes det i projektrapporten, burde en beskrivelse af økologisk råderum indeholde en opgørelse af, hvor meget af det forbrugte træ, som stammede fra bæredygtigt skovbrug.
Størrelsen af det økologiske råderum
På baggrund af erfaringerne med arbejdet med økologisk råderum for træ konkluderes det, at det ikke umiddelbart er muligt at bestemme, hvornår det økologiske råderum for træressourcen er udnyttet, eller hvor stort råderummet er.
Det nuværende globale forbrug
Opgørelsen af det økologiske råderum for træ afspejler derfor, hvor meget man i Danmark skal reducere træforbruget for at bringe sig på niveau med det nuværende globale gennemsnitlige forbrug pr. indbygger.
Langsigtede globale skøn over ressourcens størrelse
Langsigtede opgørelser over ressourcens størrelse på globalt plan vanskeliggøres i følge rapporten dels af manglende statistik i forhold til tilvæksten, dels af det forhold at skovressourcens størrelse især på lang sigt vil være en bestemt af en lang række afvejninger især i forhold til alternative arealanvendelser.
Miljøkvalitet
Udnyttelsen af skovressourcen kan være begrænset af produktionens miljømæssige effekter. Det vises i rapporten, hvordan forskellige miljøeffekter er en funktion af produktionsformen, valg af træart, eksterne påvirkninger mv. Dermed bliver miljøkvaliteten som begrænsende faktor for det økologiske råderum også bestemt af en lang række afvejninger og eksterne forhold, der ikke kan danne udgangspunkt for fastlæggelsen af absolutte grænser for forbruget.
Langsigtede udviklingstendenser
Der peges i rapporten på vanskelighederne ved at kvantificere råderummet for træ over en lang tidshorisont. Man har alternativt valgt at fremstille en række langsigtede udviklingsmuligheder for det danske skovbrug med udgangspunkt i de nuværende nationale politiske rammer. Disse tiltag vil resultere i skovrejsning, der øger selvforsyningsgraden med træ. Dog vil presset på træressourcerne øges, hvis anvendelsen af træ / flis i energiforsyningen skal stige. Arbejdet med økologisk råderum har således anskueliggjort en fremtidig arealkonflikt vedrørende produktion og forbrug af træ i Danmark.
Det vurderes i rapporten om arbejdet med beregning af økologisk råderum for træ:
" Begrebet er ikke videnskabeligt, men det er en brugbar ramme for specifikke statistiske oplysninger, som giver et statisk billede af verdens og i dette tilfælde Danmarks forbrug af træ. Som en simpel beregningsøvelse gennem opstilling af udviklingstendenser kan begrebet økologisk råderum have sin berettigelse og bidrage til at skabe overblik over de mange faktorer, der påvirker skovressourcen og udnyttelsen af den." (30)
Skal Danmark begrænse sit træforbrug?
Rapporten lægger op til en diskussion af, om Danmark skal reducere sit forbrug af træ med 60 % med henvisning til en given udlægning af økologisk råderum baseret på det nuværende globale gennemsnit pr. indbygger.
Substitution
Træ er en fornybar ressource, der i høj grad kan substitueres med andre materialer og energikilder. Det vises i rapporten, hvordan der til træproduktion i skoven er knyttet en lang række positive miljøeffekter i forhold til grundvand, biodiversitet osv. Samtidig vises det, hvordan træ repræsenterer en stor nytteværdi i diverse produkttyper fra møbler til energitræ osv.
Ved blot at anskue forbruget af træ isoleret, tager man ikke højde for, at en
nedsættelse af træforbruget kan betyde, at man substituerer anvendelse af træ med andre
materialer, som byggematerialer eller energikilder, som igen kan have andre og mere
alvorlige miljøeffekter, og som eventuelt ikke er fornybare. Det kan således diskuteres,
hvorvidt forbruget af træ bør reduceres i lyset af økologisk råderum -analysen.
 
Delprojektet om økologisk råderum for ikke-fornybare ressourcer er udarbejdet af Cowi Consult og er udgivet af Miljøstyrelsen med titlen "Økologisk råderum for brug af ikke-fornybare ressourcer - Metodeudvikling".
Formålet med projektet har været at afklare, hvordan det økologiske råderum kan beregnes for ikke-fornybare ressourcer og herunder at klarlægge, hvordan det overhovedet er muligt at opgøre de ikke-fornybare ressourcer, ressourcernes størrelsesorden, det geografiske niveau, jordens bæreevne samt miljøpåvirkningerne knyttet til ressourcerne.
Undersøgelsen er gennemført i tre faser.
Første fase
I den første fase er der gennemgået tidligere anvendelser af begrebet økologisk råderum for at afklare hvilke forhold, der er relevante at inddrage ved beregning af råderummet. På den baggrund er der opstillet fire metoder til beregning af ressourceopgørelsen, som ligger til grund for beregningen af det økologiske råderum.
Anden fase
I anden fase undersøger man, hvorledes ressourcerne kan opgøres, og hvordan miljøpåvirkninger og energiforbrug, som er forbundet med ressourceforbruget, kan benyttes til bestemmelse af det økologiske råderum.
Tredje fase
I den tredje fase er de opstillede beregningsmetoder afprøvet for forbruget af råstofferne kobber, olie og kalk. Der er således udregnet 4 forskellige råderum for råstofferne, dog ikke for olie, hvortil der kun er benyttet tre af de fire beregningsmetoder. De tre råstoffer repræsenterer henholdsvis metaller, energiråstoffer og industrielle råstoffer.
De fire beregningsmetoder for bestemmelse af det økologiske råderum er følgende;
Geologisk gendannelse
Tidshorisont for anvendelsen
Miljøets evne til at indoptage og fjerne affaldsstoffer
Generelle reduktionsmål
Den ressourcemæssige andel
Den del af ressourcerne, som hver person og dennes efterkommere i gennemsnit kan råde over, betegnes i projektet som den "ressourcemæssige andel". Ved beregningen af den ressourcemæssige andel tages højde for, at jordens befolkning forøges, og der regnes med, at ressourcerne skal fordeles ligeligt mellem en verdensbefolkning på 9,8 mia. Mennesker (FNs middelprognose (1994) for befolkningstallet i verden i år 2050). I den ressourcemæssige andel indgår også den del, hvert menneske allerede råder over.
Primærstoffer og sekundær stoffer
De mineralske råstoffer betegnes som primærstoffer. Genbrugsmaterialer betegnes som sekundærstoffer. En del af sekundærstofferne er akkumuleret i samfundet i form af ledninger, messingstøbegods, kobbertage osv. De samlede ressourcer opgøres ved at addere ressourcerne af primærstoffer med ressourcerne af sekundærråstoffer. Man tager derved tages højde for forskelle, der aktuelt er mellem, hvor store mængder der er akkumuleret i samfundet i de industrialiserede lande og udviklingslandene. Beregningen tager udgangspunkt i den aktuelle situation. Der ses således bort fra at der i de industrialiserede lande allerede er kastet en del af jordens ressourcer bort.
Den miljømæssige dimension
En vurdering af råderummet på baggrund af en bestemmelse af miljøets bæreevne i forhold til en given miljøeffekt indebærer et overblik over, hvilke andre aktiviteter, der bidrager til samme miljøeffekt. Spørgsmålet bliver, hvor stor en del af miljøeffekten, der skal allokeres til en given aktivitet. I projektet er det valgt at tage udgangspunkt i, at for aktiviteter der udgør en meget stor del af en enkelt miljøeffekt, foretages der en lige allokering. Det vil sige, hvis det vurderes, at en effekt skal halveres, skal alle aktiviteter, der bidrager til denne effekt halveres.
Indikatorer for miljødimensionen
Som følge af kompleksiteten i bestemmelse af forskellige aktiviteters bidrag til forskellige miljøeffekter og allokeringen heraf, er det i projektet valgt at foretage en forsimpling i vurderingen af miljødimensionen. Det er således kun udvalgte miljøpåvirkninger, som anvendes som indikatorer for miljødimensionen på forbruget. Dette skyldes, at det ikke inden for projektets rammer har været muligt at foretage en indgående gennemgang af de miljømæssige forhold i tilknytning til udvinding af råstoffer, hvorfor gennemgangen forholder sig på et meget overordnet plan.
Olie
For olie er en af de kritiske faktorer miljøets evne til at
optage og fjerne affaldsstoffet
Kobber
For kobber er det økologiske råderum beregnet i forhold til, at koncentrationen af kobber i miljøet stabiliseres og derudover på grundlag af et generelt mål om en halvering af råstofudvindingen svarende til 15-20% af det nuværende forbrug af primærkobber.
Kalk
For kalk er det økologiske råderum beregnet i forhold til en halvering af forbruget af primærstoffer. Det har ikke været muligt at beregne det økologiske råderum for tab af kalk til miljøet i Danmark.
Den tidsmæssige dimension
I projektet anvendes befolkningens størrelse som funktion af tiden og som basis for mere ligelig fordeling af ressourcer. Der benyttes scenarier som metode til at fremskrive udviklingen. Det understreges i projektet, at de tilgængelige reservers størrelse afhænger af tiden, idet ny viden samt forbedret teknologi kan reducere eller øge den mængde ressourcer, der opfattes som tilgængelig. Projektet har valgt, at den ressourcemæssige andel for materialer, der kan genanvendes eller substitueres med fornybare ressourcer, skal holde 100 år. Den ressourcemæssige andel for materialer, der ikke kan genanvendes, skal holde 300 år. Beregningerne kan anvendes til at illustrere, i hvilken grad det er de ressourcemæssige eller de miljømæssige aspekter, der vejer tungest på kortere sigt ved bestemmelsen af det økologiske råderum.
For at foretage en præcis beregning af, hvor stor en mængde ressourcer, der kan anvendes, hvis den ressourcemæssige andel skal vare i f.eks. 100 år, kræver det, at der laves et scenarie for udviklingen de næste 100 år. I første omgang forenkles beregningen imidlertid ved blot at dividere den ressourcemæssige andel af primærressourcerne med 100 og dividere denne mængde med 9,8 mia. mennesker. Derved tages der ikke højde for, at der går noget tid før ressourceforbruget falder.
Den geografiske dimension
I projektet betragtes de ikke-fornybare ressourcer globalt bortset fra kalk, som betragtes regionalt. Årsagen til dette er, at kalk næsten ikke handles globalt. Dertil kommer at det tilgængelige datagrundlag ikke er tilstrækkeligt til at foretage kvalificerede vurderinger på globalt plan.
Kobber
Ifølge projektet er de potentielle ressourcer af kobber, og formentlig også andre metaller, store nok til at en verdensbefolkning på 9,8 mia. vil kunne ophobe lige så store mængder pr. indbygger, som vi i dag har ophobet i huse, elnet mm i Danmark. Men beregningerne af det økologiske råderum indikerer, at det vil være nødvendigt at reducere tabene fra samfundet til få procent af de nuværende tab, hvis det på meget lang sigt skal undgås, at der sker en gradvis opbygning af kobber i dele af miljøet i Danmark.
Økologisk råderum (meget stærk bæredygtighed) - geologisk gendannelse
Det økologiske råderum (meget stærk bæredygtighed) for brug af kobber fastsat ud fra den geologiske gendannelse af ressourcerne og svarer til et forbrug på 0,007 kg Cu pr. person pr. år.
Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) - ressourcemæssig andel i 100 år
Den ressourcemæssige andel af kobber kan aktuelt beregnes til ca. 255 kg. pr. person. Heraf råder hver dansker i øjeblikket over 60-190 kg, som er ophobet. Hvis forbruget af primærkobber forsætter på det nuværende niveau, vil den resterende del på 65-195 kg være brugt på 18-56 år. Hvis den ressourcemæssige del skal kunne vare 100 år, skal forbruget af primærressourcer reduceres til 0,7 kg Cu pr. person pr. år. Det økologiske råderum (stærk bæredygtighed) beregnes til denne værdi.
Økologisk råderum for tab af kobber
I Danmark tabes årligt 0,8-1,5 kg kobber pr indb. til omgivelserne eller til deponier. Hvis koncentrationen af kobber i alle dele af miljøet i Danmark skal stabiliseres på det nuværende niveau, skal tabet fra teknosfæren således reduceres til i størrelsesorden ca. 200 tons kobber/år svarende til 0,04 kg Cu pr. person pr. år.
Økologisk råderum for halvering af råstofforbruget (stærk bæredygtighed)
En halvering af den aktuelle produktion af primærkobber betyder, at den globale produktion af kobber skal reduceres til ca. 5 mio. tons/år. Hvis denne mængde fordeles lige på en verdensbefolkning år 2050 svarer det til 0,6 kg Cu pr.person pr.år.
Kalk
De foreløbige beregninger for kalk indikerer, at det økologiske råderum selv på
længere sigt ikke vil være så markant mindre end det nuværende forbrug. For cement
skal forbruget dog vurderes i lyset af mål for reduktion af
Økologisk råderum (meget stærk bæredygtighed) - geologisk gendannelse
Det økologiske råderum (meget stærk bæredygtighed) bestemt på grundlag af gendannelse af kalkressourcerne er med stor sikkerhed anslået til størrelsesorden 30 kg kalk pr. person pr. år.
Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) - ressourcemæssig andel i 300 år
Ved antagelse af at kalkressourcerne skal vare 300 år, kan det økologiske råderum (stærk bæredygtighed) beregnes ud fra groft anslåede ressourcer til >5000 kg kalk pr. person pr. år.
Økologisk råderum for halvering af råstofforbruget
Det er forsøgt at beregne det økologiske råderum (stærk bæredygtighed) ud fra et generelt mål om en halvering af den samlede råstofproduktion. Råderummet er - afhængig af hvorvidt der anvendes en national eller global tilgang - beregnet til henholdsvis 320 og 430 kg kalk pr. person pr. år.
Olie
For olie er den kritiske faktor især miljøets evne til at indoptage og fjerne
affaldsstoffet
Økologisk råderum (meget stærk bæredygtighed) - geologisk gendannelse
Den geologiske gendannelse af olieressourcerne er i størrelsesorden <0,002% af det nuværende danske forbrug. Det svarer til et økologisk råderum på < 0,001Gj olie pr. person pr. år. Da olie helt kan substitueres med fornybare ressourcer, er det i det langsigtede perspektiv mere relevant at se på det økologiske råderum for udnyttelse af disse kilder. Det har ikke været muligt inden for projektets rammer at udarbejde en gennemgående analyse af det økologiske råderum for brug af fornybare kulbrinter og vedvarende energikilder. I projektet er der er dog udarbejdet et første bud på det økologiske råderum herfor.
Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) - ressourcemæssig andel i 100 år
Baseret på ressourcebasis for olie som omfatter opdagede og uopdagede konventionelle og ukonventionelle ressourcer kan det samlede globale forbrug af olie række ca. 180 år, hvis forbruget holdes på det nuværende niveau. Den ressourcemæssige andel kan skønnes til at være 2510 GJ pr. person svarende til 58 tons olie pr. person. Hvis der regnes med, at denne andel skal vare i 100 år, som vurderes at være et realistisk tidsperspektiv for total omlægning til vedvarende energikilder, kan det økologisk råderum (stærk bæredygtighed) skønnes til at være ca. 25 GJ pr. person pr. år eller 0,6 tons pr. person pr. år.
Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) for stabilisering af
Det økologiske råderum for anvendelse af fossile brændsler kan tilnærmelsesvist
bestemmes på grundlag af råderummet for emission af
Hovedkonklusioner
I projektet er der fundet følgende hovedkonklusioner:
![]() | For ikke-fornybare ressourcer er økologisk råderum ikke et veldefineret videnskabeligt
begreb. Det vil sige, at det ikke er muligt at foretage eksakte beregninger af
råderummets størrelse. Det økologiske råderum kan anvendes som værktøj til at
opstille pejlemærker for en bæredygtig udvikling. |
![]() | Råderummet kan beregnes ud fra forskellige tilgange, afhængigt af kravene til
bæredygtighed. Denne rapport afprøver fire forskellige tilgange. |
![]() | Der ikke umiddelbart udsigt til ressourcemangel for de fleste af de undersøgte
råstoffer. For alle råstoffer er de potentielle ressourcer væsentlig større end
reserverne. Men udnyttelsen af ressourcerne skal betragtes i lyset af de miljø- og
energimæssige omkostninger, som er knyttet til udvindingen. |
![]() | For alle ikke fornybare ressourcer vil en global opgørelse være relevant, da materialerne i et vist omfang handles globalt. For byggematerialer, der overvejende udvindes og anvendes regionalt, vurderes det, at en national/regional tilgang vil være mest hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. |
I projektet indgår der ikke et selvstændigt afsnit med vurdering af usikkerheder forbundet med opgørelserne og beregningerne af det økologiske råderum. Men der er undervejs påpeget forskellige usikkerhedsmomenter.
Det fremføres i projektet, at beregningerne af det økologiske råderum er baseret på forenklede forudsætninger i relation til dels ressourcemæssige og dels miljø- og energimæssige aspekter. Beregningerne af det økologiske råderum for industrielle råstoffer vurderes at være baseret på meget simple betragtninger. Generelt vurderes det, at den eksisterende viden om, hvor robuste vore omgivelser er til at assimilere affaldsstoffer fra de menneskelige aktiviteter, er mangelfuld. Derudover påpeges det, at der er behov for modeller som vedrører spredning af metaller til omgivelserne.
I forhold til byggematerialer vurderes det i projektet, at der er et behov for en overordnet opgørelse af de danske råstofressourcer og mere langsigtede vurderinger af ressourcernes anvendelse og de miljømæssige konsekvenser af udvindingen.
Projektets beregninger viser, at det for fastsættelsen af det økologiske råderum er altafgørende med de valgte forudsætninger for ressourceopgørelsen. Det fremgår bl.a., at der er særdeles stor forskel på resultaterne af det økologiske råderum afhængigt af, om der f.eks. vælges at tage udgangspunkt i den geologiske gendannelse af ressourcerne eller f.eks. at ressourcerne skal vare i 100 år. Projektets resultater viser eksempelvis at det økologiske råderum fastsat efter den geologiske gendannelse af kobberressourcerne er på ca. 0,007 kg pr. person pr. år, hvorimod det økologiske råderum, fastsat efter at den ressourcemæssige andel skal række 100 år, er på 0,7 kg pr. person pr. år. Dvs. at der i dette tilfælde er en faktor 100 til forskel på resultatet af det økologiske råderum afhængigt af de valgte forudsætninger. Projektets resultater illustrerer derved forskellige pejlemærker for hvor stor en ressourcemængde, der kan anvendes, afhængigt af hvordan der prioriteres.
Af definitionen af det økologiske råderum fremgår det, at de fremtidige generationer skal have mulighed for adgang til samme mængde og kvalitet af naturressourcer som den nuværende. I projektet er det imidlertid valgt at udregne råderummet for aspekterne hver for sig. Projektet fremfører, at man alternativt kan foretage en samlet vurdering af det økologiske råderum ud fra flere aspekter. Hertil nævnes kobber, hvor de miljømæssige, energimæssige og ressourcemæssige aspekter alle peger mod en reduktion af råstofudvindingen og tabene til omgivelserne. Tilsvarende gælder det for energiråstofferne, hvor såvel de ressourcemæssige og miljømæssige aspekter peger mod en reduktion af forbruget.
I stedet for at basere bestemmelsen af det økologiske råderum på et enkelt aspekt,
kunne man i stedet vælge at foretage en mere overordnet vurdering. Fordelen herved ville
være, at der for forskellige stoffer kunne opstilles forskellige reduktionsmål,
afhængigt af, om de ressourcemæssige og miljømæssige mål pegede i samme retning. I
projektet fremføres det, at det været forsøgt at udarbejde en enkel og eksakt metode
til en sådan bestemmelse. Men det er ikke lykkedes.
&NBSP;
Væsentlige reduktioner
Alle tre projekter viser, at det økologiske råderumsperspektiv peger i retning af, at der er behov for væsentlige reduktioner i ressourceforbruget, hvis fremtidige generationer skal have adgang til samme mængde og kvalitet som de nuværende generationer.
Projektet om areal og fødevarer viser, at der kun kan produceres fødevarer nok til befolkning på 9,8 mia. på en bæredygtig måde hvis der realiseres væsentlige produktivitetsstigninger i udviklingslandene, hvis spildet i fødevareforbruget reduceres, og hvis diætens andel af kød reduceres særligt i de vestlige lande.
Projektet om økologisk råderum for skov peger på, at det danske forbrug af træ ligger væsentligt over det globale gennemsnit. Og at de langsigtede udviklingsmuligheder for træproduktionen og skovrejsning peger i retning af stigende konkurrence i arealanvendelsen.
Projektet om ikke fornybare ressourcer undersøger forskellige forudsætninger for beregning af økologisk råderum og på den baggrund udregner forskellige økologiske råderum. De forskellige økologiske råderum er udregnet på baggrund af, hvor lang tid ressourcerne bør vare, miljøkvalitet mv. Projektet viser også, at det især er de miljømæssige omkostninger, som er forbundet med udvinding og forbrug snarere end beholdningen, der sætter grænserne for det økologiske råderum.
Metodiske erfaringer
De konkrete resultater af de enkelte projekter er beskrevet i de tre foregående kapitler. Der er i den følgende sammenfatning lagt vægt på at sammenfatte de tre projekters metodiske erfaringer med arbejdet med økologisk råderum.
De tre projekter har arbejdet med et relativt set begrænset antal ressourcer og med udgangspunkt i den ressource- og miljømæssige dimension. Undersøgelse af andre udvalgte ressourcer kunne have givet andre resultater. Man har i projekterne i en vis udstrækning valgt forskellige tilgange til økologisk råderum. Ligeledes er der forskel på bredden i rapporternes arbejde i forhold til undersøgelse af enkelte råstoffer eller bredere sektorbetragtninger. Sammenfatningen af projekternes resultater skal ses i lyset heraf.
Når ressourcerne i det følgende omtales i kategorierne fornybare og ikke-fornybare ressourcer henvises der til de specifikke ressourcer nemlig de fornybare ressourcer areal og fødevarer samt træ og de ikke-fornybare ressourcer: kobber, olie og kalk.
Definitionen af økologisk råderum indebærer, at det nuværende ressourceforbrug ikke må være større, end at fremtidige generationer er sikret adgang til samme mængde og kvalitet. Jf. den tidligere omtale af udfoldelsen af økologisk råderum i fire dimensioner, er det centralt i analysen af økologisk råderum at:
![]() | opgøre ressourcens størrelse, - hvor store mængder er der til deling nu og i
fremtiden. |
![]() | sætte denne størrelse i forhold til miljøkvaliteten, idet fremtidige generationer skal have adgang til samme kvalitet som den nuværende. Miljøkvalitet kan henvise til vedligeholdelse af kvaliteten af den enkelte ressource, og til at ressourceanvendelsen ikke må forringe miljøkvaliteten i øvrigt. |
I det nedenstående er der gjort rede for de metodiske problemstillinger i forbindelse med at opgøre ressourcens størrelse og miljøkvalitet, som er rejst i de enkelte projekter.
De fornybare ressourcers størrelse
For de fornybare ressourcers vedkommende - her fødevarer og træ - vil ressourcens størrelse afhænge af det tilgængelige areal i forhold til alternative måder at anvende arealet på. Størrelsen afhænger også af, hvordan man udnytter ressourcen inden for det givne areal. Projekterne om areal og fødevarer og skov peger på, at det fremtidige pres på de fornybare ressourcer vil medføre en stigende konkurrence mellem forskellige arealanvendelser. Dette betyder, at opgørelsen af det økologisk råderum for de fornybare ressourcer afhænger af de forudsætninger, der lægges til grund for den fremtidige prioritering af forskellige konkurrerende arealanvendelser. Denne prioritering afhænger af en lang række faktorer - delvis udenfor sektoren - herunder også økonomiske og sociale hensyn.
Miljøkvalitet for fornybare ressourcer
Angående valg af acceptable miljøpåvirkninger for de fornybare ressourcer har skovrapporten taget udgangspunkt i den regionale skovdrift. Rapporten peger for det første på, at træproduktionen er inde i en bæredygtig udvikling. For det andet at det er vanskeligt at måle den globale tilvækst af træ og vurdere de globale miljømæssige effekter af en udnyttelse af tilvæksten. Det skyldes specielt manglen på data om globale forhold.
I projektet om areal og fødevarer vurderer man, at det på globalt plan ikke er muligt på fornuftig vis at beregne de aggregerede miljøeffekter af fødevareproduktionen. Dette skyldes, at miljøeffekterne af fødevareproduktionen i høj grad afhænger af geografiske variationer i forhold til f.eks. klimatiske forhold, jordbundsforhold, dyrkningsform mv. Projektet peger også på, at mulighederne for at sikre en tilstrækkelig fødevareproduktion afhænger af, i hvor høj grad man kan acceptere dels at inddrage beskyttede naturområder til landbrugsproduktion og dels at tilføre landbrugsproduktionen betydelige hjælpestoffer i form af gødning, vand og pesticider.
Ressourcestørrelse og miljøkvalitet for de ikke-fornybare ressourcer
For de ikke fornybare ressourcer er ressourcens størrelse
(den del af ressourcen, der kan udnyttes) afhængig af, hvilke miljøpåvirkninger, man kan acceptere. De negative miljøpåvirkninger er knyttet til både udvindingen af ressourcerne og til forbruget - som f.eks. klimaeffekten i forbindelse med forbrug af fossile brændsler. For f.eks. kobber er ressourcens størrelse direkte knyttet til et acceptabelt valg af miljøkvalitet. Her stiger mængderne af produceret affald eksponentielt med faldende lødighed.
Forskellige råderum
Størrelsen af det økologiske råderum og valget af et acceptabelt niveau for miljøkvaliteten afhænger således af de forudsætninger, man lægger til grund for opgørelsen. I projektet om areal og fødevarer og for ikke-fornybare ressourcer leder denne konklusion til, at man opgør forskellige råderum for de givne ressourcer:
Scenarier
I projektet om areal og fødevarer er afvejningen mellem ressourcemæssige og miljømæssige parametre tydeliggjort gennem opstilling af forskellige scenarier for landbrugsudviklingen baseret på f.eks. højt og lavt in-put af hjælpestoffer og forudsætninger vedrørende inddragelse af areal til fødevareproduktion.
I projektet om ikke-fornybare ressourcer opgør man forskellige råderum dels ud fra en "meget stærk - " og en "stærk bæredygtighedsbetragtning" dels ud fra miljøets evne til at optage, omsætte eller fjerne de stoffer, der sættes i omløb i forbindelse med råstofudvindingen. Særligt projektet om ikke-fornybare ressourcer viser, hvordan forskellige forudsætninger resulterer i forskellige råderum. F.eks. er der for kobber en faktor 100 til forskel på resultaterne, når beregningerne af økologiske råderum baseres på forudsætninger om en meget stærk bæredygtighedsbetragtning og en forudsætning om, at ressourcerne skal vare i 100 år.
En gennemgående konklusion vedrørende opgørelsen af økologisk råderum på baggrund af ressourcedimensionen og miljøkvalitetsdimensionen er derfor at:
![]() | Størrelsen af det økologiske råderum for fornybare ressourcer afhænger særlig af de forudsætninger, man lægger til grund for opgørelsen vedrørende de fremtidige prioriteringer for arealanvendelse, dyrkningsform og miljøkvalitet. For de ikke-fornybare ressourcer afhænger råderummets størrelse af hvor lang tid, man forudsætter at ressourcerne skal vare, af valget af et acceptabelt niveau for miljøkvalitet. Men også forventningerne til de teknologiske muligheder spiller ind. Det økologiske råderum kan derfor ikke opgøres på en entydig måde, men kan anvendes til at illustrere de ressourcemæssige konsekvenserne af en given afvejning og prioritering angående ressourceanvendelse og miljøkvalitet. Denne afvejning er tydeliggjort i projektet om areal og fødevarer. Her opstilles der forskellige scenarier for fødevareproduktionen. Projektet om ikke-fornybare ressourcer gør det ved udregne forskellige råderum. |
Pejlemærker og usikkerhed
Manglende viden og usikkerhed er et kendt og alment vilkår i forbindelse med etablering af vidensgrundlag for miljøpolitikken. Denne erkendelse har ført til en almen anerkendelse af forsigtighedsprincippet. En vurdering af usikkerheden ved opgørelsen af økologisk råderum er centralt i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt økologisk råderum kan anvendes til at opstille pejlemærker for ressourceanvendelsen på mellemlang og længere sigt. Det er også relevant at overveje spørgsmålet om usikkerhed, fordi økologisk råderum indebærer et meget langsigtet og globalt perspektiv på ressourceanvendelsen.
Pejlemærker
I den forbindelse kan det diskuteres, hvad man egentlig forstår ved pejlemærker. Hvis man opfatter pejlemærker som kvantitative målsætninger for ressourceanvendelsen og miljøkvaliteten med henblik på at fremme en ændret adfærd, forudsætter det en betydelig grad af sikkerhed i beregningerne af økologisk råderum. Alternativt kan pejlemærker opfattes som skønsmæssige indikatorer for nogle langsigtede udviklingstendenser i ressourceanvendelsen. En sådan opfattelse kræver en mindre grad af sikkerhed. Usikkerheden skal med andre ord vurderes i forhold til den måde, man anvender resultaterne på.
Usikkerhed
Alle tre metodeudviklingsprojekter peger på, at visse dele af opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed og områder præget af manglende viden. Det gælder særligt i forhold til de globale størrelser, i forhold til konsekvenserne af menneskets påvirkninger af miljøet (irreversibilitet, synergieffekter og skalaeffekter) og i forhold til den menneskeskabte materialestrøm. Ligeledes vil sammenhængen mellem ressourceforbrug og miljøeffekt i mange tilfælde ikke være direkte og entydig. Det skyldes, bl.a. at flere aktiviteter kan bidrage til samme miljøeffekt, ligesom visse miljøeffekter er betinget af lokale og regionale forhold.
Projektet om ikke-fornybare ressourcer er det eneste af de tre projekter, der ender med at sætte tal på de forskellige økologisk råderum for kobber og olie. Undersøgelserne peger på, at opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed. Rapporten konkluderer, at økologisk råderum kan anvendes som værktøj til at opstille pejlemærker. En vurdering af usikkerhederne peger på, at pejlemærkerne kan anvendes som skønsmæssige indikatorer for ressourceanvendelsen.
Hvis man anlægger et globalt, langsigtet og sektorbaseret perspektiv er opgørelsen af det økologiske råderum præget af endnu større usikkerhed. Det kræver principielt, at man kortlægger miljøkonsekvenserne af samtlige ressourcer inden for sektoren - globalt set og fremskrevet over en lang tidshorisont.
Fra råstof til sektor
I projekterne om areal og fødevarer og skov afstår man fra at beregne et økologisk råderum. Først og fremmest fordi det ikke er muligt at fastlægge ressourcens størrelse på en entydig måde.
Projektet om areal og fødevarer vurderer, at sammenhængen mellem global fødevareproduktion og miljøeffekter ikke meningsfuldt lader sig beregne på grund af de involverede usikkerheder og manglende viden på dette aggregeringsniveau. I projektet om skov peger man på manglende data - særligt for globale forhold.
Arbejdet med økologisk råderum for fornybare ressourcer konkluderer derfor, at det - på den foreliggende baggrund - ikke er hensigtsmæssigt at opstille pejlemærker. Alternativt har man i disse projekter valgt at bruge økologisk råderum som en ramme for at undersøge forskellige langsigtede udviklingstendenser for den konkrete ressourceanvendelse.
På baggrund af erfaringerne i projekterne i forhold til pejlemærker og usikkerhed kan man konkludere følgende:
![]() | De involverede usikkerheder skal vurderes i forhold til anvendelsen af resultaterne. &NBSP; |
![]() | En opgørelse af råderummet for et enkelt råstof - her olie og kobber kan være
udgangspunkt for at opstille pejlemærker for anvendelsen af ressourcerne. &NBSP; |
![]() | En råderumsbetragtning anvendt på en hel sektor på globalt plan - f.eks. for fornybare ressourcer - kan i denne sammenhæng anvendes som ramme for beskrivelse af nogle langsigtede og globale udviklingstendenser. |
Flere råderum i sin helhed
I de tre metodeudviklingsprojekter er de økologiske råderum opgjort enkeltvis for udvalgte ressourcer. Bliver billedet af en bæredygtig ressourceanvendelse mere komplet i takt med, at der beregnes økologisk råderum for flere ressourcer? Kan økologisk råderum tages som udtryk for en bæredygtig udvikling?
Konkurrerende arealanvendelse
Der blev i projekterne for de fornybare ressourcer peget på potentiel konkurrence mellem forskellige typer arealanvendelse. I det enkelte projekt kom konkurrencen mellem forskellige arealanvendelser til udtryk som et spørgsmål om opstilling af arealmæssige forudsætninger for beregning af råderummmets størrelse. I et bredere perspektiv er det nødvendigt at overveje kriterierne for en fremtidig arealanvendelse i retning af en bæredygtig udvikling.
Forbrugsmønstre og substitutionsmuligheder
Skovrapporten peger på, at det kan diskuteres, hvorvidt det er rimeligt at reducere træforbruget i Danmark med 60% for at bringe forbruget på linie med det globale gennemsnitlige forbrug. Isoleret set kunne det betyde substitution af træ med andre forurenende eller ikke-fornybare ressourcer.
En bæredygtig anvendelse af ressourcerne kan bl.a. fremmes ved, at produkter med mange negative miljøeffekter erstattes med produkter med færre negative miljøeffekter. Men væsentlige reduktioner i ressourceanvendelsen / eller af miljøeffekterne i forbindelse med ressourceanvendelsen - i den størrelsesorden som råderumstanken lægger op til - kan ikke udelukkende tilvejebringes ved substitution. Substitution indebærer i princippet, at presset på en ressource overflyttes til en anden.
Aggregeringsniveau
Muligheden for substitution giver anledning til spørgsmålet om, på hvilket aggregeringsniveau råderummet bør beregnes. Hvis man beregner råderum på sektorniveau, begrænser det mulighederne for og relevansen af substitution, (- man kan ikke substituere transport med fødevarer). På den anden side er det vist, at råderumsberegningen for et enkelt stof - som f.eks. kobber eller olie - kan bruges til at opstille pejlemærker for ressourceanvendelsen. Problematikken svarer til det tidligere omtalte forhold mellem vedvarende udbytte og bæredygtig udvikling i kapitel 1. Et vedvarende udbytte af en enkelt ressource fører ikke nødvendigvis til en bæredygtig udvikling for hele sektoren / økosystemet.
Hvad enten man forsøger at definere et råderum for et enkelt stof eller en hel sektor, er det derfor nødvendigt at anlægge et bredere perspektiv, der inddrager de komplekse sammenhænge på øko-system niveau (f.eks. træ i forhold til skov osv.) og på samfundsniveau, hvor den miljømæssige dimension ses i sammenhæng med den økonomiske og sociale dimension. Det gælder i forhold til opgørelsen af råderummet, idet ressourceanvendelsen og miljøeffekterne også vil være betinget af økonomiske og sociale faktorer. Det gælder også i forhold til, at udviklingen også skal være bæredygtig i forhold til den økonomiske og sociale dimension af bæredygtig udvikling.
Det er derfor ikke givet på forhånd, at implementering af et økologisk råderum i sig selv som her baseret på den ressource- og miljømæssige dimension vil bidrage til en bæredygtig udvikling. Det kræver, at analysen af råderummet udvides til at inddrage disse øvrige dimensioner.
Konklusionen - i forhold til komplekse sammenhænge og bæredygtig udvikling - peger på at:
![]() | Det er nødvendigt at inddrage økonomiske og sociale aspekter i opgørelsen af råderummet, og når man skal vurdere, hvorvidt og hvordan reduktioner af ressourceforbruget på baggrund af de beregnede råderum vil bidrage til en bæredygtig udvikling. |
Udgangspunktet for arbejdet med økologisk råderum har været at undersøge, om økologisk råderum kan anvendes til at konkretisere den miljømæssige del af bæredygtig udvikling. Et af spørgsmålene har været, om man ved hjælp af økologisk råderum kan opstille pejlemærker for ressourceanvendelsen, inden for hvilke fremtidige generationer også vil være sikret adgang til den samme ressourcemængde og miljøkvalitet som de nuværende.
De ikke-fornybare ressourcer olie og kobber (men ikke kalk) har vist sig bedre egnede til en råderumsbetragtning end de fornybare ressourcer. De ikke-fornybare ressourcer kan opgøres på en nogenlunde entydig måde, og der er i højere grad en sammenhæng mellem ressourceudnyttelsen og negative miljøeffekter. Der er dog også her betydelige usikkerheder involveret i beregningen af råderummene.
Projektet om ikke-fornybare ressourcer viser også, at man - på baggrund af beregningerne af økologisk råderum for ressourcerne olie og kobber- kan opstille pejlemærker. På baggrund af forskellige parametre er det muligt at opstille forskellige råderum og dermed også forskellige pejlemærker. Pejlemærker kan ikke tages som udtryk for objektive naturmæssige grænser udledt f.eks. af begrebet om bæreevne. Pejlemærkerne kan anvendes som indikatorer for udviklingen i den fremtidige ressourceanvendelse.
For fornybare ressourcer er der en sammenhæng mellem forbrugets og ressourcens størrelse. Derfor kan man principielt set holde sig inden for det økologiske råderum gennem en bæredygtig udnyttelse af ressourcen. Vanskelighederne i forhold til bestemmelse af råderummet for de fornybare ressourcer har været at fastlægge ressourcens størrelse på baggrund af forudsætninger vedrørende arealanvendelsen, udnyttelsesform, miljøkvalitet mv. Disse forudsætninger er bl.a. et resultat af overordnede samfundsøkonomiske beslutninger, som delvis er bestemt af forhold uden for den sektor, man undersøger.
Når perspektivet bliver udvidet fra et enkelt råstof til en hel sektor - i denne sammenhæng af fornybare ressourcer -, er det meget vanskeligt at sætte tal på det økologiske råderum. Her kan økologisk råderum bruges som ramme for beskrivelse af nogle langsigtede udviklingsmuligheder for ressourceanvendelsen, der tydeliggør de valg, som en bæredygtig ressourceudnyttelse vil være betinget af. Projektet om areal og fødevarer viser, at scenarier kan bruges til at belyse disse udviklingsmuligheder.
Analyserne af økologisk råderum tegner et billede af den ressourcemæssige volumen, som vil være tilrådighed i fremtiden under forudsætning af en ligelig global fordeling og som konsekvens af øvrige ressourcemæssige og miljømæssige prioriteringer. Økologisk råderum sætter derved det nuværende ressourceforbrug i relief. Økologisk råderum kan illustrere konsekvenser af nogle valg og i den forstand fremme en stillingtagen til de langsigtede udviklingsmuligheder.
Økologisk råderum er i analyserne afgrænset til at undersøge de ressourcemæssige og miljømæssige dimensioner. Analyserne peger også i retning af, at det ressourcemæssige og miljømæssige perspektiv på økologisk råderum i nogen udstrækning er en for snæver ramme til at belyse udviklingsperspektiverne i retning af en bæredygtig ressourceanvendelse.
Økologisk råderum har som begreb en stor tiltrækningskraft. Begrebet appellerer til en umiddelbar forståelse af, at der er grænser for, hvor meget der kan forbruges og forurenes inden for rammerne af jordens bæreevne. Et voksende befolkningstal og øget velstand vil betyde, at ressourceforbruget og de negative miljøeffekter vil stige. Hensynet til kommende generationers muligheder for forbrug og adgang til en tilstrækkelig miljøkvalitet nødvendiggør, at vi allerede i dag tænker længere frem end blot til den nuværende og den næste generation.
Arbejdet med økologisk råderum viser, at en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne på længere sigt vil indebære betydelige reduktioner af ressourceforbruget. Økologisk råderum tegner et billede af det fremtidige pres på ressourcerne, når man anlægger et langsigtet og globalt perspektiv.
Der er i det foregående peget på forskellige muligheder og begrænsninger ved arbejdet med økologisk råderum. Selve udtrykket økologisk råderum giver en association til et rum, der aftegner sig på baggrund af nogle naturmæssige grænser - jordens bæreevne. Arbejdet med økologisk råderum peger i retning af, at det er vanskeligt at opgøre et økologisk råderum alene på baggrund af ressourcemæssige og miljømæssige parametre. Økologisk råderum giver ikke nogle entydige svar men lægger op til at belyse konsekvenserne af forskellige udviklinger. Scenarier kan være et velegnet udgangspunkt for at tydeliggøre nogle langsigtede udviklingsperspektiver i forbindelse med en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Arbejdet med økologisk råderum har peget på nogle vigtige perspektiver, der peger fremad i forhold til det videre arbejde med en konkretisering af bæredygtig udvikling. Det gælder det langsigtede perspektiv og globale perspektiv. Det gælder fokus på effekter og volumen af materialestrømmene og fokus på en bæredygtig forvaltning af ressourcerne. Arbejdet med økologisk råderum peger også på, at man i arbejdet med konkretisering af bæredygtig udvikling bør se den miljø- og ressourcemæssige udvikling i tæt sammenhæng med den økonomiske og sociale udvikling.
Det er vanskeligt på baggrund af økologisk råderum at opstille nogle entydige målsætninger for ressourceanvendelsen. Internationalt har interessen i de seneste år også bevæget sig i retning af, at man snarere udfra generelle målsætninger som reduktioner i størrelsesorden faktor 4 og faktor 10 forsøger at belyse konkrete muligheder, strategier og barrierer for at reducere ressourceforbruget og miljøbelastning indenfor forskellige sektorer, på virksomhedsniveau, i forhold til adfærdsændringer osv. indenfor det generelle koncept om eco-efficiency.
Arbejdet med økologisk råderum i Miljø- og Energiministeriet har belyst en tilgang
til at vurdere problemstillingen. Resultaterne peger på, at der fortsat er behov for
metode- og strategiudvikling inden for det brede felt af bæredygtig udvikling og
bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
&NBSP;