Økologisk Råderum - en sammenfatning

5 Sammenfatning
5.1 Opgørelse af økologisk råderum 48
5.2 Pejlemærker og usikkerhed 50
5.3 Komplekse sammenhænge og bæredygtig udvikling 51
5.4 Konklusion 53
5.5 Det videre perspektiv 54

Væsentlige reduktioner

Alle tre projekter viser, at det økologiske råderumsperspektiv peger i retning af, at der er behov for væsentlige reduktioner i ressourceforbruget, hvis fremtidige generationer skal have adgang til samme mængde og kvalitet som de nuværende generationer.

Projektet om areal og fødevarer viser, at der kun kan produceres fødevarer nok til befolkning på 9,8 mia. på en bæredygtig måde hvis der realiseres væsentlige produktivitetsstigninger i udviklingslandene, hvis spildet i fødevareforbruget reduceres, og hvis diætens andel af kød reduceres særligt i de vestlige lande.

Projektet om økologisk råderum for skov peger på, at det danske forbrug af træ ligger væsentligt over det globale gennemsnit. Og at de langsigtede udviklingsmuligheder for træproduktionen og skovrejsning peger i retning af stigende konkurrence i arealanvendelsen.

Projektet om ikke fornybare ressourcer undersøger forskellige forudsætninger for beregning af økologisk råderum og på den baggrund udregner forskellige økologiske råderum. De forskellige økologiske råderum er udregnet på baggrund af, hvor lang tid ressourcerne bør vare, miljøkvalitet mv. Projektet viser også, at det især er de miljømæssige omkostninger, som er forbundet med udvinding og forbrug snarere end beholdningen, der sætter grænserne for det økologiske råderum.

Metodiske erfaringer

De konkrete resultater af de enkelte projekter er beskrevet i de tre foregående kapitler. Der er i den følgende sammenfatning lagt vægt på at sammenfatte de tre projekters metodiske erfaringer med arbejdet med økologisk råderum.

De tre projekter har arbejdet med et relativt set begrænset antal ressourcer og med udgangspunkt i den ressource- og miljømæssige dimension. Undersøgelse af andre udvalgte ressourcer kunne have givet andre resultater. Man har i projekterne i en vis udstrækning valgt forskellige tilgange til økologisk råderum. Ligeledes er der forskel på bredden i rapporternes arbejde i forhold til undersøgelse af enkelte råstoffer eller bredere sektorbetragtninger. Sammenfatningen af projekternes resultater skal ses i lyset heraf.

Når ressourcerne i det følgende omtales i kategorierne fornybare og ikke-fornybare ressourcer henvises der til de specifikke ressourcer nemlig de fornybare ressourcer areal og fødevarer samt træ og de ikke-fornybare ressourcer: kobber, olie og kalk.

5.1 Opgørelse af økologisk råderum

Definitionen af økologisk råderum indebærer, at det nuværende ressourceforbrug ikke må være større, end at fremtidige generationer er sikret adgang til samme mængde og kvalitet. Jf. den tidligere omtale af udfoldelsen af økologisk råderum i fire dimensioner, er det centralt i analysen af økologisk råderum at:

I det nedenstående er der gjort rede for de metodiske problemstillinger i forbindelse med at opgøre ressourcens størrelse og miljøkvalitet, som er rejst i de enkelte projekter.

De fornybare ressourcers størrelse

For de fornybare ressourcers vedkommende - her fødevarer og træ - vil ressourcens størrelse afhænge af det tilgængelige areal i forhold til alternative måder at anvende arealet på. Størrelsen afhænger også af, hvordan man udnytter ressourcen inden for det givne areal. Projekterne om areal og fødevarer og skov peger på, at det fremtidige pres på de fornybare ressourcer vil medføre en stigende konkurrence mellem forskellige arealanvendelser. Dette betyder, at opgørelsen af det økologisk råderum for de fornybare ressourcer afhænger af de forudsætninger, der lægges til grund for den fremtidige prioritering af forskellige konkurrerende arealanvendelser. Denne prioritering afhænger af en lang række faktorer - delvis udenfor sektoren - herunder også økonomiske og sociale hensyn.

Miljøkvalitet for fornybare ressourcer

Angående valg af acceptable miljøpåvirkninger for de fornybare ressourcer har skovrapporten taget udgangspunkt i den regionale skovdrift. Rapporten peger for det første på, at træproduktionen er inde i en bæredygtig udvikling. For det andet at det er vanskeligt at måle den globale tilvækst af træ og vurdere de globale miljømæssige effekter af en udnyttelse af tilvæksten. Det skyldes specielt manglen på data om globale forhold.

I projektet om areal og fødevarer vurderer man, at det på globalt plan ikke er muligt på fornuftig vis at beregne de aggregerede miljøeffekter af fødevareproduktionen. Dette skyldes, at miljøeffekterne af fødevareproduktionen i høj grad afhænger af geografiske variationer i forhold til f.eks. klimatiske forhold, jordbundsforhold, dyrkningsform mv. Projektet peger også på, at mulighederne for at sikre en tilstrækkelig fødevareproduktion afhænger af, i hvor høj grad man kan acceptere dels at inddrage beskyttede naturområder til landbrugsproduktion og dels at tilføre landbrugsproduktionen betydelige hjælpestoffer i form af gødning, vand og pesticider.

Ressourcestørrelse og miljøkvalitet for de ikke-fornybare ressourcer

For de ikke fornybare ressourcer er ressourcens størrelse

(den del af ressourcen, der kan udnyttes) afhængig af, hvilke miljøpåvirkninger, man kan acceptere. De negative miljøpåvirkninger er knyttet til både udvindingen af ressourcerne og til forbruget - som f.eks. klimaeffekten i forbindelse med forbrug af fossile brændsler. For f.eks. kobber er ressourcens størrelse direkte knyttet til et acceptabelt valg af miljøkvalitet. Her stiger mængderne af produceret affald eksponentielt med faldende lødighed.

Forskellige råderum

Størrelsen af det økologiske råderum og valget af et acceptabelt niveau for miljøkvaliteten afhænger således af de forudsætninger, man lægger til grund for opgørelsen. I projektet om areal og fødevarer og for ikke-fornybare ressourcer leder denne konklusion til, at man opgør forskellige råderum for de givne ressourcer:

Scenarier

I projektet om areal og fødevarer er afvejningen mellem ressourcemæssige og miljømæssige parametre tydeliggjort gennem opstilling af forskellige scenarier for landbrugsudviklingen baseret på f.eks. højt og lavt in-put af hjælpestoffer og forudsætninger vedrørende inddragelse af areal til fødevareproduktion.

I projektet om ikke-fornybare ressourcer opgør man forskellige råderum dels ud fra en "meget stærk - " og en "stærk bæredygtighedsbetragtning" dels ud fra miljøets evne til at optage, omsætte eller fjerne de stoffer, der sættes i omløb i forbindelse med råstofudvindingen. Særligt projektet om ikke-fornybare ressourcer viser, hvordan forskellige forudsætninger resulterer i forskellige råderum. F.eks. er der for kobber en faktor 100 til forskel på resultaterne, når beregningerne af økologiske råderum baseres på forudsætninger om en meget stærk bæredygtighedsbetragtning og en forudsætning om, at ressourcerne skal vare i 100 år.

En gennemgående konklusion vedrørende opgørelsen af økologisk råderum på baggrund af ressourcedimensionen og miljøkvalitetsdimensionen er derfor at:

5.2 Pejlemærker og usikkerhed

Pejlemærker og usikkerhed

Manglende viden og usikkerhed er et kendt og alment vilkår i forbindelse med etablering af vidensgrundlag for miljøpolitikken. Denne erkendelse har ført til en almen anerkendelse af forsigtighedsprincippet. En vurdering af usikkerheden ved opgørelsen af økologisk råderum er centralt i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt økologisk råderum kan anvendes til at opstille pejlemærker for ressourceanvendelsen på mellemlang og længere sigt. Det er også relevant at overveje spørgsmålet om usikkerhed, fordi økologisk råderum indebærer et meget langsigtet og globalt perspektiv på ressourceanvendelsen.

Pejlemærker

I den forbindelse kan det diskuteres, hvad man egentlig forstår ved pejlemærker. Hvis man opfatter pejlemærker som kvantitative målsætninger for ressourceanvendelsen og miljøkvaliteten med henblik på at fremme en ændret adfærd, forudsætter det en betydelig grad af sikkerhed i beregningerne af økologisk råderum. Alternativt kan pejlemærker opfattes som skønsmæssige indikatorer for nogle langsigtede udviklingstendenser i ressourceanvendelsen. En sådan opfattelse kræver en mindre grad af sikkerhed. Usikkerheden skal med andre ord vurderes i forhold til den måde, man anvender resultaterne på.

Usikkerhed

Alle tre metodeudviklingsprojekter peger på, at visse dele af opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed og områder præget af manglende viden. Det gælder særligt i forhold til de globale størrelser, i forhold til konsekvenserne af menneskets påvirkninger af miljøet (irreversibilitet, synergieffekter og skalaeffekter) og i forhold til den menneskeskabte materialestrøm. Ligeledes vil sammenhængen mellem ressourceforbrug og miljøeffekt i mange tilfælde ikke være direkte og entydig. Det skyldes, bl.a. at flere aktiviteter kan bidrage til samme miljøeffekt, ligesom visse miljøeffekter er betinget af lokale og regionale forhold.

Projektet om ikke-fornybare ressourcer er det eneste af de tre projekter, der ender med at sætte tal på de forskellige økologisk råderum for kobber og olie. Undersøgelserne peger på, at opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed. Rapporten konkluderer, at økologisk råderum kan anvendes som værktøj til at opstille pejlemærker. En vurdering af usikkerhederne peger på, at pejlemærkerne kan anvendes som skønsmæssige indikatorer for ressourceanvendelsen.

Hvis man anlægger et globalt, langsigtet og sektorbaseret perspektiv er opgørelsen af det økologiske råderum præget af endnu større usikkerhed. Det kræver principielt, at man kortlægger miljøkonsekvenserne af samtlige ressourcer inden for sektoren - globalt set og fremskrevet over en lang tidshorisont.

Fra råstof til sektor

I projekterne om areal og fødevarer og skov afstår man fra at beregne et økologisk råderum. Først og fremmest fordi det ikke er muligt at fastlægge ressourcens størrelse på en entydig måde.

Projektet om areal og fødevarer vurderer, at sammenhængen mellem global fødevareproduktion og miljøeffekter ikke meningsfuldt lader sig beregne på grund af de involverede usikkerheder og manglende viden på dette aggregeringsniveau. I projektet om skov peger man på manglende data - særligt for globale forhold.

Arbejdet med økologisk råderum for fornybare ressourcer konkluderer derfor, at det - på den foreliggende baggrund - ikke er hensigtsmæssigt at opstille pejlemærker. Alternativt har man i disse projekter valgt at bruge økologisk råderum som en ramme for at undersøge forskellige langsigtede udviklingstendenser for den konkrete ressourceanvendelse.

På baggrund af erfaringerne i projekterne i forhold til pejlemærker og usikkerhed kan man konkludere følgende:

5.3 Komplekse sammenhænge og bæredygtig udvikling

Flere råderum i sin helhed

I de tre metodeudviklingsprojekter er de økologiske råderum opgjort enkeltvis for udvalgte ressourcer. Bliver billedet af en bæredygtig ressourceanvendelse mere komplet i takt med, at der beregnes økologisk råderum for flere ressourcer? Kan økologisk råderum tages som udtryk for en bæredygtig udvikling?

Konkurrerende arealanvendelse

Der blev i projekterne for de fornybare ressourcer peget på potentiel konkurrence mellem forskellige typer arealanvendelse. I det enkelte projekt kom konkurrencen mellem forskellige arealanvendelser til udtryk som et spørgsmål om opstilling af arealmæssige forudsætninger for beregning af råderummmets størrelse. I et bredere perspektiv er det nødvendigt at overveje kriterierne for en fremtidig arealanvendelse i retning af en bæredygtig udvikling.

Forbrugsmønstre og substitutionsmuligheder

Skovrapporten peger på, at det kan diskuteres, hvorvidt det er rimeligt at reducere træforbruget i Danmark med 60% for at bringe forbruget på linie med det globale gennemsnitlige forbrug. Isoleret set kunne det betyde substitution af træ med andre forurenende eller ikke-fornybare ressourcer.

En bæredygtig anvendelse af ressourcerne kan bl.a. fremmes ved, at produkter med mange negative miljøeffekter erstattes med produkter med færre negative miljøeffekter. Men væsentlige reduktioner i ressourceanvendelsen / eller af miljøeffekterne i forbindelse med ressourceanvendelsen - i den størrelsesorden som råderumstanken lægger op til - kan ikke udelukkende tilvejebringes ved substitution. Substitution indebærer i princippet, at presset på en ressource overflyttes til en anden.

Aggregeringsniveau

Muligheden for substitution giver anledning til spørgsmålet om, på hvilket aggregeringsniveau råderummet bør beregnes. Hvis man beregner råderum på sektorniveau, begrænser det mulighederne for og relevansen af substitution, (- man kan ikke substituere transport med fødevarer). På den anden side er det vist, at råderumsberegningen for et enkelt stof - som f.eks. kobber eller olie - kan bruges til at opstille pejlemærker for ressourceanvendelsen. Problematikken svarer til det tidligere omtalte forhold mellem vedvarende udbytte og bæredygtig udvikling i kapitel 1. Et vedvarende udbytte af en enkelt ressource fører ikke nødvendigvis til en bæredygtig udvikling for hele sektoren / økosystemet.

Hvad enten man forsøger at definere et råderum for et enkelt stof eller en hel sektor, er det derfor nødvendigt at anlægge et bredere perspektiv, der inddrager de komplekse sammenhænge på øko-system niveau (f.eks. træ i forhold til skov osv.) og på samfundsniveau, hvor den miljømæssige dimension ses i sammenhæng med den økonomiske og sociale dimension. Det gælder i forhold til opgørelsen af råderummet, idet ressourceanvendelsen og miljøeffekterne også vil være betinget af økonomiske og sociale faktorer. Det gælder også i forhold til, at udviklingen også skal være bæredygtig i forhold til den økonomiske og sociale dimension af bæredygtig udvikling.

Det er derfor ikke givet på forhånd, at implementering af et økologisk råderum i sig selv som her baseret på den ressource- og miljømæssige dimension vil bidrage til en bæredygtig udvikling. Det kræver, at analysen af råderummet udvides til at inddrage disse øvrige dimensioner.

Konklusionen - i forhold til komplekse sammenhænge og bæredygtig udvikling - peger på at:

5.4 Konklusion

Udgangspunktet for arbejdet med økologisk råderum har været at undersøge, om økologisk råderum kan anvendes til at konkretisere den miljømæssige del af bæredygtig udvikling. Et af spørgsmålene har været, om man ved hjælp af økologisk råderum kan opstille pejlemærker for ressourceanvendelsen, inden for hvilke fremtidige generationer også vil være sikret adgang til den samme ressourcemængde og miljøkvalitet som de nuværende.

De ikke-fornybare ressourcer olie og kobber (men ikke kalk) har vist sig bedre egnede til en råderumsbetragtning end de fornybare ressourcer. De ikke-fornybare ressourcer kan opgøres på en nogenlunde entydig måde, og der er i højere grad en sammenhæng mellem ressourceudnyttelsen og negative miljøeffekter. Der er dog også her betydelige usikkerheder involveret i beregningen af råderummene.

Projektet om ikke-fornybare ressourcer viser også, at man - på baggrund af beregningerne af økologisk råderum for ressourcerne olie og kobber- kan opstille pejlemærker. På baggrund af forskellige parametre er det muligt at opstille forskellige råderum og dermed også forskellige pejlemærker. Pejlemærker kan ikke tages som udtryk for objektive naturmæssige grænser udledt f.eks. af begrebet om bæreevne. Pejlemærkerne kan anvendes som indikatorer for udviklingen i den fremtidige ressourceanvendelse.

For fornybare ressourcer er der en sammenhæng mellem forbrugets og ressourcens størrelse. Derfor kan man principielt set holde sig inden for det økologiske råderum gennem en bæredygtig udnyttelse af ressourcen. Vanskelighederne i forhold til bestemmelse af råderummet for de fornybare ressourcer har været at fastlægge ressourcens størrelse på baggrund af forudsætninger vedrørende arealanvendelsen, udnyttelsesform, miljøkvalitet mv. Disse forudsætninger er bl.a. et resultat af overordnede samfundsøkonomiske beslutninger, som delvis er bestemt af forhold uden for den sektor, man undersøger.

Når perspektivet bliver udvidet fra et enkelt råstof til en hel sektor - i denne sammenhæng af fornybare ressourcer -, er det meget vanskeligt at sætte tal på det økologiske råderum. Her kan økologisk råderum bruges som ramme for beskrivelse af nogle langsigtede udviklingsmuligheder for ressourceanvendelsen, der tydeliggør de valg, som en bæredygtig ressourceudnyttelse vil være betinget af. Projektet om areal og fødevarer viser, at scenarier kan bruges til at belyse disse udviklingsmuligheder.

Analyserne af økologisk råderum tegner et billede af den ressourcemæssige volumen, som vil være tilrådighed i fremtiden under forudsætning af en ligelig global fordeling og som konsekvens af øvrige ressourcemæssige og miljømæssige prioriteringer. Økologisk råderum sætter derved det nuværende ressourceforbrug i relief. Økologisk råderum kan illustrere konsekvenser af nogle valg og i den forstand fremme en stillingtagen til de langsigtede udviklingsmuligheder.

Økologisk råderum er i analyserne afgrænset til at undersøge de ressourcemæssige og miljømæssige dimensioner. Analyserne peger også i retning af, at det ressourcemæssige og miljømæssige perspektiv på økologisk råderum i nogen udstrækning er en for snæver ramme til at belyse udviklingsperspektiverne i retning af en bæredygtig ressourceanvendelse.

5.5 Det videre perspektiv

Økologisk råderum har som begreb en stor tiltrækningskraft. Begrebet appellerer til en umiddelbar forståelse af, at der er grænser for, hvor meget der kan forbruges og forurenes inden for rammerne af jordens bæreevne. Et voksende befolkningstal og øget velstand vil betyde, at ressourceforbruget og de negative miljøeffekter vil stige. Hensynet til kommende generationers muligheder for forbrug og adgang til en tilstrækkelig miljøkvalitet nødvendiggør, at vi allerede i dag tænker længere frem end blot til den nuværende og den næste generation.

Arbejdet med økologisk råderum viser, at en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne på længere sigt vil indebære betydelige reduktioner af ressourceforbruget. Økologisk råderum tegner et billede af det fremtidige pres på ressourcerne, når man anlægger et langsigtet og globalt perspektiv.

Der er i det foregående peget på forskellige muligheder og begrænsninger ved arbejdet med økologisk råderum. Selve udtrykket økologisk råderum giver en association til et rum, der aftegner sig på baggrund af nogle naturmæssige grænser - jordens bæreevne. Arbejdet med økologisk råderum peger i retning af, at det er vanskeligt at opgøre et økologisk råderum alene på baggrund af ressourcemæssige og miljømæssige parametre. Økologisk råderum giver ikke nogle entydige svar men lægger op til at belyse konsekvenserne af forskellige udviklinger. Scenarier kan være et velegnet udgangspunkt for at tydeliggøre nogle langsigtede udviklingsperspektiver i forbindelse med en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Arbejdet med økologisk råderum har peget på nogle vigtige perspektiver, der peger fremad i forhold til det videre arbejde med en konkretisering af bæredygtig udvikling. Det gælder det langsigtede perspektiv og globale perspektiv. Det gælder fokus på effekter og volumen af materialestrømmene og fokus på en bæredygtig forvaltning af ressourcerne. Arbejdet med økologisk råderum peger også på, at man i arbejdet med konkretisering af bæredygtig udvikling bør se den miljø- og ressourcemæssige udvikling i tæt sammenhæng med den økonomiske og sociale udvikling.

Det er vanskeligt på baggrund af økologisk råderum at opstille nogle entydige målsætninger for ressourceanvendelsen. Internationalt har interessen i de seneste år også bevæget sig i retning af, at man snarere udfra generelle målsætninger som reduktioner i størrelsesorden faktor 4 og faktor 10 forsøger at belyse konkrete muligheder, strategier og barrierer for at reducere ressourceforbruget og miljøbelastning indenfor forskellige sektorer, på virksomhedsniveau, i forhold til adfærdsændringer osv. indenfor det generelle koncept om eco-efficiency.

Arbejdet med økologisk råderum i Miljø- og Energiministeriet har belyst en tilgang til at vurdere problemstillingen. Resultaterne peger på, at der fortsat er behov for metode- og strategiudvikling inden for det brede felt af bæredygtig udvikling og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.