Spildevandsudledning til markdræn fra enkeltejendomme i det åbne
land
3. Beskrivelse af undersøgelses-områderne
3.1 Forundersøgelser
3.2 Område 1, Hegnede
3.2.1 Fysiske forhold
3.2.2 Jordbunds- og grundvandsforhold
3.3 Område 2, Herningvej
3.3.1 Fysiske forhold
3.3.2 Jordbunds- og grundvandsforhold
3.4 Område 3, Vennersvej
3.4.1 Fysiske forhold
3.4.2 Jordbunds- og grundvandsforhold
3.1 Forundersøgelser
Besigtigelse
I hvert område er der gennemført en besigtigelse af drænsystemerne, hvor det ved
visuel bedømmelse samt lugt fra drænene er vurderet, om der er tilsluttet spildevand.
Grundejeroplysninger
Endvidere er der taget kontakt til de pågældende grundejere, dels for til-ladelse
til gennemførelse af undersøgelserne, dels for supplerende oplysninger vedrørende
afløbsforhold mv.
Undersøgelserne vedrørende område 2 (Herningvej) er suppleret med
spørgeskemaundersøgelser, idet kommunen ikke lå inde med oplysninger om ejendommenes
afløbsforhold.
Boreprøver
Vedrørende jordbundsforholdene er der ved besigtigelsen taget boreprøver med
sneglebor for jordartsbestemmelse. I forbindelse med etablering af målebrønde og
pejleboringerne er der som sikkerhed foretaget supplerende jordartsbestemmelser.
TV-inspektion
Endvidere er der ved område 2 (Herningvej) foretaget TV-inspektion.
Nivellering
Endelig er drænsystemerne nivelleret, ligesom pejleboringerne er indmålt i
forhold til drænene.
Pejleresultater
Der er ved hver målerunde foretaget pejling af grundvandsstanden i
pejleboringerne. Resultaterne er behandlet i dette kapitel, og vist i skemaerne i bilag
1-3, dels ved specifikke pejlinger under terræn, dels ved omtrentlig beliggenhed af
grundvandsspejlet i forhold til drænene ved hver enkelt målebrønd bestemt ud fra
nivellering.
3.2 Område 1, Hegnede
3.2.1 Fysiske forhold
Beliggenhed
Drænsystemet er beliggende ved Hegnede i Skovbo Kommune og afvander et større
landbrugsareal med udledning til et vandløb i oplandet til Kimmerslev Sø ved Borup i
Skovbo Kommune. Hoveddrænsystemet indenfor forsøgsområdet er vist på figur 3.1.
Belastning
Der er tale om en landejendom med 5 PE.
Endvidere er der ca. 800 meter opstrøms måleområdet tilsluttet et mindre bysamfund
bestående af 6 ejendomme, som udleder spildevand til drænsystemet, med en samlet
belastning på i alt 22 PE.
Forsøgsopstillingen
Måleområdet omfatter 3 målebrønde, hvor der måles på to strækninger på hhv.
ca. 600 meter (Brønd 2-Brønd 1) og ca. 624 meter (Brønd 3-
Brønd 1). Hoveddrænene er vist på figur 3.1 uden sidedrænene.
Forsøgsopstillingen er indrettet således, at der i målebrønd 3 måles på
baggrundsbelastningen fra de 6 ejendomme.
Ved målebrønd 2 detailmåles på landejendommen. Det bemærkes, at det med placering
af målebrønd 2 tæt ved selve ejendommen sikres, at man uanset resultaterne fra de
øvrige målebrønde hele tiden vil kende den til hoveddrænet udledte mængde fra
ejendommen.
Ved målebrønd 1 måles det samlede udløb fra måleområdet.

Figur 3.1
Oversigtskort over område 1- Hegnede.
3.2.2 Jordbunds- og grundvandsforhold
Området består overvejende af lerjord, og drænsystemet er normalt vandførende hele
året. Der er tale om moræneler i et forholdsvis kuperet terræn. Jorbundsforholdene kan
derfor variere meget lokalt.
Som det kan ses i tabel 3.1, hvor de karakteristiske værdier af grundvandsspejlet
beliggenhed i forhold til drænniveau er angivet, er grundvandsspejlet overvejende
beliggende over drænniveau.
Dog bemærkes vedrørende brønd 2, som er brønden beliggende ved landejendommen, at
der i de to pejleboringer (P1 og P2) omkring målebrønde er store variationer, se tabel
3.1. Dette skyldes formentligt, at den ene pejleboring (P1) er beliggende i eller tæt på
en sandlomme med forbindelse til et nærliggende omfangsdræn til en gyldetank. Vand fra
omfangsdrænet ledes via en pumpe til gyldetanken. Omfangsdrænet er ifølge grundejeren
ikke vandførende.
Pejleresultater
Tabel 3.1
Karakteristiske pejleværdier angivet i meter i forhold til drænniveau. Positive
værdier viser vandspejl over drænniveau og negative værdier viser værdier under
drænniveau.
|
Brønd 3 |
Brønd 2, P1 |
Brønd 2, P2 |
Brønd 1 |
Middel |
0,2 |
0,6 |
0,1 |
0,7 |
Max. |
0,8 |
0,4 |
0,3 |
1,2 |
Min. |
-0,2 |
1,1 |
-0,1 |
0,4 |
Generelt har der været tale om lave nedbørsmængder i perioden 1995-1997 (figur
3.2.). De lave nedbørsmængder tages som udtryk for, at også grundvandsstanden generelt
har været lavt i forhold til normalt.

Figur 3.2
Gennemsnitlige nedbørsmængder i Roskilde Amt 1995-1997.
For perioden maj-august 1997 er værdierne gældende for Nordsjælland. Kilde: D.M.I.
3.3 Område 2, Herningvej
3.3.1 Fysiske forhold
Beliggenhed
Drænsystemet er beliggende ved Herningvej i Ringkøbing Kommune med udløb til
Nørhede Bæk, se figur 3.3.

Figur 3.3
Oversigtskort over område 2 - Herningvej.
Belastning
I alt afleder 6-7 ejendomme med 11-15 PE deres spildevand til drænsystemet.
Endvidere leder yderligere 1-2 ejendomme nedstrøms brønd 1 spildevand på samme
ledning umiddelbart før udløbet til vandløbet. Målinger fra udløbet er således under
påvirkning af 2 systemer, hvorfra målingerne ikke kan isoleres indbyrdes. Der har derfor
kun været udført målinger på selve udløbet ved en enkelt målerunde for at
konstatere, om der overhovedet var nogen vandføring.
Forsøgsopstillingen er indrettet således, at der i målebrønd 3 måles på
hovedledningen nedstrøms sidste udleder.
Den eksisterende brønd mellem brønd 2 og udløbet i renden til Nørhede Bæk har ikke
kunnet lokaliseres trods TV-inspektion og prøvegravning. Der er således ikke foretaget
målinger i brønd 1.
3.3.2 Jordbunds- og grundvandsforhold
Området består overvejende af sandjord. Under vækstlaget findes ensartet sand.
Drænsystemet er normalt vandførende hele året, og er beliggende med udløb til en rende
med udløb til Nørhede Bæk. Det bemærkes dog, at grundvandsniveauet i hele
måleperioden er meget lavt, se tabel 3.2. Vandføringen i drænene er således ikke
egentligt drænvand, men er hovedsageligt spildevand fra enkeltejendommene og
overfladevand fra befæstede arealer eller diffus tilstrømning i forbindelse med nedbør.
Som det kan ses i tabel 3.2, hvor de karakteristiske værdier af grundvandsspejlet
beliggenhed i forhold til drænniveau er angivet, er grundvandsspejlet konstant beliggende
under drænniveau.
Pejleresultater
Som det ses på figur 3.3 løber drænet langs en vej mellem haver og en kornmark.
Det har derfor været nødvendigt, at placere pejlerørene anderledes af hensyn til
beboerne.
Tabel 3.2
Karakteristiske pejleværdier angivet i meter i forhold til drænniveau. Positive
værdier viser vandspejl over drænniveau og negative værdier viser værdier under
drænniveau.
|
Brønd 4 |
Brønd 3 |
Brønd 2 |
Middel |
-2,6 |
-2,7 |
-1,9 |
Min. |
-2,8 |
-2,9 |
-2,1 |
Max. |
-1,7 |
-2,5 |
-1,6 |
Det bemærkes, at højeste grundvandsspejl ved brønd 4 afviger ca. 1 meter fra
gennemsnittet ved en enkelt pejlerunde i oktober 1996, hvilket begrundes med de ret store
nedbørsmængder i denne periode (figur 3.4.).

Figur 3.4
Gennemsnitlige nedbørsmængder i Ringkøbing Amt 1995-1997. Kilde: D.M.I
3.4 Område 3, Vennersvej
3.4.1 Fysiske forhold
Beliggenhed
Drænsystemet er beliggende ved Vennersvej nær Lem i Ringkøbing Kommune, se figur
3.5.
Ejendommene er beliggende i en afstand af 25-200 meter fra måleområdet.

Figur 3.5
Oversigtskort over område 3 Vennersvej.
Belastning
I alt afleder 3 ejendomme med tilsammen 6 PE deres spildevand til drænsystemet.
Spildevandet samles i brønd 3, som er en eksisterende ø 1000 mm bt. brønd.
Forsøgsopstillingen er indrettet således, at der i målebrønd 3 måles på
hovedledningens afløb således, at der måles fra alle ejendomme samtidigt.
3.4.2 Jordbunds- og grundvandsforhold
Området består overvejende af sandjord. Under vækstlaget findes ensartet sand. Der
blev ved besigtigelsen konstateret en svag vandføring i den eksisterende brønd 3, men de
efterfølgende målinger har vist, at drænsystemet under de aktuelle nedbørsforhold
stort set er tørt hele året.
Vedrørende nedbørsforholdene henvises til figur 3.4.
Pejleresultater
Ved alle pejlerunder er grundvandsspejlet fundet under drænniveau på den undersøgte
strækning.
Det bemærkes dog, at det ved besigtigelsen blev konstateret, at drænets nederste del
før udløbet er beliggende således, at den nederste del konstant er vandfyldt, men med
meget lav vandføring.
Tabel 3.3
Karakteristiske pejleværdier angivet i meter i forhold til drænniveau. Positive
værdier viser vandspejl over drænniveau og negative værdier viser værdier under
drænniveau.
|
Brønd 3 |
Brønd 2 |
Brønd 1 |
Middel |
-0,8 |
-0,9 |
-1,3 |
Min. |
-1,4 |
-0,9 |
-1,9 |
Max. |
-0,2 |
-0,9 |
-0,7 |
|