Spildevandsudledning til markdræn fra enkeltejendomme i det åbne land

5. Resultater

5.1 Hegnede, Skovbo Kommune
5.1.1 Delkonklusion - område 1
5.2 Herningvej, Ringkøbing Kommune
5.2.1 Delkonklusion - område 2
5.3 Vennersvej, Ringkøbing Kommune
5.3.1 Delkonklusion - område 3

Nedenfor beskrives hvilke overordnede resultater, der er opnået samt delkonklusioner for hver af de 3 områder.

5.1 Hegnede, Skovbo Kommune

Drænsystemet er vandførende hele året, men vandføringen varierer meget over året. Det er meget tydeligt, at vandføringen er væsentligt højere om vinteren jf. 3. målerunde gennemført i februar 1997. Pejleresultaterne for denne periode viser også, at det højeste grundvandsspejl er fundet i denne periode.

Resultaterne fra målebrønd 1 viser samme tendens, mens målingerne vedrørende målebrønd 2 ikke varierer på samme måde, hvilket skyldes, at der til denne brønd ikke er noget væsentligt drænopland opstrøms målebrønden. Grundvandsspejlet er dog generelt beliggende over drænniveau.

Figur 5.1

Vandføringen i brønd 1 og 3 varierer fra 2 til 2328 m³/døgn (se tabel 5.1), altså generelt højere end den forventede spildevandsmængde (< 5 m³/døgn).

I brønd 2 varierer vandføringen mellem ca. 0,1 og 6 m³/døgn, hvilket ligger nærmere den forventede spildevandsmængde (0,70 m³/døgn).

Vandføringsmålingerne og analyseresultaterne for de enkelte målerunder er sammenfattet i nedenstående tabel 5.1 og vist grafisk i figur 5.2.

Tabel 5.1  Se her

Måle- og analyseresultater ved Hegnede hhv. 1. og 2. måledøgn.

Figur 5.2 Se her

Som det ses af figur 5.2, er de målte stofkoncentrationer for henholdsvis BI₅, Tot-N og Tot-P generelt højere i brønd 2 end i brønd 1 og brønd 3. Dette skyldes, at der i brønd 2 ikke sker nær den samme fortynding med drænvand som i de to øvrige målebrønde. Vedrørende tot-N ses værdierne, især ved målingerne gennemført i maj-juli 1997, at være nogenlunde sammenlignelige. Årsagen tilskrives kvælstofbelastningen fra landbruget på de dyrkede arealer.

Endvidere kan det se, at der ikke altid er overensstemmelse mellem målingerne af nedbør og de stedet konstaterede nedbørsforhold, hvilket formentlig skyldes lokale variationer i nedbøren. I de fleste tilfælde kan man udlede af de målte vandføringer, om der har været regn i måledøgnet.

I nedenstående figur 5.3 er de målte stofkoncentrationer i hver målebrønd vist i forhold til den målte vandføring for alle målinger. Endvidere angives kurver for teoretisk udledt mængde, dvs. ingen fortynding fra indsivende drænvand og ingen udsivning. De teoretiske fortyndingskurver er angivet for både 5 PE (kun brønd 2) og 27 PE (hele området).

Som beregningsforudsætning for de teoretiske fortyndingskurver er forudsat, at 1 personækvivalent (PE) efter bundfældningstank udleder 42 g BI₅/døgn, 10,8 g Tot-N /døgn og 3,6 g Tot-P /døgn.

Signaturforklaring er vist nedenfor.

Det bemærkes, at resultaterne af hensyn til overskueligheden kun er vist til 250 m³/døgn, men at alle målinger ved vandføringer herover viser samme tendens og således ikke ændrer på billedet.

Det bemærkes vedrørende BI₅-værdierne, at detektionsgrænsen er 2 mg BI₅/l således, at koncentrationerne godt kan være mindre, også hvor de er angivet til 2 mg BI₅/l. I de tilfælde, hvor måleresultatet er under detektionsgrænsen, er værdien beregningsmæssigt sat til 1 mg BI₅/l.

Figur 5.3

Ved lav vandføring ses for brønd 2 en nogenlunde overensstemmelse mellem de målte koncentrationer og den teoretiske fortyndingskurve for 5 PE. Resultat giver således en god indikation af, at der udledes spildevand til drænet ved brønd 2.

Resultaterne for brønd 1 og brønd 3 er ved de lave vandføringer alle under den teoretiske fortyndingskurve, mens de målte koncentrationer viser en stigende tendens ved stigende vandføring op til den teoretiske fortyndingskurve for 27 PE. De målte koncentrationer aftager igen ved de meget store vandføringer. Dette kan skyldes, at det ved stigende vandføring sker en udvaskning af aflejret materiale i ledningerne. Udvaskningen vil ske som en slags "first flush", hvilket kan forklare, at koncentrationerne falder igen ved de højeste vandføringer. Det skal i den forbindelse understreges, at de stigende koncentrationer ved for eksempel 125 m³/døgn ikke kan skyldes, at spildevand fra det opstrøms beliggende bysamfund udledes direkte, idet denne vandmængde svarer til op imod 1000 PE.

Måleresultaterne for Tot-P viser samme tendens som for BI₅, og understøtter således ovenstående vurderinger.

Ved brønd 2, hvor der ikke tilsluttet noget væsentligt landbrugsareal, ses en større spredning af resultaterne end for BI₅ og Tot-P. Dog ligger resultaterne forholdsvis tæt på den teoretiske fortyndingskurve, og målingerne, som ligger over fortyndingskurven, må forklares ved at der sker en tilførsel fra landbrugsdriften på selve gården.

Ved brønd 1 og brønd 3 ses resultaterne, især ved de høje vandføringer, nogenlunde konstant at ligge i intervallet 10-20 mg Tot-N/l. Resultatet viser klart, at der sker en udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealet. Imidlertid er de målte værdier højere (20-30 mg Tot-N/l) ved de lave vandføringer (<25 m³/døgn). Resultatet kunne tyde på en påvirkning af spildevand fra det mindre bysamfund, men dette underbygges ikke af de øvrige resultater. En nærmere analyse viser derimod, at alle værdierne med de høje værdier for Tot-N er fundet i forår og sommer. Resultatet tyder således på, at de forhøjede værdier skyldes gødning af markerne.

I tabel 5.2 er de målte udledninger for BI₅ omregnet til personækvivalenter (PE) ved anvendelse af 60 g BI₅/døgn/PE som beregningsgrundlag.

Ved brønd 1 og brønd 3 er de målte BI₅ -koncentrationer i mange tilfælde målt ved detektionsgrænsen, og den faktiske værdi må derfor ligge i intervallet 0-2 mg BI₅/l. Værdierne i nedenstående tabel 5.2 er derfor angivet i interval.

Ved brønd 2 er alle de målte koncentrationer over dektektionsgrænsen.

Tabel 5.2

Udledte mængder for BI₅ omregnet til personækvivalenter.

Det ses af tabel 5.2, at der er forholdsvis store variationer i de mængder, der måles i drænene.

Ved sammenligning af middelværdierne med oplysningerne om tilsluttede PE fra enkeltejendommene måles der mindre udledning end teoretisk forventet svarende til ca. 63 % reduktion i brønd 2 (1 ejendom - 5 PE) og 47-85 % ved brønd 3 (6 ejendomme - 22 PE). Ved brønd 1 ses ligeledes en mindre udledning set i forhold til de tilsluttede 27 PE svarende til 38-87 %.

Min.-værdierne viser, at der i perioder sker en væsentlig reduktion eller tilbageholdelse af BI₅ i drænledningerne.

De store variationer i de udledte mængder kan tyde på, at der i perioder med lav vandføring sker en vis tilbageholdelse i drænene i form af sedimentation, som så bliver skyllet ud ved højere vandføringer.

Ved 1. målerunde kan der ved det ene måledøgn den 7. juni 1996 konstateres en væsentlig reduktion i den samlede mængde udledt BI₅. Der udledes 240 g BI₅ i brønd 2 og 45 g BI₅ i brønd 3, mens der kun ledes 60 g BI₅ igennem brønd 1. Resultatet tyder igen på, at der sker en tilbageholdelse eller reduktion i drænet.

I brønd 3 ses ved 1., 4. og 6. målerunde let forhøjede værdier i en eller flere af de undersøgte parametre.

Som det fremgår af ovenstående diagram er BI₅-koncentrationerne generelt væsentligt højere ved brønd 2. Årsagen er som nævnt, at der ikke sker nær så stor fortynding med drænvand ved denne brønd. Endvidere kan det ses, at der i de to øvrige målebrønde på intet tidspunkt måles gennemsnitsværdier over 10 mg BI₅/l (maks. 11 mg BI₅/l), hvilket viser, at såfremt der er spildevand i drænet, er det stærkt fortyndet.

Ved gennemførelsen af sporestofanalyserne med NaCl i februar 1997 ( 3. målerunde) blev det undersøgt, om der ved tilsætning af sporestof i brønd 2 kunne ses en stigning af værdierne af hhv. Na⁺ og Cl^- mellem brønd 3 og brønd 1. Tilsætningen blev foretaget i en brønd opstrøms målebrønd 2.

Måleresultaterne viste ingen markant stigning i værdierne for Na⁺ og Cl^-, hvilket bl.a. skyldes de i perioden meget høje vandføringer og deraf større fortynding. På baggrund af de opnåede resultater vurderedes det ikke muligt at genneføre målingerne tilfredsstillende på et senere tidspunkt.

Figur 5.5

Analyseresultater fra målinger ved Hegnede den 22.-24. februar 1997.

5.1.1 Delkonklusion - område 1

Det må konkluderes, at der kan konstateres spildevand fra den betragtede enkeltejendom (brønd 2), og der er tegn på mindre mængder spildevand fra de 6 ejendomme i Hegnede By. Det kan imidlertid ikke umiddelbart fastslås, hvor stor en del af den udledte mængde, der forlader systemet, idet vandføringen for det meste er forholdsvis stor, og der sker en stor fortynding af det udledte spildevand.

Der er endvidere tegn på, at sediment fra spildevandet kan aflejres i tørre perioder og udvaskes i perioder med større vandføring.

Drænet ved Herningvej har ved alle målinger været helt eller delvist vandførende.

Med undtagelse af 2. målerunde er vandføringen tæt på eller mindre end den teoretiske vandføring (ca. 2 m³/døgn) som beskrevet i kapitel 4. Resultaterne viser endvidere generelt høje koncentrationer, og det kan af resultaterne ses, at der er tale om koncentreret spildevand ved flere målinger.

Vandføringsmålinger.

Det ses, at vandføringen i brønd 2 ved sidste målerunde er større end i brønd 3, hvilket tyder på, at der i perioden sker en tilstrømning på strækningen. Drænet har været TV-inspiceret, og der kunne ikke konstateres nogen tilløb på strækningen.

Det kan endvidere ses, at der ved målerunde 1., 2. og 4 er en aftagende vandføring fra brønd 4 til brønd 2, mens der ved målerunde 3., 5., og 6 sker en tilvækst i vandføringen fra brønd 4 til brønd 2. Resultatet tyder på, at der et sted på strækningen sker en diffus tilstrømning, hvilket det dog ikke har været muligt at få bekræftet hos de nærliggende grundejere.

Ved alle målinger sker en udledning fra brønd 2. Der sker således på intet tidspunkt en fuldstændig nedsivning mellem brønd 4 og brønd 2. Til gengæld kunne der ikke konstateres vandføring ved udløbet i forbindelse med de indledende besigtigelser samt ved målerunde 5. Ved målerunde 6 kunne konstateres vandføring, og der blev foretaget målinger af vandføringen samt udtaget prøver til analyse.

Det bemærkes i den forbindelse, at drænet pga. den store spildevandsbelastning er stærkt tilslammet, hvilket sandsynligvis virker hæmmende for udsivning. Det har af samme grund været nødvendigt i passende tid før hver målerunde at tømme målebrøndene med en slamsuger for korrekt opstilling af måleudstyret.

Vandføringsmålingerne og analyseresultaterne for de enkelte målerunder er sammenfattet i nedenstående tabel 5.3 og vist grafisk på figur 5.7.

Tabel 5.3 Se her

Måle- og analyseresultater ved Herningvej hhv. 1. og 2. måledøgn.

Figur 5.7 Se her Se her Se her Se her Analyseresultater for område 2 - Herningvej

Fortyndingskurver

I nedenstående figur er de målte stofkoncentrationer i hver målebrønd vist i forhold til den målte vandføring for alle målinger. Endvidere angives kurver for teoretisk udledt mængde, dvs. ingen fortynding fra indsivende drænvand og ingen udsivning. De teoretiske fortyndingskurver er angivet for både 11 PE og 15 PE.

Der er anvendt samme forudsætninger for de teoretiske fortyndingskurver som ved område 1 - Hegnede.

Signaturforklaring fremgår af nedenstående figur:

Figur 5.8

Sammenhæng mellem målte koncentrationer og målte vandføringer for BI₅, Tot-P, Tot-N samt teoretiske fortyndingskurver.

Der ses en markant afvigende måling i brønd 4, som ligger væsentligt over fortyndingskurverne for alle 3 måleparametre. Målingen er fra 2. målerunde, 1. måledøgn. Det forudsættes, at der er sket en fejl i forbindelse med opstillingen af prøveudtagningsudstyret, og der ses derfor bort fra målingen i det følgende.

Det ses, at alle målingerne ligger under de teoretiske fortyndingskurver. Samtidig ses der en relativ stor spredning af resultaterne i alle målebrønde. Endelig må det påpeges, at der er tale om meget høje værdier, som indikerer, at der i perioder er tale om ufortyndet spildevand.

Målingerne ved udløbet er foretaget i forbindelse med 6. målerunde, hvor også målingerne opstrøms er forholdsvis små, se tabel 5.3.

Af kurverne ses en tendens til, at der måles værdier ved den teoretiske fortyndingskurve i brønd 4 ved de lave vandføringer og i brønd 2 og 3 ved de lidt højere vandføringer. Resultatet kan tyde på, at der sker en vis sedimetation/udvaskning i drænledningen.

Endeligt tyder de mange værdier under kurverne på, at der generelt sker en forholdsvis stor udsivning. Det bemærkes, at også målereultaterne ved brønd 4 ligger under kurven, hvilket viser, at der sandsynligvis også sker en ikke uvæsentlig udsivning fra ejendommene frem til måleområdet.

Måleresultaterne for Tot-P viser samme tendens som for BI₅, og understøtter således ovenstående vurderinger.

Målingerne viser en større spredning end for de øvrige parametre. Idet samme billede ikke ses for BI₅ og Tot-P kan det konkluderes, at der tilledes kvælstof til drænet, og der derfor må være tale om et landbrugsbidrag fra det tilstødende markareal.

Der kan af tabel 5.3 ses, at analyseresultaterne ved flere målinger viser store forskelle for visse parametre mellem de enkelte måledøgn. Forskellene er mest markante for BI₅. Endvidere sker der, især ved 5. målerunde, en væsentlig reduktion fra brønd 4 til brønd 3 fra henholdvis 220 mg BI₅/l til 32 mg BI₅/l i 1. måledøgn og fra 440 mg BI₅/l til 150 mg BI₅/l i andet måledøgn. Resultatet viser, at der sandsynligvis sker en sedimentering af organisk stof i drænet, og at N og P passerer i drænet på opløst form.

Måleresultaterne vedrørende BI₅ er vist på figur 5.9.

Beregnede stoftransporter angivet som gennemsnit for hver målerunde.

De målte værdier viser, at der generelt sker en reduktion af udledte mængder BI₅ fra brønd 4 til brønd 2.

Til gengæld kan der ved målerunde 6, 2. måledøgn ses en stigning i både vandføring og i mængden af udledt mængde BI₅ fra brønd 3 til brønd 2, se tabel 5.4.

Dette kan muligvis skyldes målefejl i brønd 4 eller, at der ved genopstillingen af prøveudstyret er frigjort noget materiale i brønd 3, som er opsamlet i brønd 2, eller der på anden måde er sket en tilledning på strækningen.

Beregning 6. målerunde, 2. måledøgn:

Brønd 4: 2,3 m³/døgn x 130 g BI₅/m³ = 299 g/døgn
Brønd 3 1,7 m³/døgn x 110 g BI₅/m³  = 187 g/døgn
Brønd 2 4,9 m³/døgn x 100 g BI₅/m³  = 490 g/døgn

Reduktion brønd 4-brønd 3: (299-187)/299 = 37 %
Reduktion brønd 3-brønd 2: (187-490)/187 = -162 %
Reduktion brønd 4-brønd 3: (299-490)/299 = -64 %

Ved en negativ reduktion forstås en tilvækst.

Tilvæksten ses at ske mellem brønd 3 og brønd 2.

I tabel 5.4 er reduktionerne angivet som reduktion af den samlede udledning mellem brønd 4 og brønd 2.

Tabel 5.4 Se her

Det kan af ovenstående ses, at der generelt er tale om væsentlige reduktioner.

I tabel 5.5 er de målte udledninger for BI₅ omregnet til personækvivalenter (PE) ved anvendelse af 60 g BI₅/døgn/PE som beregningsgrundlag.

Tabel 5.5
Udledte mængder for BI₅ omregnet til personækvivalenter.

*) Resultatet stammer fra én måling.

Som det ses af tabel 5.5, sker der gennemsnitligt en tilledning på 6,55 PE i brønd 4, hvilket er ca. halvdelen af den forventede spildevandsmængde jf. kapitel 4 (11-15 PE). Resultatet viser, at der sker en nedsivning eller en aflejring af det organiske materiale allerede inden brønd 4 svarende til en reduktionen på ca. 50 %.

Ejendommene er beliggende ca. 100 meter fra målebrønd 4.

Endvidere kan det ses, at der sker en reduktion fra 6,55 PE til 2,36 PE fra brønd 4 til brønd 2 ( ca. 140 m) svarende til en reduktion på ca. 60 %.

Ved gennemførelsen af sporestofanalyserne med NaCl i januar 1997 (3. målerunde) blev det undersøgt, om der ved tilsætning af sporestof i brønd 4 kunne ses en ændring af værdierne af hhv. Na⁺ og Cl^- nedstrøms brønden, hvor saltet blev tilsat.

Resultaterne viser, at der ikke sker nogen væsentlig ændring i koncentrationer, mens den samlede transporterede mængde af henholdsvis Na⁺ og Cl^- ligesom for de øvrige parametre kunne konstateres at falde, hvilket skyldes den aftagende vandføring som følge af udsivning fra drænsystemet.

I figur 5.10 er resultater fra 3. målerunde vist grafisk.

Figur 5.10
Analyseresultater fra målinger ved Herningvej den 28.-29. januar 1997.

5.2.1 Delkonklusion - område 2

Der sker en gennemsnitlig reduktion af de analyserede parametre iht. til værdierne i tabel 5.7.

Gennemsnitlige reduktioner fra brønd 4 til brønd 2 for alle 6 målerunder.

*) Det bemærkes, at beregningerne af reduktionerne af de beregnede stoftransporter er påvirket af resultaterne fra 2. måledøgn i målerunde 6, hvor der er målt en tilvækst på strækningen fra brønd 4 til brønd 2. Tallene i parentes angiver reduktionerne uden disse måleværdier. Imidlertid regnes der i den videre databearbejdning med alle resultater.

Ovenstående tabel 5.6 viser, at der sker en væsentlig reduktion af den beregnede stoftransport, og at reduktionen også her er størst for BI₅, hvilket tyder på, at der sker en vis biologisk omsætning af BI₅ i drænet.

Der sker således en reduktion på 51-59 % af de udledte stofmængder på strækningen, dels som følge af, at vandet siver ud af drænet og dels som følge af den føromtalte omsætning/nedbrydning i det sedimenterede materiale i drænene.

Samtidig kan det konkluderes, at trods meget lav grundvandsstand sker der på intet tidspunkt i måleperioden en fuldstændig nedsivning på strækningen. Dog er der i forbindelse med 1. og 5. målerunde foretaget en besigtigelse af udløbet med henblik på opstilling af måleudstyr til supplerende målinger, hvor udløbet var tørt.

5.3 Vennersvej, Ringkøbing Kommune

Der har under de givne forhold med lave vandføringer, som til dels må tilskrives de meget lave nedbørsmængder, ikke været nogen særlig afstrømning fra systemet, se tabel 5.7.

Dog har det været muligt, at konstatere vandføring i forbindelse med 2. målerunde.

I næsten alle tilfælde siver vandet fra begge de 3 tilsluttede ejendomme ud af drænsystemet, inden det når 1. målebrønd.

Der er i forbindelse med alle 6 målerunder foretaget besigtigelse på stedet med henblik på at konstatere, om der skulle være vandføring i systemet.

Det har på den baggrund kun været muligt at foretage målinger i forbindelse med 2. målerunde.

Ved denne målerunde ses, at der i det 1. måledøgn er vandføring i brønd 3 og aftagende vandføring i brønd 2. I det 2. måledøgn er vandføringen i brønd 3 ophørt, og der er i stedet vandføring i brønd 2 (0,5 m³/døgn) og aftagende vandføring i brønd 1 (0,1 m³/døgn). Der havde i perioden op til prøveudtagningen været regn, hvilket viser, at der i forbindelse med regn kan ske tilledning til drænsystemet.

Målingerne viser samtidig, at vandet i denne situation ikke når ud til vandløbet.

Endvidere er der forsøgsvist gennemført målinger for sporestof med 10 m³ kraftig NaCl-opløsning i forbindelse med 3 målerunde. Der kunne som ventet ikke konstateres nogen vandføring i nogen af målebrøndene, og der blev derfor udtaget stikprøver til analysering for Na⁺ og Cl^-. Tilsætningen er fortaget i øverste målebrønd (brønd 3), hvor der derfor ikke kunne tages prøver.

Tabel 5.7 Se her

Måle- og analyseresultater ved Vennersvej - område 3.

Resultatet fra 2. målerunde viser, at der sker en total nedsivning fra brønd 3 til brønd 1. Ligeledes viser resultatet vedrørende 3. målerunde, at der sker en næsten total nedsivning allerede på strækningen fra brønd 3 til brønd 2, idet den tilledte vandføring nedsiver på strækningen mellem brønd 3 og brønd 2.

Resultaterne fremgår endvidere af figur 5.10.

Figur 5.10

5.3.1 Delkonklusion - område 3

Det konkluderes for dette område, at der under de givne forhold sker en total nedsivning af spildevandet inden udløbet til vandløbet.

Nedsivningen sker hovedsageligt inden det når drænsystemet ved brønd 3, hvor ejendommene er beliggende i en afstand af 25-200 meter opstrøms brønd 3.

I det ene tilfælde (2. målerunde), hvor der konstateres vandføring i den øvre del af drænet, sker nedsivningen i selve drænsystemet.

Dog kan det på baggrund af måleresultaterne ikke udelukkes, at der i perioder med meget nedbør og evt. høj grundvandsstand kan forekomme så stor tilstrømning til systemet, at der kan ske udledning til vandløbet.