Vandmiljø-99
3. Forureningskilder og udledninger
NOVA-2003 skal, jf. formålsbeskrivelsen, opgøre bidragene fra de enkelte kilder til
forurening af det danske vandmiljø. Af praktiske grunde skelnes der mellem punktkilder
placeret på land (afsnit 3.1), punktkilder på søterritoriet (afsnit 3.2) og udledninger
mv. fra dyrkede arealer (afsnit 3.3).
Opgørelserne af udledningerne er hovedsagelig baseret på NOVA-2003; dog bliver
resultaterne i flere tilfælde suppleret med data fra forskellige tilsynsaktiviteter.
Opgørelse af udslip til atmosfæren er ikke en del af NOVA-2003, men er for
fuldstændighedens skyld kort omtalt i afsnit 3.4.
3.1 Punktkilder på land
Punktkilder på land omfatter følgende kildetyper: renseanlæg, særskilte
industrielle udledere, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse i det åbne land og
ferskvandsdambrug. Den procentuelle fordeling af udledningerne af næringsstoffer fordelt
på de forskellige landbaserede kildetyper med direkte udledning fremgår af figur 3.1.

Figur 3.1
Procentuel fordeling af udledningerne af kvælstof (Tot-N), fosfor (Tot-P) og organisk
stof (BI5) fra landbaserede punktkilder i 1998.
Renseanlæg
Ved et renseanlæg forstås et anlæg, der tjener til behandling af spildevand i
forbindelse med udledning til vandløb og søer eller havet. Hovedparten af
renseanlæggene er offentlige, forstået sådan, at en eller flere kommuner har ansvaret
for driften og vedligeholdelsen.
Opgørelserne omfatter alle 1.475 renseanlæg større end 30 personækvivalent (PE) og
omfatter af praktiske grunde både offentlige og private renseanlæg. I 1998 var der 285
private anlæg som behandlede under 2 % af vandmængden på landsplan. Anlæg, der er
udliciteret, er medregnet under offentlige anlæg, idet det stadig er
kommunalbestyrelserne, der har det overordnede ansvar for driften og vedligeholdelsen.
Størrelsesfordelingen af renseanlæg fremgår af tabel 3.1.
Tabel 3.1
Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 1998.
Kapacitet |
PE |
> 30 |
12.059.552 |
> 500 |
11.961.884 |
> 2.000 |
11.704.706 |
> 5.000 |
11.054.961 |
> 15.000 |
9.904.548 |
> 50.000 |
7.945.433 |
> 100.000 |
5.544.800 |
84 % af den samlede spildevandsmængde blev i 1998 underkastet rensning for organisk
stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og forfor
på disse anlæg ligger omkring 90 %, hvilket betyder at hovedparten af spildevandet i
Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var det i 1989 kun 10 % af
spildevandsmængden, der blev underkastet sådan rensning.
Udledningen i 1998 er opgjort til 5.166 ton kvælstof, 601 ton fosfor og 3.525 ton
organisk stof målt som BI5, jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2
Fordeling af renseanlæg på anlægstyper, kapacitet samt rensegrader og
udledningsmængder i 1998.
Renseniveau |
Spildevandsanlæg |
Udledning |
Rensegrader |
Antal |
1.000 PE |
Tot-N |
Tot-P |
BI5 |
Tot-N |
Tot-P |
BI5 |
|
|
|
ton |
|
|
% |
|
Urenset |
2 |
1 |
4 |
1 |
15 |
- |
- |
- |
Mekanisk |
433 |
89 |
219 |
37 |
594 |
20 |
26 |
36 |
MK |
24 |
150 |
123 |
7 |
286 |
48 |
85 |
81 |
MB |
501 |
383 |
498 |
82 |
208 |
43 |
48 |
81 |
MBK |
237 |
863 |
857 |
45 |
294 |
58 |
87 |
87 |
MBND |
10 |
107 |
47 |
11 |
28 |
76 |
56 |
88 |
MBNDK |
268 |
10.466 |
3.419 |
418 |
2.100 |
85 |
92 |
92 |
I alt |
1.475 |
|
5.166 |
601 |
3.525 |
- |
- |
- |
Forkortelserne dækker over flg. renseniveauer: MK - mekanisk/kemisk; MB -
mekanisk/biologisk; MBK - mekanisk/biologisk/kemisk; MBND -
mekanisk/biologisk/kvælstoffjernelse; MBNDK -
mekanisk/biologisk/kvælstoffjernelse/kemisk.
I forhold til udledningen i 1997 er udledningen for organisk stof og kvælstof steget
med hhv. 2 % og 6 %. Samtidig er vandmængden som følge af meget regn steget med 26 % i
forhold til 1997. Stigningen i udledning af organisk stof og kvælstof må i høj grad
tilskrives stigningen i vandmængde, idet renseeffektiviteten for disse parametre er
afhængig af den hydrauliske belastning på anlæggene.
Udledningen af fosfor er faldet med 10 % i forhold til 1997. At udledningen af fosfor
er faldet, mens udledningen af kvælstof og organisk stof er steget, skyldes, at 98 % af
den samlede spildevandsmængde bliver renset for fosfor ved kemisk fældning. Kemisk
fældning er ikke i så høj grad afhængig af den hydrauliske belastning til anlægget.
I 1998 var den totale vandmængde i afløbene fra renseanlæggene 2,2 mio. m3
pr. døgn, svarende til 802 mill. m3 pr. år. Vandmængden indeholder ud over
husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand. På baggrund af
opgørelserne af de regnbetingede udledninger (se afsnit 3.1.3) kan det beregnes, at
regnvand gennem renseanlæg udgør ca. 15 % af den samlede vandmængde.
I 1998 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 595 anlæg. I
forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet et
skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 29 %.
Den samlede kapacitet udgør lidt over 12 mio. PE, jf. tabel 3.2. Tilsvarende tal for
belastningen til anlæggene viser, at den samlede middel belastning var 8,8 mio. PE i
1998. At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal
renses effektivt under spidsbelastning.
I 1998 er der indberettet data om industribelastningen i tilløbene til
renseanlæggene. Amterne har indberettet disse oplysninger på baggrund af oplysninger om
vand- eller stofmængder fra industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de
fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte
ikke er fyldestgørende. Der er i alt indberettet data om industribelastning for 416
anlæg. Disse anlæg behandler ca. 40 % af den samlede spildevandsmængde.
Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 48 % af den samlede
belastning.
277 renseanlæg var i 1998 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor
eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.
243 renseanlæg havde i 1998 BI5-krav på 15 mg pr. liter eller derunder.
Kun ét anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. Af disse anlæg var der 220
renseanlæg med en gennemsnitlig afløbskvalitet for BI5 på 5 mg pr.
liter eller derunder. 276 anlæg havde fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg pr. liter.
Af disse var der kun et anlæg, der ikke overholdt kravværdien. Omkring halvdelen af
anlæggene har et lavere krav end Vandmiljøplanens krav på 1,5 mg pr. liter. For
kvælstof var der 215 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg pr. liter eller
derunder. Der var 8 anlæg, der ikke overholdt det stillede krav til kvælstof.
Miljøstyrelsen har fra amterne fået en række supplerende oplysninger til brug for
udarbejdelse af særlige tilsynsredegørelser. I tilsynsindberetningen er der i alt
registreret 1.190 kommunale renseanlæg, og i 1998 er der af amterne gennemført 2.728
tilsynsbesøg på 1.135 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er
besøgt ca. 2,4 gange om året. Tilsynet omfatter bl.a. målinger af udløbsvandet og
beregning af om de i udledningstilladelsen stillede vilkår bliver overholdt.
171 anlæg overskred i 1998 et eller flere udledningskrav. Dette svarer til 14 % at det
totale antal kommunale renseanlæg eller 16 % af anlæggene med kontrollerede krav.
Af de 171 anlæg, der i 1998 overskred udlederkravene, har 89 renseanlæg overskredet
deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 82 renseanlæg kun
har haft overskridelse i 1998 og ikke i 1997. Af Tabel 3.3 fremgår antallet af
renseanlæg, der har overskredet i 2, 3, 4 og 5 år i træk eller mere. Tilsvarende
fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1998.
Tabel 3.3
Anlæg med overskridelser i mere end 5 år ned til enkeltoverskridelser i 1998.
Antal år |
Antal anlæg |
1 år (1998) |
84 |
2 år i træk |
31 |
3 år i træk |
26 |
4 år i træk |
10 |
> 5 år i træk |
20 |
I alt |
171 |
I 1998 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte: 69
anlæg har fået henstillinger, 5 anlæg har fået påbud, 39 anlæg har fået
indskærpelser og 31 anlæg har fået retlige lovliggørelser. Endelig er 2 anlæg
politianmeldt. De resterende 25 anlæg (svarende til 15 %) er håndteret på anden vis.
Nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun
medtaget en håndhævelse pr. anlæg.
Spildevandets indhold af tungmetaller
I 1998 er der målt tungmetaller på 4 udvalgte renseanlæg. Spildevandet fra disse
anlæg repræsenterer ca. 10 % af den samlede spildevandsmængde i Danmark. Renseanlæg
Lynetten i København er Danmarks største renseanlæg og er belastningsmæssigt typisk
for større bysamfund. Lundtofte renseanlæg i Lyngby-Tårbæk og Tårnby renseanlæg er
begge middelstore renseanlæg og er belastet med ca. 20 % industrispildevand. Grindsted
renseanlæg er et lavt belastet anlæg med en middelstor industribelastning. Alle 4 anlæg
er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og renser generelt spildevandet bedre
end de stillede krav. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative
for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark. Anlæggene må dog
forudses, at være mere industribelastet end gennemsnittet.
Der foreligger endnu ikke de nødvendige analysemetoder eller dokumentation for
kvaliteten af tungmetalanalyserne. Middelværdier og spredning for indholdet af
tungmetaller i ind- og udløb for de fire renseanlæg, hvor der er målt i 1998 fremgår
af tabel 3.4. De beregnede udledninger af tungmetaller er forbundet med meget stor
usikkerhed, men giver efter Miljøstyrelsens vurdering et indtryk af udledningernes
størrelse.
Tabel 3.4
Middelværdier og spredning for tungmetaller i ind- og udløb, 1998.
Stof |
Middel |
Spredning |
Middel |
Spredning |
Indløb |
Udløb |
m
g/l |
m
g/l |
Arsen (As) |
5,7 |
3,7 |
3,2 |
2,4 |
Bly (Pb) |
33 |
51 |
2,5 |
1,0 |
Cadmium(Cd) |
0,8 |
1,1 |
0,1 |
0,1 |
Chrom (Cr) |
5,1 |
2,0 |
1,2 |
0,7 |
Kobber (Cu) |
40 |
16 |
17 |
10 |
Kviksølv (Hg) |
0,5 |
0,7 |
0,2 |
0,1 |
Nikkel (Ni) |
5,9 |
2,5 |
5,0 |
2,3 |
Zink (Zn) |
390 |
381 |
168 |
177 |
Spredningen for langt de fleste tungmetaller er stor i forhold til middelværdien, jf.
tabel 3.4. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra
anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte
anlæg. Den store spredning på måleresultaterne er dog også et udtryk for
måleusikkerheden. I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og
1996, ligger de målte værdier for 1998 inden for den samme størrelsesorden.
For tilløbsværdierne er niveauet typisk lidt lavere end de tidligere målte værdier,
mens udløbsværdierne for enkelte stoffer er lidt højere end tidligere målte værdier.
Dette er mere et udtryk for en karakteristik af de 4 anlæg, der er målt på i 1998, end
at der er tale om generelle stigninger eller fald i niveauet for spildevandets indhold af
disse stoffer.
Kvalitetskrav for vandmiljøet
Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller
med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger
udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf.
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte
koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de
fastlagte krav til vandmiljøet.
Værdier for udledte mængder af tungmetaller for alle renseanlæg fremgår af tabel
3.5. Værdierne er fremkommet ved at overføre resultaterne fra de 4 renseanlæg, som der
i 1998 er målt på, til alle renseanlæg. Disse data er derefter sammenholdt med data fra
Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen, 1994a), og på denne baggrund er de samlede
udledte mængder estimeret. De udledte mængder er således beregnet på baggrund af data
fra begge undersøgelser.
Konkret er den samlede udledning beregnet ved at tage gennemsnittet for de målte
udløbskoncentrationer og multiplicere med den samlede spildevandsmængde for alle
renseanlæg i 1998.
Tabel 3.5
Stofnavn |
kg |
Arsen (As) |
10.000 |
Bly (Pb) |
1.700 |
Cadmium (Cd) |
500 |
Chrom (Cr) |
2.000 |
Kobber (Cu) |
9.000 |
Kviksølv (Hg) |
500 |
Nikkel (Ni) |
11.000 |
Zink (Zn) |
90.000 |
Udledte mængder af tungmetaller
En anden metode at estimere den samlede udledning kunne være at tage udgangspunkt
i mængden af tungmetal udledt pr. PE for de fire renseanlæg, og derefter multiplicere
med det samlede antal PE tilsluttet alle renseanlæg. En sådan beregning viser, at de
udledte mængder i 1998 ville ligge 10-40 % lavere end beregningerne gennemført på basis
af vandmængde. Det vurderes derfor, at tallene vist i tabel 3.5 er overestimeret i
forhold til den reelle udledning af tungmetaller.
Sammenlignes data for udledningen i 1994 med 1998 er udledningen af de fleste
tungmetaller af samme størrelsesorden. For arsen, cadmium, kviksølv, chrom og nikkel er
de beregnede udledninger lavere end i 1994, mens udledningerne af zink, bly og kobber er
højere end i 1994. Dette er efter Miljøstyrelsens vurdering mere et udtryk for en
karakteristik af de 4 anlæg, der er målt på i 1998, end at der er tale om generelle
stigninger eller fald i niveauet for de udledte mængder af disse stoffer.
Spildevandsslammets indhold af tungmetaller vandmiljøet
I 1998 er der tillige målt for en række tungmetaller i spildevandsslammet på de
4 udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i 1998, svarer til ca. 10 %
af den samlede mængde slam i Danmark. Af den slammængde, hvorpå der er målt, udbringes
ca. 20 % på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60 % af den samlede slammængde
på landbrugsjord, hvilket betyder, at det målte slam i 1998 repræsenterer en stor del
af det slam, der ikke bringes på landbrugsjord.
Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra alle danske
renseanlæg. Data for 1997 er sammenfattet i Miljøstyrelsen (1999b). Sammenlignes tallene
i tabel 3.6 med data fra denne rapport ligger de målte værdier i samme størrelsesorden.
Værdierne for cadmium og bly er dog lidt højere end de målte værdier i 1997.
Tabel 3.6
Middelværdier og spredning for tungmetaller i slam, 1997.
Navn |
Total mængde |
Middel |
Spredning |
kg |
mg/kg TS |
mg/kg TS |
Arsen (As) |
- |
6,0 |
3,2 |
Bly (Pb) |
10.000 |
170 |
213 |
Cadmium (Cd) |
300 |
3,3 |
3,5 |
Chrom (Cr) |
5.000 |
24 |
7,7 |
Kobber (Cu) |
35.000 |
270 |
51 |
Kviksølv (Hg) |
200 |
1,7 |
1,9 |
Nikkel (Ni) |
3.000 |
22 |
5,4 |
Zink (Zn) |
110.000 |
888 |
130 |
For det spildevandsslam, der skal anbringes på landbrugsjord, er der opstillet krav
bl.a. for indholdet af tungmetaller. Disse krav fremgår af bekendtgørelse nr. 823 af 16.
september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Miljø- og
Energiministeriet, 1996). I forhold til de opstillede krav for slam, der skal bringes på
landbrugsjord, er værdierne for cadmium og bly højere end de opstillede krav vurderet
på tørstofbasis.
På baggrund af data fra Miljøstyrelsens opgørelse af spildevandsslam fra 1997 er det
samlede indhold af tungmetaller i spildevandsslam beregnet. Beregningerne er baseret på
ca. 90 % af den samlede slammængde i Danmark. Det vurderes på denne baggrund, at de
beregnede mængder af tungmetaller giver et godt indtryk af udledningernes
størrelsesorden.
Udviklingen siden 1989
Siden 1989 er der sket en betydelig reduktion i udledningen fra renseanlæg. Den
udledte mængde af organisk stof er reduceret med 90 %, mens udledningen af kvælstof og
fosfor er reduceret med 71 % og 87 %. Udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor
fremgår af figur 3.2.

Figur 3.2
Udvikling i udledningen fra renseanlæg i perioden 1989-1998.
I perioden 1989 til 1998 har tilledningen til renseanlæggene varieret i intervallet
8,2 til 9,4 mio. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed,
der er forbundet med opgørelsesmetoden, der i vid udstrækning er baseret på relativt
få målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge
sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den
fysiske kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle
indberettes.

Figur 3.3
Samlet spildevandsudledning og årsnedbør, 1989-98.
Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på
større og mere avancerede renseanlæg.
Antallet af overskridelser af udlederkrav i procent af antal anlæg med kontrollerede
udleder krav er fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I
1997 faldt antallet til 20 % og er i 1998 faldet yderligere, således at antallet af
overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 16 %. Antallet af anlæg
med kontrollerede krav har været nogenlunde konstant de sidste fem år. Da samtidig det
totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede
krav stigende. Antallet af anlæg med overskridelser, er det laveste, der er konstateret i
perioden 1989-98.
3.1.2 Særskilte industrielle udledere
Opgørelsen over særskilte industrielle udledninger omfatter direkte
udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder, som ifølge
miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Undtaget fra opgørelsen er dog
udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE eller som udelukkende
udleder kølevand eller uforurenet overfladevand.
Året-der-gik
Opgørelsen omfatter i alt 109 virksomheder mv. med en eller flere direkte
udledninger til vandløb, søer eller havet. Af disse virksomheder er 32 omfattet af
Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringsstofudledningen (VMP-virksomheder). Af
de 123 virksomheder udleder i alt 87 kvælstof, fosfor og/eller organisk stof. For 54 af
virksomhederne har amterne oplyst, at der udledes tungmetaller og/eller miljøfremmede
stoffer. Virksomheder i Vestsjællands, Bornholms, Viborg eller Nordjyllands amter med
eventuel udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er på grund af manglende
oplysninger ikke indregnet i denne opgørelse.
Den samlede mængde spildevand udledt fra særskilte udledere udgjorde i 1998 ca. 64
mio. m3, hvoraf ca. 43 mio. m3 blev udledt fra VMP-virksomheder.
Udledningen af næringssalte fra særskilte udledere udgjorde i 1998 1.428 ton
kvælstof og 124 ton fosfor. Der er hermed tale om et fald i udledningen i forhold til
1997; kvælstofudledningen er således reduceret med 21 % og fosforudledningen med 14 %.
Kvælstofudledningen på 1.428 ton fordelte sig med 1.189 ton fra VMP-virksomheder og 239
ton fra øvrige udledere. Fosforudledningen på 124 ton fordelte sig med 100 ton fra
VMP-virksomheder og 24 ton fra øvrige udledere.
Udledningen af næringssalte udgjorde af den samlede landbaserede punktkildeudledning i
1998 omkring 14 % for kvælstof og omkring 9 % for fosfor, jf. figur 3.1. Det er fortsat
fiskeindustrien, der vejer tungest i industriregnskabet med 46 % af kvælstofudledningen
og 52 % af fosforudledningen. Mængden af organisk stof udledt fra særskilte udledere
udgjorde i 1998 ca. 10.700 ton BI5, hhv. ca. 24.100 ton COD. Heraf udgjorde
udledningen fra VMP-virksomheder ca. 9.100 ton BI5, hhv. ca. 21.3700 ton COD.
Der er i forhold til udledningen i 1997 tale om en reduktion på 6 % for BI5 og
23 % for COD.
Hvor de særskilte udledere er af mindre betydning for næringssaltudledningen, er de
til gengæld de markant største bidragydere med hensyn til organisk stof med omkring 43 %
af den samlede landbaserede punktkildeudledning, opgjort som BI5. De største
udledere her er sukkerindustrien med 61 % og fiskeindustrien med 32 % af
industriudledningen.
De af amterne indberettede oplysninger om mængder af tungmetaller og miljøfremmede
stoffer udledt i 1998 fra særskilte udledere til vandområderne er summeret op i
tabellerne 3.7 og 3.8. Opgørelsen er baseret på oplysninger fra virksomhedernes
egenkontrol og fra amternes tilsyn. Indsamling af oplysningerne er således ikke foretaget
med henblik på tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen, hverken med
hensyn til udledte stoffer eller stofmængder, og som allerede nævnt mangler der
oplysninger på dette område fra fire af de fjorten amter. Af samme grund er de angivne
mængder i tabellerne minimumsangivelser for udledningen.
Tabel 3.7
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv. udledt fra særskilte industrielle
udledere i 1998 (minimumsangivelser).
|
kg |
aluminium (Al) |
6 |
arsen (As) |
10 |
barium (Ba) |
600 |
bly (Pb) |
66 |
cadmium (Cd) |
10 |
chrom (Cr) |
360 |
cyanid |
2 |
kobber (Cu) |
454 |
kviksølv (Hg) |
2 |
molybdæn (Mo) |
252 |
nikkel (Ni) |
397 |
selen (Se) |
12 |
strontium (Sr) |
44.000 |
sølv (Ag) |
2 |
tin (Sn) |
1 |
vanadium (V) |
33 |
zink (Zn) |
670 |
Tabel 3.8
Miljøfremmede stoffer mv. udledt fra særskilte industrielle udledere i 1998
(minimumsangivelser).
|
kg |
Pesticider |
5 |
Alifatiske aminer |
8.787 |
Aromatiske kulbrinter |
1.254 |
Phenolforbindelser |
86 |
Halogenerede alifatiske kulbrinter |
30 |
Halogenerede aromatiske kulbrinter |
189 |
Chlorphenoler |
265 |
Polyaromatiske kulbrinter (PAH) |
< 1 |
Anioniske detergenter |
23 |
Ætere |
2 |
Aldehyder, amider oa. |
2.213 |
AOX |
15 |
Tungmetallerne og flertallet af de nævnte miljøfremmede stoffer indgår i
prøvetagningen under NOVA-2003. For en lang række af stofferne foreligger der imidlertid
endnu ikke de nødvendige analysemetoder eller dokumentation for kvaliteten af analyserne.
På den baggrund vurderes de angivne stofmængder at være forbundet med en væsentlig
usikkerhed.
Andre stoffer udledt fra særskilte udledere i 1998 er frit chlor, formiat, acetat,
jern, ferro-jern og olie.
Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er omfattet af amternes
indberetning for 1998, herunder bl.a. kviksølv og cadmium samt chlorphenoler, aromatiske
halogenerede kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter, er opført på den
såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf.
direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige
stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i
forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne.
Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere vurderes generelt
ikke at være kritiske sammenholdt med disse kvalitetskrav.
Der foreligger ikke fra amterne oplysninger om hvilke bestræbelser, der i de konkrete
tilfælde gøres med hensyn til at bringe udledningen af de nævnte stoffer til ophør.
Udviklingen siden 1989
Den samlede udledte mængde spildevand er faldet siden 1989. Vandmængden toppede i
1991 med en årsudledning på 100 mio. m3 og faldt derefter frem til 1996,
hvorefter den har ligget konstant på knap 65 mio. m3 pr. år. Udledningen fra
VMP-virksomhederne har gennem perioden ligget nogenlunde konstant på mellem 40 og 45 mio.
m3 pr. år, bortset fra årene 1991-92, hvor der blev udledt omkring 56 mio. m3
pr. år.
Den samlede kvælstofudledning fra særskilte udledere faldt med 37 % alene fra 1989
til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion
siden 1989 er på 78 %, jf. figur 3.4.
For VMP-virksomhederne alene er den procentvise reduktion i kvælstofudledningen siden
1989 mindre end for alle virksomhederne under ét, hvilket bl.a. skyldes, at stadig flere
virksomheder bliver omfattet af Vandmiljøplanes krav. Det har derfor interesse særskilt
at følge de VMP-virksomheder, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989. For
disse virksomheder er udledningen reduceret jævnt gennem perioden fra 2.065 ton til 839
ton, bortset fra, at en ekstraordinært stor udledning fra fiskemelsindustrien i 1992
gjorde dette års samlede udledning til periodens største med 2.237 ton. Den samlede
reduktion gennem perioden 1989-98 udgør 59 %.
Udviklingen i fosforudledningen fra industrielle udledere siden 1989 er stort set den
samme, hvad enten udledningen opgøres for alle særskilte udledere (Figur 3.4), for
VMP-virksomhederne under ét eller alene for VMP-virksomheder, for hvilke der foreligger
oplysninger tilbage til 1989. Generelt er der sket en kraftig reduktion i udledningen frem
til midt i 1990erne, hvorefter udledningen har været nogenlunde stabil. For alle udledere
under ét er der siden 1989 sket en reduktion fra 1.412 ton til 124 ton, svarende til 91
%. For VMP-virksomheder, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, er
udledningen reduceret fra 810 ton til 48 ton, svarende til 94 %.
Den samlede BI5-udledning fra særskilte udledere, som i 1989 udgjorde
56.205 ton, blev reduceret jævnt frem til 1996, men synes derefter at have stabiliseret
sig omkring 10.000 ton BI5 pr. år. Reduktionen i den samlede udledning fra
1989 til 1998 udgør 81 % (Figur 3.4).

Figur 3.4
Udviklingen i den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra
særskilte industrielle udledere i perioden 1989-1999.
BI5-udledningen fra VMP-virksomheder varierede omkring 19.000 ton pr. år
fra 1989 til 1992 og faldt derefter til omkring 6.400 ton i 1996, hvorefter den atter er
steget. Udviklingen afspejler i et vist omfang, at der nu er flere VMP-virksomheder end i
1989. For de VMP-virksomheder alene, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til
1989, skete der en halvering af udledningen i perioden fra 1989 til 1991-92, fra 20.305
ton til omkring 10.000 ton. Reduktionen fortsatte med mindre hast frem til 1996, hvorefter
udledningen har været svagt stigende til 6.778 ton i 1998. Reduktionen i udledningen fra
1989 til 1998 udgør for disse virksomheder 67 %.
For tungmetaller og miljøfremmede stoffer har der ikke hidtil været foretaget årlige
opgørelser over udledningen fra særskilte udledere. Miljøstyrelsen (1994) har tidligere
opgjort den samlede udledning af tungmetallerne bly, kobber, chrom, nikkel og zink fra
særskilte udledere i 1993 til 5 ton, hvor den tilsvarende udledning i 1998 udgjorde 2
ton. Ligesom for dette års opgørelse var opgørelsen fra 1993 behæftet med stor
usikkerhed, og der er ikke grundlag for at antage, at forskellen på de to tal reelt er
udtryk for en væsentlig reduktion i udledningen.
3.1.3 Regnbetingede udløb
Opgørelse over regnbetingede udløb omfatter alle regnvandsudledninger til vandløb,
søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i
det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udledninger kan opdeles i:
- separate udledninger af overfladevand,
- overløb fra fælleskloakerede områder, hvor udledningen udgøres af en blanding af
overfladevand og spildevand.
Året-der-gik
Den væsentligste parameter ved beregning af udledningen fra de regnbetingede udløb er
nedbøren. 1998 var som helhed meget nedbørsrig. Der faldt 860 mm nedbør i gennemsnit
over landet, hvilket er mere end 20 % mere end normalt. Dette har medført tilsvarende
større regnbetingede udledninger fra både separat- og fælleskloakerede områder.
Antallet af regnbetingede udløb med tilhørende totale og befæstede arealer fremgår
af tabel 3.9. Det samlede kloakerede areal udgør 241.300 hektar, og det befæstede areal
udgør 71.600 hektar, svarende til ca. 5 % af det samlede areal. Fordelingen mellem
fællessystem og separatsystem er for de befæstede arealer tæt ved 50 %, men med en stor
regional variation. Københavns kommune har ca. 90 % fælleskloakerede arealer, mens
Københavns Amt har ca. 30 % fælleskloakerede arealer. Der er registreret i alt 5.395
overløbsbygværker og 9.136 separate udløb af overfladevand. Det samlede befæstede
areal er stort set uændret, mens der er en tydelig tendens til at flere arealer udleder
via bassin, både for fælles- og separatkloakerede arealer.
Tabel 3.9
Antal udløb/overløb separat - og fælleskloaksysterner i 1998.
Kloaksystem |
Antal ud/overløb |
Areal (hektar) |
|
Total |
Befæstet |
Fælles uden bassin |
4.148 |
67.822 |
22.034 |
Fælles med bassin |
1.247 |
41.236 |
11.969 |
Fælles i alt |
5.395 |
109.058 |
34.003 |
Separat uden bassin |
7.560 |
90.601 |
24.618 |
Separat med bassin |
1.576 |
41.649 |
12.945 |
Separat i alt |
9.136 |
132.250 |
37.563 |
Udledningen i 1998 var knap 20 % højere end for et normal år med en vandmængde på
244 mio. m3, og et stofindhold på 968 ton kvælstof, 253 ton fosfor og 16.192
ton organisk stof målt som COD. Den højere udledning skyldes den meget store
nedbørsmængde.
I 1998 er der udformet en opgørelse af overløb for renseanlæg større end 5.000 PE.
For disse anlæg er indberettet de summerede overløbsmængder fra hele renseanlæggets
fælleskloakerede opland. Denne opgørelse viser, at på trods af at overløbene i dag kun
udgør under 3-4 % af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i
mange tilfælde samme størrelsesorden som udløb. I middel udgør de dog kun ca. 12 % for
organisk stof og kvælstof og 30 % for fosfor.
Udviklingen siden 1989
De beregnede udledninger af organisk stof, fosfor og kvælstof vist for perioden 1989
til 1998 fremgår af figur 3.5. Tilsvarende er nedbøren i samme periode vist. Figuren
viser, at der ikke er de store variationer fra år til år i udledningen. Samtidig ses, at
udledningen følger nedbørsmængden.

Figur 3.5
Udviklingen i de samlede aktuelle udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof
(COD) fra separat- og fælleskloakerede områder.
Indenfor fælleskloakerede områder, er der i perioden 1992-98 sket en
stigning på 34 % af det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og
tilsvarende er arealet faldet med 10 % for områder, hvorfra der udledes uden bassiner.
Stigningen tilskrives etableringer af nye bassiner. I 1998 er der bassiner på udledninger
fra 35 % af de fælleskloakerede befæstede arealer.
3.1.4 Bebyggelser i det åbne land
Det åbne land repræsenterer typisk almindelig beboelse. Ejendommene ligger uden
for kloakerede områder og afleder spildevand via anlæg med en kapacitet på under 30
personækvivalenter (PE). Der er først og fremmest tale om udledning af husspildevand.
Året-der-gik
I 1998 var der i alt ca. 346.500 ejendomme i det åbne land. Ejendommene fordeler
sig som beboelsesejendomme beliggende i sommerhusområder, kolonihavehuseområder,
områder med spredt bebyggelse og landsbyer. Fordelingen af alle ejendomme i Danmark med
en spildevandsafledning under 30 PE beliggende uden for kloakerede områder, herunder
fordelingen på de forskellige ejendomstyper fremgår af tabel 3.10.
Tabel 3.10
Antal ejendomme fordelt på rensetype inden for de forskellige ejendomstyper.
Se her
Andet dækker over ejendomme med en atypisk husspildevandsbelastning
sammenlignet med almindelige beboelsesejendomme så som skoler, institutioner,
kontorbygninger, hoteller mv. Betegnelsen øvrige uden udledning står for
øvrige typer af anlæg, hvor der ikke sker udledning til vandløb, søer eller havet.
Langt hovedparten af de registrerede ejendomme i det åbne land er beliggende i
spredt bebyggelse svarende til ca. 60 % af alle ejendomme. Sommerhusene udgør ligeledes
en stor gruppe svarende til ca. 30 % af alle ejendomme.
Etableret rensning
I tabel 3.10 er det ligeledes vist, hvilken renseforanstaltninger der er etableret
på ejendommene i det åbne land. Det ses, at ca. halvdelen af alle ejendomme har
afledning af spildevand i form af nedsivning. Det vil sige, at der ikke sker udledning til
vandløb, søer eller havet. Det skal bemærkes, at ca. halvdelen af disse
nedsivningsanlæg er at finde i sommerhusområderne. Afløbstypen øvrige m.
udledning udgør, jf. tabel 3.10, en begrænset andel, idet kun ca. 5 % af alle
ejendomme har etableret en sådan afløbstype. Heraf fås, at lidt under halvdelen af
ejendommene i det åbne land har en form for afledning spildevand, hvor der sker udledning
til vandløb, søer eller havet. Helårsbeboelsen udgør mere end 90 % af alle disse
ejendomme.
Under en procentdel af udledningerne fra ejendomme i det åbne land sker via
minirenseanlæg eller biologiske sandfiltre, jf. tabel 3.11. Resten afleder typisk i form
af udledning efter mekanisk rensning, ofte tilknyttet dræn.
Udledte stofmængder i 1998
Den beregnede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof i 1998 fordelt på de
forskellige typer af ejendom inden for det åbne land fremgår af tabel 3.11. Der er
tilsyneladende sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste
år. Den registrerede ændring skal dog formentlig også tilskrives, at indberetningen med
hensyn til rensemetoder og dermed rensegrader er mere detaljeret i forhold til tidligere.
Ejendommene i det åbne land uden for kloakerede områder udledte efter rensning ca.
998 ton kvælstof og 228 ton fosfor og 3.888 ton organisk stof til vandløb, søer eller
havet. Denne tilførsel til vandmiljøet stammer for ca. 98 %s vedkommende fra
helårsbeboelse, og langt hovedparten heraf kan henføres til den spredte bebyggelse, jf.
tabel 3.11.
Tabel 3.11
Udledt mængde af kvælstof, fosfor og organisk stof fra ejendomme uden for
kloakopland.
|
Total-N |
Total-P |
BI5 |
ton |
Sommerhuse |
16 |
4 |
70 |
Kolonihavehuse |
<1 |
< 1 |
1 |
Spredt bebyggelse |
830 |
189 |
3.231 |
Landsbyer |
145 |
33 |
554 |
Andet |
8 |
2 |
31 |
I alt |
998 |
228 |
3.888 |
NOVA-2003 har i 1998 ikke omfattet målinger af tungmetaller eller miljøfremmede
stoffer på spildevandsafledningen fra ejendommene i det åbne land. De kommende år vil
der blive målt på få udvalgte renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand.
Målinger på disse anlæg vil fremover kunne anvendes som grundlag for at estimere den
totale udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra beboelse i det åbne land.
Alligevel er det muligt i dag at give et kvalificeret bud på den totale udledning af
tungmetaller, jf. tabel 3.12. Udledning af tungmetaller er beregnet som en kombination af
estimater beregnet ud fra to modeller (Miljøstyrelsen, 1997a og Miljøstyrelsen, 1999b).
Dette må anses som det bedste estimat på nuværende tidspunkt for den totale udledning.
De beregnede mængder for udledning er behæftet ved en væsentlig usikkerhed. Derfor er
det ikke holdbart at tale om ændringer i forhold til tidligere år. De forskelle, der kan
registreres, skal snarere betragtes som udtryk for en forbedret opgørelse.
Tabel 3.12
Beregnet udledning af udvalgte tungmetaller og miljøfremmede stoffer, 1998.
Stof |
kg |
Aluminium (Al) |
1.000 |
Arsen (As) |
30 |
Bly (Pb) |
200 |
Cadmium (Cd) |
30 |
Chrom (Cr) |
200 |
Kobber (Cu) |
1.000 |
Kobolt (Co) |
60 |
Kviksølv (Hg) |
20 |
Nikkel (Ni) |
500 |
Sølv (Ag) |
30 |
Zink (Zn) |
4.000 |
Den fremtidige forbedrede rensning af spildevandet, som kan forventes som følge af
initiativerne i henhold til Lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne
land (Miljø- og Energiministeriet, 1997), må forudses at få positiv effekt i forhold
til tungmetaller. Det må forventes, at udviklingen går i retning af en løbende
reduktion af de udledte mængder af tungmetaller til vandmiljøet.
Spildevandsplaner
På baggrund af regionplaner, hvoraf det fremgår i hvilke delområder, der skal
gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra det åbne land, planlægger
kommunerne kombinationen af kloakering, nedsivning og lokal rensning af nærmere angivet
type mv., som skal gælde for ejendomme i det åbne land.
I dag dækker de kommunale spildevandsplaner kun ganske få procent af ejendommene i
det åbne land. Dette er endnu for spinkelt et grundlag til at danne sig et billede af den
fremtidige afløbstype for disse ejendomme.
De amter, der har en regionplan, der dækker spildevandsafledningen i det åbne land,
har haft vanskeligt ved at vurdere, om de vedtagne kommunale spildevandsplaner er i
overensstemmelse med regionplanerne med hensyn til forbedret rensning. Ofte har amterne
oplyst, at der er overensstemmelse. Kun i meget få tilfælde er det angivet, at der ikke
er overensstemmelse mellem regionplanens og spildevandsplanens krav til rensning.
Udviklingen i udledninger fra bebyggelser i det åbne land
De beregnede mængder er behæftet med usikkerhed. Derfor er det ikke holdbart at
tale om ændringer i udledningen i forhold til tidligere år. De ændringerne, der hidtil
har kunnet spores, skal betragtes som udtryk for en forbedret opgørelse. Dog er der tale
om et reelt fald i udledningen af fosfor.
3.1.5 Ferskvandsdambrug
Ferskvandsdambrug opdrætter laksefisk, især regnbueørred og anvender udelukkende
ferskvand hertil med afløb til vandløb, sø eller havet.
Året-der-gik
I 1998 var der 423 dambrug i drift. Nettoproduktion af fisk var 32.585 ton. Det samlede
foderforbrug var på 31.607 ton inklusiv foder til moderfisk. Der blev således produceret
lidt over 1 kg fisk pr. kg tildelt foder.
Beregninger af udledningerne fra dambrug viser, at der i 1998 blev udledt 1.241 ton
kvælstof, 92 ton fosfor og 3.430 ton organisk stof (BI5). Vandforbruget er på
baggrund af oplysninger om dambrugenes vandforsyningsforhold beregnet til mindst 4.300
mio. m3 på årsbasis.
Set i forhold til den samlede tilførsel af næringssalte til havmiljøet udgør
bidraget fra dambrugene kun en begrænset andel, bortset fra enkelte østdanske fjorde
(f.eks. Mariager Fjord), hvor dambrugenes udledning af fosfor udgør en væsentlig del af
den samlede tilførsel. Tilsvarende udgør dambrugenes udledning af fosfor en væsentlig
del af fosfortilførslen til en række midtjyske søer.
Dambrugenes primære påvirkning af vandmiljøet sker lokalt ved de
vandløbsstrækninger, hvor dambrugene er placeret. Denne påvirkning er knyttet til
udledningen af organisk stof, der ligesom næringssaltudledningen er forårsaget af
ekskrementer fra fiskene og et direkte spild af foder.
I forbindelse med dambrugsproduktionen anvendes i vidt omfang medicin (antibiotika) og
hjælpestoffer med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af forskellige snyltere,
bakterielle sygdomme og virussygdomme. I 1998 var de 3 mest anvendte hjælpestoffer
kobbersulfat (10,2 ton), kloramin (10,4 ton) og formalin (164 m3). Det har ikke
været muligt at foretage en samlet opgørelse over forbruget af medicin i 1998.
Udviklingen siden 1989
Der har i perioden 1989-1998 været et betydeligt fald i de beregnede udledninger af
kvælstof, fosfor og organisk stof, jf. figur 3.6. I forhold til 1997 er niveauet for de 3
parametre stort set det samme. I perioden fra 1989 til 1998 er den teoretisk beregnede
udledning af organisk stof (BI5) blevet reduceret med 49 %, kvælstof med 43 %
og endelig fosfor med 61 %.

Figur 3.6
Udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof fra ferskvandsdambrug
(1993-1998).
Baggrunden for, at udledningerne er faldet, er først og fremmest, at dambrugsbeke
ndtgørelsens bestemmelser om etablering af renseforanstaltninger, fastsættelse af
et årligt foderforbrug og krav om bedre foderkvalitet og bedre udnyttelse af foderet i
stigende grad er blevet efterlevet.
Den generelle reduktion i dambrugenes udledning af organisk stof er også registreret
gennem målingerne af BI5 i vandløbene. Som eksempler herpå er i figur 3.7
vist tidsserier for udviklingen i BI5-niveauet i to vandløb i Ribe Amt, hvor
dambrug er den væsentligste punktkilde. BI5-niveauet i de to dambrugsbelastede
vandløb er i overensstemmelse med den generelle reduktion i dambrugenes udledning af
organisk stof faldet betydeligt. BI5-koncentrationerne i dambrugsbelastede
vandløb er dog fortsat mere end dobbelt så høje som i ubelastede referencevandløb, jf.
Bøgestrand m.fl. (1999).


Figur 3.7
Udvikling i BI5-niveau (vandføringsvægtede gennemsnit) fra 1987 til 1998 i
to vandløb, hvor dambrug er den væsentligste punktkilde (data fra Ribe Amt, 1999).
Udviklingen afspejles også i den biologiske tilstand i vandløbene nedstrøms
dambrugene. I 1998 havde ca. 40 % af de dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger en
acceptabel biologisk tilstand. Set i forhold til 1989, hvor mindre end 15 % af de
dambrugspåvirkede strækninger havde en acceptabel tilstand, er der tale om en markant
stigning (Miljøstyrelsen, 1999b).
Det indberettede forbrug af hjælpestoffer er stort set blevet fordoblet i forhold til
1997. Det er usikkert, om stigningen dækker over et reelt merforbrug eller er udtryk for
en bedre kvalitet i indberetningerne. At få tilvejebragt viden herom samt om effekterne
af disse og andre hjælpestoffer nedstrøms dambrugene er en forudsætning for at kunne
finde frem til den bedst mulige indsats.
Tungmetaller i slam fra dambrug har de senere år fået stigende opmærksomhed. I en
undersøgelse af indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug tyder resultaterne på, at
den overvejende del af metallerne, især cadmium og nikkel, bliver tilført med åvandet
(COWI, 1998).
3.2 Havbaserede punktkilder
Havbaserede punktkilder, der i modsætning til de landbaserede punktkilder befinder
sig på søterritoriet, omfatter saltvandsbaseret fiskeopdræt, klapning,
offshore-industri og skibsbaseret forurening.
3.2.1 Saltvandsbaseret fiskeopdræt
Ved saltvandsbaseret fiskeopdræt forstås opdræt af fisk i havbrug eller i damme
på land, hvortil der er et indtag af saltvand. Sidstnævnte er strengt taget ikke en
havbaseret kilde, men medregnes her, da den er reguleret efter de samme regler som
havbrugene.
I Danmark er saltvandsbaseret opdræt af fisk især baseret på regnbueørreder.
Ørrederne bliver som hovedregel udsat om foråret med en vægt på 700-900 gram og vokser
i løbet af sommerhalvåret og frem til slagtningen i efteråret til en vægt på omkring
3-5 kg. Fodringen af fiskene resulterer i et tab af næringsstoffer og organisk stof til
vandmiljøet - primært i form af ekskrementer fra fiskene og et direkte spild af foder.
Året-der-gik
Havbrugene, hvoraf 25 i 1998 udnyttede deres driftstilladelse, er for hovedpartens
vedkommende placeret i beskyttede områder af Lillebælt, det nordlige Bælthav,
Smålandsfarvandet og Storebælt. Havbrugene brugte i 1998 ca. 6.100 ton foder.
Nettoproduktionen var på ca. 5.200 ton fisk, heraf var ca. 300 ton æg. De flest
saltvandsdambrug, hvoraf 13 var i drift i 1998, er af ældre type (jorddamme) og ligger
ved Ringkøbing Fjord. Et mindre antal moderne saltvandsdambrug ligger ved Storebælt og
Lillebælt samt i Nordjylland ud mod Skagerrak. Saltvandsdambrugene brugte i 1998 ca.
2.500 ton foder med en resulterende nettoproduktion på 1.900 ton fisk.
Det samlede stofbidrag fra driften af havbrug og saltvandsdambrug var i 1998 på
omkring 290 ton kvælstof, 33 ton fosfor og 1.571 ton organisk stof. Saltvandsdambrugene
anvendte i 1998 i alt omkring 232 mio. m3 vand.
I 1998 var det samlede forbrug af medicin og hjælpestoffer i følge amternes
indberetninger på ca. 840 kg plus 16 m3 formalin. De mest anvendte
hjælpestoffer var - udover formalin - Tribrisin (338 kg) og Aquavet S/T (216 kg).
Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene er forholdsvis ukendt. Det samme
gælder de miljømæssige effekter af forbruget af medicin og andre hjælpestoffer.
Udviklingen siden 1989
Udledningen fra havbrug er siden 1987 reduceret markant for fosfors vedkommende. I
1987 blev der udledt omkring 40 ton, mens der gennem de senere år udledt under 30 ton pr.
år. For kvælstofs vedkommende lå udledningsniveauet i slutningen af 80erne for
havbrugenes vedkommende over 300 ton årligt. De senere år har niveauet ligget under 250
ton pr. år. Der findes kun tal for saltvandsdambrug fra 1992. Den totale udledning har
været nogenlunde konstant, dog med svagt faldende udledning for kvælstofs vedkommende,
jf. figur 3.10. Udledningerne pr. produceret ton fisk er faldet væsentligt for både
havbrug og saltvandsdambrug.


Figur 3.8
Udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof fra havbrug (A) og
saltvandsdambrug (B). Der foreligger ikke oplysninger om udledningerne af organisk stof
(BI5) fra saltvandsdambrug samt for havbrug i 1994.
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere udviklingen i forbruget af
medicin og hjælpestoffer.
3.2.2 Klapning
Skibstransport, færgetrafik og fiskeri - for ikke at tale om lystsejlads - har brug
for at havne og sejlrender har en kendt dybde og bredde. Hvert år giver amterne
tilladelse til at materiale fra de nødvendige oprensninger eller uddybninger dumpes på
udvalgte klappladser indenfor amtets område. I nogle tilfælde er indholdet af
forurenende stoffer dog af en sådan karakter, at der ikke kan gives tilladelse til
klapning. Materialet bliver derfor deponeret i særlige kystnære depoter.
I 1998 blev der klappet ca. 4 mio. ton uddybnings- og oprensningsmateriale fra havne og
sejlrender. Der er som det fremgår af tabel 3.13 ikke nogen udvikling i perioden fra 1989
til 1998. Mængden vil især være påvirket af, om der i det pågældende år har været
et eller flere større anlægsarbejder, som indebærer klapning.
Tabel 3.13
Årlige klapmængder (mio. ton) i perioden 1989-1998.
År |
Mængde |
1989 |
3,3 |
1990 |
4,6 |
1991 |
8,0 |
1992 |
7,0 |
1993 |
6,4 |
1994 |
5,4 |
1995 |
4,2 |
1996 |
3,5 |
1997 |
4,0 |
1998 |
3,7 |
Der er i dag ikke nogen oversigt over den mængde oprensningmateriale, der deponeres
på land. Det vil typisk være særlige belastede havneafsnit og som regel
overfladesediment, der deponeres. Ikke alt materiale, som opgraves fra havne og sejlrender
klappes eller landdeponeres. Opgravet materiale bruges i det omfang det er muligt i
dæmninger, vejanlæg. mv. En anden form for genbrug er anvendelsen af rent klapmateriale
til kystfodring.
3.2.3 Offshore-industri
Offshore-industiens aktiviteter medfører udledning af en større mængde stoffer og
materialer til havet, heriblandt kulbrinter, tungmetaller og en række miljøfremmede
stoffer. De væsentligste kilder til udledningen udgøres af:
- boringer (udledning af bl.a. borespåner behæftet med vandbaseret boremudder,
cementeringskemikalier mv.),
- produktionsvand (udledning af rester af kulbrinter, produktionskemikalier, tungmetaller
mm.),
- brøndvedligeholdelsesoperationer (udledning af kemikalier), og
- spild (olie og kemikalier).
Hovedparten af de anvendte og udledte hjælpestoffer og materialer betragtes som
harmløse for det marine miljø, da der er tale om stoffer der er naturligt forekommende i
havmiljøet eller egentlige naturprodukter som eksempelvis nøddeskaller, cellulosefibre
mv.
Andre anvendte og udledte stoffer og materialer må derimod betragtes som
miljøfremmede. Disse vil, afhængig af de udledte mængder og de enkelte stoffers og
materialers iboende egenskaber, herunder giftighed, persistens og potentiale for
akkumulering i fødekæden, variere i miljøfarlighed og vil således kunne påvirke det
marine økosystem i varierende grad.
Året-der-gik
I 1998 blev der ifølge offshore-operatørernes årlige rapporteringer til
Miljøstyrelsen udledt i alt 185 ton olie i den danske Nordsøsektor. Udledning af
produktionsvand indeholdende rester af olie bidrog med i alt 174 ton, mens spild tegnede
sig for de resterende 11 ton.
Udledning af produktionsvand bidrager ligeledes til belastning af det marine miljø med
tungmetaller. Tungmetallerne i produktionsvand hidrører fra olie- og gasreservoirerne,
dels fra urenheder i anvendte produktionskemikalier som kan ende op i produktionsvandet.
Boremudderkomponenterne barite og bentonite indeholder urenheder i form af bl.a.
tungmetaller. De udledte mængder af metaller afspejler udledningen af boremudder og er
således korreleret med antallet af borede brønde. Opgørelsen i tabel 3.14 over udledte
mængder tungmetaller er foretaget på baggrund af målinger på produktionsvand fra et
enkelt Nordsøfelt. Der kan imidlertid forekomme større variationer imellem de enkelte
felter, hvorfor tallene er behæftet med nogen usikkerhed og skal tages med forbehold.
Tabel 3.14
Tungmetaller udledt til havet i forbindelse med boringer (B) og udledning af
produktionsvand (P) i 1998.
Stof |
B |
P |
kg |
Kviksølv |
53 |
33 |
Cadmium |
52 |
7 |
Zink |
910 |
98 |
Bly |
1.318 |
242 |
Krom |
209 |
52 |
Nikkel |
135 |
20 |
Kobber |
890 |
38 |
I 1998 blev der anvendt 85.316 ton stoffer og materialer, hvoraf 41.216 ton (48 %)
anslås udledt til havet. De resterende mængder er bortskaffet på anden vis, bl.a. ved
injektion under havbunden, ilandbringning eller som opblandede kemikalier i olien. Dertil
kommer, at en vis mængde af de anvendte kemikalier tilbageholdes i reservoirerne i
forbindelse med de udførte operationer. Disse kan evt. senere tilbageproduceres og
udledes med det producerede vand. Omfanget af tilbageproducerede kemikalier som udledes
med produktionsvand er i dag ukendt.
Udviklingen i udledningerne
I 1998 blev oliebaseret boremudder (OBM) atter anvendt til boring af visse sektioner af
komplicerede brønde, hvor anvendelse af OBM blev vurderet nødvendig. Borespåner med OBM
fra disse boringer blev bortskaffet ved injektion under havbunden eller ved
ilandbringning.
Op gennem 1990erne steg udledningen af olie, jf. figur 3.9, til havet via
produktionsvand, hvilket skyldes den generelle stigning i mængden af produktionsvand.
Væksten i mængden af produktionsvand er dels et resultat af den øgede produktion i
perioden, dels en effekt af den generelle ældning af de eksisterende olie- og gasfelter.

Figur 3.9
Udledning af olie til havet fra offshore-industriens aktiviteter. Udledningerne er
fordelt på oliebaseret boremudder (OBM), produktionsvand og spild. Figuren omfatter ikke
tal for spild i årene 1982-1982, 1985-1991 og 1993 og omfatter ej heller tal for OBM i
årene 1982-1983.
Udvikling i udledning af produkter indeholdende nonylphenolethoxylater (NPE) i
forbindelse med offshore-aktiviteter fremgår af tabel 3.15. Udviklingen i udledningen af
tungmetaller fra boringer fremgår af tabel 3.16.
Tabel 3.15
Årlige udledning af produkter indeholdende NPE.
År |
Udledning af produkter med NPE1 |
|
ton |
1994 |
10,1 |
1995 |
8,4 |
1996 |
3,9 |
1997 |
0,5 |
1998 |
0,4 |
1) Mængderne angiver produktmængder og ikke total udledt NPE.
3.2.4 Skibsfart
Også skibsfarten kan give anledning til miljøeffekter. Det drejer sig primært om
oliespild, og effekter af antibegroningsmaling.
Oliespild fra skibe
Når olien forurener vores kystområder og strandene langs går det ud over områdernes
rekreative værdi for befolkningen, og det kan påvirke turisterhvervene i regionen.
Olie i naturen kan også forårsage store skader på økosystemer, dyr og planter. Mest
kendt er effekten på havfugle, hvor fjerdragten danner et effektivt vandskyende og
varmeisolerende lag. Når en fugl kommer i berøring med olie, ødelægges dette
beskyttende lag. Fjerene klistrer sammen.
En olieplet på størrelse med en femkrone er om vinteren nok til at nedsætte
varmeisoleringen, så fuglen dør. Havfuglene kan også få indre skader ved at optage
olien med olieforurenet føde eller ved at pudse en olietilsølet fjerdragt. Skaderne er
ofte så store, at fuglene kun har ringe chance for at overleve. For at undgå varmetabet
til det omgivende, kolde vand søger olieindsmurte fugle ofte ind på kysterne, hvor de
kan samles. Derved bliver de ofte meget synlige og kan vække opmærksomhed.
Lavvandede områder, som om sommeren er meget produktive og hjemsted for fiskeyngel, er
sårbare over for olieforurening, og især må det ikke undervurderes, at de danske
farvande om vinteren huser store bestande af især dykænder - netop på et tidspunkt hvor
fuglene er følsomme over for olieforurening. Således registreres fugledød i danske
farvande forårsaget af olieforurening næsten udelukkende i vinterhalvåret fra oktober
til april. Forureningen rammer først og fremmest edderfugl, sortand, fløjlsand og
havlit.
I forhold til halvfjerdserne, hvor der muligvis omkom op mod 100.000 fugle, er antallet
af omkomne fugle som følge af olieforureninger faldet betydeligt op til i dag.
Olieforurening udgør derfor næppe længere en egentlig trussel mod bestandene, men
udgør fortsat et dyreværnsmæssigt problem.
Det er ikke muligt at sætte eksakte tal på de mængder olie, der ulovligt bliver
udledt i danske farvande. Det er dog muligt at belyse problemets omfang med eksempler, der
siger noget om antal og fordeling af olieforureninger gennem årene. En ny undersøgelse
over antallet af olieindsmurte fugle i perioden fra 1984 til 1995, viser dog at der er
sket et fald i antal olieindsmurte fugle i Østersøen og i Kattegat, mens der ikke er
konstateret et tilsvarende fald i Skagerrak og Nordsøen (Ornis Consult, 1996). Desuden
har antallet af meldinger om olieforurening i de danske farvande til Søværnets Operative
Kommando (SOK) været ret konstant i de sidste 5-10 år på omkring 400 meldinger - på
trods af en stigende skibstrafik, jf. tabel 3.17.
Tabel 3.17
Antal oliemeldinger pr. år.
År |
Antal meldinger |
1989 |
319 |
1990 |
345 |
1991 |
454 |
1992 |
356 |
1993 |
320 |
1994 |
354 |
1995 |
405 |
1996 |
393 |
1997 |
360 |
1998 |
476 |
Antallet af meldinger om observationer kan ikke umiddelbart anvendes som en indikator
for, at der eksisterer et alvorligt problem med olieforurening i Danmark. Som regel drejer
over halvdelen af alle observationerne sig om enten let olie/diesel, der fordamper eller
mudder/alger/strømskel, hvor det altså viser sig at være falsk alarm. Disse tal tyder
efter Miljøstyrelsens vurdering på, at de vedtagne initiativer til bekæmpelse af
olieforurening har haft en forebyggende effekt. Det største miljøproblem eksisterer i
Nordsøen, hvor der fortsat sker en række ulovlige udtømninger af olie - og hermed
forureninger af den jyske vestkyst. Den 1. august 1999 trådte et internationalt forbud
mod udledning af spildolie i Nordsøen i kraft. Et tilsvarende forbud har eksisteret i
længere tid i de andre danske havområder.
Antibegroningsmaling
For at forhindre begroning af skibenes skrog males med en type maling, der indeholder
giftige forbindelser. Giftene har en bredspektret virkning i miljøet, således at de
udover at være virksomme overfor de organismer som skaber begroning, også har uønskede
bivirkninger for miljøet.
Antibegroningsmidlet tributyltin (TBT), som blev introduceret i 60erne, er et af de
giftigste stoffer, der med forsæt spredes i det marine miljø. Gifteffekter forekommer
hos en række af akvatiske organismer, men det er især bløddyr, som f.eks. snegle og
muslinger, der er følsomme ved ekstremt lave TBT-niveauer helt ned under 1 ng/l (Fent,
1996).
I havet afstedkommer TBT hormonelle forstyrrelser der kan registreres som det såkaldte
imposexfænomen hos konksnegle. Imposex er udviklingen af maskuline kønskarakteristika i
hunsnegle, der i ekstreme tilfælde kan medføre sterilitet og død. Fra 1998 har
NOVA-2003 omfattet overvågning af effekter af antibegroningsmidler (se afsnit 5.4).
3.3 Dyrkede arealer
I Danmark forvalter landbruget 62 % af arealet og heraf er godt 90 % i omdrift.
Intet andet land i Europa har i samme grad opdyrket jorden. Landbruget og dermed
landbrugets struktur, driftsformer og arealanvendelse har således en afgørende
indflydelse på vandmiljøet og naturen generelt.
Specialiseringen og intensiveringen af landbruget i Danmark har betydet en udvikling
mod færre bedrifter med et gennemsnitligt større jordtilliggende og husdyrbrug med
intensivt dyrehold. Den samlede husdyrtæthed har været nogenlunde konstant, men
eksempelvis er den gennemsnitlige størrelse af svinebesætninger steget 6-7 gange i
perioden 1970-1996 og den gennemsnitlige størrelse af malkekobesætninger steget 4 gange
i samme periode. Frem til midten af 80erne skete der en stigning i forbruget af gødning
og pesticider. Dette har bl.a. ført til tab og udledning af næringsstoffer og
miljøfremmede stoffer, herunder pesticider mv. til vandmiljøet.
Landbrugets belastning af vandmiljøet omfatter hovedsageligt ammoniakfordampning,
kvælstof- og fosfortab samt udledninger af pesticider.
Udledning af kvælstof og pesticider til vandmiljøet har været reguleret gennem en
årrække. Siden midten af 1980erne har flere nationale strategier og handlingsplaner
udgjort rammerne for denne regulering. Kapitel 6 indeholder en omtale af de enkelte planer
og/eller strategier.
3.3.1 Kvælstof
Den seneste opfølgning for opnåelse af målet om en 50 % reduktion af landbrugets
kvælstofudledning i Danmark er Vandmiljøplan II. Kvælstof udledningen var i 1987
beregnet til at være 260.000 ton kvælstof pr. år. Målet er at reducere gårdbidraget
fra ca. 30.000 ton kvælstof pr. år til et praktisk minimum og markbidraget skal
reduceres med ca. 100.000 ton kvælstof pr. år (Miljøministeriet, 1987). Gårdbidraget
omfatter udledninger af møddingsaft, ensilage og spildevand fra stalde, møddinger,
ensilageoplag mv. og markbidraget omfatter hovedsageligt nitratudvaskning fra de dyrkede
arealer.
Regeringen vurderede i marts 1996, at gårdbidraget var reduceret med 20-30.000 ton
kvælstof pr. år. Under udarbejdelse af det faglige grundlag for Vandmiljøplan II blev
det vurderet, at kvælstofudvaskningen fra rodzonen var reduceret med ca. 17 % i perioden
fra 1989/90 til 1995/1996 (Iversen m.fl., 1998). Med et markbidrag på 230.000 ton
kvælstof pr. år, svarer dette til en reduktion på 35.000-40.000 ton pr. år. I samme
analyse blev effekten af hidtidige tiltag samt forventede ændringer i landbruget
vurderet. Ved forventning om fuld efterlevelse af vedtagne reguleringer i landbruget, dvs.
at det antages, at ændret fodring og dermed ændrede normer for udnyttelse af
husdyrgødning er fuldt ud efterlevet i 1997, samt at der tages højde for ændringer i
brak (fra 1997-2003) og økologisk jordbrug (udvaskningspotentialet beregnet fra 1996-97),
blev det skønnet, at effekten af ovennævnte ville medføre en udvaskningsreduktion på
godt 60.000 ton kvælstof pr. år.
Tiltagene i Vandmiljøplan II blev til for at opfylde den resterende del af
målopfyldelsen. De konkrete tiltag i Vandmiljøplan II er beskrevet i afsnit 6.2.1, og
vurderes til at kunne reducere kvælstofudvaskningen med omkring 37.000 ton kvælstof pr.
år (Iversen m.fl., 1998).
Danmarks JordbrugsForskning (1999) har lavet beregninger af det totale
kvælstofoverskud for dansk landbrug fra 1979/80 til 1996/97. Denne balance beregnes på
basis af statistiske oplysninger om bl.a. vareindkøb i form af handelsgødning og
foderstoffer og vareudsalg i form af animalske og vegetabilske produkter. Af denne balance
fremgår det, at det samlede kvælstofoverskud for dansk landbrug i starten af 90erne var
ca. 510.000 ton kvælstof pr. år. I 1996/97 er kvælstofoverskuddet beregnet til at være
ca. 415.000 ton kvælstof pr. år. Der er dermed forekommet en reduktion på i alt ca.
95.000 ton kvælstof pr. år frem til 1996/97.
Ammoniakfordampning udgør et væsentligt bidrag til kvælstoftab i landbruget (knap
93.000 ton kvælstof pr. år i 1996, hvilket er referenceåret ved den faglige vurdering
af Vandmiljøplan II (Andersen m.fl., 1999)). Der er ifølge
husdyrgødningsbekendtgørelsen krav om tæt overdækning af flydende husdyrgødning,
enten ved etablering af flydelag eller anden overdækning. Formålet er at reducere
fordampningen fra lagring af flydende husdyrgødning samt at reducere lugtbelastningen.
Det er dokumenteret, at etablering af flydelag ikke sker i det krævede omfang, især på
svinebrug mangler flydelaget (COWI, 1999). Implementeringen af Vandmiljøplan II vil have
en væsentlig positiv indflydelse på fordampningen fra landbruget (Iversen m.fl., 1998).
Det skønnes, at fordampningen fra landbruget vil reduceres med ca. 22 % som følge af
fuld implementering af Vandmiljøplan II i forhold til 1996-niveauet. Det er hovedsageligt
fordampningen fra stalde og ammoniakfordampning fra udbringningen, der forventes
reduceret.
I slutningen af år 2000 fremlægger miljø- og energiministeren og fødevareministeren
en handlingsplan til nedbringelse af landbrugets ammoniakfordampning sammen med
midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. Det indgår i forberedelserne til
midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II, at opgørelser af landbrugets samlede
kvælstofbalance skal revideres, idet der er brug for en vurdering af N-balancen som
integrerer opgørelse af tab på forskellige poster som nitratudvaskning,
ammoniakfordampning, gårdbidrag, gasformige tab via nitrifikation/denitrifikation og
akkumulering i jordbunden.
3.3.2 Fosfor
Fosfor er ikke selvstændigt reguleret indenfor landbruget, men bliver indirekte
reguleret gennem reglerne for kvælstoftilførsel med husdyrgødning. Harmonireglerne er
fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og foreskriver at der (ifølge regler d.d.)
maksimalt må tilføres husdyrgødning fra 1,7 DE (dyreenheder) pr. hektar. Dog tillades
der på kvægbrug tilførsel af husdyrgødning fra 2,3 DE pr. hektar under forudsætning
om særlige sædskifter. Harmonireglerne er baseret på husdyrgødningens indhold af
kvælstof, og hindrer dermed ikke overgødskning af fosfor. De største tilførsler af
fosfor sker på husdyrbrug. Skærpede harmonikrav ifølge Vandmiljøplan II, for visse
brugstyper, vil indirekte bevirke en mindre tildeling af fosfor.
Ved anvendelse af affaldsprodukter (f.eks. slam) til jordbrugsformål må den samlede
tilførsel af fosfor ikke overstige 30 kg fosfor pr. hektar pr. år (fra 1. juli 2000),
jf. bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål
(slambekendtgørelsen).
Indholdet af fosfor i produktionen af husdyrgødningen i Danmark indeholder reelt de
danske afgrøders samlede fosforbehov. Derudover anvendes ca. 20.000 ton fosfor i
handelsgødning. Fosforproblemet består i, at husdyrproduktionen i Danmark er
koncentreret i visse egne, primært Nord- og Vestjylland, og derved forekommer en
overgødskning med fosfor, som ophobes i jorden og kan udvaskes til vandmiljøet.
Udenlandske undersøgelser tyder på, at ved højt indhold af fosfor i jorden er
udvaskningen endog meget høj.
Landbruget må derfor både arbejde for en mere ligelig fordeling af husdyrgødningen
regionalt, og anvende husdyrgødningen på flest mulige marker på den enkelte bedrift.
Ligeledes skal der fortsat gøres en indsats for at nedbringe mængden af fosfor i
husdyrgødning gennem en mere effektiv fodring.
3.3.3 Overvågning af dyrkede arealer
Overvågning af landbrugsdriftens betydning for vandmiljøet
NOVA-2003 indeholder et delprogram, den såkaldte Landovervågning,
hvis formål er at overvåge landbrugets tab og udledninger af næringsstoffer og
miljøfremmede stoffer. Programmet er baseret på 7 overvågningsoplande, tre sandjords-
og fire lerjordsoplande, af en størrelse på 5-15 km2. Oplandene er udvalgt
med henblik på at repræsentere landet med hensyn til jordbund, klima,
størrelsesfordeling, husdyrtæthed, bedriftssammensætning og afgrødefordeling.
Oplandene adskiller sig på flere områder fra landsgennemsnittet. Indtil 1997 var den
væsentligste forskel en højere husdyrtæthed i oplandene i forhold til
landsgennemsnittet. Ved inkludering af et nyt opland i 1998 opnåedes en gennemsnitlig
husdyrtæthed (0,86 DE pr. hektar), der er lidt lavere end for hele landet (0,96 DE pr.
hektar).
Kvælstofbalancer, udvaskning mv. afspejler den pågældende landbrugspraksis. For
overvågningsoplandene er landbrugspraksis i form af for eksempel gødningsforbrug og
udbytter vurderet på baggrund af interviewundersøgelser. På landsplan er opgørelser af
bl.a. gødningsforbrug opgjort på basis af statistikker herfor. Dataindsamlingsmetoden i
landovervågningen og landsstatistikken er dermed forskellig. Ovennævnte forhold m.fl.
gør, at overvågningsoplandene adskiller sig fra landsplan.
I det følgende gives et kort sammendrag af de vigtigste resultater om udviklingen i
landbrugspraksis i landovervågningsoplandene og for hele landet.
Afgrøder og husdyrhold
I landovervågningsoplandene udgør grønne marker 71 % af det dyrkede areal. Heraf
udgør græs inklusiv brak, vinterraps og korn med udlæg (f.eks. korn med isået græs)
41 %, vinterkorn 41 % og rodfrugter, majs, arealer med nedmuldning af halm og juletræer
18 %. Kun førstnævnte gruppe samt rodfrugter (roer) kan forventes at optage betydelige
kvælstofmængder i efterårs- og vintermånederne. Andelen af grønne marker er steget
fra 67 % i 1990 til 71 % i 1998.
Vigtige forudsætninger for udnyttelse af husdyrgødning er fornuftig håndtering af
gødning, dvs. mindske tab fra stald og ved opbevaring, opbevaringskapacitet samt
udbringningsteknologi og tidspunkt. I 1998 stod 92 % af dyreenhederne på ejendomme med
mindst 9 måneders opbevaringskapacitet, hvilket er en stigning på 53 %-point
(forholdsmæssig stigning i antal husdyr på ejendomme med mindst 9 måneders
opbevaringskapacitet (1991-1998)) fra 1991 til 1998. Generelt er der en lidt større
opbevaringskapacitet i oplandene end i gennemsnit for landet. Med en så god
opbevaringskapacitet burde dette forhold ikke længere være begrænsende for udnyttelsen
af husdyrgødning.
Den største mængde husdyrgødning udbringes om foråret og andelen af
forårs/sommer-udbringningen steg fra 55 % i 1990 til 81 % i 1998. Stigningen var størst
fra 1993 til 1994, idet lovkrav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet skulle opfyldes ved
udgangen af 1994. Fra 1997 til 1998 er andelen af fastgødning/dybstrøelse steget,
hvilket har medført en stigende efterårsudbringning.
Forbrug og udnyttelse af gødning
Fra 1990 til 1998 er der sket et fald i det gennemsnitlige forbrug af
kvælstofgødning i oplandene. Forbruget af handelsgødning er reduceret således, at
udnyttelsen af husdyrgødningen er steget 42 %-point (stigningen i udnyttelse set i
forhold til niveauet i 1990). Husdyrgødningen fordeles bedre i 1994-1998 end tidligere.
Udbringningsmetoden af husdyrgødning i form af gylle er væsentlig i forhold til
udnyttelse af gyllens indhold af kvælstof, og med en udbredt brug af slæbeslanger kan
der sikres en bedre udnyttelse af kvælstoffet. Den optimale udbringningsmetode er ved
direkte nedfældning, idet fordampningen af ammoniak er begrænset til et praktisk
minimum.
I 1998 blev der overgødsket på ca. 10 % af arealet i landovervågningsoplandene, men
overgødskningens størrelse er dog aftaget betydeligt. Omkring 14 % af ejendommene, som
anvendte husdyrgødning i 1998, opfyldte ikke minimumskravet til udnyttelse af
husdyrgødning.
Håndtering, opbevaring, udbringningsteknik og tidspunktet for udbringningen af
husdyrgødning og den supplerende handelsgødning er centralt for udnyttelsen af
husdyrgødningen i planteproduktionen. Der er muligheder for at udnytte kvælstofindholdet
i husdyrgødning bedre, bl.a. ved at reducere fordampningen af ammoniak ved driften. For
at få en bedre udnyttelse af husdyrgødningen skal forbruget af handelsgødning sænkes
yderligere.
N-balance for landbrugsarealet
Nettotilførslen eller kvælstofoverskuddet til markerne i oplandene er stigende
med stigende husdyrtæthed. Kvælstofoverskuddet er faldet fra 128 kg kvælstof pr. hektar
i 1991 til 91 kg kvælstof pr. hektar i 1998, svarende til en reduktion på ca. 29 %.
Overskuddet i 1998 for planteavlsbrug, husdyrbrug med 0-1,7 DE pr. hektar og husdyrbrug
med mere end 1,7 DE pr. hektar er hhv. 49, 91og 132 kg kvælstof pr. hektar.
Gødningsforbrug i hele landet
Den samlede tilførsel af kvælstof i handelsgødning på landsplan er faldet fra
392 mio. kg kvælstof i 1985 til 277 mio. kg i 1998. Mængden af udbragt husdyrgødning
(uden udbinding, dvs. gødning afsat direkte på marken) er faldet med ca. 12 mio. kg
kvælstof i perioden. Det samlede fald i kvælstoftilførsel (handelsgødning og
husdyrgødning uden udbinding) til de dyrkede marker udgør 22 %. Afgrødernes
kvælstofbehov (det økonomisk optimale niveau for landmanden) er i samme periode faldet
med 36 mio. kg kvælstof. I 1998 er der for første gang balance mellem behov og tilført
effektiv kvælstofgødning på landsplan (Grant m.fl., 1999), jf. figur 3.10.

Figur 3.10
Udviklingen i total og effektiv tildelt kvælstof, kvælstofbehov og
handelsgødningsbehov i perioden 1985 til 1998 (efter Grant m.fl., 1999).
Kvælstofbalancer for landbrugsjord i Danmark
Total kvælstofinput (handelsgødning, husdyrgødning samt kvælstof tilført ved
bælgplanters fiksering og atmosfærisk deposition) til landbrugsjord i Danmark er faldet
fra 750 mio. kg kvælstof i 1985 til 613 mio. kg i 1998. Kvælstof fjernet med afgrøderne
har varieret mellem 308 og 408 mio. kg. Kvælstofoverskuddet er dermed reduceret fra 380
mio. kg i 1985 til 247 mio. kg i 1998 (Grant m.fl., 1999).
Kvælstofoverskuddet svarer til tabspotentialet, hvilket kan ske ved
kvælstofudvaskning, opbygning af organisk stofpuljer i jorden, denitrifikation og
ammoniakfordampning.
Nettotilførslen af kvælstof til landbrugsjorden er faldet fra 133 kg kvælstof pr.
hektar fra 1985 til 92 kg kvælstof pr. hektar i 1998, svarende til en reduktion på 27 %,
jf. tabel 3.18. Det skal noteres, at antallet af husdyr, regnet i dyreenheder, har været
nogenlunde stabilt, med tendens til en svag stigning siden 1985. Fordelingen mellem kvæg
og svin er dog ændret markant, således at svin nu udgør 49 % af dyreenhederne og kvæg
kun 46 %.
Tabel 3.18
Kvælstofbalance opgjort pr. arealenhed (kg kvælstof pr. hektar) landbrugsjord i
Danmark, 1985, 1995, 1996, 1997 og 1998 (fra Grant m.fl., 1999).
|
1985 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
Handelsgødning |
138 |
113 |
105 |
105 |
104 |
Udbragt husdyrgødning |
91 |
92 |
93 |
85 |
87 |
Slam |
- |
2 |
3 |
2 |
2 |
Industriaffald |
- |
- |
2 |
4 |
4 |
Total input (incl. atmosfærebidrag) |
263 |
239 |
234 |
227 |
229 |
Høstet kvælstof |
130 |
131 |
127 |
135 |
137 |
Tilført ¸ høstet kvælstof |
133 |
108 |
107 |
92 |
92 |
Kvælstofudvaskning fra rodzonen
Undersøgelse af næringsstofudvaskning fra rodzonen er udført i
overvågningsprogrammet på 18 stationsmarker i 3 lerjordsoplande og på 14 stationsmarker
i 2 sand-jordsoplande (indtil 1998 dog yderligere 8 stationer i et tredje
sandjordsopland). Undersøgelsen dækker 9 hydrologiske år, 1989/90-1997/98.
Som gennemsnit for måleperioden (1989/1990-1997/1998) udgjorde udvaskningen af
kvælstof fra rodzonen 69 kg kvælstof pr. hektar pr. år for 3 lerjordsoplande og 124 kg
kvælstof pr. hektar pr. år for 2 sandjordsoplande. Den totale kvælstof udvaskning til
vandløbene udgjorde ca. 25 kg kvælstof pr. hektar pr. år for lerjord (36 %) og ca. 11
kg kvælstof pr. hektar pr. år for sandjord (10 %). Til sammenligning lå udvaskningen
til vandløb fra udyrkede arealer i undersøgelsesperioden på 0,6-4,3 kg kvælstof pr.
hektar pr. år.
En del af kvælstofudvaskningen fra rodzonen vil ende i grundvandet.
Den største kvælstofudvaskning kommer fra kvægbruget. I gennemsnit for årene
1990/91-1995/96 var kvælstofudvaskningen på 63, 69 og 134 kg kvælstof pr. hektar pr.
år for hhv. planteavl, svinebrug og kvægbrug (Grant m.fl., 1998).
Der har været store klimatisk betingede årsvariationer i kvælstofudvaskningen,
hvorved det er vanskeligt at udtale sig om et generelt udviklingsmønster. En statistisk
analyse for perioden 1990/91-1996/97 har imidlertid vist tendens til fald i de målte
kvælstofkoncentrationer i jordvandet.
Drænvandstab
Drænvandsundersøgelser i to lerjordsoplande har vist, at nitratudvaskningen
gennem dræn udgjorde ca. 42 % af udvaskningen fra rodzonen.
Modelberegninger af kvælstofudvaskning fra rodzonen
Udvaskning af kvælstof fra rodzonen afhænger af et komplekst samspil mellem jord,
planter, dyrkningspraksis og klima. Dette samspil er vanskeligt at beskrive ved brug af
modeller, om det er komplekse simuleringsmodeller eller mere simple empiriske ligninger
som den anvendte model er. Der er dermed en vis usikkerhed forbundet med at bestemme
udvaskningen fra år til år. Den anvendte model bruges primært til at beskrive en
udvikling over tid og reguleringers effekt, hvilket betyder, at det er ændringer af
kvælstofudvaskningen der er interessant.
Beregninger for udvaskning af kvælstof fra landovervågningsoplandene er foretaget med
en empirisk model (Simmelsgaard, 1991). Beregningerne er ved fastholdt normalklima for
driftsårene 1989/90 - 1997/98. Herved isoleres betydningen af de klimatiske variationer.
Den beregnede udvaskning ligger gennemsnitligt (i perioden fra 1990/91 - 1996/97) 26 %
under den målte. Årsagen hertil vurderes bl.a. at kunne forklares ved at der er
usikkerhed ved målinger og at der er en ringe andel af husdyrgødede marker, som ligger
til grund for modellen. Derved kan modellen ikke tage højde for den mineralisering og
eftervirkning af kvælstof, der er fra mange års tildelinger af husdyrgødning til flere
af stationsmarkerne.
Modelberegninger for alle marker i de 6 oplande viser, at ændringen i landbrugspraksis
fra 1989/90 til 1997/98 over en årrække vil medføre en reduktion i udvaskningen fra
rodzonen på ca. 25 %. Udvaskningen opgjort i kg kvælstof pr. hektar er faldet mest på
sandjordene gennem perioden, 20 kg kvælstof pr. hektar mod 13 kg kvælstof pr. hektar på
lerjordene (se figur 3.11). Faldet i udvaskningen af kvælstof på sandjorde hænger bl.a.
sammen med forbedringer i håndtering af husdyrgødning.

Figur 3.11
Beregnet udvaskning ved normalklima for de 6 overvågningsoplande for driftsårene
1989/90-1997/98 (efter Grant m.fl., 1999).
P-balance for landbrugsarealet
Det største fald i tilførsel af fosfor til landovervågningsoplandene er sket fra
1997-1998, hvilket primært skyldes faldet i brugen af handelsgødning og at der tilføres
mindre husdyrgødning. Nettotilførslerne af fosfor til landbrugsjorden i oplandene er
faldet fra ca. 10,5 kg fosfor pr. hektar i 1991-92 til 5,1 kg fosfor pr. hektar i
1998.
Fosforbalancer for landbrugsjord i Danmark
Tilførsel af fosfor med handelsgødning pr. arealenhed landbrugsjord faldt fra
16,7 kg fosfor pr. hektar i 1985 til 7,7 kg fosfor pr. hektar i 1998. Tilførslen af
fosfor med husdyrgødning var i 1998 20,9 kg pr. hektar. Fosfor fjernet med afgrøderne
har varieret mellem 17 kg og 22 kg fosfor pr. hektar. Nettotilførsel af fosfor til
landbrugsjord er således faldet fra ca. 15 kg til 11 kg fosfor pr. hektar i perioden 1985
til 1998.
Der forekommer en ophobning af fosfor især på husdyrbrug hvorved jordens såkaldte
fosforstatus øges. Dette bevirker, at der på en del jorde, hvor der er mange husdyr og
dermed også stor tilførsel af fosfor, er bindingskapaciteten overfor fosfor ret lev.
Fosforstatus i form af et fosfortal er et udtryk for mængden af plantetilgængeligt
fosfor i jorden, og dermed også risikoen for tab til vandmiljøet via erosion og
udvaskning. I 1997 havde mere end 50 % af de danske jorder et fosfortal over 4,0. Et
fosfortal på 2,0-3,5/4,0 er optimal for planteproduktion.
Fosforudvaskning fra rodzonen
Udvaskning af fosfor fra rodzonen har været lav ved hovedparten af
målestationerne i overvågningsprogrammet, gennemsnitlig 0,049 kg fosfor pr. hektar pr.
år i den 9-årige måleperiode. Koncentrationerne var her 0,011-0,015 mg fosfor pr.
liter. Ved få målestationer har koncentrationerne derimod været høje, svarende til
0,042-0,410 mg fosfor pr. liter, disse høje fosforkoncentrationer er en effekt af jordens
meget høje fosfortal. Det totale fosfortab fra dyrkede arealer til vandløb var i
måleperioden på gennemsnitlig 0,32 kg fosfor pr. hektar pr. år. I vandløbene i de
dyrkede oplande er fosforkoncentrationerne mere end 3 gange højere end i de udyrkede
oplande, og medfører derfor en væsentlig påvirkning af de fleste søer.
Drænvandstab
Fosfortab gennem dræn har ligget på ca. 0,043 kg fosfor pr. hektar pr. år. Fra
begyndelsen af afstrømningsåret 1998/99 er drænvandsundersøgelserne udvidet med
kontinuert prøvetagning med henblik på en mere korrekt bestemmelse af fosfortab fra
dræn.
3.3.4 Miljøfremmede stoffer
Miljøfremmede stoffer
Som en del af NOVA-2003 bliver der gennemført overvågning af miljøfremmede
stoffer i landovervågningsoplandene. I grundvandet er der fundet pesticider eller
nedbrydningsprodukter i ca. 46 % af de undersøgte filtre, og i ca. 10 % var
grænseværdien overskredet. I 5 boringer er der fundet andre miljøfremmede stoffer,
svarende til ca. 13 % af de undersøgte boringer. De fundne stoffer tilhører
stofgrupperne aromatiske kulbrinter, alkylphenolforbindelser og blødgører. Afsnit 5.1
gør nærmere rede for grundvandets indhold af miljøfremmede stoffer.
Pesticidforbruget i Danmark og landovervågningsoplandene
Målet om en 50 % reduktion af forbruget af mængden af aktiv stof og
behandlingshyppighed i forhold til et gennemsnit af forbruget 1981-85 (se også afsnit
6.2.2), er hvad angår forbruget af aktiv stof nået for alle pesticidgrupper undtagen
ukrudtsmidler. Behandlingshyppigheden derimod er kun reduceret med 8 %.
Behandlingshyppigheden af pesticider er stadig langt fra målet.

Figur 3.12
Behandlingshyppighed og salg af pesticider (Miljøstyrelsen, 1999d).
3.4 Udslip til atmosfæren
Vandmiljøet, og specielt havet, modtager en betydelig mængde kvælstof fra
atmosfæren. Dette nedfald af kvælstof har sin oprindelse i både danske og udenlandske
kilder.
Kvælstofudslip
Kvælstofudslippene til atmosfæren fra danske kilder omfatter kvælstofilter (NOx) og
ammoniak (NH3). Kvælstofilterne kommer især fra kraftværker, industri og
trafik, medens ammoniak hovedsageligt stammer fra landbruget (se afsnit 3.3.1). Som følge
af røggasrensning på kraftværker og industrier og katalysatorer på biler er der en
faldende tendens i udslippene af NOx-er.
Der blev i 1997 udsendt ca. 248.000 ton kvælstof i form af kvælstofoxider til
atmosfæren fra danske kilder. Udslippet af ammoniak var i 1997 på omkring 102.000 ton og
er stort set uændret siden 1989, jf. figur 3.13.

Figur 3.13
Danske udslip af kvælstof (Miljøstyrelsen, 1999e).
Tungmetaludslip
Der har siden starten af 90erne været et fald i de beregnede udslip af tungmetaller
til atmosfæren fra danske kilder, specielt for bly, jf. tabel 3.19.
Tabel 3.19
Udslip af tungmetaller (Miljøstyrelsen, 1999e og Illerup m.fl., in prep.).
Stof |
1990 |
1994 |
1995 |
1996 |
19971) |
kg |
Bly (Pb) |
124.234 |
45.632 |
43.026 |
20.121 |
8.474 |
Cadmium (Cd) |
1.123 |
1.156 |
1.120 |
1.085 |
847 |
Kviksølv (Hg) |
3.171 |
8.196 |
8.485 |
2.677 |
2.126 |
Arsen (As) |
1.447 |
1.333 |
- |
1.270 |
839 |
Krom (Cr) |
6.200 |
4.724 |
- |
3.399 |
2.958 |
Kobber (Cu) |
9.669 |
14.972 |
- |
10.447 |
8.755 |
Nikkel (Ni) |
26.479 |
27.464 |
- |
25.396 |
21.098 |
Selen (Se) |
4.234 |
2.928 |
- |
3.586 |
2.256 |
Zink (Zn) |
34.353 |
56.315 |
- |
36.103 |
25.797 |
1) Emissionsfaktorerne for 1997 er opdateret i forhold til de tidligere år. Kun
1990 og 1997 er p.t. gennemregnet med de opdaterede faktorer.
Udslip af miljøfremmede stoffer til luft
Opgørelsen af de årlige danske udslip af miljøfremmede stoffer omfatter dioxiner og
furaner samt polyaromatiske kulbrinter (PAHer). Udslippene af disse stoffer var i 1997
hhv. 20 g og 1.125 kg (Miljøstyrelsen, 1999e).
For følgende stoffer var udslippene i 1997 nul eller tæt på nul: Hexachlorobenzen
(HCB), hexachlorocyclohexan (HCH), DDT, polyklorinerede bifenyler (PCBer), Aldrin,
Chlordane, Chlordecone, Dieldrin, Endrin, Heptachlor, Hexabromobiphenyl, Mirex, Toxaphene,
pentaklorofenol og kort-kædede klorinerede parafiner (Miljøstyrelsen, 1999e).
|