Miljømærkning og miljøstyring

Bilag 4 - Oplæg til gruppearbejde på workshop

Deltagerne i workshoppen inddeles i 4 grupper, som skal diskutere projektets problemstilling ud fra forskellige indfaldsvinkler. Hensigten hermed er at finde frem til hvilke muligheder deltagerne finder mest anvendelige med henblik på at udpege de bedste løsninger for en mulig samordning.

Som baggrundsmateriale for denne diskussion er vedlagt et notat, der beskriver de erfaringer, der er gjort gennem en række virksomhedsinterviews. Disse erfaringer er ligeledes anvendt til nedenstående beskrivelse af de indfaldsvinkler, som de 4 forskellige grupper skal tage til diskussionen.

Forskellige indgangsvinkler

Alt efter hvilket udgangspunkt, der anlægges, kan mulighederne for, hvordan de to ordninger kan supplere hinanden betragtes/være forskellige. Nogle af resultaterne fra virksomhedsinterviewene viser, at virksomhederne benytter forskellige metoder til at samordne elementer fra begge ordninger og opbygger forskellige systemer til at styre deres miljøarbejde. Resultaterne viser ligeledes, at virksomhederne har interesse i samordning af de to ordninger. I det følgende gives en række eksempler på forskellige overvejelser omkring, hvorledes de to ordninger kan tilnærmes/supplere hinanden, og disse anvendes som udgangspunkt for diskussionen. Afslutningsvis er der endvidere nogle generelle spørgsmål, som alle grupperne skal diskutere ud fra hver deres indgangsvinkel.

De to ordningers hensigt (Gruppe 1)

Hensigten med de to ordninger er på det overordnede niveau den samme, nemlig at minimere miljøbelastningen gennem brugen af de markedsøkonomiske kræfter.

På trods af, at den overordnede hensigt for de to ordninger er enslydende er der tale om to systemer, som er meget forskellige. Den ene ordning retter sig mod produkters miljøbelastning og den anden ordning retter sig mod virksomhedens miljømæssige organisering. Opbygning og håndtering af de to ordninger sker på meget forskellige måder.

Der kan dog på det konkrete niveau være tale om at indhentning og håndtering af data er ens/overlappende og dermed kan der på dette niveau eksistere muligheder for samordninger.

Følgende spørgsmål kan anvendes til at starte diskussionen om dette punkt:

Hvilke oplysninger kan et miljøstyringssystem generere? Hvordan anvendes disse oplysninger?
Kan opfyldelse af miljømærkekriterier dokumenteres gennem miljøstyringssystemets miljøverifikator?
Kan det på baggrund af denne diskussion forventes, at et miljøstyringssystem letter arbejdet med at dokumentere overholdelse af miljømærkekriterier, miljølovgivningen mv.?
Er det en ønskelig udvikling, at der udarbejdes miljømærkekriterier for f.eks. tilbagetagningsordninger, og styring og håndtering af kemikalier - områder der vanskeligt kan dokumenteres uden et miljøstyringssystem?

Hvorledes miljøstyring og miljømærkning kan supplere/udnytte hinanden (gruppe 2)

For at dokumentere visse miljømærkekriterier kan man med fordel opbygge systemer, der er sammenfaldende med visse miljøstyringselementer. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at arbejde med at opbygge disse systemer på en måde, der er implementerbar i et kommende miljøstyringssystem. Med udgangspunkt i denne tankegang diskuteres følgende spørgsmål:

Kan det tænkes, at miljøstyringssystemets miljømål kan svare til eventuelle miljømærkekriterier?

Kan det tænkes, at miljømærkekriterier vedrørende eksklusion af visse stoffer og materialer kan dokumenteres gennem miljøstyringssystemet og på hvilken måde (f.eks. via indkøbskataloger/registreringer)?

Kan produktorienterede miljømærkekriterier indarbejdes i miljøstyringsprocedurer, der sikrer testning eller bestemte produktionsmæssige forskrifter?

Kan det tænkes at et verificeret miljøstyringssystem kan lette dokumentation af visse testkriterier og emissionskrav i miljømærkeordningen?

Miljømærkning og miljølovgivning (gruppe 3)

Følgende virksomhed er et eksempel på, hvordan dokumentation af overholdelse af miljømærkekriterier og miljølovgivning kan samordnes. Ligeledes er virksomheden et eksempel på, at miljøstyring, miljømærkning og kvalitetsstyring søges integreret.

Virksomheden har opbygget et samlet system til dokumentation af overholdelse af miljølovgivningskrav og miljømærkning i form af en miljørapport, der sendes til miljømyndighederne og SIS-Miljömärkning. Dokumentation for overholdelse af miljølovgivningen og miljømærket er for virksomheden sammenfaldende, idet tests og kontrol i forbindelse med miljømærket i høj grad er enslydende med myndighedernes krav.

Virksomheden har et ISO 9001 kvalitetsstyringssystem og miljømærkekriterier samt visse miljøstyringselementer som foreksempel affaldsplaner, test og kontrol af produktets brugsegenskaber mv. er indarbejdet i virksomhedens kvalitetsstyringshåndbog. Virksomheden arbejder på nuværende tidspunkt med at opbygge et miljøstyringssystem efter EMAS og/eller ISO 14001. Tanken er, at miljøstyringssystemet skal integreres med virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Med baggrund heri bedes I diskutere, hvorvidt det ses som en fordel/lettelse at integrere de to ordninger i et fælles system, der også involverer kvalitetsstyring.

Leverandørstyringssystem (gruppe 4)

Følgende virksomhed er et eksempel på, hvordan miljøstyringssystem og miljømærkekriterier kan indarbejdes i opbygning af et system til leverandørstyring.

Virksomheden har opbygget et miljøstyringssystem med fokus på deres indkøb og leverandørydelser, da virksomheden primært benytter leverandører og eksterne producenter til fremstilling af sine produkter.

Miljøstyringssystemet består af en miljøhåndbog, der omfatter miljøpolitik, produkt konceptet og miljømålsætninger. Miljøhåndbogen betegnes som niveau 1. På niveau 2 er virksomhedens miljøforretningsgange beskrevet, der omfatter administration, salg, design og konstruktion, produktion af halvfabrikata, produktion af færdigvarer samt miljøchefens ansvar og opgaver. Niveau 3 omfatter virksomhedens miljøinstruktioner, der er bygget op omkring leverandørkataloger opdelt i varegrupper (en varegruppe er f.eks. metervare/lønproduktion, der efterfølgende er opdelt i undergrupper eksempelvis bomuldsdyrkning og høst, ginning og presning, spinding osv.). Ved eksempelvis indkøb af serviceydelser/produkter til virksomhedens miljøvenlige produkt er det i miljøinstruktionsdelen defineret, hvilke indkøbskataloger, der skal anvendes. Ligeledes er proceduren for indkøb af ikke-godkendte produkter beskrevet her.

Til hvert leverandørkatalogerne er knyttet underdokumenter med virksomhedens miljøkrav, der er gældende for den enkelte varegruppe (inkl. varegruppens undergrupper). Miljøkravene knytter sig til både leverandørens produkter og fremstillingsprocesser. Disse miljøkrav er ufravigelige og skal overholdes af leverandørerne. Der er beskrevet dokumentationskrav til de stillede miljøkrav, således at leverandørerne ved hvordan de kan dokumentere, at de opfylder miljøkravene.

Godkendte leverandører listes under hvert underdokument. I bilag gives endvidere en samlet liste over godkendte leverandører samt eksempler på den påkrævede dokumentation. Miljøkravene til leverandørerne revideres løbende og leverandørerne informeres jævnligt om deres leverandørstatus.

Der er for hver varegruppe opbygget et samlet register for gældende dokumentations- og certifikationsmateriale og uddybende testspecifikationer, målemetoder, målesteder mm. registreres for hver varegruppe.

Virksomheden arbejder på nuværende tidspunkt med at udvide systemet til også at omfatte løbende miljøevalueringer af leverandørerne, der har karakter af en miljømæssig "leverandør-hitliste". Miljøevalueringssystemet er opbygget som en spørgeramme, der omfatter en generel og en specifik spørgedel. Den generelle spørgedel omfatter spørgsmål vedrørende leverandørens miljøledelse, livscyklus analyser og kommunikation. Den specifikke spørgedel omfatter spørgsmål vedrørende leverandørens produktion og produkt/færdigvarer. De specifikke spørgsmål er tilpasset leverandørens placering i produktionskæden og produktion (eksempelvis dyrkning, ginning, spinding, farvning mv.).

Hvert spørgsmål efterfølges af fire svarmuligheder, der henholdsvis udløser scoren 0, 2, 4 eller 6. Leverandørens miljøpræstation kan udtrykkes i, hvor høj/lav en score leverandøren opnår. Ligeledes kan systemet opstille grafer, hvor de enkelte leverandørers miljøindsats kan visualiseres og sammenlignes.

På baggrund af indkøbskatalog- og leverandørevalueringssystemet kan der skabes grundlag for dokumentation til overholdelse af blandt andet miljømærkekriterier, miljøredegørelser, miljørapporter og miljøvaredeklaration.

Med udgangspunkt heri bedes I diskutere, hvorvidt I mener, at der er mulighed for at samordne leverandørsiden i henholdsvis miljømærkeordningen og EMAS. Dette vil bl.a. indebære en diskussion af, hvilke miljøkrav man kan/skal stille til sine leverandører i forbindelse med opbygning af et miljøstyringssystem, samt på hvilket niveau overholdelsen af disse krav skal dokumenteres.

Generelle spørgsmål

Hvilke fordele/ulemper er der ved miljøstyringsordningen?
Hvilke fordele/ulemper er der ved miljømærkeordningen?
De to ordninger er meget forskellige - er der på trods af forskelligheden muligheder for samordning og på hvilken måde?
Er visse miljøstyringselementer en forudsætning for at dokumentere opfyldelse af miljømærkekriterierne?
Giver de mange internationale ordninger forvirring? På hvilken måde og for hvem?
Hvilke forudsætninger kræver det at søge om EU’s miljømærke?
Hvilke forudsætninger kræver det at implementere et miljøstyringssystem?
Er informationsniveauet/vejledning mv. vedr. de to ordninger tilfredsstillende?