Effekter af den forhøjede affaldsafgift

Resume

1997-1998

I 1997 trådte en væsentlig forhøjelse af affaldsafgiften i kraft. Den foreliggende rapport gør status over udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder for årene 1997 og 1998 på baggrund af data over de ind- og udvejede affaldsmængder fra told- og skatteregionerne. Da flere affaldstyper i 1997 og 1998 blev pålagt afgift er de afgiftspligtige mængder steget med 7 pct. Betragtes imidlertid alene de kommunale affaldsbehandlingsanlæg, som modtager affald fra indsamlingsordningerne samt anvist affald er der fra 1996 til 1998 sket en reduktion på minimum 0,5 pct. I samme periode har væksten i produktion og forbrug været på 7 pct., således at stagnationen er udtryk for en afkobling mellem afgiftspligtige affaldsmængder og den økonomiske vækst. Det er første gang i en lang årrække, at der ikke er vækst i det afgiftspligtige erhvervsaffald, men en reduktion på 2 pct. fra 1996-1997.

Skift fra deponering til forbrænding

Den forstærkede afgiftsdifferentiering, som favoriserer forbrænding i forhold til deponering, har dog også gjort det muligt at reducere affaldsomkostningerne ved at skifte fra deponering til forbrænding, hvilket synes at have været et populært alternativ til øget genanvendelse. Den beskedne reduktion i de afgiftspligtige affaldsmængder til kommunale anlæg fordeler sig ligeligt mellem dagrenovation og erhvervsaffald, ligesom skiftet fra deponering til forbrænding er ens i de to sektorer. Imidlertid er deponeringsandelen indenfor erhvervsaffald med 58 pct. fortsat meget høj, mens den for dagrenovation er nede på 6 pct.

Fokus på erhvervsaffald

På grundlag af grønne regnskaber og interview er der foretaget en mere detaljeret analyse af affaldsdata for 11 virksomheder med i alt ca. 30 produktionssteder. De undersøgte virksomheder er generelt større og mere professionelle mht. miljøforhold end gennemsnittet af danske virksomheder, men der er, når der ses bort fra en enkelt atypisk virksomhed, ikke afgørende forskel på udviklingen i affaldsmængderne på disse virksomheder og gennemsnittet iflg. ISAG.

Stor forskel på genanvendelses-procenterne

Der er meget stor forskel på genanvendelses-procenterne, som ligger højt (op til 90 pct.) for traditionelle "skorstensindustrier" indenfor jern- og metal, værftsindustri, bryggerier m.v. medens de er lave (helt ned til 5 pct.) for virksomheder indenfor plastindustri og medicinalbranchen. Den afgørende parameter for om der er skub i genanvendelsen synes at være virksomhedens økonomiske konjunkturer. Virksomheder i produktionsmæssig fremgang udviser i de fleste tilfælde øgede genanvendelsesprocenter, mens virksomheder i tilbagegang i de fleste tilfælde paradoksalt nok ikke forbedrer deres affaldsmæssige performance.