Effekter af den forhøjede affaldsafgift

3. Udviklingen i udvalgte virksomheders affaldsmængder

3.1. Indledning
3.2. Virksomhedsbeskrivelser

3.1. Indledning

Et centralt formål med denne evaluering har været at supplere den viden, der fremkom i forbindelse med den forrige evaluering af affaldsafgiften specielt med hensyn til virksomhedernes affaldsmanagement. Det er derfor denne gang i højere grad forsøgt at analysere og kvantificere udviklingen i en række virksomheders affaldsmængder før og efter forhøjelsen af afgiften. De virksomheder, der indgår i undersøgelsen, er udvalgt efter følgende kriterier:

• Virksomheder, som har udarbejdet et grønt regnskab.
• Virksomhedernes grønne regnskab indeholder oplysninger om de absolutte affaldsmængder og deres fordeling efter behandlingsform i 1996 og 1997.
• En virksomhed fra hver af listepunkterne A-F og J, jf. Bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 (om pligt til at indgive grønne regnskaber).

Som følge af udvælgelseskriterierne er der imidlertid ikke tale om en repræsentativ undersøgelse af virkningerne af forhøjelsen af affaldsafgiften på danske virksomheder. Der er tale om en case-metodisk undersøgelse, hvorfra der primært kan drages analytiske konklusioner.

Store virksomheder og højt informationsniveau

De udvalgte fremstillingsvirksomheder må alt andet lige forventes at frembringe relativt store affaldsmængder, samtidig med at de som følge af deres størrelse ligeledes må forventes at have et relativt højt informationsniveau om deres miljøforhold. Ifølge en undersøgelse af over 300 danske virksomheder er andelen af virksomheder, der arbejder med miljøledelse, således stigende med virksomhedernes størrelse (Neergaard m.fl., 1998: 8). Dette indtryk bekræftes af en anden undersøgelse af 200 små- og mellemstore virksomheder inden for industriel fremstilling, byggeri og butiks- og servicefag, hvoraf det fremgår, at kun hver 20. virksomhed med 1-4 medarbejdere har indført miljøstyring, og at 3 ud af 4 virksomheder end ikke kender begrebet. For virksomheder med 5-9 ansatte har hver 5. virksomhed indført miljøstyring (Håndværksrådet, 1998: 17).

Få virksomheder har præcise omlysninger om affald

For at kunne udvælge 11 virksomheder, der opfyldte informationskravene, har det været nødvendigt at gennemgå grønne regnskaber for ca. 40 virksomheder, hvorved det blev tydeliggjort, at det var de færreste virksomheder, som var i stand til at give præcise oplysninger om deres affaldsmængder for både 1996 og 1997. Dette bekræfter erfaringerne fra tidligere forsøg på at indsamle oplysninger om danske industrivirksomheders affaldsgenerering og -behandling (Danmarks Statistik, 1993; 1994 og 1995).

Grønne regnskaber

De 11 udvalgte virksomheders organisatoriske opbygning har medført, at det har været nødvendigt at analysere et lidt større antal grønne regnskaber, som omfatter næsten 30 produktionssteder, hvoraf mange har en sådan størrelse, at de ofte opfattes som selvstændige virksomheder. Således dækker beskrivelsen af Tarco Vej, Coloplast og Novo Nordisk over hhv. 4, 5 og 9 forskellige produktionssteder fordelt over hele landet.

Virksomhedsbesøg

I forbindelse med evalueringen af virkningerne af forhøjelsen af affaldsafgiften er der endvidere foretaget flere virksomhedsbesøg, hvoraf Aalborg Portland imidlertid er den eneste af de besøgte virksomheder, der kom til at indgå direkte i opgørelsen³. Når de øvrige virksomheder er blevet valgt fra, skyldes det bl.a. problemer med at fremskaffe de relevante data om affaldsmængderne, eller at virksomheden siden 1996 har gennemgået så store organisatoriske og produktionsmæssige forandringer, at en undersøgelse af affaldsafgiftens virkninger ved at sammenligne virksomhedens affaldsmængder i 1996 og 1997 ikke længere var meningsfuld.

For at vise sammenhængen mellem de udvalgte virksomheders miljømæssige og økonomiske præstation er der for hver af de udvalgte virksomheder udarbejdet en miljøøkonomisk opgørelse med oplysninger om udviklingen i virksomhedernes affaldsmængder og forskellige økonomiske størrelser, herunder omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften, og virksomhedernes nettoomsætning, produktionsomkostninger, lønomkostninger og resultat af primær drift. I forbindelse med analyserne af virksomhederne har det været nødvendigt at supplere oplysningerne om virksomhedernes miljøpræstationer i de grønne regnskaber med oplysninger om virksomhedernes økonomiske præstationer i virksomhedernes ordinære regnskaber⁴.

3.2. Virksomhedsbeskrivelser

De enkelte virksomheder

I det følgende er de enkelte virksomheder beskrevet nærmere. For hver virksomhed er der indledningsvis en kort beskrivelse af virksomheden (antal ansatte, nettoomsætning og eksportandel). Herefter følger en række tabeller om udviklingen i virksomhedens affaldsmængder, fysiske forhold (produktion og råvareforbrug) og økonomiske forhold. Afslutningsvis beskrives udviklingen i virksomhedens affaldsmængder, og det vurderes, hvilken betydning affaldsafgiften har haft for virksomhedens affaldshåndtering og -bortskaffelse. Som en afslutning af virksomhedsundersøgelsen er oplysningerne i virksomhedsbeskrivelserne blevet verificeret af virksomhederne.

I forbindelse med virksomhedsundersøgelsen er det blevet undersøgt, om der synes at være nogen sammenhæng mellem virksomhedernes konkurrencesituation og deres affaldshåndtering og -bortskaffelse, herunder virksomhedens vurdering af betydningen af affaldsafgiften. Oplysninger om virksomhedernes eksportandel kan være med til at beskrive den del af virksomhedernes konkurrencesituation, der vedrører eksportkonkurrence. Det har imidlertid ikke været muligt at finde tilsvarende indikatorer for virksomhedernes importkonkurrence, dvs. i hvilket omfang virksomhedernes konkurrencesituation er påvirket af konkurrence fra udlandet. Da det endvidere af Erhvervsministeriet (1999: 25-26) fremgår, at alle foreliggende konkurrenceindikatorer er usikre, og at de derfor må fortolkes varsomt, er det af ressourcemæssige grunde valgt at undlade at forsøge at finde yderligere konkurrenceindikatorer.

Virksomhed nr. 1: Kongskilde Maskinfabrik A/S

Fremstilling af landbrugsmaskiner og industrianlæg

Kongskilde Maskinfabrik er moderselskabet i Kongskilde Industries⁵. Maskinfabrikken, der fremstiller landbrugsmaskiner og industrianlæg beskæftigede fra 1996 til 1998 ca. 350 medarbej-dere og havde en nettoomsætning på omkring 230 mio. kr. Heraf udgjorde eksportandelen ca. 80 pct.

Kilde: Kongskilde Industries (1998a og 1999a).

Plan for korrekt affaldssortering

I 1997 udarbejdede virksomheden en plan for korrekt affaldssortering, som blev iværksat i 1998.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Kilde: Kongskilde Industries (1997; 1998a;1998b, 1999a og 1999b) og egne beregninger (kursiv)

I 1996 og 1997 frembragte Kongskilde Maskinfabrik ca. 1.000 tons affald, hvoraf ca. 90 pct. blev genanvendt. Den overvejende del heraf bestod af metalaffald⁷. Fra 1996 til 1997 steg de samlede affaldsmængder med 86 tons, hvilket svarede til en stigning på 9 pct. Der var dog primært tale om en stigning i affaldsmængderne til genanvendelse på 85 tons, idet affaldsmængderne til forbrænding steg med mindre end 1 ton. Når affaldsmængderne til forbrænding ikke steg mere, skyldes det endvidere, at virksomheden ved hjælp af bedre frasortering var i stand til at øge genanvendelsen af papir og pap betydeligt fra 1996 til 1997. Uden den forbedrede genanvendelse af papir og pap ville affaldsmængderne til forbrænding være steget med yderligere 6 tons.

Øget genanvendelse

Fra 1997 til 1998 medførte iværksættelsen af planen for korrekte frasortering, at genanvendelsen af pap og papir blev forøget markant fra 8 tons til 26 tons, hvorimod stigningen i mængderne af metalaffald til genanvendelse på 100 tons hovedsageligt skyldtes ekstraordinær skrotning af ukurante varer.

En sammenligning af udviklingen i affaldsmængderne med udviklingen i de fysiske og økonomiske nøgletal er vanskeliggjort af, at reduktionen i produktionen og råvareforbruget opgjort i fysiske mængder alt andet lige må forventes at have medført en reduktion i affaldsmængderne, mens den økonomiske udvikling synes at trække i den modsatte retning. Endvidere var der store ændringer i omsætningen i virksomhedens forskellige produktionslinier og lageropbygninger i 1997 i forhold til 1996.

Begrænset omkostningsbelastning ved affaldsafgift

Eftersom den andel af affaldsmængderne, der ikke genanvendtes, kun udgjorde omkring 10 pct. af de samlede affaldsmængder, var den umiddelbare omkostningsbelastning ved affaldsafgiften begrænset. En medvirkende årsag hertil var endvidere, at virksomheden hverken i 1996 eller 1997 sendte affaldsmængder til deponering, som var pålagt den højeste affaldsafgiftssats

Referencer

Kongskilde Industries (1997), Grønt regnskab 1996, Sorø: Kongskilde Industries

Kongskilde Industries (1998a), Årsregnskab 1997, Sorø: Kongskilde Industries

Kongskilde Industries (1998b), Grønt regnskab 1997, Sorø: Kongskilde Industries

Kongskilde Industries (1999a), Årsregnskab 1998, Sorø: Kongskilde Industries

Kongskilde Industries (1999b), Grønt regnskab 1998, Sorø: Kongskilde Industries

Personlig kommunikation med Henrik B. Jensen

Virksomhed nr. 2: Odense Staalskibsværft A/S

Odense Staalskibsværft ("Lindøværftet") er moderselskabet i Odense Staalskibsværft Gruppen, som igen er en del af A.P. Møller Gruppen⁸. Virksomheden, der fremstiller store containerskibe, beskæftigede fra 1996 til 1998 ca. 3.100 medarbejdere og havde i 1996 og 1997 en nettoomsætning på hhv. 3,9 mia. kr. og 2,7 mia. kr. Når nettoomsætningen korrigeres for værftets særlige produktionsforhold, var den 3,5 mia. kr. i 1996 og 1997 og 4 mia. kr. i 1998⁹.

Særlige forhold

På grund af de særlige afsætningsforhold, der er i værftsindustrien, giver det endvidere ikke mening at forsøge at illustrere Odense Staalskibsværfts konkurrencesituation ved at beregne, hvor stor en andel af nettoomsætningen, som eksporteres. Af de 3 containerskibe, som blev afleveret i 1997, blev 2 af skibene leveret til Rederiet A.P. Møller, mens det tredje skib, der ejes af værftet selv, blev lejet ud til rederiet.

Kilde: Odense Staalskibsværft (1998a og 1999a).

Oplysninger om affaldsmængderne på Odense Staalskibsværft stammer udelukkende fra virksomhedens grønne regnskaber, da virksomheden ikke har ønsket at deltage yderligere i virksomhedsundersøgelsen.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Kilde: Odense Staalskibsværft A/S (1998a og 1998b) og egne beregninger (kursiv)

Over 20.000 tons affald og ca. 85 pct. genanvendelse

I perioden 1996-1998 frembragte Odense Staalskibsværft 20.-22.000 tons affald, hvoraf ca. 85 pct. blev genanvendt. Den overvejende del heraf bestod af skrot (inkl. stålsand og stålslagger), men også papir, pap, plast og glas blev indsamlet til genanvendelse. Affaldsmængderne til deponering bestod af restaffald, kantineaffald, slam og hærdede malingsrester.

Fra 1996 til 1997 steg de samlede affaldsmængder med 800 tons, hvilket svarede til en stigning på 4 pct. Heraf udgjorde stigningen i affaldsmængderne til genanvendelse 600 tons. I samme periode steg affaldsmængderne til forbrænding eller deponering med 200 tons, hvilket svarede til en stigning på 6 pct., samtidig med at der skete en betydelig ændring i fordelingen af de afgiftspligtige affaldsmængder. Stigningen i affaldsmængderne til forbrænding skyldtes dog, at Fyns Værket først begyndte at forbrænde affald i det sidste kvartal af 1996, og ændringen kan derfor ikke henføres til den yderligere differentiering og forhøjelse af affaldsafgiften pr. 1. januar 1997 (jf. tabel 1.1.).

Fra 1997 til 1998 blev de samlede affaldsmængder reduceret med 1.850 tons. Reduktionen i affaldsmængderne på 9 pct. bestod hovedsageligt i et fald i affaldsmængderne til genanvendelse på 1.750 tons. Endvidere blev affaldsmængderne til forbrænding reduceret med 100 tons, hvorimod der ikke skete nogen ændring i affaldsmængderne til deponering.

En sammenligning af udviklingen i affaldsmængderne med udviklingen i de fysiske og økonomiske nøgletal er vanskeliggjort af, at moderselskabets nettoomsætning varierede fra 3,9 mia. kr. i 1996 til 2,7 mia. kr. Endvidere skyldtes en mindre del af faldet i nettoomsætningen, at Odense Staalskibsværft i 1997 overtog værfter i Estland og Litauen, som fungerede som underleverandører for værftet.

Betydelig omkostningsbelastning ved affaldsafgiftstigning

Til trods for at størstedelen af affaldsmængderne blev genanvendt i 1996, var der tale om en ikke ubetydelig omkostningsbelastning ved affaldsafgiften på næsten 600.000 kr., ommen denne kun udgjorde en begrænset del af de samlede produktionsomkostninger. Endvidere medførte forhøjelsen af affaldsafgiften pr. 1. januar 1997 en yderligere stigning på over 300.000 kr., således at den samlede omkostningsbelastning ved affaldsafgiften var på næsten 1 mio. kr. om året.

Referencer

Odense Staalskibsværft A/S (1998a), Årsberetning for 1997, Munkebo: Odense Staalskibsværft A/S

Odense Staalskibsværft A/S (1998b), Grønt Regnskab 1997, Munkebo: Odense Staalskibsværft A/S

Odense Staalskibsværft A/S (1999a), Årsberetning for 1998, Munkebo: Odense Staalskibsværft A/S

Odense Staalskibsværft A/S (1999b), Grønt Regnskab 1998, Munkebo: Odense Staalskibsværft A/S

Virksomhed nr. 3: Aalborg Portland A/S

Fremstilling af cement

Aalborg Portland, der er et datterselskab i FLS Industries¹¹, er Danmarks eneste producent af cement. Virksomheden beskæftigede fra 1996 til 1998 ca. 750 medarbejdere og havde en nettoomsætning på 1,3-1,5 mia. kr., hvoraf over halvdelen blev eksporteret. På hjemmemarkedet for cement havde Aalborg Portland en markedsandel på omkring 85 pct.

Kilde: Aalborg Portland (1997; 1998 og 1999)

I forbindelse med produktionen af cement på Aalborg Portland indgår der betydelige mængder af affald, dels som primære råvarer og alternative brændsler og dels som restprodukter. Således indgår der årligt ca. 400.000 tons som alternative råmaterialer, mens 140.-170.000 tons affald genbruges i forbindelse med virksomhedens interne genanvendelse, og 5.-10.000 tons genanvendes eksternt. Endvidere deponeres 30.-40.000 tons affald på en privat fyldplads. Tidligere blev der dog deponeret endnu større affaldsmængder, idet der f.eks. i 1994 blev deponeret 50.000 tons.

I 1996 besluttede virksomheden at arbejde med en øget reduktion og bedre udnyttelse af affaldsmængderne, og siden 1997 har der været nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere mulighederne for at nedbringe affaldsmængderne. I 1998 blev Aalborg Portlands miljø- og energiledelsessystem certificeret.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Kilde: Aalborg Portland (1997; 1998 og 1999) og egne beregninger (kursiv)

I perioden 1996-1998 frembragte Aalborg Portland årligt 180.-220.000 tons affald, hvoraf langt den overvejende del (80-85 pct.) blev genanvendt. Fra 1996 til 1997 øgede Aalborg Portland de samlede affaldsmængder med næsten 12.000 tons, idet affaldsmængderne til intern genanvendelse steg med over 21.500 tons, samtidig med at affaldsmængderne til deponering blev reduceret med næsten 9.500 tons. Stigningen i de genanvendte affaldsmængder skyldtes hovedsageligt etableringen af et anlæg, der gjorde det muligt at genanvende ca. 18.000 tons råmel og cementklinker i produktionen, i stedet for som tidligere at deponere de kasserede produktioner som affaldsmængder. Som følge af investeringen på 6,5 mio. kr. opnåede virksomheden i 1997 en besparelse på over 6 mio. kr. alene i sparede omkostninger til affaldsafgiften.

Selvom Aalborg Portland i denne periode reducerede de afgiftspligtige affaldsmængder med 9.235 tons, hvilket svarede til en reduktionen i affaldsmængderne på 24 pct., steg omkostnings-belastningen ved affaldsafgiften med 30 pct. Forhøjelsen af affaldsafgiften pr. 1. januar 1997 medførte således en meromkostning på 2,3 mio. kr., idet omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften steg fra ca. 7,5 mio. kr. i 1996 til næsten 10 mio. kr. i 1997. Den store reduktion i de afgiftspligtige affaldsmængder skete ved et stort set uændret aktivitetsniveau, idet produktionen af cement blev forøget med 2 pct. fra 1996 til 1997, mens råvareforbruget blev reduceret med 1 pct.

Fra 1997 til 1998 skete der en betydelig stigning i affaldsmængderne på over 23.500 tons, idet affaldsmængderne til genanvendelse steg med yderligere 14.500 tons, samtidig med at affaldsmængderne til deponering steg med over 9.000 tons, hvilket stort set opvejede den tidligere opnåede reduktion fra 1996 til 1997. Den øgede interne genanvendelse skyldtes bl.a., at virksomheden i 1998 etablerede et anlæg til genbrug af cement fra bl.a. rensning af cementsiloer. Anlægget resulterede i, at over 1.500 tons cement blev genanvendt i virksomhedens interne recirkulation, i stedet for at blive deponeret, hvorved man for en anlægsinvestering på 1 mio. kr. opnåede en besparelse på over en halv mio. kr. alene i sparede omkostninger til affaldsafgiften. Årsagerne til de stigende affaldsmængder begrundes med en række særlige virksomhedsforhold¹⁴, idet der var tale om et stort set uændret aktivitetsniveau i 1997 og 1998.

Målsætning nedjusteret

Aalborg Portlands målsætning var for 1998 at reducere de deponerede affaldsmængder med 5 pct. For 1999 er målsætningen nedjusteret til en reduktion i affaldsmængderne til deponering med 1 pct.

Affald som input

Udover at forsøge at reducere affaldsmængderne fra produktionen af cement, har virksomheden undersøgt mulighederne for at udnytte alternative råmaterialer og brændsler i produktionen. I 1998 etablerede virksomheden i samarbejde med Invest Miljø selskabet CemMiljø, hvis formål er at fremskaffe og oparbejde affald fra andre industrier som alternativt brændsel i cementproduktionen. I 1998 blev der anvendt 5.000 tons affald, og for 1999 er det planlagt at anvende 40.000 tons. På længere sigt forventes det, at 100.000 tons affald, hvilket svarer til 10 pct. af virksomhedens brændselsforbrug, vil kunne anvendes som alternativt brændsel. Affaldsafgiften vurderes af Aalborg Portland at være en trussel mod økonomien i industriel udnyttelse af brændbart affald, og afgiften har ifølge virksomheden bl.a. medført en eksport af dansk affald til cementfabrikker i Sverige.

Affald indgår som allerede nævnt på en ikke ubetydelig måde i forbindelse med produktionen af cement på Aalborg Portland. Dette gælder imidlertid også i forhold til virksomhedens økonomi, idet omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften fra 1996 til 1998 udgjorde 4-5 pct. af virksomhedens resultat af den primære drift.

Referencer

Aalborg Portland (1997), Grønt regnskab 1996, Ålborg: Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland (1998), Grønt regnskab 1997, Ålborg: Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland (1999), Grønt regnskab 1998, Ålborg: Aalborg Portland A/S

Personlig kommunikation med miljøchef Preben Andreasen

Virksomhed nr. 4: Glasuld A/S

Fremstilling af isoleringsmateriale

Hovedaktiviteten i Glasuld, som er et datterselskab i Saint-Gobain gruppen¹⁵, er fremstilling af isoleringsmaterialer. Virksomheden beskæftigede fra 1995 til 1998 omkring 250 medarbejdere og havde en nettoomsætning på næsten 400 mio. kr. Virksomhedens produkter afsættes primært i Danmark og Tyskland, men af konkurrencemæssige hensyn oplyses eksportandelen ikke.

Kilde: Glasuld (1999).

I forbindelse med produktionen af glasuldprodukter indgår der betydelige mængder af affald, dels som alternative råmaterialer og dels som restprodukter. Som en biaktivitet indgår knusning af glasaffald, og produktionen bliver hermed en del af affaldsbortskaffelsen fra andre virksomheder og kommunale indsamlingssystemer. I 1997 blev glasulden fremstillet af 45 pct. glasaffald, og for 1998 var målsætningen, at glasaffald mindst skulle udgøre halvdelen af den samlede glasmængde. Udover at erstatte andre råmaterialer medfører tilsætningen af glasaffald til produktionen et reduceret energiforbrug.

Miljøcertificering og EMAS-registrering

Glasuld begyndte i 1991 at kortlægge miljøpåvirkningerne af virksomhedens produktion, herunder udviklingen i affaldsmængderne og deres fordeling efter behandlingsform. I 1992 underskrev virksomheden erhvervslivets internationale erklæring for en bæredygtig udvikling¹⁶, som udgør grundlaget for virksomhedens miljømålsætninger. Glasulds miljøstyringssystem blev i 1997 certificeret og EMAS-registreret¹⁷ som den første mineraluldsproducent.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Økonomi

Kilde: Glasuld (1998a og 1998b).

I 1996 og 1997 frembragte Glasuld omkring 2.000 tons affald, hvoraf ca. 75 pct. blev genbrugt eller recirkuleret. Den overvejende del heraf bestod af glasuldspild. Fra 1996 til 1997 blev de samlede affaldsmængder reduceret med 269 tons, hvilket svarede til en reduktion på 13 pct., samtidig med at produktionen af glasuld steg med 15 pct. Endvidere ændrede fordelingen af affaldsmængderne efter behandlingsform sig, idet affaldsmængderne, som blev genbrugt eller recirkuleret, blev reduceret med 108 tons, mens affaldsmængderne til deponering blev reduceret med 161 tons. Reduktionen i affaldsmængderne til deponering på 32 pct. skyldtes hovedsageligt, at virksomheden i 1996 udskiftede ovnen til smeltning af glasråvarer og glasaffald på grund af slitage, hvorved der fremkom ekstraordinært store mængder af affald i form af keramiske sten. Udskiftningen af smelteovnen foretages med ca. 8 års mellemrum.

1997-1998

Fra 1997 til 1998 steg de samlede affaldsmængder med næsten 400 tons som følge af en stigning i de genanvendte affaldsmængder, således at de i 1998 udgjorde over 80 pct. af de samlede affaldsmængder, samtidig med at de afgiftspligtige affaldsmængder blev reduceret yderligere. Fra 1996 til 1998 blev affaldsmængderne til deponering reduceret med 270 tons. Reduktionen i affaldsmængderne på over 50 pct. skete samtidig med en stigning i produktionen på næsten 20 pct.

I forbindelse med en udvidelse af Glasulds produktionskapacitet i 1998 på 71 mio. kr., besluttede virksomheden at foretage en miljøinvestering på 3,5 mio. kr. til recirkulering af tørt affald. Investeringen forventes gennemført i 1999.

Miljøprofil afgørende

Ønsket om at fremstå som en miljøbevidst virksomhed har været den afgørende faktor for virksomhedens affaldsbortskaffelse, hvorimod affaldsafgiften kun vurderes at have haft en mindre betydning. Som følge af reduktionerne i affaldsmængderne og deres fordeling efter bortskaffelse til deponering eller forbrænding har omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften været stort set uændret fra 1996 til 1998. Endvidere har forhøjelsen af affaldsafgiften pr. 1. januar 1997 haft den positive virkning, at virksomheden har fået lettere adgang til andre virksomheders glasaffald.

I 1992 udgjorde andelen af Glasulds affaldsmængder, der blev forbrændt eller deponeret, næsten 70 pct. Denne andel er siden blevet reduceret betydeligt, og virksomheden opfyldte i 1997 sin egen miljømålsætning, om at mængden af affald til forbrænding eller deponering ikke måtte overstige 22,6 pct. Eftersom de affaldsmængder, der i 1998 blev deponeret eller forbrændt, kun udgjorde 17 pct., blev virksomhedens miljømål om, at andelen ikke måtte overstige 20,5 pct., ligeledes opfyldt. For år 2000 er målsætningen for Saint-Gobain gruppen, at maksimalt 10 pct. af affaldsmængderne forbrændes eller deponeres, og at der ikke deponeres glasuldaffald efter år 2002.

Referencer

Glasuld (1997), Årsregnskab for 1996, Vamdrup: Glasuld A/S

Glasuld (1998a), Årsregnskab for 1997, Vamdrup: Glasuld A/S

Glasuld (1998b), Miljøredegørelse 1997 for Glasuld A/S, Vamdrup: Glasuld A/S

Glasuld (1999), Årsregnskab for 1998, Vamdrup: Glasuld A/S

Glasulds hjemmeside: http://www.glasuld.dk/ og personlig kommunikation med kemiingeniør Lasse Sall og kvalitets- og miljøchef Jeanette Hounsgaard

Virksomhed nr. 5: Tarco Vej A/S

Vejbygning og fremstilling af vejmaterialer

Tarco Vej, som er et datterselskab i Tarco-koncernen, beskæftiger sig med vejbygning og fremstilling af vejmaterialer. I 1996 og 1997 beskæftigede virksomheden ca. 350 medarbejdere og havde en nettoomsætning på ca. 300 mio. kr.¹⁹. Eksportandelen for hele Tarco-koncernen er ca. 50 pct.

Kilde: Tarco (1998a).

Affaldsmængderne i Tarco Vej's grønne regnskaber stammer fra virksomhedens 4 asfaltfabrikker, der i 1997 beskæftigede 62 medarbejdere. I forbindelse med produktionen af vejmaterialer fremkommer der stort set ingen affaldsmængder, idet restprodukterne blot genopvarmes og tilsættes produktionen som genbrugsasfalt. De affaldsmængder, som er beskrevet nærmere i det følgende, består derfor udelukkende af små mængder af dagrenovationslignende erhvervsaffald.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Økonomiske udvikling

1996-1997

Tarco Vej reducerede fra 1996 til 1997 affaldsmængderne til forbrænding og deponering med 1 ton.

Selvom der kun fremkommer meget små affaldsmængder i forbindelse med produktionen af asfalt, indgår der betydelige mængder af affald som alternative råmaterialer. Således foregår der som en væsentligt biaktivitet til asfaltproduktionen knusning af diverse materialer²¹. I en del af den producerede asfalt erstattes nye sten- og grusmaterialer af disse materialer. I 1997 udgjorde materialerne mellem 24 pct. og 57 pct. af de anvendte sten- og grusmaterialer afhængig af anlægget.

DSB-bagharp

Af konkurrencehensyn oplyser Tarco Vej ikke forbruget af råvarer. At der imidlertid er tale om store mængder af f.eks. DSB-bagharp, fremgår af DSBs og Banestyrelsens grønne regnskaber for 1996 og 1997. I 1997 blev næsten 80.000 tons bagharp genanvendt i asfaltindustrien. Ved at genanvende bagharpen i asfaltindustrien har DSB og Banestyrelsen været i stand til at reducere mængderne af affald til deponering fra over 40.000 tons i 1996 til omkring 700 tons i 1997. Affaldsmængder, der eller ville være blevet pålagt affaldsafgiften.

Referencer

Banestyrelsen (1998), Miljøberetning og Grønt regnskab 1997, København: Banestyrelsen

DSB (1998), DSBs grønne regnskab 1997, København: DSB

Tarco A/S (199y), Tarco, Nyborg: Tarco A/S

Tarco A/S (1998a), Beretning og regnskab 1997, Nyborg: Tarco A/S

Tarco Vej A/S (1998b), Grønt regnskab 1997 (Region Fyn/Sydjylland), Nyborg: Tarco Vej A/S

Tarco Vej A/S (1998c), Grønt regnskab 1997 (Region Sjælland), Nyborg: Tarco Vej A/S

Tarco Vej A/S (1998d), Grønt regnskab 1997 (Region Jylland), Nyborg: Tarco Vej A/S

Tarco Vej A/S (1998e), Grønt regnskab 1997 (Region Bjergskov), Nyborg: Tarco Vej A/S

Personlig kommunikation med kvalitetschef Jørgen Havshøi-Jensen

Virksomhed nr. 6: A/S Hygæa

Hovedaktiviteten i Hygæa er fremstilling af farver og lakker på virksomhedens to produktionssteder i Ålborg og Nørre Sundby. Endvidere beskæftiger man sig med markedsføring af malevarerne via 12 Hygros-butikker, hvoraf Hygæa selv ejer halvdelen²². Fra 1996 til 1998 beskæftigede virksomheden 140-150 medarbejdere og havde en nettoomsætning på 180-200 mio. kr. Heraf udgjorde eksportandelen ca. 10 pct.

Kilde: Hygæa (1998a-c; 1999a-c).

Miljø i markedsføringen

En del af Hygæa's idegrundlag er at udvikle og producere miljøvenlige farver og lakker, lige som miljø-argumenter anvendes i markedsføringen af virksomhedens produkter (f.eks. UV- og vandbaserede lakker). I 1998 blev virksomhedens kvalitetsstyringssystem certificeret, og i slutningen af 1999 forventes virksomhedens miljøledelsessystem m.v. ligeledes at blive certificeret.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Økonomiske udvikling

Kilde: Hygæa (1998a-c; 1999a-c) og egne beregninger (kursiv)

Stigende produktion og fald i affaldsmængden

Selvom den samlede produktion steg fra 1996 til 1998, reducerede Hygæa de samlede affaldsmængder med minimum 3 tons i 1997 og med yderligere 14 tons i 1998, således at reduktionen i de samlede affaldsmængder var på 9 pct. Reduktionen, som skyldtes et fald i affaldsmængderne til forbrænding, undervurderes imidlertid af, at man ikke i 1996 opgjorde de affaldsmængder, der blev genanvendt på Hygæa's produktionsanlæg i Nørre Sundby. På Hygæa's produktionsafdeling i Ålborg blev affaldsmængderne til genanvendelse fra 1996 til 1997 således reduceret med 11 tons, hvilket svarede til en reduktion på 19 pct.

Betydelig reduktion i mængden af farligt affald

Mens Hygæa var i stand til at reducere de afgiftspligtige affaldsmængder med 17 pct. fra 1996 til 1998, blev mængden af farligt affald (kemikalieaffald) i samme periode reduceret med ikke mindre end 42 pct. Den betydelige reduktion kan bl.a. forklares ved, at kemiske råstoffer er et af de væsentligste ressourceforbrug i forbindelse med fremstillingen af farver og lakker, og at omkostningerne til vareforbruget i 1997 udgjorde 109 mio. kr. af nettoomsætningen på 193 mio. kr. Til sammenligning hermed var omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften i 1996 og 1997 på 20.-25.000 kr. beskeden, hvilket bl.a. hænger sammen med, at Hygæa hverken frembragte særligt store affaldsmængder eller sendte affaldsmængder til deponering.

Referencer

Hygæa (1998a), Årsregnskab 1997, Ålborg: Hygæa A/S

Hygæa (1998b), Grønt regnskab 1997 for aktiviteter på Virkelyst 1, Ålborg: Hygæa A/S

Hygæa (1998c), Grønt regnskab 1997 for aktiviteter på Gasværksvej 30, Ålborg: Hygæa A/S

Hygæa (1999a), Årsregnskab 1998, Ålborg: Hygæa A/S

Hygæa (1999b), Grønt regnskab 1998 for aktiviteter på Virkelyst 1, Ålborg: Hygæa A/S

Hygæa (1999c), Grønt regnskab 1998 for aktiviteter på Gasværksvej 30, Ålborg: Hygæa A/S

Personlig kommunikation med Niels Poulsen

Virksomhed nr. 7: Coloplast A/S

Fremstilling af medicinske engangsprodukter

Hovedaktiviteten i Coloplast er fremstilling af medicinske engangsprodukter. På virksomhedens 5 danske fabrikker beskæftigede man fra 1996 til 1998 omkring 1.500 medarbejdere og havde en nettoomsætning på omkring 1 mia. kr. Heraf udgjorde eksportandelen over 90 pct.²⁵.

Kilde: Coloplast (1997 og 1998b).

Coloplast etablerede i 1995 en egentlig miljøorganisation ved at udvide sikkerhedsorganisationens ansvarsområde til også at omfatte miljøarbejdet. I slutningen af 1996 indførte Coloplast et miljøledelsessystem, og i 1997 blev virksomhedens 5 danske fabrikker miljøcertificeret. Samtidig etablerede man en miljøforskningsafdeling til udvikling af miljøledelsessystemet. I 1998 blev virksomhedens første miljøredegørelse EMAS-verificeret.

Affaldsfrembringelsen vurderes at være en af de væsentligste miljøpåvirkninger fra fremstillingen af plastmaterialer (polymermaterialer). Nogle af virksomhedens væsentligste miljømålsætninger er derfor at reducere processpild og affaldsmængderne.

Ifølge virksomhedens egne analyser udgør miljøbelastningerne fra produktionen kun en begrænset del af de samlede miljøpåvirkninger, der hovedsageligt opstår i forbindelse med fremstillingen af polymerråvarer, som importeres, og i forbindelse med bortskaffelsen af produkterne, hvilket også hovedsageligt foregår i udlandet.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Kilde: Coloplast (1997; 1998a; 1998b og 1999).

I forbindelse med fremstillingen af plastmaterialer frembragte Coloplast fra 1996 til 1998 omkring 2.200 tons affald årligt. Langt den overvejende del af affaldsmængderne blev sendt til forbrænding. Fra 1996 til 1997 reducerede Coloplast de samlede affaldsmængder med 143 tons. Reduktionen i affaldsmængderne på 6 pct. bestod hovedsageligt i en reduktion i affaldsmængderne til forbrænding.

Fra 1997 til 1998 steg de samlede affaldsmængder med 300 tons. Selvom stigningen i affaldsmængderne hovedsageligt bestod af en stigning i affaldsmængderne til forbrænding, var det bemærkelsesværdigt, at affaldsmængderne til genanvendelse i perioden steg med over 50 pct. Stigningen i affaldsmængderne fra 1997 til 1998 på 14 pct. skal endvidere ses på baggrund af en tilsvarende stigning i råvareforbruget og nettoomsætningen på hhv. 13 pct. og 23 pct.

Referencer

Coloplast (1997), Årsberetning 1996/97, Humlebæk: Coloplast A/S

Coloplast (1998a), Miljøredegørelse 1996/97, Humlebæk: Coloplast A/S

Coloplast (1998b), Årsberetning 1997/98, Humlebæk: Coloplast A/S

Coloplast (1999), Miljøredegørelse 1997/98, Humlebæk: Coloplast A/S

Personlig kommunikation med koncernmiljøchef Torben Steen Nielsen

Virksomhed nr. 8: Carlsberg A/S

Fremstilling af øl m.m.

Carlsberg Bryggerierne udgør sammen med Tuborg Bryggerierne moderselskabet i Carlsberg-gruppen, som omfatter ca. 100 dattervirksomheder m.v., hvoraf hovedparten ligger uden for Danmark²⁷. Hovedaktiviteten i bryggerierne er fremstilling af øl til salg i Danmark og på en række eksportmarkeder, og Carlsberg-gruppens samlede markedsandel af ølsalget i Danmark udgør ca. 70 pct.

Fokus på udviklingen i affaldsmængderne

I det følgende er store dele af det økonomiske afsnit af virksomhedsbeskrivelsen udeladt, og hovedvægten lagt på en beskrivelse af udviklingen i affaldsmængderne på Carlsberg Bryggerierne. Dette skyldes, at de økonomiske oplysninger i Carlsbergs regnskaber vedrører moderselskabet, dvs. Carlsberg og Tuborg Bryggerierne, og at Tuborg Fredericia Bryggeri ikke ønsker, at oplysningerne i virksomhedens grønne regnskab anvendes til andre formål.

Miljøstyring

I slutningen af 1970'erne indførte Carlsberg en energistyring, som siden er blevet udvidet til miljøstyring. Endvidere er kvalitetsstyringen af virksomhedens produktionen certificeret. Carlsberg har siden 1995 omtalt dele af virksomhedens miljøforhold i forbindelse med aflæggelsen af virksomhedens regnskab. Fra 1996 er der endvidere udarbejdet grønne regnskaber for bl.a. Carlsberg Bryggerierne. Af virksomhedens miljøpolitik fremgår det, at man udover at overholde gældende regler skal tilstræbe at ligge foran i udviklingen inden for fremstillingen af øl.

Fra 1995 til 1998 skete der en række store organisatoriske ændringer i produktionen på de danske bryggerier i Carlsberg-gruppen, idet ølproduktionen blev samlet på Carlsberg Bryggerierne i Valby og Tuborg Fredericia Bryggeri. I 1996 ophørte Tuborg Bryggerierne i Hellerup med at producere, og i 1998 blev også produktionen på Wiibroes Bryggeri overført til de andre bryggerier.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Kilde: Carlsberg (1995; 1996; 1997a; 1997b og 1998) og egne beregninger (kursiv).

I en sammenligning af udviklingen i virksomhedens affaldsmængder m.v. må der naturligvis så vidt det er muligt tages højde for de organisatoriske ændringer, som skete fra 1995 til 1998 i produktionen på Carlsberg-gruppens danske bryggerier. Da affaldsmængderne for 1995 og 1996 stammer fra produktionen af øl og læskedrik²⁸ på både Carlsberg Bryggerierne og Tuborg Bryggerierne i København, mens tallene for 1997 og 1998 udelukkende stammer fra Carlsberg Bryggerierne, er det i det følgende valgt at fokusere på udviklingen i affaldsmængderne fra 1996 til 1998, hvor udviklingen i ølråvareforbruget på Carlsberg Bryggerierne var stort set uændret.

Yderligere reduktion

Fra 1996 til 1997 blev de samlede affaldsmængder reduceret med over 2.000 tons. Reduktionen i affaldsmængderne på 15 pct. bestod hovedsageligt af en reduktion i affaldsmængderne til genanvendelse på 1.500 tons, samtidig med at affaldsmængderne til deponering blev reduceret med 500 tons, hvilket svarede til en reduktion på ikke mindre end 67 pct. Affaldsmængderne til genanvendelse bestod hovedsageligt af glasskår (55-60 pct.), der blev omsmeltet på glasværk, og kasserede paller (ca. 20 pct.).

Fra 1997 til 1998 blev de samlede affaldsmængder reduceret med yderligere 1.700 tons, idet affaldsmængderne til genanvendelse blev reduceret med næsten 1.400 tons, og affaldsmængderne til forbrænding blev reduceret med næsten 400 tons, mens affaldsmængderne til deponering steg en smule.

Høj genanvendelse

Til trods for problemerne som følge af de organisatoriske ændringer, som skete i Carlsberg-gruppen i perioden, synes det rimeligt at konkludere, at en meget stor andel af affaldsmængderne på Carlsberg blev genanvendt (næsten 90 pct.), og at der fra 1996 til 1998 skete store reduktioner i affaldsmængderne. Reduktionen i de samlede affaldsmængder var fra 1996 til 1998 på næsten 4.000 tons, hvilket svarede til en reduktion på næsten 30 pct. I den samme periode halverede Carlsberg næsten de afgiftspligtige affaldsmængder fra 2.000 til 1.000 tons, og var således i stand til også at reducere omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften i 1998 i forhold til 1996.

Referencer

Carlsberg A/S (1995), Beretning og regnskab 1994/95, København: Carlsberg A/S

Carlsberg A/S (1996), Beretning og regnskab 1995/96, København: Carlsberg A/S

Carlsberg A/S (1997a), Beretning og regnskab 1996/97, København: Carlsberg A/S

Carlsberg A/S (1997b), Grønt regnskab 1996/97, København: Carlsberg A/S

Carlsberg A/S (1998), Grønt regnskab 1997/98, København: Carlsberg A/S

Virksomhed nr. 9: A/S Bryggeriet Vestfyen

Fremstilling af øl m.m.

Bryggeriet Vestfyen fremstiller hovedsageligt øl, men bryggeriet har også en mindre produktion af læskedrik. Fra 1997 til 1998 beskæftigede virksomheden ca. 60 medarbejdere og havde en nettoomsætning på 75-80 mio. kr. Andelen af omsætningen til eksport er ikke oplyst.

Kilde: Bryggeriet Vestfyen (1998b og 1999).

Plan for affaldsbehandling og -sortering

Virksomheden iværksatte i 1998 en omfattende aktivitetsplan for behandling og sortering af affald. Udover fast affald medførte fremstillingen af øl betydelige mængder af biprodukter som mask og overskudsgær, der blev solgt som dyrefoder.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Kilde: Bryggeriet Vestfyen (1998a; 1998b og 1999) og egne beregninger (kursiv)

I 1997 og 1998 frembragte Bryggeriet Vestfyen omkring 600 tons affald, hvoraf 2/3 blev genanvendt. Den overvejende del heraf bestod af glas til omsmeltning, men også plast og pap blev sorteret til genanvendelse. Fra 1997 til 1998 steg de samlede affaldsmængder med 68 tons. Stigningen i affaldsmængderne på 12 pct. bestod primært af en stigning i affaldsmængderne til genanvendelse på 64 tons, og var et resultat af den aktivitetsplan for behandling og sortering af affald, som virksomheden iværksatte i perioden. Den begrænsede stigning i de afgiftspligtige affaldsmængder på 4 tons, dækker imidlertid over en betydelig forskydning i affaldsmængderne, idet affaldsmængderne til forbrænding steg med 39 tons, mens affaldsmængderne til deponering tilsvarende blev reduceret med 35 tons. Affaldsmængderne til forbrænding bestod af hovedsageligt af etiketrester fra flaskerengøringen (etiketpulp), træ og pap, mens affaldsmængderne til deponering bestod af diverse opfejninger. Stigningen i de afgiftspligtige affaldsmængder på 2 pct. skal endvidere ses på baggrund af, at produktionen af øl og læskedrik steg med 8 pct. fra 1997 til 1998.

Virksomheden har ikke i de senere år taget initiativ til at reducere affaldsmængderne, men har forsøgt at ændre på fordelingen af affaldsmængderne fra deponering til forbrænding. Omkostninger til bortskaffelse af affald vurderes at være den væsentligste faktor for virksomhedens affaldshåndtering og -bortskaffelse, og affaldsafgiften vurderes i den forbindelse i høj grad at have haft en betydning.

Den umiddelbare omkostningsbelastning ved affaldsafgiften var i perioden begrænset, hvilket bl.a. skyldtes den store andel af affaldsmængderne, der blev genanvendt. Når omkostningsbelastningen til trods for virksomhedens aktivitetsplan for affald blot blev reduceret med nogle få tusinde kroner, skyldtes det endvidere, at ændringen i affaldsbortskaffelsen hovedsageligt bestod i, at affaldsmængderne i højere grad end tidligere blev sendt til forbrænding. De sparede omkostninger i forhold til affaldsafgiften var derfor alene forskellen i de forskellige afgiftssatser på affald til forbrænding og affald til deponering. Uden de øgede affaldsmængder til genanvendelse ville der dog have været tale om en stigning på 15.-20.000 kr. alene som følge af omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften.

Referencer

Bryggeriet Vestfyen (1998a), Grønt regnskab for året 1. oktober 1996 til 30. september 1997, Assens: A/S Bryggeriet Vestfyen

Bryggeriet Vestfyen (1998b), 113. Årsregnskab - Driftsregnskab og status for året 1. oktober 1997 til 30. september 1998, Assens: A/S Bryggeriet Vestfyen

Bryggeriet Vestfyen (1999), Grønt regnskab for året 1. oktober 1997 til 30. september 1998, Assens: A/S Bryggeriet Vestfyen

Personlig kommunikation med brygmester Trine Seitzberg

Virksomhed nr. 10: Thorfisk A/S

Fiskefabrik

Thorfisk er et datterselskab i Norway Seafood-koncernen²⁹. Fiskefabrikken beskæftigede i 1996 og 1997 omkring 300 medarbejdere og havde i 1996 en nettoomsætning på over 300 mio. kr., hvoraf ca. 85 pct. blev eksporteret. I 1997 reducerede virksomheden produktionskapaciteten, hvilket medførte en reduktion i antallet af ansatte og omsætningen på ca. 15 pct.

Kilde: Thorfisk (1998a).

Langt den overvejende del af affaldsmængderne fra fiskeproduktionen genanvendes eksternt ved, at fiskeaffaldet videreforarbejdes til dyrefoder, mens fiskeslam anvendes til landbrugsformål og til fremstilling af biogas. De faste affaldsmængder, som er beskrevet nærmere i det følgende, udgør derfor kun 4-5 pct. af virksomhedens samlede affaldsmængder.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Kilde: Thorfisk (1998a og 1998b).

I 1996 frembragte Thorfisk over 350 tons affald, hvoraf ca. 70 pct. blev sendt til forbrænding. Fra 1996 til 1997 steg affaldsmængderne med næsten 80 tons. Stigningen i affaldsmængderne på 22 pct. skete samtidig med, at råvareforbruget blev reduceret med 18 pct.

På grund af virksomhedens konkurrencesituation er man meget opmærksom på at holde virksomhedens omkostninger nede. Grønne afgifter får generelt virksomheden til at fokusere på miljøspørgsmål, men man har ikke taget initiativ til at reducere de faste affaldsmængder, da de kun udgør en meget lille del af virksomhedens samlede affaldsmængder. Efter virksomhedens vurdering har affaldsafgiften og forhøjelsen af afgiften pr. 1. januar 1997 derfor kun haft en mindre betydning for virksomhedens affaldsbortskaffelse.

Referencer

Thorfisk (1998a), Årsregnskab for 1997, Grenaa: Thorfisk A/S

Thorfisk (1998b) Grønt regnskab 1997, Grenaa: Thorfisk A/S

Personlig kommunikation med økonomidirektør Jacob Pedersen

Virksomhed nr. 11: Novo Nordisk A/S

Fremstilling af lægemidler og enzymer

Novo Nordisk er en international virksomhed med produktion i 8 lande³¹. Virksomheden, der fremstiller lægemidler og industrielle enzymer, beskæftigede fra 1996 til 1998 omkring 9.000 medarbejdere i Danmark og havde en nettoomsætning i hele koncernen, der steg fra 15 mia. kr. i 1996 til 18 mia. kr. i 1998. Andelen af nettoomsætningen, der foregik i udlandet, udgjorde 98 pct.

Kilde: Novo Nordisk's hjemmeside (http://www.novo.dk).

Store mængder af flydende affald

Produktionen af lægemidler og enzymer giver anledning til store mængder af flydende affald, der stammer fra gærings- og rensningsprocesser. Biomassen, som er den koncentrerede del af det flydende affald, genanvendes som gødning i landbruget eller som fodertilskud til grise, mens processpildevandet renses, før det udledes.

Ca 1/3 genanvendes

Ca. 1/3 af det faste affald fra produktionsprocesserne genanvendes. De genanvendte affaldsmængder består hovedsageligt af kirtelmasse (bugspytkirtler fra svin), papir og pap, og metal.

Første miljø-certificering

I 1998 blev miljøledelsessystemet på Novo Nordisk København certificeret som det første af virksomhedens enzymfabrikker.

Udviklingen i affaldsmængder efter behandlingsform

Udviklingen i produktionen og råvareforbruget

Økonomiske udvikling

Novo Nordisk's danske afdelinger frembragte i 1996 over 11.500 tons affald. Fra 1996 til 1997 steg de samlede affaldsmængder med over 700 tons. Stigningen i affaldsmængderne på 6 pct. bestod hovedsageligt af stigninger i affaldsmængderne til genanvendelse og forbrænding på næsten 600 tons, mens affaldsmængderne til deponering blev reduceret med over 400 tons.

1997-1998

Fra 1997 til 1998 blev affaldsmængderne reduceret betydeligt. Således blev de samlede affaldsmængder reduceret med ikke mindre end 1.400 tons, hvilket svarede til en reduktion i affaldsmængderne på 11 pct., idet affaldsmængderne til genanvendelse og forbrænding blev reduceret med hhv. 900 og 800 tons, mens affaldsmængderne til deponering steg med 300 tons.

Det har ikke været muligt at sammenholde udviklingen i virksomhedens affaldsmængder med udviklingen i råvareforbruget fra 1996 til 1998. Dette skyldes for det første, at det er uvist, hvorvidt stigningen i mængderne for indkøbte råvarer på 22 pct. fra 1996 til 1997 skyldtes et større indkøb eller var udtryk for et forbedret datagrundlag³⁴. Ydermere ændrede virksomheden fra 1997 til 1998 opgørelsesmetode, idet data for råvarer blev ændret fra indkøbte til forbrugte mængder, således at det ikke længere var muligt at sammenligne data for 1998 med data fra de foregående år.

Det har endvidere ikke været muligt at indsamle de ønskede økonomiske oplysninger, som kun vedrørte de danske fabriksområder.

Referencer

Novo Nordisk (1998), Miljø & Bioetik Rapport 1997, København: Novo Nordisk A/S

Novo Nordisk (1999), Miljø & Bioetik Rapport 1998, København: Novo Nordisk A/S

Novo Nordisk's hjemmeside (http://www.novo.dk).

_________________________

³ Udover Aalborg Portland blev der aflagt besøg hos ADTranz, Danish Crown og Grundfos.