Effekter af den forhøjede affaldsafgift

4. Analyse af virksomhedernes adfærd

4.1. Indledning

Tværgående analyse

I dette kapitel præsenteres en mere tværgående analyse af virksomhedernes adfærd. Først præsenteres i afsnit 4.2. en oversigt over udviklingen i virksomhedernes affaldsmængder fra 1996 og til hhv. 1997 og 1998. I afsnit 4.3. præsenteres resultaterne af en kort interview-undersøgelse. Dernæst præsenteres i afsnit 4.4. en analyse af virksomhedernes affaldsomkostninger i forhold til økonomiske nøgletal for virksomhederne. Endelig drøftes i afsnit 4.5. mulige sammenhænge mellem virksomhedernes adfærd, specielt med hensyn til udviklingen i afgiftspligtigt affald, og forskellige uafhængige variable.

4.2. Oversigt over udviklingen i de undersøgte virksomheders affaldsmængder

I dette afsnit er udviklingen i de udvalgte virksomheders affaldsmængder beskrevet nærmere. I tabel 4.1. vises en oversigt over udviklingen i virksomhedernes samlede og afgiftspligtige affaldsmængder fra 1996 til 1997, og i tabel 4.2. er udviklingen i virksomhedernes affaldsmængder sammenlignet med udviklingen i erhvervsaffald generelt og for fremstillingsvirksomheder m.v. Det er for 1997 muligt at sammenligne tallene fra virksomhedsundersøgelsen med data fra ISAG.

1996-1998

For de fleste virksomheder foreligger der imidlertid også data for 1998, og i tabel 4.3. vises en oversigt over udviklingen i de totale og afgiftspligtige affaldsmængder fra 1996 til 1998. ISAG-data for 1998 er imidlertid ikke tilgængelige.

Tabel 4.1. Procentuelle stigninger eller reduktioner i virksomhedernes affaldsmængder 1996-1997

Store forskelle

Som det fremgår af tabel 4.1., var der fra 1996 til 1997 tale om store procentvise udsving i udviklingen i de udvalgte virksomheders samlede og afgiftspligtige affaldsmængder, herunder fordelingen af de afgiftspligtige affaldsmængder efter behandlingsform. Da virksomhederne og deres produktioner ikke umiddelbart er sammenlignelige, er der ikke gjort yderligere forsøg på at fortolke disse forskelle.

Tabel 4.2. Udviklingen i summen af virksomhedernes affaldsmængder, sammenholdt med kategorierne "erhvervsaffald" og affald fra "fremstilling m.v." i ISAG 1996-1997 (Kilde: Miljø-styrelsen (1999) og egne beregninger).

Ved at sammenligne summen af de udvalgte virksomheders affaldsmængder med udviklingen i erhvervsaffald og for fremstillingsvirksomheder generelt på baggrund af ISAG-data for 1997 fremgår det, at det er vanskeligt entydigt at afgøre om udviklingen i de undersøgte virksomheders affaldsmængder fra 1996 til 1997 var mere positiv i forhold til de politiske målsætninger end for erhvervsvirksomheder generelt.

Med og uden Aalborg Portland

De undersøgte virksomheders totale affaldsmængder udviste en stigning på 5 pct. fra 1996-97, mens der for erhvervsaffald og affald fra fremstillingsvirksomheder ifgl. ISAG som helhed var tale om en stigning på hhv. 9 pct. og 4 pct. Umiddelbart synes dette, at tyde på en rimelig overensstemmelse, men betragtes de afgiftspligtige mængder ses det, at der på de undersøgte virksomheder var tale om en væsentligt mere positiv udvikling end gennemsnitligt. Reduktionen i de undersøgte virksomheders afgiftspligtige affaldsmængder var med 18 pct. betydeligt større end reduktionerne i de tilsvarende afgiftspligtige affaldsmængder for erhvervsaffald og fremstillingsvirksomheder generelt (som kun var på hhv. 2 og 7 pct.). En sammenligning af de udvalgte virksomheders affaldsmængder viser dog, at Aalborg Portlands andel udgør 70-80 pct. af de samlede mængder. Ved at holde Aalborg Portland uden for opgørelsen ses det, at udviklingen i de afgiftspligtige affalds-mængder for de undersøgte virksomheder (eksklusiv Aalborg Portland) er mindre markant. Reduktionen i de afgiftspligtige affaldsmængder er da kun 3 pct., mens den generelle udvikling i affald fra fremstilling m.v. fra 1996 til 1997 ifgl. ISAG har været en reduktion på 7 pct.

1998

For de fleste af virksomhederne har det desuden været muligt at indsamle oplysninger om virksomhedernes affaldsmængder i 1998. Når ISAG-data for 1998 foreligger vil det være muligt at opgøre om de undersøgte virksomheder fortsat ikke adskiller sig afgørende fra de samlede tal mht. affaldsreduktioner.

Tabel 4.3. Procentuelle stigninger eller reduktioner i de undersøgte virksomheders affaldsmængder 1996-1998

Som det fremgår af tabel 4.3., var der også i 1998 tale om store procentvise udsving i udviklingen i de udvalgte virksomheders samlede og afgiftspligtige affaldsmængder i forhold til 1996. Det er dog bemærkelsesværdigt, at alle virksomheder, som har oplyst om deres affaldsmængder i 1998, har reduceret deres affaldsmængder til deponering. For enkelte virksomheder (Glasuld og Carlsberg) er reduktionerne i de afgiftspligtige affaldsmængder fra 1996 til 1997 fortsat i 1998, således at der var tale om ganske betydelige red7uktioner fra 1996 til 1998.

Tabel 4.4. Udviklingen i summen af virksomhedernes affaldsmængder 1996-1998.

Af tabel 4.4. fremgår det, at virksomhederne samlet har reduceret deres affaldsmængder yderligere i forhold til 1997, idet de afgiftspligtige affaldsmængder fra de udvalgte virksomheder (eksklusiv Aalborg Portland) fra 1996 til 1998 er blevet reduceret med 8 pct. Opgørelsen er dog selv uden Aalborg Portland følsom overfor markante udsving på enkelte virksomheder.

4.3. Interview-undersøgelsen

Interviews

For at belyse virksomhedernes interne tiltag til affaldshåndtering og motiverne for disse anvendtes i forkortet form spørge-guiden til interview-undersøgelsen fra Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 96 1997 på de her udvalgte virksomheder. En enkelt virksomhed (Odense Stålskibsværft) ønskede dog ikke at medvirke.

8 af de deltagende virksomheder oplyste, at de havde taget initiativ til at reducere deres affaldsmængder eller til at ændre på sammensætningen af bortskaffelsen af affaldsmængderne i de senere år (jf. tabel 4.5.). Reduktionerne i virksomhedernes affaldsmængder skyldtes hovedsageligt en øget genanvendelse og et ændret råvareforbrug (jf. tabel 4.6.).

Tabel 4.5. Antal virksomheder der har taget initiativ til at reducere affaldsmængderne.

Tabel 4.6. Tiltag til reduktion af affaldsmængderne.

6 af de 8 virksomheder svarede, at omkostningerne i forbindelse med bortskaffelse af affaldet havde haft en væsentlig betydning for deres beslutning om at reducere affaldsmængderne (jf. tabel 4.7.). Hermed blev bortskaffelsesomkostningerne vurderet til at have haft en noget mere væsentlig betydning end krav i det kommunale affaldsregulativ og ønsket om at styrke virksomhedens miljøprofil.

Tabel 4.7. Motiver for reduktion af affaldsmængder.

Af de 6 virksomheder, som svarede at omkostningerne ved at bortskaffe affaldsmængderne var af væsentlig betydning, vurderede de 3 af virksomhederne, at affaldsafgiften havde haft en selvstændig betydning (jf. tabel 4.8.).

Tabel 4.8. Betydning tillagt affaldsafgiften.

Tabel 4.9. Konsekvenser af forhøjelse af afgiften.

At 3 ud af 10 virksomheder vurderede, at affaldsafgiften havde haft en selvstændig betydning for virksomhedens affaldsbortskaffelse kan bl.a. sammenlignes med, at der i forbindelse med den forrige evaluering af affaldsafgiften blot var 2 ud af 16 virksomheder, som havde den samme vurdering. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvorvidt forskellen skyldes forhøjelsen af affaldsafgiften med virkning fra 1. januar 1997 eller sammensætningen af de udvalgte virksomheder.

4.4. De økonomiske implikationer af affaldsafgiften

Af virksomhedsbeskrivelserne fremgår det, at der er store forskelle i virksomhedernes omkostningsbelastning ved affaldsafgiften og dermed fra forhøjelsen af affaldsafgiften med virkning fra 1. januar 1997. For de virksomheder, hvor det er muligt at sammenligne omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften med henholdsvis virksomhedens nettoomsætning og resultat af primær drift, er det kun Aalborg Portland, hvor omkostningsbelastningen er væsentlig. For de øvrige virksomheder er belastningen ikke over godt 1 promille af nettoomsætningen og ikke over 1 procent af resultatet af primær drift. For Aalborg Portland udgør omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften i 1997/1998 7-8 promille af nettoomsætningen og 4-5 pct. af resultat af primær drift.

Virksomhedernes ændrede adfærd reducerede omkostningsbelastningen

Den samlede omkostningsbelastning for de udvalgte virksomheder (eksklusiv Aalborg Portland) steg fra 2,9 mio. kr. i 1996 til 4,3 mio. kr. i 1997, hvorefter omkostningsbelastningen i 1998 faldt til 4,1 mio. kr.. Hvis ikke virksomhederne havde været i stand til at reducere deres afgiftspligtige affaldsmængder, var omkostningsbelastningen imidlertid steget til 4,6 mio. kr., hvilket for 1998 ville have betydet en yderligere stigning i omkostningerne som følge af affaldsafgiften på næsten 0,5 mio. kr..

I det omfang virksomhederne har været i stand til at overvælte affaldsafgiften helt eller delvist i priserne, er den beregnede omkostningsbelastning imidlertid et udtryk for en overvurdering af de økonomiske virkninger af affaldsafgiften. I Erhvervsministeriet m.fl. (1997: 25) er forskellige erhvervssektorers muligheder for at overvælte grønne afgifter³⁸ på forbrugerne ved at øge afsætningspriserne, beskrevet ved hjælp af forskellige overvæltningsgrader.

Tabel 4.10. Overvæltning af grønne afgifter i forskellige sektorer (Kilde: Erhvervsministeriet m.fl., 1997: 25)

Mulighed for at overvælte affaldsafgiften

Af tabel 4.10. fremgår det, at servicesektoren som følge af mere begrænsede konkurrenceflader med udenlandske producenter skønnes at kunne overvælte 70 pct. af omkostningerne ved de pålagte grønne afgifter, hvorimod fremstillingsektoren kun skønnes at kunne overvælte 35 pct. I det omfang overvæltningsgraderne umiddelbart kan overføres til at også at gælde for affaldsafgiften, har omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften været ca. 2/3 af den beregnede.

Med den begrænsede omkostnings-signifikans er det næppe overraskende, at få virksomheder udpeger afgiften som afgørende for deres aktiviteter. Da afgiften kun udgør et af flere omkostnings-elementer på affaldsområdet (gebyrer, transport, håndtering osv.) giver de beregnede andele dog ikke en endelig indikation for affaldsudgifternes omfang.

4.5. Analyse af mønstre i virksomhedernes adfærd

I tabel 4.11. er givet en oversigt over resultaterne for de undersøgte virksomheder med hensyn til samlet genanvendelses-procent, udviklingen i produktionen samt udviklingen i affaldsmængderne. Desuden er angivet eksportandelen for de virksomheder, hvor denne er tilgængelig.

Tabel 4.11. Genanvendelsesprocenten for de undersøgte virksomheder i 1996 sammenholdt med den gennemførte affaldsreduktion ('++' angiver reduktion i såvel totale som afgiftspligtige affaldsmængder; '+' angiver reduktion i totale mængder). Desuden er markeret virksomheder med produktionstilbagegang samt virksomhedernes eksportandel.

Betydelig spredning

Det fremgår af tabel 4.11., at der er en betydelig spredning i virksomhedernes samlede genanvendelsesprocenter. Mens seks af virksomhederne har høje genanvendelsesprocenter på 66 pct. eller mere (tre har over 85 pct.), så har fire andre virksomheder foreholdsvis moderate genanvendelsesprocenter, fra 33 pct. og nedad. Det er bemærkelsesværdigt, at virksomheder med en relativ høj miljøprofil som Coloplast og Novo Nordisk falder i den sidste gruppe, mens man i den første gruppe finder virksomheder, der tilhører mere konventionelle 'skorstensindustrier'.

Ingen sammenhæng mellem genanvendelsesprocent og nye initiativer

Der synes dog ikke at være nogen systematisk sammenhæng mellem en opnået høj genanvendelsesprocent og et fravær af nye intiativer til affaldsreduktion efter indførelse af den forhøjede affaldsafgift, eller modsvarende mellem lav genanvendelsesprocent og nye tiltag til affaldsreduktion. Ved at sammenholde oplysningerne om genanvendelsesprocenter med indikationerne om affaldsreduktioner for 1996-97 ses det, at der ikke er nogen entydig sammenhæng.

Eksport-andelen er ikke oplyst eller tilgængelig for alle de undersøgte virksomheder, men ud fra de foreliggende data synes der ikke at være noget, der tyder på en sammenhæng mellem virksomhedens eksport-andel og reaktionen på forhøjelsen af affaldsafgiften. Der synes således ikke at være nogen klar sammenhæng med virksomhedernes konkurrencesituation, udtrykt ved deres eksportandel, og deres miljøpræstation.

Betragtes derimod virksomhedernes produktionstilvækst, synes der at være en vis sammenhæng med udviklingen i affaldsmængderne. Umiddelbart synes tabel 4.11. at vise, at blandt de 5 virksomheder som ikke har reduceret affaldsmængderne, er 3 virksomheder med produktionsfremgang.

I tabel 4.12. er vist sammenhængen mellem reduktion i de afgiftspligtige affaldsmængder og udviklingen i produktionen.

Tabel 4.12. Sammenstilling af udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder med udviklingen i virksomhedernes produktion fra 1996 til 1997.

Det fremgår af tabel 4.12., at 2 virksomheder med tilbagegang i produktionen har udvist en stigning i de afgiftspligtige affaldsmængder. Blandt de 8 virksomheder, som har haft tilvækst i produktionen, har de 5 formået at reducere de afgiftspligtige affaldsmængder, mens 3 har haft en vis stigning. Blandt disse 3 tegner Novo Nordisk sig imidlertid for en meget betydelig produktionsstigning, der trods visse affaldsmæssige tiltag har trukket de samlede mængder med op. En anden virksomhed er Bryggeriet Vestfyen, som er en lille virksomhed, og udsvingene på såvel produktion som affald er ret moderate. Kun een virksomhed (Tarco Vej) har på samme tid oplevet et fald i produktion og affaldsmængder, men denne virksomhed er meget atypisk, da der kun er tale om dagrenovation.

Det er nærliggende at fortolke sammenhængen mellem produktionsudvikling og affaldsmængder således, at virksomheder, der er i produktionsmæssig tilbagegang, ikke har ressourcer til at optimere på deres miljøomkostninger, og at tilbagegangen derfor ikke giver sig udslag i formindskede affaldsmængder. For virksomheder i fremgang er der imidlertid muligheder og ressourcer til at optimere produktionen og formindske affaldsmængderne, også i absolutte tal. For nogle virksomheder kan produktionsfremgangen imidlertid være så betydelig, at den trækker større affaldsmængder med sig.

En mere præcis sammenligning af virksomhederne ville kræve, at hver enkelt affaldsfraktion kunne opgøres for sig. De samlede genanvendelsesprocenter dækker over meget forskellige affalds-typer. Kun ved at sammenligne hver enkelt affaldsfraktion, og vurdere virksomhedernes specifikke omkostninger ved genanvendelse, vil det være muligt at vurdere om affaldsreduktionerne sker til de optimale marginale reduktionsomkostninger. Da disse data i sagens natur ikke kan leveres for de virksomheder, der har samlet en række affaldstyper som restaffald, med beskeden genanvendelse, vil analysen potentielt set være uhyre ressourcekrævende at gennemføre.

_________________________

³⁵ Som det fremgår af virksomhedsbeskrivelsen af Odense Staalskibsværft var der nogle helt særlige forhold, som gjorde sig gældende for udviklingen i affaldsmængderne til forbrænding fra 1996 til 1997.