|
Effekter af den forhøjede affaldsafgift
5. Sammenfatning og anbefalinger
Resultaterne af evalueringen kan sammenfattes i følgende punkter:
- De afgiftspligtige affaldsmængder er steget med 7 pct. fra 1996 til 1998, men denne
stigning kan forklares med udvidelsen af afgiftsgrundlaget til også at omfatte især
slagger og restprodukter fra kraftværkerne,
- De netto indvejede affaldsmængder på de kommunale affaldsbehandlingsanlæg er
reduceret med 0,5 pct. (ca. 14.000 tons) fra 1996 til 1998,
- De netto indvejede affaldsmængder på fyldpladserne er reduceret med 23 pct. (ca.
56.000 tons) fra 1996 til 1998,
- Nettoproduktions-indekset for industrien og konsum-indekset for husholdningerne udviser
for perioden 1996-98 en stigning på 7 pct., således at den praktiske stagnation i
affaldsmængderne til de kommunale anlæg repræsenterer en afkobling mellem den
økonomiske udvikling og affaldsproduktionen.
- Der er foretaget en omfattende dataindsamling på grundlag af grønne regnskaber for ca.
30 produktionsteder fordelt på 11 virksomheder med henblik på at belyse udviklingen i
affaldsmængderne og omkostningsbelastningen ved den forhøjede affaldsafgift.
- Ved gennemgangen af de 11 virksomheder, som har inkluderet affaldsdata i deres grønne
regnskaber, er det fundet, at der for 1997 var meget store forskelle såvel på den
generelle genanvendelsesprocent, som spændte fra 90 procent på Kongskilde Maskinfabrik
til 5 procent på Coloplast, som på de affaldstyper og genanvendelses-initiativer, der
præger virksomhederne,
- Sammenlignes udviklingen i affaldsmængderne på virksomhederne med den generelle
udvikling for erhvervsaffaldet 1996-97 som opgjort af ISAG, kan det bemærkes, at
reduktionen i de netto indvejede afgiftspligtige mængder var 18 procent på de
undersøgte virksomheder i forhold til en samlet reduktion på 7 pct. for hele
fremstillingsindustrien,
- Én enkelt virksomhed, Aalborg Portland, tegner sig imidlertid for 80 pct. af
affaldsmængderne blandt de 11 virksomheder. Fraregnes denne utypiske virksomhed fås i
den undersøgte gruppe en netto reduktion i afgiftspligtigt affald på kun 3 procent,
hvilket er mindre end den af ISAG opgjorte samlede reduktion på 7 pct. for 1996-97.
- Fem af virksomhederne har reduceret deres afgiftspligtige affaldsmængder samtidig med,
at produktionen er udvidet. Fem andre virksomheder har øget deres afgiftspligtige
affalds-mængder, men heraf har to været i produktionsmæssig tilbagegang eller
stagnation, mens kun en har haft kraftig produktionsfremgang. Dette peger dels på
specielle forhold på virksomhederne, dels på at en udfarende affaldsstrategi dårligt
forenes med omlægninger eller krise på virksomheden,
- Der er på virksomhederne sket en forskydning fra deponering til forbrænding, som er
kraftigere end den samlede forskydning i fremstillingsindustrien. Deponering er reduceret
med 25 pct. i den undersøgte gruppe, mens det på landsplan er 14 pct.
- Seks ud af otte virksomheder, som har taget initiativ til at reducere affaldsmængderne,
peger på omkostningerne ved affaldsbortskaffelse som en væsentlig faktor, men kun tre af
disse mener, at afgiften i sig selv i nogen eller i høj grad har betydning,
- Omkostningsbelastningen ved affaldsafgiften for de udvalgte virksomheder var i 1996 og
1997 imidlertid relativ beskeden, idet den generelt ikke oversteg 1 promille af
nettoomsætningen henholdsvis 1 pct. af resultatet af primær drift. Aalborg Portland
adskiller sig dog fra de øvrige virksomheder, idet afgiften her udgjorde 6-8 promille af
nettoomsætningen og 4-5 pct. af resultatet af den primære drift.
Vurderinger:
Affaldsafgiften er med til at sikre afkoblingen i forhold til den økonomiske vækst
Det er bemærkelsesværdigt, at den kraftige afgiftsforhøjelse pr. 1.1.1997 ikke har
medført et egentligt fald i de afgiftspligtige affaldsmængder, eftersom
afgiftsforhøjelsen som et vægtet gennemsnit udgjorde ca. 60 procent af den hidtidige
affaldsafgift. En væsentlig del af baggrunden for, at affaldsreduktionen er udeblevet,
synes at være den kraftige vækst i produktion og forbrug på ca. 7 pct. i de seneste 2
år, som må vurderes at have resulteret i forøgede affaldsmængder i forhold til
udgangspunktet i 1996. Indenfor det private konsum er det især forbruget af elektronik og
varige forbrugsgoder, der er steget mere end gennemsnittet, og denne type forbrug må
formodes at trække en relativt større affaldsmængde med sig (emballage m.v.). På denne
baggrund må det konkluderes, at afgiftsforhøjelsen har været med til at sikre, at
affaldsmængderne ikke er vokset tilsvarende, men at der er sket en afkobling mellem
affald og økonomisk vækst. En anden del af baggrunden for den moderate affaldsreduktion
er, at afgiftsdifferentieringen betyder at der kan opnås væsentlige besparelser ved at
skifte fra deponering til forbrænding.
Affaldsafgiften afspejles ikke direkte i husholdningernes omkostninger
Udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder fra 1993 til 1998 – stagnation
– trods væsentlige afgiftsforhøjelser i såvel 1993 som 1997, vidner imidlertid om
at afgifts-instrumentet har visse problemer med at slå igennem overfor
affaldsproducenterne. Forklaringen, som blev givet i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
nr. 96 1997 var, at afgiften ikke afspejles i især husholdningernes afregning for
affaldsbortskaffelse, idet husholdningernes afregning under indsamlingsordningerne typisk
sker efter et fast volumen og ikke efter vægt. Der er derfor ikke nogen økonomisk
tilskyndelse for husholdningerne til at øge genanvendelsen. Den manglende transmission af
afgiftens prissignal i de økonomiske transaktioner i affaldssektoren, specielt overfor
husholdningerne, må vurderes til at være en af de mest afgørende barrierer for, at de
afgiftspligtige affaldsmængder vil blive reduceret som følge af prissignalet. Flere
kommuner er ganske vist skiftet til vægtbaseret afregning for husholdningernes affald,
men det er stadig så få, at det ikke afgørende påvirker de samlede affaldstal.
Lav omkostningsbelastning for de fleste virksomheder
For så vidt angår de større virksomheder, er disse typisk ikke omfattet af
indsamlingsordningerne, og har derfor mulighed for at reagere på afgiftens prissignal.
Det er dog, som undersøgelsen her viser, ikke alle virksomheder der er lige opmærksomme
på omkostningerne ved affaldsbortskaffelse. For de fleste udgør afgiften under 1
promille af nettoomsætningen og vil derfor rangere lavt i opmærksomheds-hierarkiet. For
enkelte meget affaldsintensive virksomheder gør afgiften dog et mærkbart indhug i det
økonomisk resultat, og dette forhold kan vanskeliggøre gennemførelse af nye
afgiftsforhøjelser uden skyldig hensyntagen til konkurrenceforholdene for bestemte
virksomheder og produktionsprocesser.
"Skorstens-industrier" er længere fremme
Analysen af virksomhedernes affaldshåndtering bekræfter den formodning, der blev
gjort i Arbejdsrapport nr. 96/1997 om, at de traditionelt a ffaldsintensive virksomheder
typisk er væsentligt længere fremme i deres affaldsstyring end virksomheder, som er mere
affalds-ekstensive. Dette kan indebære, at de marginalt set billigste affaldsreduktioner
næppe i dag befinder sig på traditionelle "skorstens-industrier", men snarere
på virksomheder indenfor medicinalbranchen, plastindustrien, elektronik- og tele eller i
handel og kontor, som hidtil ikke har ofret affaldsspørgsmålet meget opmærksomhed (som
afspejlet i forholdsvis lave genanvendelsesprocenter i undersøgelserne her).
Stigende opmærksomhed
Det er imidlertid et positivt tegn, at de afgiftspligtige affaldsmængder fra
erhvervene fra 1996 til 1997 iflg. ISAG udviste et fald på 2 pct.
Virksomhedsundersøgelsen peger på, at der er stigende opmærksomhed omkring
virksomhedernes affaldshåndtering, og det er første gang i en årrække at der kan
spores et fald i virksomhedernes affaldsmængder. Ligeledes har flere virksomheder
reageret ved at skifte fra deponering til forbrænding.
Anbefalinger:
- Det må anbefales at forbedre procedurerne for indtastning og opbevaring af
indberetningerne af indvejede affaldsmængder fra Told- og Skatteregionerne.
Efterbetalingssager bør føres på en samlet liste. Data fra de vejede affaldsmængder
bør integreres direkte i ISAG opgørelsen.
Det statistiske grundlag for at vurdere udviklingen i erhvervenes affaldsmængder bør
forbedres, således at disse kan opgøres både på delbrancher og affaldstyper. Da
markedskoncentrationen i fremstillingssektoren er relativ høj (den gennemsnitlige
markedsandel på det indenlandske marked vurderes at være ca. 55 pct. alene for de 4
største virksomheder i hver branche jf. Konkurrencestyrelsen (1999: 26)) vil det
imidlertid på baggrund af analyse af et begrænset antal virksomheder være muligt at
opbygge en database, der dækker de fleste relevante brancher, baseret på formentlig
50-80 virksomheder i alt, som vil kunne anvendes med væsentlig større sikkerhed i
fremtidige analyser på affaldsområdet, herunder til de miljøøkonomiske
modelværktøjer. En sådan database vil kunne ses som en pendant til DMU’s LOOP
(Landovervågningsoplande) på næringsstofområdet.
|