Livscyklusvurderinger i virksomheders miljøindsats

Bilag. Projektartikel

Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling

Miljøbelastninger fra maling stammer kun i meget begrænset grad fra selve fremstillingen af malingen. Det er derimod produktionen af råvarerne og malearbejdet der giver de største miljøbelastninger. Sagt med andre ord er det vigtigt for en malingsproducent at arbejde med livscyklusvurderinger af produkterne, hvis de ønsker at udvikle mere miljøvenlige malinger. Maling er et meget sammensat produkt, der typisk består af 20-40 forskellige råvarer, der hver for sig har et kompliceret livsforløb. Det gør livscyklusvurderingen vanskelig og stiller store krav til dataindsamling. Dette projekt har imidlertid vist, at det er muligt at anvende livscyklusvurderinger til udvikling af maling med en systematisk fremgangsmåde og afgrænsning af opgaven, kombineret med brug af den vurderingsmetode og database der er udviklet i UMIP-projektet.

Afprøvning af UMIP-metoden på maling

Når vi snakker livscyklusvurderinger (forkortes LCA for det engelske life cycle assessment) har det været svært at finde brugbare værktøjer, der gav forståelige og anvendelige resultater med en overkommelig ressourceindsats. Miljøstyrelsen iværksatte derfor UMIP-projektet hvis mål var at udarbejde værktøjer og metoder som kunne reducere arbejdsindsatsen. Der er imidlertid behov for at vise hvordan UMIP-metoden kan tilpasses og anvendes på en mindre virksomhed og integreres i arbejdet med virksomhedens miljøstyringsarbejde.

Teknos Schou A/S, Vejle Amt og COWI har derfor med støtte fra Rådet vedrørende genanvendelse og renere teknologi gennemført et projekt med titlen "Livscyklusvurdering på Teknos Schou A/S". Projektet er et lokalt demonstrationsprojekt, der skal vise hvordan arbejdet med miljøgennemgange og miljøstyring på mindre virksomheder naturligt kan udvides til også at omfatte livscyklusvurdering af produkterne ved brug af de værktøjer der er udviklet under UMIP-projektet. Projektet skal også definere myndighedernes bidrag til livscyklusarbejdet, idet det er hensigten at demonstrationsprojektet skal bruges offensivt i Green Network samarbejdet og det miljøredegørelses-koncept der er udviklet her.

Fokus på fremstilling, brug og bortskaffelse

Projektet er en kortlægning og vurdering af miljø- og arbejdsmiljøbelastninger samt ressourceforbrug over hele livscyklus for henholdsvis en pulvermaling, en maling baseret på opløsningsmidler, og en maling, der kan fortyndes med vand. Vurderingen blev foretaget ved hjælp af UMIP-metoden, der omfatter både ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøbelastninger, i alt 19 typer.

Fokus blev ved projektets start sat på opgørelse af miljø- og arbejdsmiljøbelastninger i faserne fremstilling, brug og bortskaffelse og der blev udpeget en række miljømæssige indsatsområder i disse 3 livscyklusfaser. Først herefter blev der på baggrund af en miljøscreening udvalgt 2 råvarer (pigmentet TiO₂ og hærderen TGIC) til en nærmere analyse. Årsagen til at denne lidt "bagvendte" fremgangsmåde var et ønske om at fokusere på de områder hvor virksomheden har et direkte ansvar (dvs. fremstilling, brug og bortskaffelse) og begrænse vurderingen af råvarer til de råvarer der har betydning for miljøbelastninger ved fremstilling, brug og bortskaffelse af malingen.

Vurderingsarbejdet krævede indsigt og mange data

De væsentligste konklusioner fra projektet er, udover de rent tekniske resultater, de erfaringer der er indsamlet ved brug af UMIP-metoden i praksis på en mellemstor virksomhed og en evaluering af virksomhedens, myndighedens og konsulentens forskellige roller i LCA-arbejdet.

• UMIPs metode, og herunder specielt vurderingsdelen har vist sig at være et godt værktøj til LCA-arbejdet, også på mindre virksomheder. Det er dog et specialist værktøj der kræver både øvelse og miljømæssig indsigt,
• data indsamlet via en virksomheds miljøstyringssystem kan ikke altid opfylde kravene til data der skal bruges til livscyklusarbejde. Data i forbindelse med miljøstyring er ofte skønnede og vurderede hvilket gør, at de ikke altid lever op til de kvalitetskrav der er til livscyklusdata,
• en indledende screening, hvor man kun kigger på et overslag over de totale miljøbelastninger inden man går i detaljer med den enkelte fase, er vigtig, ellers kan der bruges meget tid på at fordele miljøbelastninger på processer og produkter, som i sidste ende viser sig at være helt uden betydning,
• Kvantificering af arbejdsmiljødata er et stort problem, bl.a. fordi BST’s data ofte er subjektive (og fortrolige) skøn. Der findes endvidere stort set ingen oplysnier om arbejdsmiljø ved produktion af råvarene. UMIP's metode der baseres på vurderinger af eksponering ved konkrete processer er kun anvendelig hvor man har adgang til processerne. Dette er normalt ikke tilfældet ved produktion af råvarerne som ofte foregår i andre lande. Her er man derfor henvist til en mere kvalitativ vurdering af indgående stoffer (mærkning) og farlige processer,
• det blev undersøgt om det var muligt at anvende lokale vægtningsfaktorer i vurderingen af affald fra fremstilling af maling hos Teknos Schou A/S. Dette skyldes at reduktion af affaldsmængder generelt er højt prioriteret i Vejle Amt. Det måtte dog konstateres at der ikke var tilstrækkeligt grundlag i Amtet på nuværende tidspunkt.
• Miljøbelastninger fra malearbejdet hos kunderne er vanskelige at opgøre, fordi de afhænger af hvilket maleudstyr kunden har. Der er desuden forholdsvis stor variation i miljøbelastninger fra de forskellige typer af udstyr. Det er derfor nødvendigt at foretage en afgrænsning af hvilke maleprocesser der skal beskrives.
• Der foreligger ingen præcis viden om stålkredsløbet i Danmark og endnu mindre viden om hvad der sker med malingen på stålet. Der er således store usikkerheder forbundet med at opgøre miljøbelastninger i bortskaffelsesfasen når det omhandler maling af stålflader,
• Der har været store vanskeligheder med at fremskaffe data vedrørende miljøbelastninger fra fremstilling af råvarer til maling, fordi kemikalieproducenterne endnu ikke er villige til eller kan levere oplysninger. Det forventes dog at det med tiden vil blive nemmere. Meget af arbejdet hviler derfor på tidligere udførte LCA'er eller de databaser som kan købes. Projektet har vist at det er muligt at komme forholdsvist langt ved sådanne rene litteraturstudier,

Projektet har vist at LCA-arbejde giver vidensopbygning hos forholdsvis få personer i virksomheden, idet det kræver en langvarig indsats at forstå metoder, dataværktøjer og datahåndtering. Det vurderes, at rådgiver kan spille en betydelig rolle for virksomheden ved opbygningen af det grundlæggende datamateriale og ved introduktion af metode og EDB-værktøjer til LCA. Når først dette "værktøj" er etableret på virksomheden, vil det være lettere at anvende i det daglige udviklings- og miljøvurderingsarbejde, uden brug af hjælp udefra.

Diskussion af myndighedernes rolle i LCA-arbejdet har vist at de:

• kan fungere som igangsættere/katalysatorer. En rolle der er kendt fra miljøstyringsarbejdet.
• kan bidrage med lokale målsætninger. Der vil ofte være nogle specifikke regionale miljøforhold, som der bør tages hensyn til. De regionale miljømål skal dog afvejes i forhold til det globale miljø.
• vil være diskussionspartnere i forhold til de vægtningsfaktorer, virksomheden benytter som beslutningsgrundlag. Der findes i dag flere forskellige vurderingsværktøjer - og der kommer sikkert flere. Disse vurderingsværktøjer har forskellige vægtninger af samme miljøforhold. Derfor vil det være fornuftigt, hvis myndighederne har en holdning til, om de benyttede vægtningsfaktorer er rimelige set i forhold til det, de konkret anvendes til,
• er interesserede i prioriteringer og målsætninger
• kan formidle dataflow og være verifikatorer af data. Myndighederne kan tænkes, på sigt, at få opbygget en viden om, hvor man kan finde pålidelige data. Desuden besidder myndighederne en viden om f.eks. affalds- og spildevandsdata,
• ofte besidder viden om kommende tiltag inden for miljølovgivningen, som vil være af interesse for LCA-arbejdet
• er netværksopbyggere og dermed kan sikre et generelt løft i LCA-arbejdet. Gennem netværk kan myndighederne også sikre at der sker en erfaringsopsamling til gavn for netværket,
• er vidensformidlere og kan formidle en produktorienteret miljøstyring.

Udpegning af indsatsområder og løsninger

Livscyklusvurderingerne i dette projekt kan ikke anvendes til en direkte miljømæssig sammenligning af de 3 typer maling, fordi der mangler data for en række af de råvarer malingerne er lavet af, men resultaterne kan anvendes til en udpegning af de væsentligste miljømæssige indsatsområder ud fra de data det har været muligt at skaffe og til udvikling af mere miljøvenlige malinger af alle 3 typer.

I figur 1 er vist en sammenstilling af ydre miljøbelastninger for de 3 konkrete malingstyper ved fremstilling, brug og bortskaffelse. Den funktionelle enhed i figuren er : "Den mængde maling, der skal anvendes for at dække 1 m² metalflade" , hvilket svarer til ca. 135 g pulvermaling, 90 g opløsningsmiddelbaseret maling og 90 g vandfortyndbar maling, hvis de skal have samme levetid.

I livscyklusvurderinger foretages sammenligninger af forskellige alternativer ved at regne tilbage til en funktionel enhed, som beskriver det behov produkterne dækker, på en måde der muliggør sammenligninger.

Fig. 1 Vægtede miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed

En nærmere vurdering af hvilke stoffer og processer der bidrager til de viste miljøpåvirkninger samt en tilsvarende vurdering af arbejdsmiljøforholdene har peget på følgende som de væsentligste indsatsområder ved fremstilling, brug og bortskaffelse:

For at arbejde videre med disse indsatsområder i fremstillings-, brugs- og bortskaffelsesfaserne er der gennemført en detaljeret "vugge til port" analyse af TGIC-hærderen og et alternativ, beta-hydroxyalkylamid, der muligvis er mindre miljøbelastende. Denne detaljerede analyse viste at det vil være en fordel at udskifte hærderen, idet arbejdsmiljøbelastningen reduceres og klassifikationen af pulveraffald ændres fra farligt affald til almindeligt affald forudsat alt TGIC substitueres.

En hurtig og grov miljøscreening af alle anvendte råvarer, som blev lavet som supplement til ovenstående vurdering, viste desuden at TiO₂ var en af de mest miljøbelastende råvarer at fremstille. Derfor blev der lavet en sammenligning af miljøbelastningerne ved brug af TiO₂ fremstillet efter henholdsvis chloridmetoden og sulfatmetoden.. Sammenligningen viste, at der ikke var markant forskel på de 2 fremstillingsmetoder. Sammenligningen viste endvidere at ganske små variationer i spormetalindholdet er afgørende for miljøvurderingen.