Den Grønne Jobpulje
Forord
Spirerne til en blomstrende beskæftigelse.
Den Grønne Jobpulje har nu eksisteret i 1 1/2 år og er kommet over den første startfase. Det er derfor nu muligt at lade eftertanken begynde at brede sig. Har ordningen udviklet sig, som vi forestillede os? Nytter den?
Vi kan starte med at slå fast, at de grundlæggende problemer med miljøet og beskæftigelsen fortsat er der. Selvom den politiske debat efterhånden mere drejer sig om frygten for, at vi kan komme til at mangle arbejdskraft på nogle områder, har vi fortsat en uacceptabel stor gruppe i Danmark, for hvem et varigt job forekommer at være en uopnåelig drøm. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt - i det, vi gerne vil kalde et velfærdssamfund.
Også miljødebatten har i det forgangne år været præget af, at reaktionen er begyndt at melde sig. Nogle synes tilsyneladende, at nu må det være nok med alt det miljø, for det går jo egentlig mægtig godt. Men, nej, selvom det på nogle områder går fremad, går det på afgørende punkter fortsat den gale vej: Verdens ressourceforbrug stiger fortsat, selvom det burde gå ned, og godernes fordeling på kloden er fortsat uhyggelig skæv.
Den overordnede målsætning med Jobpuljen - at løse vor tids to største problemer under et - er altså fortsat relevant. Og det bliver stadig mere klart, at der er et uhyre potentiale i at samtænke de to felter.
Hvad er der så kommet ud af vores anstrengelser? Foreløbig i hvert fald 2-300 nye, varige job til gavn for miljøet. Det bliver det håndfaste resultat i de godt 200 projekter, som Jobpuljen har støttet med 88 millioner kroner i 1998. Det syner måske ikke af så meget, men sammenlignet med andre beskæftigelsestiltag er det såmænd ikke så ringe endda i forhold til, hvad det har kostet. Desuden håber vi, at den samlede effekt bliver langt større: Projekterne skal gerne skabe job også andre steder, bl.a. ved at vise vejen for mange andre, så der på længere sigt bliver tusinder af nye grønne job ud af årets indsats.
For at nå dette resultat har bestyrelsen og sekretariatet gennem året læst og vurderet over 500 ansøgninger. Det er 40-50 kg. papir. Sådan en bunke gode ideer er et imponerende udtryk for en meget stor arbejdsindsats fra alle de mange ansøgere, og det er for mig det bedste bevis på, at der fortsat er en stor interesse for at skabe nye grønne job.
Selvom vi således bestemt ikke har savnet ansøgninger, er bunkerne blevet mindre end i fjor. Efter en stormende start i efteråret 1997 blev det i 1998 hverdag i Jobpuljen, og vi har konstateret, at vi hele tiden må være opsøgende for selv at gøre opmærksom på, hvilke muligheder vi kan tilbyde. Jobpuljens konkurrence om grøn jobskabelse i kommunerne er et eksempel på et sådant tiltag.
Vi har med andre ord måttet erkende, at der ikke uden videre er titusindevis af job på spring til at blive virkelighed med Jobpuljen som fødselshjælper. Det hænger sammen med, at de job som Jobpuljen vælger at støtte, på den ene side ligger lidt ud over de almindelige driftsopgaver, og på den anden side typisk skal kunne have deres eget indtægtsgrundlag på længere sigt. Det er åbenbart et svært krav at stille - og det reducerer mulighederne. Det samlede potentiale for grøn jobskabelse i samfundet er imidlertid langt større, for det handler jo ikke mindst om at afsætte de nødvendige penge på de offentlige budgetter til at få løst en lang række opgaver inden for natur og miljø.
Selv om der kommer mange gode projekter, er der stadig en tendens til at tænke i traditionelle baner. Det er også lettere at planlægge og budgettere, når man ikke bevæger sig ud på dybt vand. Men der kunne godt være flere projekter, der turde prøve at bryde grænser ned og tænkte i helheder. Selvfølgelig uden helt at miste jordforbindelsen. Sammen med nytænkning og fantasi tager gode ideer udgangspunkt i løsningen af nære problemer, der truer eller belaster miljøet.
Der skal også være "jord under neglene" og en direkte kontakt til de medarbejdergrupper, der kender problemernes løsning og som har erfaring og hånde lag til at beskrive nye job, der både tilgodeser miljøet og lever op til håndværksmæssige traditioner eller erhvervets almindelige kvalitetskrav. Året har givet mange gode eksempler på betydningen af at sikre en god kontakt mellem iderige græsrødder, lokale initiativtagere og erfarne fagfolk.
Jeg nævnte før den konkurrence, som vi har udskrevet om grønne job i kommunerne. Vi tror, at mange kommuner har gode ideer liggende i skufferne. Ideer, som først får værdi, når de bliver sat ind i en sammenhæng og kan blive til virkelighed. Med to millioner i førstepræmie og en samlet præmiesum på fire millioner skal kommunernes ideer frem i lyset, så der for alvor kan komme vækst i kommunernes grønne beskæftigelse. Vi ser frem til at kunne beskrive ide rigdommen i den næste årsberetning.
Jobpuljens arbejde står og falder med ideerne udefra. Det er inden for de rammer, vi skal vise, at vi kan finde de kvalitativt bedste ideer frem til bedre beskæftigelse og bedre miljø. Årsberetningen viser, hvad vi valgte at støtte i 1998.
God fornøjelse med læsningen.
Februar 1999
Jes Lunde
