| Forside
| | Indhold | | Forrige
|
Den Grønne Fond årsberetning 1999
Bilag 7
Den Grønne Fond blev oprettet i 1994.
Den støtter initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en
miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk udvikling. Der er i 2000 afsat 45 mio.
kr. til fonden. Ordningen administreres af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, men
fonden har en selvstændig bestyrelse.
Hvad kan man søge støtte til?
Fondens hovedsigte er at støtte en handlingsorienteret folkeoplysning, der kan
påvirke vores livsstil, så den i mindre grad belaster miljøet og naturen. Det handler
om at skabe grobund for udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig kultur
værdier, viden og handlingsmønstre.
Ifølge bekendtgørelsen om Den Grønne Fond skal fonden især støtte:
 | Nyskabende eller tværgående initiativer vedr. miljø, natur og ressourcer. |
 | Byøkologiske aktiviteter, der ikke er omfattet af andre støtteordninger. |
 | Internationalt miljøarbejde, der sigter mod samarbejde med miljøorganisationer i andre
lande og deltagelse i international miljøkonferencer og -møder m.v., herunder
opfølgning af FN's konference i Rio i 1992. |
 | Aktiviteter der fremmer et miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster. |
 | Initiativer inden for oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling om sådanne
aktiviteter. |
 | Netværksdannelser af personer og organisationer omkring sådanne aktiviteter. |
Hvilke områder prioriteres?
Fonden lægger vægt på, at midlerne spredes på forskellige typer af aktiviteter, som
tegner perspektivrige nye tendenser på miljøområdet, fremfor generel formidling om, at
det er vigtigt at købe økologiske varer eller spare på vand og energi. Fondens
bevillingspolitik er således under stadig udvikling. I det kommende år vil følgende
områder været særligt prioriterede:
 | Projekter, som ser miljøproblemerne i sammenhæng og dermed tænker på tværs
og i helheder samt inddrager de sociale og kulturelle forhold. Fonden lægger herunder
vægt på en bredere bevidsthed om, hvordan vores levevis påvirker miljøet. Det handler
ikke bare om grønt forbrug, men også om f.eks. transport, boligvalg, anvendelse af
produkterne og affald/genanvendelse. |
 | Projekter, der kan styrke samspillet mellem de forskellige miljøaktører. Specielt i
det lokale Agenda 21 arbejde er det vigtigt, at projekterne medvirker til, at kommunerne
får aktivt med- og modspil. |
 | Projekter, der sigter mod at øge befolkningens grønne kvalifikationer. Gerne gennem
nye utraditionelle tiltag. |
 | Projekter, der foregår i Danmark, men med et globalt perspektiv, herunder især
opfølgning af FN-konferencen i Rio 1992 om miljø og udvikling. Fx. lokalt Agenda 21
arbejde. |
 | Projekter, der forholder sig til det æstetiske element i de økologiske løsninger.
F.eks. inden for byøkologi, produktdesign og lign. |
 | Projekter, hvor der deltager organisationer og foreninger, der har andet end miljø
eller økologi som deres formål. |
 | Projekter rettet mod aldersgrupper, der skifter livsfase. Det vil især sige 25-30
årige og 55-67 årige. |
Hvad lægger fonden vægt på?
Fonden lægger vægt på følgende ved vurdering af ansøgningerne:
 | Nyudvikling og bredde. Der er både brug for nyudvikling og folkelig bredde i
miljøarbejdet. På den ene side lægger fonden hovedvægten på at støtte nyskabende
projekter, der er interessant for andre end deltagerne. På den anden side skal ideerne
kunne nå bredt ud, f.eks. gennem samarbejde med grønne guider. |
 | Netværk. Projekterne bør hvile på et rimeligt bredt organisatorisk grundlag eller
netværk, der inddrager de relevante parter. Det er en svaghed, hvis et projekt alene
baserer sig på en eller to personers indsats. |
 | Formidling. Ansøgerne bør have afsat ressourcer til at formidle projektets resultater
til andre. |
 | Medfinansiering. Endelig lægger fonden vægt på, at projekterne har opnået
medfinansiering fra anden side. I projekter af betydning for et større lokalområde kan
det f.eks. være rimeligt, at kommunen bidrager økonomisk (folkeoplysningsmidler, Agenda
21 pulje eller lign.). En vis grad af egenfinansiering fra en organisation kan også være
et mål på, hvor alvorligt de mener det. I tilfælde, hvor projekterne delvis hører ind
under andre støtteordninger, kan Den Grønne Fond bidrage med støtte til dele af
projektet f.eks. til formidling af projektresultaterne el.lign. Projekter, der i
deres helhed falder ind under andre støtteordninger, kan derimod ikke opnå støtte. |
Hvad støtter fonden ikke?
Følgende typer af ansøgninger vil som hovedregel få afslag, med mindre de indgår i
en særlig sammenhæng:
 | Arrangementer, der gentages hvert år f.eks høst- og julemarkeder, dyrskuer mv. |
 | Arrangementer, der ikke er nyskabende og har rent lokal betydning med mindre de
indgår i en større sammenhæng, f.eks. ved at være en del af en grøn guides arbejde. |
 | Rene naturprojekter, herunder indretning af naturlegepladser og lignende. |
 | Anlægsudgifter ved om- og nybyggeri og etablering af tekniske anlæg. |
 | Enkeltpersoners udlandsrejser, deltagelse i konferencer osv. |
 | Udvekslingsrejser, udlændinges ophold i Danmark eller projekter, der især retter sig
mod en indsats i andre lande. |
 | Almindelige projektforløb inden for miljøområdet på skoler og andre
undervisningssteder. |
 | "Almindelig" medievirksomhed på aviser, lokalradioer og lokale tv-stationer,
når det ikke er forbundet med bredere aktiviteter. |
 | Forskningsprojekter uden bredere formidlingsmæssige aspekter. |
 | Forplejning ved konferencer af lign. |
 | Bøger og film, herunder undervisningsmaterialer, med mindre de har en klart nyskabende
karakter. |
Grønne guider
Den Grønne Fond har 1996-99 bevilget 3-årige løntilskud til godt 100 grønne guider
lokale miljøvejledere landet over. Fonden vil fremover næppe give nye bevillinger
til grønne guider, men de indtager en central rolle i fondens øvrige bevillingspolitik.
20 mio. kr. af fondens midler går i 2000 til at forlænge eksisterende grøn guide
projekter.
Hvem kan søge støtte?
Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner, sammenslutninger af
personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Fonden kan også støtte
offentlige institutioner, når det handler om projekter, der ligger ud over deres
sædvanlige arbejdsopgaver.
Den Grønne Fond må ikke støtte erhvervsvirksomhed.
Hvad skal en ansøgning indeholde?
Der skal ikke bruges særlige ansøgningsskemaer, når man søger, men ansøgningen
skal indeholde følgende oplysninger (brug listen som disposition for ansøgningen):
 | Ansøgerens navn, adresse, telefon og evt. telefax |
 | Projektets titel |
 | Hvis der er tale om en forening, institution, organisation el.lign. vedlægges en kopi
af vedtægterne, og evt. seneste årsregnskab |
 | Hvem er projektansvarlig og økonomisk ansvarlig? |
 | Kontaktperson |
 | Formål med projektet |
 | Det ansøgte beløb |
 | Baggrund for projektet |
 | Beskrivelse af projektforløb og tidsplan, udformet på en sådan måde, at beskrivelsen
kan sammenholdes med det specificerede budget |
 | En vurdering af de forventede resultater af projektets gennemførelse og en redegørelse
for, hvordan og til hvem de tænkes formidlet |
 | Samarbejdspartnere. Det bør fremgå, hvem der er indgået forpligtende aftaler med. |
 | Ansøgerens kvalifikationer i forhold til projektet og til formidling af resultaterne. |
 | Det samlede og specificerede budget, herunder en finansieringsplan, hvoraf det fremgår,
om der er søgt/opnået støtte fra anden side |
 | En redegørelse for i hvilket omfang projektet er baseret på hhv. frivillig og
professionel arbejdskraft |
 | Hvis projektet er af væsentlig betydning for en kommune eller et amt, bør en udtalelse
fra kommunen eller amtet vedlægges. |
Ansøgningen samt bilag, der ønskes uddelt til bestyrelsen, indsendes i 4 eksemplarer.
Årsregnskaber og vedtægter/årsberetning dog kun i 1 eksemplar. Man kan ikke regne med,
at bestyrelsen ser videofilm i forbindelse med ansøgningerne.
Hvad skal budgettet i ansøgningen indeholde?
Det er vigtigt med et præcist specificeret budget, da det vil danne grundlag for
udbetalingerne af støtte. Budgettet skal specificeres på f.eks. følgende poster (vil
naturligvis variere alt efter projektets karakter):
Udgifter:
 | Løn (specificeret på tidsforbrug og lønsatser), fratrukket evt. tilskud |
 | Husleje, tlf. mv. (kan specificeres eller erstattes med et generelt overhead på 25% af
lønudgifterne) |
 | Rejser |
 | Ophold |
 | Håndværkere, konsulentbistand m.v. |
 | Materialer og andre varer |
 | Teknisk udstyr |
 | PR |
 | Revision |
I alt (de samlede udgifter)
Indtægter:
 | egenfinansiering |
 | deltagerbetaling, entre m.v. |
 | tilskud fra samarbejdspartnere |
 | tilskud fra private (sponsorer) |
 | tilskud fra andre (specificeres på fonde, kommuner, stat, EU m.v.) |
 | det ansøgte beløb fra Den Grønne Fond |
I alt (de samlede indtægter)
Hvordan behandles ansøgningen?
Ansøgningen, incl. bilag, indsendes i 4 eksemplarer til Den Grønne Fond
Der afholdes bestyrelsesmøder 8 gange årligt. Ansøgninger vil normalt kunne blive
behandlet på disse, hvis vi har ansøgningen inden: 7. januar, 29. februar, 31. marts, 5.
maj, 18. juli, 24. august, 26. september, 1. november 2000.
Hvis projektet er tilstrækkelig belyst, vil sagen normalt blive afgjort på et
bestyrelsesmøde ca. 5 uger efter disse frister. Der kan herefter gå 1-2 uger, før
ansøgeren modtager skriftlig underretning om afgørelsen, men man kan få resultatet
oplyst telefonisk ved henvendelse til sekretariatet.
Du er altid velkommen til at søge råd ved at kontakte Den Grønne Fonds sekretariat telefonisk eller personligt. Vi forsøger
at være hurtige og ubureaukratiske, og ikke alle spørgsmål kræver, at der skrives
breve.
Hvorledes udbetales støtten?
Som udgangspunkt udbetales tilskud, når udgifterne er afholdt, evt. i rater, når
projektforløbet kan deles klart op i afgrænsede faser. Når det er velbegrundet, kan der
dog også udbetales forskud.
Efter afslutning af projektet skal der indsendes et revideret regnskab til Den Grønne
Fond. Er tilskuddet under 100.000 kr., kræves dog ikke revision. Udgifterne til revision
bør indgå i ansøgningens budget.
Den Grønne Fond skal desuden en kortfattet skriftlig redegørelse for
projektforløbet. Når man får en bevilling, modtager man samtidig en nærmere instruks
om kravene til regnskab, revision og rapport mv. Ved henvendelse til sekretariatet kan man
få en kopi.
Hvem sidder i fonden?
Den Grønne Fonds bestyrelse består af:
Elise Pedersen, formand
Lone Loklindt
Ole Albæk
Bestyrelsen udpeges af miljø- og energiministeren for et år ad gangen. Den træffer
beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke
indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.
Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen står
for den daglige virksomhed. Sekretariatet er desuden ansvarlig for administrationen af Den Grønne Jobpulje. Sekretariatsleder er Vagn
Jelsøe.
For tiden arbejder følgende med Den Grønne Fond:
- Hortonom Mette Rasmussen (almindelige ansøgninger)
- Civilingeniør Lise Fogh Pedersen (grønne guider),
- Kontorfuldmægtig Grethe S. Andersen (administration af bevillinger).
| Forside
| | Indhold | | Forrige
| | Top
| |