|
Den Grønne Fond årsberetning 1999 ForordSå kom det da endelig – år 2000 – uden at jorden gik under, og uden at den elektroniske verden gik bersærk. Dommedagsprofetierne er forstummet for en tid, og der er optimisme i luften. Størstedelen af danskerne er f.eks. ikke længere så bekymrede for miljøproblemerne, som da Institut for Konjunktur-Analyser spurgte dem i 1986, skriver aviserne for tiden. Men der er jo også sket meget siden da. 1987 var det år, Brundtland Kommissionen udgav sin rapport "Vor fælles fremtid". Den rapport, som for alvor satte fokus på miljøproblemerne og gjorde "vor fælles fremtid" til vores alle sammens ansvar. Brundtland rapporten lærte os det nye begreb "en bæredygtig udvikling". Den lærte os også, at en bæredygtig udvikling globalt også er afhængig af noget så trivielt som, at vi husker at slukke lyset, når vi forlader et rum. 1992 kom så FN’s Konference om Miljø og Udvikling. 170 lande og mere end 110 stats- og regeringschefer deltog i det hidtil største globale topmøde. Konferencen vedtog en principerklæring, Rio-deklarationen, som indeholder en række principper for bæredygtig udvikling. Handlingsplanen for at nå den bæredygtige udvikling blev kaldt Agenda 21 – en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Og det er nu. Med Rio fik vi altså endnu et lidt abstrakt begreb, nemlig Agenda 21. Hen ad vejen har vi lært, at Agenda 21 er "noget med miljø, økonomi og borgerinddragelse". Kun få har klare billeder af, hvad Agenda 21 og den globale dagsorden for bæredygtig udvikling egentlig er. I 1997, 5 år efter Rio-topmødet, mødtes verdens statsledere igen, denne gang i New York. Mødet blev kaldt Rio+5-topmødet. De konstaterede, at der i virkeligheden ikke var sket alverden, siden de sidst mødtes i samme forum. På topmødet blev medlemslandene opfordret til senest i 2002, altså 10-året for det første Rio-topmøde, at have udarbejdet nationale strategier for en bæredygtig udvikling. En national Agenda 21. Og hvorfor nu denne lange historiske gennemgang? Fordi statsministeren i 1999 endelig sagde højt, at Danmark tager opfordringen til sig. Inden 2002 skal der ligge en vedtaget national strategi for en bæredygtig udvikling i Danmark. Det vil sige, at den skal godkendes i Folketinget i 2001. Der er altså 1-11/2 år til, den skal ligge klar, hvilket ikke er lang tid. Vi er vist mange, der havde håbet, at det blev statsministeren, der skulle "sidde for bordenden" i arbejdet. Det blev det ikke. Det blev miljø- og energiministeren. Ikke fordi Svend Auken er et mindre godt valg, men fordi en national strategi fra en miljø- og energiminister har en miljøtilgang, hvorimod den samme strategi fra en statsminister nødvendigvis måtte blive bredere og beskrive Danmarks samlede visioner for en bæredygtig udvikling. En udvikling, som jo omfatter meget andet end miljøaspekter. Vi må så håbe på, at processen alligevel bliver bred og kommer til at omfatte flere ministerier og emneområder. Og hvad betyder det så for os – Den Grønne Fond og vores kunder? Gennem den langvarige proces fra Brundtland i 1987 og til nu har vi fået en større forståelse for, at vores daglige adfærd også har betydning for den globale udvikling. På samme måde skal vi nu være med til at gøre indholdet i Danmarks kommende, nationale Bæredygtighedsstrategi folkeligt anvendeligt. Vi – borgere, lokalgrupper, foreninger og ildsjæle – skal være med til at sikre, at de fine, strategiske og politiske ord, der ender med at stå i strategien, også har rødder i vores hverdag og verdensbillede. Vi skal sikre, at det også bliver vores strategi. Ved at deltage aktivt i debatten lige fra start har vi større mulighed for at påvirke, hvilke emner der sættes til debat, og dermed måske også hvilke emner og vinkler der kommer med i strategien. For de mange, der er engageret i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling, kan den nationale Agenda 21 blive et vigtigt redskab fremover. Emner og mål i strategien kan blive som krogene på en knagerække – et sted, som vi kan hænge vores ønsker og krav til en bæredygtig udvikling. Og når krogen først er der, når emnet er nævnt, så har vi også noget at holde regeringen og hinanden op på. Vi kan med god ret spørge, hvilke konkrete handlingsplaner der ligger for dette emne, og hvorfor der eventuelt ikke er sket noget. For en gang skyld vil jeg opfordre os alle til at være lidt naive. Sige som en gruppe danskere har gjort de seneste år "Skal tumperne redde verden, når nu de kloge ikke vil?" Vi skal tro på, at vi kan være med til at gøre en forskel og kan være med til at sikre de rigtige kroge på knagerækken. Ved at kaste os ind i debatten kan vi være med til at lave de konkrete billeder af, hvad en bæredygtig udvikling også er. De billeder, vi alle har så hårdt brug for, for at få de fine ord i de overordnede strategier til at give mening i hverdagen. Den Grønne Fond vil i årene fremover sætte særlig fokus på at understøtte et
folkeligt engagement i Agenda 21-processen, både på lokalt og nationalt niveau. Begge
niveauer er vigtige – hver for sig og i en fælles indsats. Vi engagerer os hver
især på det niveau, vi føler os mest knyttet til, men det er vigtigt, at vi hele tiden
taler sammen, udveksler ideer og erfaringer. God arbejdslyst! Elise Pedersen
|