Den Grønne Fond Årsberetning 1999
Forord
Så kom det da endelig år 2000 uden at jorden gik under, og uden at den elektroniske verden gik bersærk. Dommedagsprofetierne er forstummet for en tid, og der er optimisme i luften. Størstedelen af danskerne er f.eks. ikke længere så bekymrede for miljøproblemerne, som da Institut for Konjunktur-Analyser spurgte dem i 1986, skriver aviserne for tiden. Men der er jo også sket meget siden da. 1987 var det år, Brundtland Kommissionen udgav sin rapport "Vor fælles fremtid". Den rapport, som for alvor satte fokus på miljøproblemerne og gjorde "vor fælles fremtid" til vores alle sammens ansvar. Brundtland rapporten lærte os det nye begreb "en bæredygtig udvikling". Den lærte os også, at en bæredygtig udvikling globalt også er afhængig af noget så trivielt som, at vi husker at slukke lyset, når vi forlader et rum. 1992 kom så FNs Konference om Miljø og Udvikling. 170 lande og mere end 110 stats- og regeringschefer deltog i det hidtil største globale topmøde. Konferencen vedtog en principerklæring, Rio-deklarationen, som indeholder en række principper for bæredygtig udvikling. Handlingsplanen for at nå den bæredygtige udvikling blev kaldt Agenda 21 en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Og det er nu. Med Rio fik vi altså endnu et lidt abstrakt begreb, nemlig Agenda 21. Hen ad vejen har vi lært, at Agenda 21 er "noget med miljø, økonomi og borgerinddragelse". Kun få har klare billeder af, hvad Agenda 21 og den globale dagsorden for bæredygtig udvikling egentlig er. I 1997, 5 år efter Rio-topmødet, mødtes verdens statsledere igen, denne gang i New York. Mødet blev kaldt Rio+5-topmødet. De konstaterede, at der i virkeligheden ikke var sket alverden, siden de sidst mødtes i samme forum. På topmødet blev medlemslandene opfordret til senest i 2002, altså 10-året for det første Rio-topmøde, at have udarbejdet nationale strategier for en bæredygtig udvikling. En national Agenda 21. Og hvorfor nu denne lange historiske gennemgang? Fordi statsministeren i 1999 endelig sagde højt, at Danmark tager opfordringen til sig. Inden 2002 skal der ligge en vedtaget national strategi for en bæredygtig udvikling i Danmark. Det vil sige, at den skal godkendes i Folketinget i 2001. Der er altså 1-11/2 år til, den skal ligge klar, hvilket ikke er lang tid. Vi er vist mange, der havde håbet, at det blev statsministeren, der skulle "sidde for bordenden" i arbejdet. Det blev det ikke. Det blev miljø- og energiministeren. Ikke fordi Svend Auken er et mindre godt valg, men fordi en national strategi fra en miljø- og energiminister har en miljøtilgang, hvorimod den samme strategi fra en statsminister nødvendigvis måtte blive bredere og beskrive Danmarks samlede visioner for en bæredygtig udvikling. En udvikling, som jo omfatter meget andet end miljøaspekter. Vi må så håbe på, at processen alligevel bliver bred og kommer til at omfatte flere ministerier og emneområder. Og hvad betyder det så for os Den Grønne Fond og vores kunder? Gennem den langvarige proces fra Brundtland i 1987 og til nu har vi fået en større forståelse for, at vores daglige adfærd også har betydning for den globale udvikling. På samme måde skal vi nu være med til at gøre indholdet i Danmarks kommende, nationale Bæredygtighedsstrategi folkeligt anvendeligt. Vi borgere, lokalgrupper, foreninger og ildsjæle skal være med til at sikre, at de fine, strategiske og politiske ord, der ender med at stå i strategien, også har rødder i vores hverdag og verdensbillede. Vi skal sikre, at det også bliver vores strategi. Ved at deltage aktivt i debatten lige fra start har vi større mulighed for at påvirke, hvilke emner der sættes til debat, og dermed måske også hvilke emner og vinkler der kommer med i strategien. For de mange, der er engageret i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling, kan den nationale Agenda 21 blive et vigtigt redskab fremover. Emner og mål i strategien kan blive som krogene på en knagerække et sted, som vi kan hænge vores ønsker og krav til en bæredygtig udvikling. Og når krogen først er der, når emnet er nævnt, så har vi også noget at holde regeringen og hinanden op på. Vi kan med god ret spørge, hvilke konkrete handlingsplaner der ligger for dette emne, og hvorfor der eventuelt ikke er sket noget. For en gang skyld vil jeg opfordre os alle til at være lidt naive. Sige som en gruppe danskere har gjort de seneste år "Skal tumperne redde verden, når nu de kloge ikke vil?" Vi skal tro på, at vi kan være med til at gøre en forskel og kan være med til at sikre de rigtige kroge på knagerækken. Ved at kaste os ind i debatten kan vi være med til at lave de konkrete billeder af, hvad en bæredygtig udvikling også er. De billeder, vi alle har så hårdt brug for, for at få de fine ord i de overordnede strategier til at give mening i hverdagen. Den Grønne Fond vil i årene fremover sætte særlig fokus på at understøtte et folkeligt engagement i Agenda 21-processen, både på lokalt og nationalt niveau. Begge niveauer er vigtige hver for sig og i en fælles indsats. Vi engagerer os hver især på det niveau, vi føler os mest knyttet til, men det er vigtigt, at vi hele tiden taler sammen, udveksler ideer og erfaringer.
God arbejdslyst! Elise Pedersen
Kapitel 1: Den Grønne Fonds bestyrelse og administration I 1999 har Den Grønne Fonds bestyrelse bestået af: Elise Pedersen (formand) Bestyrelsen udpeges for et år ad gangen af miljø- og energiministeren. Bestyrelsen er også udpeget for 2000. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed. Den Grønne Fond sekretariatsbetjenes af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen. Det Grønne Sekretariat er også ansvarlig for Den Grønne Jobpulje. I 1999 blev sekretariatsopgaverne for Den Grønne Fond varetaget af følgende: Sekretariatsleder, cand.scient.pol. Vagn Jelsøe
Kapitel 2: Den Grønne Fond i 1999 Prioriteringer i bevillingspolitikken I 1998 formulerede Den Grønne Fonds bestyrelse nye prioriteringer i bevillingspolitikken. Det, fondens ansøgere nok specielt har bemærket, har været de områder, hvor fonden nu er mere tilbageholdende. Herunder er en mere uddybet forklaring af bevillingspolitikken på de områder, som især har givet spørgsmål i 1999. Mange henvender sig til fonden, når de vil lave lokale markeder, miljøuger, foredragsarrangementer o.l. Fonden har også som hovedregel støttet den type af lokale miljøinitiativer. Med de nye prioriteringer i bevillingspolitikken har fondens bestyrelse ønsket at lægge større vægt på, at ansøgninger bør indeholde et vist element af noget nyskabende, og at projekterne ikke kun har lokal betydning. Det vil sige, at fonden som hovedregel ikke længere støtter snævert og enkeltstående lokale initiativer og tilbagevendende arrangementer og projekter. Hvis arrangementer er nye eller indeholder nyskabende elementer, støtter fonden gerne det første år. Men herefter må de gennemføres på et andet grundlag, f.eks. med lokal støtte og sponsorering. Lokale markeder, temauger og foredragsarrangementer om miljø kan ikke længere betegnes som noget nyt og uprøvet. Fonden vil derfor gerne være med til at øge presset på, at også andre, specielt kommunerne, påtager sig at støtte en større del af de folkelige miljøaktiviteter i lokalområdet. Fonden har derfor i 1999 givet en række afslag til tilbagevendende arrangementer som høstmarkeder, miljøuger o.l. samt til foredragsrækker og initiativer, der alene har lokal betydning. Der er forskel på, hvordan og hvor villigt kommunerne støtter de folkelige miljøaktiviteter i lokalområdet. Alle kommuner har en 5%s-pulje (mindst 5% af det beløb, kommunen har afsat til folkeoplysning i aftenskoler og foreninger). En sådan pulje skal de have ifølge folkeoplysningsloven. Pengene skal sikre, at der er plads til at støtte det nye og det, der går på tværs i den lokale folkeoplysningen. 5%s-puljen kan også bruges til folkeoplysning inden for miljø. Folkeoplysningsloven forpligter derudover kommunerne til generelt at støtte den lokale folkeoplysende virksomhed, der foregår i aftenskoler, oplysningsforbund, idrætsforeninger, spejderforeninger og lignende. Nogle kommuner vælger derudover at afsætte en særlig pulje til miljøinitiativer. Kommunen bestemmer selv, hvad pengene skal benyttes til. Det vil sige, at de oftest kan bruges til andet og mere end folkeoplysning, blot "kodeordet" er miljø.
Skolen for Økologisk Afsætning, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Danmarks Lærerhøjskole lavede i 1998/99 en undersøgelse af behovet for undervisningsmaterialer om økologi og miljø. Undersøgelsen bygger på interviews med lærere i folkeskoler, erhvervsskoler og inden for voksenundervisning. Undersøgelsen var støttet af Den Grønne Fond. Hovedresultaterne i undersøgelsen var, at:
Derudover peger undersøgelsen på, at lærerne mangler støtte og inspiration. De giver udtryk for at mangle overblik over eksisterende materialer og de ønsker faglig opdatering, efteruddannelse og netværksaktiviteter for undervisere. Efter fondens vurdering er det en opgave, der bør løftes af undervisningssektoren selv. Fonden har også støttet Foreningen af Danske Biologers undersøgelse og offentliggørelse af elevers (9. klasse og gymnasiet) miljøviden og tiltro til egne handlemuligheder. Den viser, at de elever, der har en stor paratviden om miljø, også er dem, som har størst tiltro til, at de kan være med til at løse miljøproblemerne. Men undersøgelsen viste desværre også, at mange elever ikke ved nok. Så miljøundervisningen i folkeskoler og gymnasier kan stadig blive meget bedre. Den Grønne Fond vil fortsat følge undervisningsområdet og løbende justere bevillingspolitikken. Med hensyn til nyt undervisningsmateriale vil fonden i sin bevillingspolitik tage udgangspunkt i undersøgelsen om behovet for materiale.
Fondens bevillingspolitik omkring driftsstøtte har tidligere været debatteret, blandt andet i evalueringen af Den Grønne Fond, som udkom i 1998. Mange søger driftsstøtte, og bevillingspolitikken uddybes derfor nærmere her. Først og fremmest Den Grønne Fond er generelt tilbageholdende med at give egentligt driftstilskud flere år i træk. Fonden prioriterer at sprede sine midler på forskellige typer af aktiviteter og bruge dem til at understøtte de mange, og ofte meget forskellige, initiativer lokalt og nationalt, i mindre borgergrupper og større organisationer. Derfor er fonden tilbageholdende med at give mere eller mindre fast driftstilskud til for mange foreninger og organisationer, da det ville beslaglægge en stor del af fondens midler. Fonden giver mere eller mindre fast driftstilskud til en håndfuld organisationer. Hvilke samt udviklingen i beløb fremgår af kapitel 3. Når fonden herudover i enkelte tilfælde vælger at give nye bevillinger som driftsstøtte, er det typisk for at understøtte initiativer, der tegner perspektivrige, nye tendenser på miljøområdet. Her ser fonden sin rolle som fødselshjælper. Derfor vil der typisk være tale om driftsstøttelignende bevillinger til enkeltprojekter i etablerede organisationer eller egentlig driftsstøtte i en opstartsperiode. Derefter bør initiativet/foreningen vise sig levedygtig på et andet grundlag. Om et initiativ tegner perspektivrige, nye tendenser på miljøområdet, vurderes alene af Den Grønne Fonds bestyrelse.
Den Grønne Fonds midler afsættes på finansloven ved de årlige forhandlinger. I finansloven for 1999 var der afsat 25 mio. kr. til fonden en halvering af fondens midler i forhold til de tre foregående år, hvor fonden yderligere har haft 25 mio. kr. til grønne guider. I april 1999 fik fonden yderligere 20 mio. kr., øremærket til videreførelse af Grøn Guide-Ordningen. Det kan man læse mere om i kapitel 4 om de grønne guider. På finansloven for 2000 er der afsat 45 mio. kr. til Den Grønne Fond. Heraf forventes ca. 20 mio. kr. anvendt til grønne guider. Men fra 2001 ser situationen anderledes ud. Ifølge den nuværende finanslov forventes rammen for Den Grønne Fond fra 2001 og fremover at være på 20 mio. kr. i alt. Det vil sige, inkl. udgifter til at drive Grøn Guide-Ordningen. Udgifterne til at drive Grøn Guide-Ordningen, dvs. udgifter til vidensnetværket, efteruddannelse mv., ligger i størrelsesordenen 2-2,5 mio. kr. Hertil kommer, at fonden mærker et øget pres for at give driftsstøtte, dels via antallet af ansøgninger om driftsstøtte, dels ved at der har været en naturlig, let vækst i udgiftsniveauet blandt de føromtalte "faste kunder". I 1999 brugte fonden godt 11 mio. kr. alene til de faste driftsbevillinger, mod 8 mio. kr. i 1996. (Udviklingen i de enkelte bevillingers størrelse kan ses i kapitel 3). At fondens midler bliver beskåret, kombineret med, at en stor del af midlerne efterhånden bruges til faste bevillinger og udgifter, betyder, at der i 2001 kan forventes at blive markant færre penge til almindelige projektbevillinger. Fra at have haft ca. 12 mio. kr. til projektbevillinger i 1999, vil fonden i 2001 have omkring 7-8 mio. kr. til dette formål. Det vil stille store krav til fondens prioritering af ansøgningerne.
Hvad kan kommunerne bruge de grønne guider til? I juni stod Den Grønne Fond for seminaret: "Hvad kan kommunerne bruge de grønne guider til i det lokale Agenda 21-arbejde?". Fonden ønskede at bidrage til at øge de lokale myndigheders og politikeres opmærksomhed på potentialerne i Grøn Guide-Ordningen. Efter fondens opfattelse kan guiderne være et værdifuldt mellemled mellem den kommunale verden og aktive borgergrupper. Mange guider deltager i eller forsøger at initiere lokale Agenda 21-processer, og mange kommuner bidrager i dag til guidernes finansieringsgrundlag. Forskellige indlæg fra guider og repræsentanter for kommunale myndigheder og politikere, fra forskere og fra miljøorganisationerne præsenterede en række eksempler og muligheder på området. Fonden håber med arrangementet at have bidraget til den videre udbygning af samarbejdet på området.
"Nye Partnere?" en konference om utraditionelt samspil Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje satte på en konference i januar 2000 fokus på samarbejde og dialog mellem erhvervsfolk, miljøorganisationer og grønne ildsjæle. Titlen på konferencen var "Nye Partnere? utraditionelt samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle". Formålet med konferencen var at debattere forskellige måder, parterne kan inspirere og bruge hinandens kompetencer på. Konference var en blanding af formidling af igangværende initiativer og inspirationsoplæg. Eftermiddagen var afsat til workshop, hvor deltagerne kunne gå i lidt tættere dialog om forskellige typer samspil. Til konferencen blev der udgivet et hæfte med 8 eksempler på konkrete samarbejdsprojekter. Det kan bestilles hos Miljøbutikken og hos Det Grønne Sekretariat. Interessen for konferencen var overvældende stor. Trods 235 deltagere måtte Det Grønne Sekretariat sige nej til mange.
Budskaberne fra konferencen Dialog og samarbejde handler om at finde et fælles sprog. I "Vindmølleeventyret" talte både ildsjæle og den lokale smed f.eks. vestjysk, som direktør i Miljøstyrelsen Steen Gade sagde med et glimt i øjet. Ved at finde et fælles sprog gensidig respekt og fælles mål kan et samarbejde mellem erhvervsliv og miljøfolk flytte udviklingen til gavn for alle parter, også miljøet. Det betyder dog ikke, at man skal være enig om alt. Der flyttes mest, dér hvor meninger brydes, og uenighed kan opstå. Konferencen blev afsluttet med en "opsang" fra Laue Traberg Smidt, direktør i Red Barnet. Han langede bl.a. ud efter de danske miljø-NGOer. NGOer skal være uafhængige for at være troværdige. Derfor bør de ikke sigte mod at få hele deres drift betalt af staten via driftstilskud og projektmidler.
1 mio. kr. til samarbejdsprojekter Som en opfølgning på konferencen har Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje sammen afsat en særlig pulje på 1 mio. kr. Puljen skal bruges til at sætte gang i nye perspektivrige samarbejdsprojekter mellem erhvervsliv og miljøorganisationer/grønne ildsjæle. De to ordninger ser mange muligheder i samspillet mellem de forskellige parter, muligheder, som først og fremmest er til gavn for miljøet, men som også de involverede parter kan drage nytte af.
Kapitel 3: Ansøgninger og bevillinger i tal I 1999 brugte Den Grønne Fond 41 mio. kr. på i alt 189 bevillinger. 35 bevillinger i form af løntilskud til grønne guider, og 154 bevillinger til forskellige projekter, alt fra udstillingen "På Spanden fra das til miljøskyl" på Møns Museum, til at Interplan deltager i forberedelserne til FNs konference om bæredygtige byer og bosætning. I beløb har spændet været fra 1.500 kr. til en studietur om miljøvenligt byggeri, til en bevilling på knap 4 mio. kr. til drift af Grøn Information i 2000.
Fonden modtog i 1999 i alt 465 ansøgninger. Det er noget mindre, end de foregående år. En del af forklaringen er, at fonden i 1999 ikke åbnede bredt op for grøn guide-ansøgninger, jævnfør kapitel 4, hvorfor der også var langt færre ansøgninger om grønne guider, end de foregående år. Men derudover har der generelt været lidt færre ansøgninger end normalt. Fra 1996-1998 havde fonden årligt omkring 25 mio. kr. til grønne guider, hvoraf næsten alt blev brugt på løntilskud til nye grøn guide-projekter. I 1999 fik fonden en særskilt bevilling på 20 mio. kr. til fortsættelse af Grøn Guide-Ordningen. Beløbet er primært brugt til at give første hold grønne guider løntilskud til yderligere 3 år godt 13 mio. kr. Derudover har fonden givet 7 nye bevillinger, godt 4,6 mio. kr., til at supplere det samlede hold af grønne guider op. Resten af de 20 mio. kr. er brugt til drift af vidensnetværket (elektronisk netværk, ad hoc kurser mv.) og efteruddannelse af guiderne. (Se særskilt regnskab under bilag). Som det kan ses i tabel 1, er 41% af ansøgningerne endt med en bevilling. Det er en lidt mindre andel end de to foregående år. Beløbsmæssigt er procentsatsen noget lavere. Det skyldes flere ting, bl.a. at fonden får en del ansøgninger om støtte til dyre anlægsprojekter, så som renoveringsopgaver og nybygninger en type projekter, fonden normalt ikke støtter. Derudover er mange bevillinger også mindre, end det ansøgte beløb, eller givet til ét år, hvor der søges om støtte i tre år. Tabel 1. Ansøgninger og bevillinger 1995-99
Tabel 2. Udviklingen i de største driftsbevillinger. Bevillingerne er givet til drift det kommende år
* Beløbet omfatter også drift af ØkoVandspejlet. ØkoVandspejlet er nu en
integreret del af Det Økologiske Råd
Driftsstøtte Den Grønne Fond har 6 mere eller mindre faste "kunder". I 1999 fik de tilsammen næsten 11 mio. kr. af de 25 mio. kr., fonden ikke bruger på grønne guider. Det er således tæt på halvdelen af fondens ramme til projektbevillinger, der går til de faste driftsbevillinger. I tabel 2 vises udvikingen i de 6 driftsbevillinger. Hvert år er der også andre, der får driftsstøtte. Men de bevillinger har mere midlertidig karakter og er derfor ikke medtaget i denne liste. Listen er heller ikke udtryk for, på hvilket niveau driftsstøtten forventes at blive fremover. Herunder er en kort beskrivelse af de 6 bevillingsmodtagere. I bevillingsoversigten er beskrevet mere detaljeret, hvad de forventes at fokusere på i deres arbejde i 2000.
189 bevillinger Den Grønne Fond har i 1999 støttet 154 forskellige projekter. Som de foregående år har der været stor variation i de projekter, fonden støtter, både hvad angår indhold, geografisk placering og beløb. Derudover er der givet i alt 35 bevillinger til løntilskud mv. til grønne guider. Bevillingerne til de grønne guider omtales mere udførligt senere i kapitlet. Som det kan ses af tabel 3 og figur 1, har Den Grønne Fond i 1999 givet bevillinger i alle amter. Viborg er det eneste amt, hvortil der ikke er givet projektbevillinger. Til gengæld er der i år givet en grøn guide-bevilling, så der nu er to guide-projekter i Viborg. Tabel 3 og figur 1 viser også, at den geografiske variation har været stor. Fire af de største regioner: Fyn, Københavns Kommune, Nordjylland og Århus, står for 95 af de 154 projektbevillinger (alt undtagen løntilskud til grønne guider) svarende til 62%. En af forklaringerne er, at de fire amter er blandt landets folkerigeste. Men det skyldes også, at de fleste nationale projekter, som drives af landsdækkende og store foreninger, holder til i København og Århus. Fordelingen på indsatsområder i 1998 og 1999 kan ses i tabel 4. Indelingen er foretaget af fonden og er derfor ikke udtryk for ansøgers eget udsagn eller mening.
Tabel 3. Den Grønne Fonds projektbevillinger og totalbeløb i 1999 fordelt på amter
* Af bevillingerne til projekter i Københavns Kommune er 27 af bevillingerne på i alt godt 13 mio. kr. givet til nationale projekter. Driftstilskuddet til Grøn Information og Det Økologiske Råd udgør alene i alt godt 7 mio. kr.
Figur 1. Bevillinger i mio. kr. (inkl. grøn guide-bevillinger) fordelt på amter
Tabel 4. Den Grønne Fonds bevillinger 1999 fordelt på hovedtyper af projekter
* En af bevillingerne dækker to grønne guider. De 37 bevillinger dækker
altså 38 nye grønne guider. De nuværende kategorier i grupperingen startede i 1998. En flerårig sammenligning er derfor ikke mulig. Der er desuden givet færre bevillinger i 1999, hvorfor en direkte sammenligning for de enkelte kategorier de to år imellem heller ikke er mulig. Bortset fra løntilskud til grønne guider har bevillingerne forholdsmæssigt fordelt sig nogenlunde ens i de to år. I 1999 har beløbet til demonstrationsprojekter dog været forholdsmæssigt større end i 1998. Dette skyldes, at fonden har givet tre større bevillinger til udvikling af hhv. miljøvenlige seniorkollektiver og et andelslandbrug, samt formidling af et storstilet "Miljøvenlige storkøkkener-projekt" i Vejle Amt.
Små og store lokale og national Tabel 5 viser, at fordelingen af bevillingerne efter tilskuddets størrelse stort set har været uforandret i perioden 1997-99. Tabellen viser, at der er færre bevillinger under 10.000 kr. i 1999, end de tidligere år, og at der i 1997 blev givet forholdsmæssigt flere af de største bevillinger. Men det generelle billede af, at de fleste bevillinger ligger på 10.000-99.999 kr. ses i alle tre år. Bevillingerne fordelt på nationale, lokale og grøn guide-projekter (tabel 6) viser, at de lokale projekter i beløb er langt mindre, end de øvrige.
I 1999 er der givet to typer basisbevillinger til grønne guider. Den ene type er 3-årige genbevillinger til det første hold grønne guider. Dem er der givet 22 af. Den anden type er nye grøn guide-bevillinger til en 3-års periode. Dem er der givet 7 af. Når guiderne starter i de nye projekter i løbet af første halvår 2000, vil fordelingen af grønne guider på amter svare ganske pænt til fordelingen af landets befolkning, som det ses af tabel 7. Siden 1996 er der i alt givet 112 bevillinger. 3 kom aldrig i gang, 3 projekter er lukket, 2 af første hold gensøgte ikke, og et projekt fik ikke imødekommet ansøgningen om genbevilling. Der er derfor på nuværende tidspunkt i alt 103 "aktive" grøn guide-bevillinger. Til de fleste bevillinger er der allerede ansat en guide, mens en håndfuld af projekterne forventes at ansætte en guide i starten af 2000. Navne og telefonnumre på guiderne fremgår af bilag 3.
Tabel 5. Projektbevillinger fordelt efter størrelse, 1997-99
Løntilskud til grønne guider er ikke medtaget i tabellen. I 1999 er der i alt givet 35 bevillinger til grønne guider.
Tabel 6. Fordeling af Den Grønne Fonds bevillinger 1999 på nationale, lokale projekter og grønne guider
Tabel 7. Basisbevillinger til grønne guider fordelt på amter.
* Den grønne guide i Frederikshavn blev i 1999 "opgraderet" fra et 30%s løntilskud til 70%s løntilskud.
Kapitel 4: Grønne guider Opbygningen af Grøn Guide-Ordningen startede med de første 28 grøn guide-projekter i 1996. Ved udgangen af 1998 var der med de givne bevillinger udsigt til i løbet af foråret 1999 at komme op på 99 grønne guider fordelt over hele landet. Samtidig var der ikke umiddelbart udsigt til, at der ville blive tale om at give nye bevillinger i 1999, da der ikke som de forrige år var afsat penge til grønne guider på finansloven. Det første hold af grønne guider, hvoraf de fleste på baggrund af en bevilling fra 1996 var startet i treårige projekter i begyndelsen af 1997, ville således skulle stoppe ved udgangen af året.
Grønne guider i finansudvalget På trods af, at finansloven ikke sikrede Grøn Guide-Ordningens videreførelse, var der fra flere sider ønsker om at kunne fortsætte og forlænge ordningen. Til fondens store glæde godkendte Folketingets Finansudvalg den 21. april 1999 en overførsel af 20 mio. kr. til Den Grønne Fond, øremærket til forlængelse af Grøn Guide-Ordningen i 1999. Bevillingen betød, at fonden kunne tilbyde første årgang af grønne guider muligheden for at søge om bevilling af løntilskud for en ny tre års periode (2000-2002). Der var også penge til Grøn Guide-Ordningens driftsudgifter til netværk, efteruddannelse og evaluering. Og endelig var der penge til i slutningen af året at bevilge penge til syv nye projekter.
Genbevillinger Første årgang af grønne guider endte med at omfatte 25 projekter. Efter sommerferien 1999 brugte fonden små 13 mio. kr. på at give 22 af disse projekter en bevilling for yderligere tre år. Hver bevilling var på 585.000 kr. og bestod af et tilskud på max 70% af lønnen, dog max 210.000 i de to første år og max 50% af lønnen, dog max 150.000 kr. det sidste år, samt i alt 15.000 kr. til revision. Ved at sænke løntilskuddet det tredje år ønsker fonden at tilskynde grøn guide-projekterne til i slutningen af projektperioden at etablere finansieringsmuligheder fra anden side. To af de 25 projekter søgte ikke om genbevilling. Der var i begge tilfælde tale om almennyttige boligselskaber, hvor de i det ene tilfælde i stedet valgte at placere guiden mere centralt i organisationen som en slags central miljøkoordinator. Endelig fik ét projekt ikke forlænget bevillingen, fordi projektindholdet ifølge fondens vurdering lå for langt væk fra ideen i en grøn guides arbejde. I forbindelse med genansøgningerne lagde hovedparten af ansøgerne op til større eller mindre ændringer i projekternes organisering, opland, indhold mv. Disse ændringer var baseret på erfaringerne fra de første tre års indsats, herunder bl.a. på behovet for at sikre en bedre lokal medfinansiering. Alligevel var der fortsat ved indgangen til 2000 nogle af projekterne, som havde problemer med at skaffe den nødvendige restfinansiering.
Århusordningen Tre af de projekter fra første årgang, som fik en genbevilling, hørte til i Århus Kommune. Århus Kommune ønskede, at de i alt 7 eksisterende århusianske guider efterhånden skulle dække hele Kommunen. Derfor stillede de som betingelse, at guiderne inden for de næste par år skulle dække alle kommunens indbyggere, hvis kommunen skulle blive ved med at medfinansiere guidernes løn. I første omgang gik 6 af de 7 styregrupper, som har grøn guide bevillinger i Århus Kommune, sammen om et forslag om ændringer i guidernes lokale tilknytning. Ud over at sikre en dækning af alle kommunens borgere skulle forslaget styrke det i forvejen veletablerede samarbejde guiderne imellem. Guiderne regner således med at øge mulighederne for koordinering og gennemslagskraft over for de eksterne parter, som de samarbejder med, og med at forbedre deres arbejdsvilkår, bl.a. ved at flere af dem fik fælles arbejdsplads. Senere er den sidste styregruppe også inddraget i modellen. Fonden har i forbindelse med de konkrete genbevillinger accepteret de foreslåede omlægninger, idet man har fokuseret på, at de enkelte projekters tilhørsforhold til de nye områder, som projekterne skal dække, sikres bedst muligt. Endvidere vil man løbende følge udviklingen af "Århus-ordningen".
Nye bevillinger Efter at der var afsat penge til genbevillinger og til at sikre efteruddannelse, netværksarbejdet og evaluering af guiderne, var der penge tilbage til syv nye bevillinger. Da der i Sønderjylland og Viborg amter kun var én guide i hvert amt, sendte fonden en række relevante parter i de to amter en særskilt opfordring til at overveje, om de ville medvirke til at udvikle et Grøn Guide projektforslag. Endvidere havde der i forbindelse med den forrige ansøgningsrunde i december 1998 været mange kvalificerede projekter, som fik afslag, fordi der ikke var penge til alle. Disse ansøgere blev ligeledes opfordret til at søge igen, evt. på baggrund af en snak med Den Grønne Fonds sekretariat om, hvordan deres projekt og ansøgning kunne forbedres. Ved fristens udløb 1. november 1999 havde fonden modtaget 20 ansøgninger. Ca. 2/3 af disse var kvalificeret til en bevilling, hvis der havde været penge nok. Så endnu engang måtte fonden skuffe adskillige ansøgere, efter at de syv nye projekter var valgt ud. Et af de nye projekter hørte til i Viborg Amt og to i Sønderjyllands Amt. Når guiderne starter i de nye projekter i løbet af første halvår 2000, vil fordelingen af grønne guider på amter, som tidligere nævnt, svare ganske pænt til fordelingen af landets befolkning. Den præcise fordeling fremgår af tabel 7 i kapitel 3. De syv nye bevillinger omfattede max 200.000 kr. i løntilskud årligt i tre år (dog max 70% af lønnen), 5.000 kr. årligt til revision, 20.000 kr. til edb og 15.000 kr. til pr i forbindelse med opstarten af projektet.
Hvad er et grøn guide-projekt En grøn guide er en person, der arbejder som lokal miljøvejleder. Guiden skal få os til at tænke og handle mere miljøvenligt. Guidens arbejde tager udgangspunkt i lokalområdets betingelser og i samarbejde med lokale foreninger, institutioner, borgere og myndigheder. Den grønne guide har sin egen styregruppe med deltagelse fra bl.a. de lokale organisationer og foreninger. Styregruppen fastlægger de overordnede retningslinier for guidens arbejde og bidrager i øvrigt på forskellig vis hertil. Som oftest er det også styregruppen, bestyrelsen, eller hvad den nu bliver kaldt, som har søgt og fået det løntilskud mv. som Den Grønne Fond siden 1996 har ydet til udvalgte projekter.
Finansloven for 2000 Med vedtagelsen af finansloven for 2000 blev der afsat 45 mio. kr. til Den Grønne Fond. Det betød, at der igen var penge til grønne guider. Fonden vedtog derfor ved udgangen af 1999, at hovedparten af de ca. 20 mio. kr., som fonden forventer at bruge på grønne guider, skal bruges til genbevillinger til anden årgang af grønne guider. Anden årgang kom i sin tid i gang i månederne før og efter årsskiftet 1997/98 på baggrund af en bevilling fra 1997. Fonden har endvidere fastlagt, at genbevillingen til anden årgang kun skal omfatte tilskud til løn og revision i 21/2 år. Det skyldes, at anden årgang af grønne guider er for stor til, at de afsatte 20 mio. kan række til 3-årige genbevillinger på samme niveau, som første årgang fik det. Med denne mulighed for genbevillinger til også anden årgang, tegner det til, at der ved indgangen til 2000 og mindst tre år frem vil være i alt ca. 100 grønne guider, der er støttet af Den Grønne Fond.
Guidernes netværk Guidernes årsmøde løb af stablen på Rødding Højskole i slutningen af oktober. Årsmødets ene tema var Grøn Guide-Ordningens interne forhold herunder mulighederne for at danne en forening for grønne guider. Det andet tema var sammenhængen mellem det globale og det lokale niveau i miljødebatten og guidernes arbejde set i det perspektiv. Der har desuden været afholdt en række endages ad hoc-kurser om faglige emner, som guiderne har haft behov for at få belyst. Et par af disse kurser blev gennemført i samarbejde med naturvejledernes efteruddannelse. Der har været introduktionskurser for det tredje hold af grønne guider, og det elektroniske netværk GaiaNet har til tider været småglødende af debatter, beskeder, beretninger mv. Hver uge ligger der et nyt nyhedsbrev på nettet, som beskriver kommende aktiviteter og udvalgte resultater af guidernes arbejde. Alle disse aktiviteter er blevet planlagt/styret af to medarbejdere hos Grøn Information. Guiderne har nu også etableret regionale netværk i det meste af landet, hvor de udveksler erfaringer og samarbejder om udvalgte projekter. Herudover eksisterer der en række faglige temanetværk. I løbet af 1999 blev det besluttet også at give medlemmer af styregrupper mulighed for at deltage i forskellige af netværksaktiviteterne.
Hjemmesider Efter at guidernes egen Internet hjemmeside er kommet op at stå i løbet af 1999, er der nu tre forskellige adresser, hvor man via Internettet kan finde oplysninger om Grøn Guide-Ordningen og de enkelte grøn guide-projekter.
Supervision Det regionale netværk i Frederiksborg Amt deltog i foråret 1999 i et pilotprojekt om supervision, som skulle afdække, om supervision kunne være en metode til at afhjælpe de grønne guiders arbejdsmiljøproblemer. Projektet var vellykket, idet de deltagende guider følte, at de ved hjælp af supervision kunne få de andre guider til at kigge kvalificeret på, hvad de selv laver og på den måde give arbejdet et kompetencemæssigt løft. I slutningen af 1999 bestemte Den Grønne Fond derfor, at også andre regionale netværk af grønne guider skulle have muligheden for at gennemføre tilsvarende supervisionsforløb som en del af netværksarbejdet.
Efteruddannelse Guidernes obligatoriske efteruddannelse omfatter 5 uger fordelt over de første to arbejdsår. Uddannelsen fokuserer især på værktøjer, som guiderne skal bruge i deres daglige arbejde. I 1999 afsluttede anden årgang af grønne guider uddannelsen, mens tredje årgang nåede de første 2 af de 5 uger. I slutningen af 1999 besluttede fonden fra år 2000 at afsætte 3.000 kr. årligt per guide til individuel efteruddannelse. Tilbuddet gælder dog kun de grønne guider, som har afsluttet den obligatoriske efteruddannelse og er i gang med deres tredje arbejdsår eller mere. Alle grønne guider har endvidere fortsat muligheden for at komme på de tidligere nævnte ad hoc-kurser.
Evaluering Grøn Guide-Ordningen blev i 1999 fortsat fulgt af sociolog Grete Korremann og psykolog Jeppe Læssøe. Den første del-evaluering fra januar 1998 fokuserer på, hvordan det første hold projekter kom i gang. Herefter kommer der et mindre statusnotat sommeren 2000. Og slut-evalueringen er planlagt til at komme i april 2001.
Guidernes arbejde Guiderne har tilsammen et ret bredt arbejdsområde. De arbejder med mange forskellige temaer på mange forskellige måder og får mange forskellige parter involveret i det. Der bliver lavet møder, udstillinger, pjecer og aviser, nye lokalgrupper starter eller understøttes af de grønne guider og konkrete lokale kampagner for mere miljøvenlig adfærd iværksættes eller understøttes af guiderne. Og mange lokalaviser har faste indlæg/brevkasser med guiderne. Lokale myndigheder og politikere får bedre fornemmelse af deres borgere, og borgerne får et bindeled til det lokale offentlige system. Nogle af effekterne af denne indsats er umiddelbart synlige, som når forbruget af vand eller energi falder i forlængelse af guidens indsats, eller når butikkerne på foranledning af guiden øger udvalget af mindre miljøbelastende varer. Men på andre områder, hvor man f.eks. fokuserer på opbygning af netværk og nye kompetencer, er det ganske svært at finde de rigtige måder at opgøre effekterne af indsatsen på. Dette spørgsmål vil der blive arbejdet videre med de næste år også. Den Grønne Fond har modtaget mange ansøgninger fra og givet i alt 65 bevillinger i 1999 til konkrete miljøprojekter initieret af, eller med deltagelse af grønne guider og/eller disses styregrupper. Herved sikres forankringen af miljøprojekterne, samtidig med at grøn guide-projekterne får nogle flere ressourcer at gøre godt med.
Projekternes organisering Mange guider eller projekter har fortsat forskellige af de store eller små problemer, som er beskrevet i den første del-evaluering af Grøn Guide-Ordningen. Mange steder føler man, at administrationen af projektet og fundraising tager for meget tid fra det egentlige arbejde. Og det kræver endvidere både tid og professionalisme på mange planer, når en styregruppe får et arbejdsgiveransvar, og når projekterne kommer i gang, viser der sig ofte et behov for at få fastlagt beslutningskompetencer og spilleregler ud over, hvad der har været aftalt ved projektets start. Samarbejde på kryds og tværs af eksisterende professionelle og frivillige sammenhænge, f.eks. mellem turistforeningen og borgerforeningen kræver generelt stor fleksibilitet og strander jævnligt på grund af forhold, som guide eller styregruppe ikke umiddelbart kan stille noget op med. Det kan også kræve en stor indsats at få afstemt forventninger mellem de forskellige parter i projekterne. Endelig er mange guider fortsat meget alene i deres job uden kolleger i det daglige. Den Grønne Fond har i løbet af 1999 sat ind for at afhjælpe nogle af problemerne, bl.a. ved forskellige tilpasninger og supplerende retningslinier eller muligheder. Dette arbejde vil fortsætte i 2000, idet det fortsat prioriteres at følge relativt aktivt med i de grønne guiders vilkår og arbejde og løbende tilpasse ordningen.
Konference om naturvejledningens muligheder og udfordringer I september afholdt Naturvejlederudvalget en konference om naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer. Den grønne Fond og de grønne guider var inviteret til at deltage i konferencen, og fondens formand var en af indlederne. Naturvejlederordningen omfatter i dag godt 200 naturvejledere, der som guiderne har gennemgået en efteruddannelse og deltager i et netværk. Naturvejledernes vigtigste opgave er direkte formidling gennem inspirerende aktiviteter i naturen, og naturvejlernes formidling sættes ind i en miljømæssig helhed. Der er derfor mange berøringsflader mellem naturvejledernes og de grønne guiders arbejde. Formanden for Naturvejlederudvalget, vicedirektør Ole Christiansen fra Skov- og Naturstyrelsen, og formanden for den Grønne Fonds bestyrelse, Elise Petersen, fremhævede på konferencen, at der er mange fællestræk i naturvejlederens og de grønne guiders arbejde med at fremme en bæredygtig udvikling, men at det er en styrke, at der er forskellige ordninger med hver sit særpræg og indfaldsvinkel. Der var enighed om, at det i mange tilfælde kan være nyttigt med samarbejde grønne guider og naturvejledere imellem både lokalt, regionalt og nationalt, og at de to ordninger fortsat bør have fokus på, hvad man kan lære af hinanden.
Beskæftigelseseffekter af grøn guide bevillingerne Bekendtgørelsen om Den Grønne Fond fastlægger, at det i forbindelse med tilskud til løn mv. til lokal miljørådgivning for lokalsamfund og private husholdninger skal tilstræbes, at beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig. Dette sker i forbindelse med Grøn Guide-Ordningen ved, at fonden kun giver tilskud til en del af guidens løn, og at denne tilskudsandel reduceres det sjette bevillingsår. Lokale parter er dermed med til at sikre en del af jobbet, og aftrapningen af bevillingen øger tilskyndelsen til at finde et andet, mere varigt finansieringsgrundlag. Nogle guider arbejder også helt konkret med at etablere nye grønne job, f.eks. i forbindelse med grøn turisme, samspil med lokale iværksættere, økologisk distribution eller en øget miljøindsats i boligforeninger. I en række tilfælde er projekterne kommet op at stå på baggrund af en bevilling fra Den Grønne Jobpulje.
Kapitel 5: Tre områder, fonden har støttet 1994-99 Den Grønne Fond har eksisteret siden 1994. I den periode har fonden støttet mange forskellige projekter, både hvad angår tema/emne og måden, projektet udføres på. Nogle emner eller områder har fulgt fonden siden starten. I dette kapitel er der valgt tre områder: lokal Agenda 21, by- og byggeøkologi og miljø og økologi i køkkener. Kapitlet kan ses som en slags status over fondens bevillinger til områderne. Derudover giver det et billede af udviklingen på de tre områder, set gennem de ansøgninger og bevillinger, som fonden har givet.
Lokal Agenda 21 lokalt og nationalt Søger man på "Agenda 21" i fondens bevillingsoversigter, vil man opdage, at der er mange initiativer rundet om i landet, som benytter sig af begrebet. I fondens 5-årige levetid er der givet knap 100 bevillinger til projekter, der bredt kan beskrives som Agenda 21-aktiviteter. I den periode har fonden i alt givet 897 bevillinger (når løntilskud mv. til de grønne guider trækkes fra). Ca. 11% af bevillingerne kan i grove træk siges at være gået til Agenda 21-aktiviteter. Man kan også se, at der er langt flere aktiviteter inden for området nu, end i fondens første leveår. I 1995 gav fonden 11 bevillinger til aktiviteter, der kan betegnes som Agenda 21. I 1999 var det godt 30. Grunden kan være, at flere nu kender begrebet Agenda 21 at det er blevet mere folkeligt, om man vil og at der i perioden er kommet flere engagerede og/eller professionelle aktører på banen. I mange kommuner er der kommet en lokal Agenda 21-gruppe, en grøn guide, en kommunal Agenda 21-koordinator m.fl. og som alle sætter gang i aktiviteter. De grønne guider optræder som projektansøger, eller central samarbejdspart i de fleste af fondens bevillinger til området i 1999. Lokale Agenda 21-grupper står bag seks af bevillingerne i 1999. I nogle kommuner har hele processen med at søge Den Grønne Fond om løntilskud til en grøn guide, givet Agenda 21-initiativerne et skub. De lokale foreningsfolk har fundet sammen om en fælles ansøgning. De har holdt borgermøder, inddraget politikerne for at skaffe lokal medfinansiering og har søgt at inddrage så mange lokale parter som muligt. Og de nuværende ca. 100 grønne guider har sat skub i mange initiativer og processer. De godt 100 bevillinger er meget forskellige. Spændet er fra meget lokale initiativer til store nationale indsatser. I beløb er der givet en bevilling fra 4.000 kr. til en studiekreds for 60-80 årige, hvor formålet var at øge kendskabet til lokale Agenda 21-tiltag i Hillerød Kommune, til 1.525.000 kr. til Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforenings samarbejdsprojekt med titlen "Det bæredygtige samfund". Langt de fleste bevillinger er dog givet til lokale arrangementer som borgermøder, foredragsarrangementer, markeder, temauger mv. Ikke alle disse arrangementer kan betegnes som Agenda 21-initiativer i direkte forstand. Efter fondens vurdering er der her nok mere tale om at øge det sociale sammenhold lokalt og at skabe folkelige aktiviteter, der kan være med til at engagere borgerne. Det er dog i store træk de samme aktiviteter nu, som for 4-5 år siden. I 1999 har fonden fået et par ansøgninger fra grønne guider, der mere struktureret har ønsket at sætte skub i den lokale Agenda 21 proces. De beskriver et forløb med borgermøde, fremtidsværksted el.lign. efterfulgt af initiativer rettet mod lokale politikere og opstart af borgergruppe. Alt dette skal lægge grundstenene til borgerinddragelse i en egentlig lokal Agenda 21-handlingsplan.
Et udvalg af Agenda 21-projekter, som fonden har støttet Friluftsrådet var den første af de større organisationer, der tog Agenda 21 til sig. Allerede i 1995 fik de næsten 1/2 mio. kr. til etablering og drift af et Agenda 21-netværk, som skulle støtte netværksdannelse og initiativer rettet mod en bæredygtig udvikling også i Friluftsrådets egne medlemsorganisationer. Friluftsrådet byggede videre på den indsats, som i årene inden var udført af CIBU (Center for International Bæredygtig Udvikling). I Friluftsrådet lavede de redskaber i form af foldere om "Fej for egen dør"-initiativer til foreningerne, en værktøjskasse med navne, adresser på oplægsholdere og ressourcepersoner, forslag til initiativer mv. og Grøn Skole, Grønt Flag kampagne. Arbejdet fortsatte i 1996. I 1997 startede samarbejdet mellem Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om projektet "Det Bæredygtige Samfund". Aktivitetsmæssigt toppede projektet i 1998, hvor de to organisationer bl.a. arrangerede regionale Agenda 21-møder og lavede prisopgaven "Vind på visioner" for gymnasier. Sammen med Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Miljø- og Energiministeriet arrangerede de en national Agenda 21-konference. Konferencen var især rettet mod kommuner med deltagelse af en række borgmestre. Action 21 var et tværkulturelt miljøundervisningsprojekt mellem Danmark og Zimbabwe. 100 danske 7.-9. klasser fik hver en venskabsklasse i Zimbabwe. Klasserne i begge lande blev undervist i miljø- og samfundsforhold og skrev til hinanden om, hvilke lokale miljøproblemer, de anså for at være de vigtigste. De udvekslede også ideer til lokale handlingsforslag, løsningsforslag mv. Eleverne fik derved både indsigt i egne og lokale miljø- og samfundsforhold, men også en global dimension på forholdene, problemerne og mulige løsninger. Den centrale danske koordination var forankret i FN-forbundet. Bag projektet stod en række danske organisationer inden for undervisning og miljø og udvikling. Action 21 er som projekt afsluttet i 1999. Lokalt og regionalt er der også taget initiativer. En lokal Agenda 21-gruppe i Herlev tog initiativ til, at de lokale Agenda 21-græsrødder i regionen blev samlet til en weekend med inspirationsoplæg og fælles erfaringsudveksling. Målet var at lære hinanden bedre at kende, få ansigter på hinanden, så det er nemmere at ringe og bede om gode råd. Det blev startskuddet til, at de nu mødes regelmæssigt til "kaffemøder". I Vestsjællands Amt har de dannet Agenda 21 Vestsjælland som består af 15 kommuner, Vestsjællands Amt, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, forskellige Agenda 21-aktive og den grøn guide. Netværket skal sikre, at initiativerne i Vestsjælland koordineres, at man kender hinanden og hinandens erfaringer, at der afholdes en årlig messe mv. Sekretariatsposten går på omgang mellem kommunerne. I 1998 havde Kalundborg sekretariatsposten, i 1999 var det Bjergsted Kommune. Af mere lokal karakter kan nævnes, at den grønne guide i Birkerød, Tina Roikjer, og hendes styregruppe i 1999 arrangerede en Erhvervskonference i Birkerød. Målet var at fremme samarbejdet mellem de lokale myndigheder, borgerne og virksomhederne. Konferencen gav rum til, at det lokale erhvervsliv, miljøfolk professionelle såvel som engagerede borger og de kommunale myndigheder kunne mødes. Fonden støtter også løbende udgivelse af materiale og redskaber. Bl.a. har fonden støttet udarbejdelsen og trykningen af håndbogen "Fra tilskuer til deltager metoder til borgerdeltagelse i byøkologi og Agenda 21". Bogen er skrevet af Jens Kofoed og Birgitte Hoffmann, begge forskere på DTU. Den giver gode råd og konkrete eksempler på, hvordan man bedst skaber grundlag for en aktiv borgerdeltagelse. Bogen sælges gennem Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. På undervisningsområdet har fonden støttet, at Danmarks Naturfredningsforening laver en række materialer om Agenda 21 rettet mod folkeskole- og gymnasieniveau. Fonden ser det som en hovedopgave at støtte en bred formidling om en miljøvenlig og økologisk udvikling. Fonden håber, at resultatet af en bevilling til 8 radioudsendelser om lokal Agenda 21 i praksis, bliver denne brede formidling. Udsendelserne skal afsættes til de lokale radiostationer med en opfordring til, at radiostationen også kommer med en helt lokal vinkel, f.eks. reportager fra lokale initiativer.
I fondens lovgrundlag står der, at Den Grønne Fond støtter initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling. Byøkologiske projekter har altså en særlig høj prioritet i Den Grønne Fond. Byøkologi er en helhedsorienteret forståelse af et byområdes ressourceforbrug, miljøbelastning samt natur- og kulturindhold. Borgerinddragelse er også en del af en byøkologisk betragtning. Men ordet benyttes næsten lige så bredt, og vilkårligt om man vil, som Agenda 21. Ordene kan ikke erstatte hinanden, men mange anvender dem om nogle af de samme elementer. Ligesom med lokal Agenda 21, er byøkologi et ord, der benyttes oftere i ansøgninger nu end før. Men ligesom Agenda 21 bruges byøkologi som et plusord, og ikke alle ansøgere har en klar skelnen mellem byøkologi, bygningsøkologi og økologi/miljøtiltag i hjemmet. Bygningsøkologi med fokus på byggematerialer og miljøtiltag i hjemmet er vigtige elementer af byøkologi, men gør det ikke alene. Størstedelen af de projekter, fonden har støttet inden for by- og bygningsøkologi, sætter fokus på delelementer så som stofstrømme ind og ud af huse, vand, el, fødevarer, byggematerialer, affald, spildevand m.m. Og langt de fleste af de projekter, fonden har støttet, har været formidlingsprojekter i form af pjecer, plancher, udstillinger, foredrag og studieture. Enkelte projekter har arbejdet for at få mere og bedre bynatur, f.eks. Dansk Ornitologisk Forening, der bl.a. har sat mange fuglekasser op i Storkøbenhavn, og ByhaveNetværket, der laver økologiske byhaver i baggårde, på pladser og på tagterrasser. Den helhedsorienterede tilgang til byområder er så småt på vej frem. Blandt andet har staten afsat midler til syv kvarterløftsprojekter rundt om i landet. Fonden har understøttet kvarterløftsarbejdet, bl.a. ved at der i fire af syv kvarterløftsprojekter er en grøn guide. Derudover har fonden støttet forskellige enkeltinitiativer i de 7 områder. Derudover indgår der generelt byøkologiske elementer i mange af de grønne guiders arbejde, både de sociale og helhedsorienterede aspekter, og de mere tekniske som affaldssortering og ressourcebesparelser. I 1995 afholdt fonden en konkurrence om etablering af lokale byøkologiske centre, et lokalt byøkologisk center med byøkologisk formidling i et lokalområde. Fonden udlovede præmiering af de to bedste forslag med op til 2 mio. kr. til hver, til etablering og drift i to år. De to vindere blev "Miljøbutikken Den Grønne Tråd" i Odense, og "Grønt Center Albertslund", som senere skiftede navn til "Agenda Center Albertslund". Der kom i alt 30 forslag. Flere af de 30 projekter har senere fået mindre beløb til reformulerede projekter. Det gælder bl.a. et byøkologisk center i Egebjerg, Ballerup, opstarten af Frederiksberg Øko-eXperimentarium (FRØX), samt Center for Eksperimentel Byøkologi i Roskilde. Der blev senere ansat grønne guider alle tre steder. Også bygningsøkologi er der en stigende interesse for. Huse, der i materialevalg, indretning og tekniske løsninger er miljøvenlige, får stadig mere opmærksomhed. Formidling, netværk og vidensopsamling alene om alternative byggematerialer fylder en stadig større del af fondens bevillinger. Det gælder alt fra en udstillingspavillion udelukkende med miljøvenlige byggematerialer på Byggecentrum i Middelfart, over en særudstilling om alternative isoleringsmaterialer samme sted til videoer og kurser om bæredygtige byggematerialer, linoliemaling og ler- og halmbyggeri for gør det selv folk. Landsforeningen Økologisk Byggeri er en central part i formidlingsarbejdet omkring miljøvenlige byggematerialer, mens Dansk Center for Byøkologi dækker området by- og byggeøkologi lidt bredere. Specielt arkitekter har været efter græsrødderne på det bygningsøkologiske område. De siger, at ildsjælene udelukkende har øje for de tekniske løsninger og glemmer alt om æstetik. Ifølge nogle arkitekter ser de miljøvenlige og økologiske huse derfor ud derefter, hvilket kan være en af grundene til, at de miljøvenlige løsninger ikke har vundet ordentligt gehør i den etablerede byggebranche. Omvendt siger nogle græsrødder, at for få arkitekter interesserer sig for økologi og miljø. Fonden har løbende forsøgt at sætte fokus på denne problemstilling, bl.a. ved at prioritere projekter der forholder sig til det æstetiske element i de økologiske løsninger. Konferencen Missing Link, som fonden afholdt i 1997, søgte at skabe dialog mellem miljøfolk og formgivere. Titlen henviser til de manglende forbindelser de uformelle såvel som de professionelle mellem de to verdener.
Et udvalg af projekter, fonden har støttet inden for by- og bygningsøkologi I 1996 blev der i FN-regi afholdt en konference om byudvikling og bosætning, også kaldet Habitat II. Konferencen blev afholdt i Istanbul. I 2001 finder den næste Habitat-konference sted (den kaldes Istanbul +5). Forberedelserne hertil er allerede så småt gået i gang. Interplan, den danske klub for international by- og regionplanlægning, er den danske NGO, der har fulgt Habitat-processen. Fonden har støttet deres deltagelse i det forberedende arbejde op til og under konferencen i 1996 og støtter dem også nu i deres arbejde frem til 2001. Interplan skal være med til at formidle og omsætte processens faglige budskaber om rimelige boliger til alle og bæredygtige byer i en stadig mere urbaniseret verden til en dansk virkelighed. Prisopgaven "Det 21. Århundredes bæredygtige bosætning" var et initiativ fra Landsforeningen for Økologiske Samfund (LØS) og fonden Gaia Trust. Formålet var at få sat skub i tanker og ideer til fremtidens bosætningsformer, hvor der skal tages hensyn til de økologiske, sociale og kulturelle forhold. Fem ministerier var inviteret til at deltage i og økonomisk støtte idéen. Ministerierne var Miljø- og Energiministeriet, Boligministeriet, Socialministeriet, Indenrigsministeriet og Kulturministeriet. Vinderen af prisopgaven blev Bofællesskabet Munkesøgård. Selve bebyggelsen er nu ved at blive realiseret på en grund nær Trekroner Station i Roskilde. De første beboere forventes at kunne flytte ind i 2000. Fonden dækkede drift af prisopgavens sekretariat og har efterfølgende støttet LØS i deres opfølgningsarbejde, bl.a. udgivelse af en bog med prisopgavebesvarelserne og et temanummer af deres blad LØSNET om bæredygtig bosætningen. Bogen er udkommet, og bladet kommer i starten af 2000. "Sådan vil vi bo bæredygtig bosætning i byen, i landsbyen og på landet" er et samarbejdsprojekt mellem Landsforeningen for Økologiske Samfund (LØS) og Dansk Center for Byøkologi. Projektet skal identificere barrierer for en bæredygtig bosætning og opstille løsningsforslag til at overvinde dem. Projektperioden er på 11/2 år. I den periode vil der bliver afholdt seminarer, dannet arbejdsgrupper mv. for ressourcepersoner inden for bygge- og byplansudvikling. Et økologiske kolonihavehus, realiseringen af et på Amager ved Haveforeningen Vennelyst og udviklingen af et andet som en del af tømreruddannelsen på Teknisk Skole i Næstved, er nogen af de mere konkrete og byggeorienterede projekter, fonden har støttet. Af andre kan nævnes, at aktive borger i landsbyen Feldballe på Djursland i 1996 fik en bevilling til gøre ønsket om en miljøvenlig idrætshal mere konkret. Og på Fyn har Danish Badminton College (DBC) planer om at bygge en ny badmintonhal. DBC og den grønne guide i DIF-Fyn, Bjarne Christensen, arbejder på, at prospektet dvs. tegninger, teknisk beskrivelse, totaløkonomi mv. bliver for en miljøvenlig hal. Ingen af de to haller er dog endnu realiseret. Fonden prioriterer projekter rettet mod aldersgrupper, der skifter livsfase, dvs. de 25-30 årige og 55-67 årige. Boligtrivsel i Centrum har derfor fået en bevilling til at integrere miljøelementer i seniorbofællesskaber, også kaldet Olle-koller. Det er vigtigt, at økologi og miljøvenlige tiltag i byggeriet ikke kun gælder nybyggeri. Gruppen for by- og landskabsplanlægning aps. i Kolding har lavet en renoveringsplan for et parcelhusområde fra 1970erne. Planen omfatter både husenes ressourceforbrug og muligheder for at udnytte udearealer og husene anderledes. I idékataloget "På vej mod bæredygtige parcelhuskvarterer" skitseres, hvordan en renovering af området kan give et ressourcemæssigt, socialt og kulturelt og økonomisk bæredygtigt byggeri. Der er lavet en hel del formidlingsmateriale på området, bl.a. bøgerne "Økologi i parcelhuset" af Henrik Grove og "Økologien tager form byøkologi. Æstetik og arkitektur" af Claus Bech-Danielsens. Derudover støttede fonden i 1996 en udstilling om økologisk formgivning, udstillingskataloget "Erindring og Forandring" var lavet af Inger Klingenberg. Fonden har også støttet videoer om linoliemaling, miljøvenlige byggematerialer rettet mod gør det selv folk og en fremtidig produktion af TV-udsendelser om økologi og miljøvenlige tiltag i privatboliger.
I starten af 1990erne blev der for alvor sat fokus på økologisk fødevarer i offentlige køkkener. I første omgang var det især økologiske fødevarer i daginstitutioner, der var på tale. Muligheden for og de økonomiske konsekvenser af "økologisk køkkenomstilling" i vuggestuer og børnehaver blev undersøgt. I starten var der tale om et projekt for de få: få daginstitutioner og deres bestyrelser gik med, vareudbudet var begrænset, kun enkelte græsrødder og ildsjæle arbejdede for det og få kommunalpolitikere turde satse på det. Men langsomt vendte udviklingen. Der kom mere skub i den økologiske fødevareproduktion, priserne faldt og økologi i institutionskøkkener blev plusord for både institutioner, forældre og politikere. I dag ved vi, at hvad der startede som få ildsjæles kamp for ordentlige og årstidsbestemte råvarer til de yngste, har fungeret som løftestang for økologi i andre store og små køkkener, og for en mere miljøvenlig holdning i daginstitutioner. Er man først gået ind på tankegangen omkring økologiske fødevarer, så fortsætter de fleste med også at tænke over køkkeners ressourceforbrug, brugen af rengøringsmidler og driften af institutionen mere generelt. Fonden har siden starten prioriteret at støtte undervisnings- og formidlingsmateriale. I de første år var det især rettet mod økologisk omstilling i køkkenerne, og daginstitutionerne var dem, der først tog det til sig. Fonden mener nu, at dette område er veldokumenteret, og der skal derfor i dag være særlige argumenter for, at fonden støtter initiativer rettet mod daginstitutionskøkkener. Den nye udviklingen er nu kommet til omstilling i offentlige storkøkkener, kantiner og bespisning af store børn, voksne og ældre. Og på daginstitutionsområdet gælder det den samlede drift, grøn hverdag samt det at gøre miljø og økologi til en naturlig del af hverdagen. Der er dog stadig meget arbejde i omstillingen i daginstitutionskøkkener. Selv om mange mener, at området er veldokumenteret og nemt at gå til, så er det stadig en stor proces at gå igen med. Mange af de grønne guider arbejder stadig med integration af økologi og miljø i daginstitutioner, også i institutionskøkkener. I Den Grønne Fonds første leveår blev der givet bevillinger til at lave undervisningsmaterialer om økologi i daginstitutionskøkkener, til kursustilbud på Sjælland og i Jylland inden for omstilling til økologisk køkkendrift, og til generelt undervisningsmateriale om økologi, økologisk produktion, forarbejdning og afsætning, bl.a. til brug for køkkenuddannelser. Et udvalg af projekter, som fonden har støttet inden for miljø og økologi i køkkener I 1997 forsøgte Økologiske Igangsættere fra Nørrebro at få etableret en økologisk køkkenuddannelse på Hotel- og Restaurantskolen (desværre uden held). FOF i Albertslund afholdt økologiske madværksteder for børnefamilier. Esbjerg Daghøjskole lavede foredragsarrangementer om økologisk omstilling i kantiner og Landsforeningen Huse i Danmark tog initiativ til, at køkkenerne hos flere af deres medlemmer (medborgerhus, kulturhus m.fl.) skal servere 100% økologisk mad. I Brøndby Kommune startede de et "Grøn pædagogik for småbørn"-projekt. Projektet skal indarbejde en miljøvenlig og økologisk dagligdag i kommunens daginstitutioner med fokus på ressourceforbrug, affald, rengøring, indkøb, materialer og kost. Københavns Amtssygehus har i perioden 1997-1999 kørt projekt "Grønt Køkken". Projektet har omfattet økologiske råvarer og ressourcestyring, miljøstyring, jobrotation og planlægning af kurser og uddannelser for køkkenpersonalet. Fonden har støttet formidling af projektet, bl.a. udgivelse af manualen "Grøn Køkkenguide". En lignende proces skal de igennem i Vejle Amt. Her har de i 1999 taget de første skridt til Danmarks hidtil største "miljøvenligt storkøkken"-projekt. Fem kommuner deltager: Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle. Deres målsætning er, at mindst 50 storkøkkener bliver mere miljøvenlige, og at ca. 30 af dem omlægger deres indkøb, så 20-30% af råvarerne bliver økologiske. I alt skal 500 til 1000 køkkenmedarbejdere efteruddannes, ligesom øvrige ansatte, brugere og leverandører vil blive berørt af projektet. Indre Nørrebro Bydel satte i 1998 gang i økologisk omstilling af samtlige daginstitutionskøkkener i bydelen. Projektet omfatter uddannelse af køkkenmedarbejdere, en vikarordning og en bred og omfattende information og formidling af projektet. Denne information og formidling, som fonden har støttet, er rettet mod køkkenmedarbejdere, øvrige medarbejdere, forældre, borgere på Indre Nørrebro samt øvrige kommuner. I 1999 er Økologisk oplysningsforbund i København gået i gang med at udvikle undervisningsmateriale og omstillingsprogrammer til forskellige typer storkøkkener: ældrekøkkener, kantiner på uddannelsesinstitutioner og arbejdsplader og til skolekantiner. Materialet, som er rettet mod en 100%-omstilling, skal tage højde for, at dem, der skal spise maden har forskellige krav og ønsker til det, de spiser. I 1994 fik de en bevilling til at lave noget lignende materiale til daginstitutionsområdet, som blev afprøvet i forbindelse med omstillingen i daginstitutionskøkkenerne i Albertslund.mmuner deltager: Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle. Deres målsætning er, at mindst 50 storkøkkener bliver mere miljøvenlige, og at ca. 30 af dem omlægger deres indkøb, så 20-30% af råvarerne bliver økologiske. I alt skal 500 til 1000 køkkenmedarbejdere efteruddannes, ligesom øvrige ansatte, brugere og leverandører vil blive berørt af projektet. Indre Nørrebro Bydel satte i 1998 gang i økologisk omstilling af samtlige daginstitutionskøkkener i bydelen. Projektet omfatter uddannelse af køkkenmedarbejdere, en vikarordning og en bred og omfattende information og formidling af projektet. Denne information og formidling, som fonden har støttet, er rettet mod køkkenmedarbejdere, øvrige medarbejdere, forældre, borgere på Indre Nørrebro samt øvrige kommuner. I 1999 er Økologisk oplysningsforbund i København gået i gang med at udvikle undervisningsmateriale og omstillingsprogrammer til forskellige typer storkøkkener: ældrekøkkener, kantiner på uddannelsesinstitutioner og arbejdsplader og til skolekantiner. Materialet, som er rettet mod en 100%-omstilling, skal tage højde for, at dem, der skal spise maden har forskellige krav og ønsker til det, de spiser. I 1994 fik de en bevilling til at lave noget lignende materiale til daginstitutionsområdet, som blev afprøvet i forbindelse med omstillingen i daginstitutionskøkkenerne i Albertslund.
Bilag 1: Den Grønne Fonds projektbevillinger 1999 Ordnet alfabetisk efter amter. En del af beskrivelserne stammer fra den oprindelige ansøgning, hvorfor projekterne kan have udviklet sig lidt anderledes.
Bornholms Amt Antal: 2
Bornholms Miljø- og Energikontor og øens grønne guide, Anders Poulsen, har udgivet avisen "Grøn på Bornholm". Avisen indeholder forskellige grønne forbruger- og turistorienterede oplysninger om Bornholm, så som en grøn forbrugerguide og artikler om lokale økologiske landbrugere, øko-mælk mv. Avisen er delvist finansieret gennem annoncer og trykt i et oplag på 17.000 stk., som dels er blevet distribueret sammen med Bornholms Tidende, dels uddelt ved dyrskuer, gennem biblioteker, turistkontorer, miljø- og energikontoret og lign. Det er svært at vurdere effekten på nuværende tidspunkt, bl.a. fordi udgivelsestidspunktet midt i sommerferien ikke udløste en større debat om Bornholm som grøn ø. Til gengæld har de mange små økologiske initiativer været glade for den samlede omtale.
Etablering af et netværk mellem producenter og forbrugere omkring svineproduktion på Bornholm. Netværket skal være med til at udvikle og realisere konkrete visioner og projekter for en bæredygtig kvalitetsproduktion, forarbejdning, salg og forbrug af svinekød på Bornholm. Projektet udspringer af et specialeprojekt på RUC (Tek-sam), der handler om lokale/regionale fødevarekredsløb, og som forsøger at koble dette til den aktuelle krise for svineproduktionen på Bornholm. Projektet forløber i tre faser netværksdannelse, kombineret seminar- og værkstedsforløb og en konkretiserings- og realiseringsfase. Projektet omfatter møder, etablering af et projektsekretariat i Landbrugets Udviklings- og Innovationscenter i Aakirkeby og konkrete strategier, der sigter mod en produktions- og handelsstruktur forankret på det lokale og regionale niveau.
Frederiksberg Kommune Antal: 2
De studerendes Miljø- og Økologigruppe på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole afholdt et nordisk studentermøde om forskning i økologisk jordbrug og fødevarekvalitet med deltagelse fra landbrugsuniversiteterne i Finland, Estland, Litauen og Danmark. Mødet byggede videre på sidste års tema om udformningen af fremtidens økologiske landbrugsuddannelser. Formålet var at studere og diskutere de nuværende tiltag inden for økologisk landbrug og besøge forsøgsstationer, hvor økologiske eksperimenter bliver ført ud i praksis. Som afslutning på arrangementet udarbejdede de studerende et hæfte med relevante informationer fra mødet samt artikler om de forskellige gennemgåede emner: fødevarekvalitet, økologisk research, artsbevarelse, organisk produktion osv.
Det Økologiske Teaterværksted på Frederiksberg v. Riddersalen og Jytte Abildstrøm har fået støtte til at færdiggøre Teaterværkstedet.
Frederiksborg Amt Antal: 9
Den 29. maj afholdtes "Familjø-Festival 1999 et grønt træf i Helsingør". Målet med Familjø-festivalen var at gøre familien bevidst om miljøets betydning, bl.a. i hverdagens forbrug af ting og fødevarer, men også i brugen af hele det omgivende miljø samt at anvise miljørigtige handlemuligheder i hverdagen for både børn og voksne. Festival blev afholdt som ikke-kommerciel, og det deltagende forretningsliv havde derfor mulighed for at præsentere, men ikke direkte sælge, miljø-alternative produkter. Et par tusind mennesker besøgte festivalen. I de opsatte telte kunne man sætte sig ind i flere temaer, som alle havde miljøorienterende overskrifter, eller stifte bekendtskab med økologiske produkter som is, pølser, sandwich og kaffe, fremstille genbrugspapir og besøge en økologisk lejlighed. Musikalsk underholdning, trampolingymnastik, danseopvisning, træfigurskæring og cykelbaner for børn og voksne var med til at trække publikum til.
Turistbureauerne i Frederiksborg Amt har udgivet en 20 siders pjece med guide over "Økologiske oplevelser i Nordsjælland". Den udkom i april 1999. Formålet er at samle, tilgængeliggøre og udbrede oplysningerne om, hvor og hvordan man finder økologiske gårdbutikker, spisesteder mv., hvad de kan tilbyde, og hvornår de holder åbent. Guiden er trykt i lommeformat (A6) med to-farvet og svanemærket tryk. Teksten er på dansk og engelsk. Der er annoncer for en række af de økologiske virksomheder i området. Optagelse i pjecen er gratis. Pjecen blev præsenteret på en økologisk café i Jægerspris. Den efterfølgende omtale i diverse uge- og dagblade (bl.a. Politikken Søndag) har skabt stor interesse for pjecen blandt turister og borgere, ligesom flere af de i pjecen nævnte virksomheder mm. er blevet kontaktet for yderligere pressedækning. Pjecen er distribueret i 25.000 eksemplarer gennem turistkontorerne, de implicerede i pjecen, grønne guider m.fl.
En lokal Agenda 21-gruppen i Hillerød har fået en bevilling til at trykke en pjece, der kan præsentere de igangværende fem lokalgrupper (plus to, der er ved at starte) med henblik på at rekruttere flere aktive til arbejdet.
Den grønne guide i Helsinge, Ann Karlslund, arrangerer 4 temauger med møder, udstillinger mv. samt en messe (11/9 1999) med titlen "Grønne spor i Helsinge". Tema 1: Agenda 21 (uge 33) en bred introduktion til begrebet bl.a. med præsentation af CARE Danmark, økologisk byggeri og Klods Hans karavanen. Tema 2: Grønne Familier/ grøn husholdning (uge 34) tager udgangspunkt i den daglige husholdning og havepleje. Supermarkeder og planteskoler vil i ugen sætte ekstra fokus på økologiske produkter. Tema 3: Energi (uge 35) Nordsjællands Miljø- og Energikontor bidrager med energi-spareråd og oplysninger om konvertering fra el-varme. Helsinge Vindkraftkommite og NESA deltager. Tema 4: Trafik/transport (uge 36) knyttes sammen med Dans Cyklist Forbunds "Vi cykler til arbejde"-kampagne samt "Mobil uden bil"-kampagnen. Lokale politikere diskuterer Gribskovbanens fremtid. Ved arrangementerne underholdes der med teater eller musik. Bevillingen er givet til de udadvendte aktiviteter.
Nordsjællands Energi- og Miljøkontor har afholdt en miljøfestival i Hillerød "Grønne dage i Nordsjælland". Arrangørerne ville sætte skub i den grønne udvikling i amtet ved hjælp af en festlig og intensiv markering af miljørigtige produkter og aktiviteter. Det var målet at få så mange som muligt til at deltage med aktiviteter, dvs. virksomheder, handelsliv, institutioner, lokale foreninger og Agenda 21-grupper. Størstedelen af erhvervslivet svigtede dog, da ideen skulle føres ud i praksis. Med undtagelse af dette forløb festivalen efter hensigten. Mange skoler, børnehaver, vuggestuer og plejehjem havde en grøn uge, hvor der blev lavet særlige aktiviteter med fokus på miljø. Mange medarbejdere på institutioner havde benyttet ugen til at afprøve miljøtiltag og dagene blev mange steder brugt som en anledning til at prøve noget nyt og mere miljørigtigt. Arrangementet var relativt velbesøgt og blev ualmindeligt godt modtaget af pressen. Fredensborg-Humlebæk blev med overrækkelse af en grøn keramik-kongekrone udpeget som næste års værtsby.
Den grønne guide i Ølstykke, Kirsten A. Larsen, ønsker at få et billede af, hvilke miljøvalg (grøn adfærd) en udvalgt gruppe borgere i lokalområdet foretager i deres hverdag. Sammen med en 9. klasse på Stengårdsskolen i Ølstykke og klassens samfundsfagslærer vil hun derfor gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i området omkring skolen (ca. 600 husstande). Som led i undervisningen (samfundsfag, matematik og evt. andre fag) skal eleverne udarbejde materialer og bearbejde resultater. Hele øvelsen forventes gentaget om 2 1/2 år og vil måske kunne sige noget om guidens indflydelse og succes gennem arbejdet.
Økologiprojektet i Stenløse udgav i 1998 første gang tre pjecer "Bæredygtigt byggeri", "Bæredygtigt køkken" og "Den Økologiske Have i Stenløse". Pjecerne blev godt modtaget af Økologiprojekts gæster, grønne guider, tekniske skoler, aftenskoler mv. Bevillingen er givet til genoptrykning.
Birkerød Agenda 21-Forening og grøn guide-styregruppen i Birkerød afholdt i november erhvervskonferencen "Den grønne virksomhed". Konferencen skulle synliggøre erhvervslivets igangværende miljøinitiativer samt inspirere til nye. Konferencen satte fokus på samspillet mellem den grønne forbruger, det grønne erhvervsliv og den grønne kommune. Der var 75 deltagere. Der blev lagt vægt på praktiske råd og konkrete anvisninger samt på en åben diskussion af muligheder og barrierer på området. Konferencen blev afholdt sideløbende med en grøn messe med 29 udstillere. Der var oplæg om produktions- og eksportvirksomheder, grønne indkøb, støttemuligheder lokalt og nationalt, grønne regnskaber, affald som ressource, brug af miljø i salg og markedsføring mm. På messen kunne man besøge et træværksted, stifte bekendtskab med grønne møbler, miljømærkesekretariatet, Den Grønne Jobpulje, kommunale institutioner og mange forskellige virksomheder og firmaer.
Den nyligt startede Agenda 21-gruppen i Frederikssund deltog i byens juleaktiviteter med et økologiske julemarked på gågaden. Herfra blev der solgt økologiske fødevarer og oplyst om mulighederne for at købe disse i lokalområdet. Boden var fyldt med materiale om Agenda 21 og miljø. Derudover havde de til dagen fået udarbejdet et første tryk af "En økologisk indkøbsguide for Frederikssund". Især familier med småbørn og ældre mennesker var interesserede i boden, og flere kom med deres egne ideer til mere miljøvenlige måder at gøre ting på. Agenda 21-gruppen havde endvidere med boden god mulighed for at gøre sig bekendt i lokalområdet, hvilket vil gøre det nemmere at rekruttere nye medlemmer til et eventuelt grønt råd i Frederikssund.
Fyns Amt Antal: 14
Geografforbundet, der organiserer ca. 3.000 lærere, vil samarbejde med deres bulgarske søsterorganisation om fælles inspiration til skolens muligheder for at spille en aktiv rolle i skabelsen af et lokalt bæredygtigt miljø. I både Danmark og Bulgarien indgår skolerne i miljøaktiviteter, der spiller en lokal rolle. For at fremme en sådan erfaringsudveksling er det tanken at gennemføre udvekslingsrejser i efteråret 2000, hvor 10-14 lærere fra hvert land besøger det andet land i 8 dage. Under besøget i Danmark skal lærerne deltage i undervisning på Grønt Flag-skoler. Formidlingen af samarbejdet sker via bidrag til undervisningsmaterialer i det andet land, gennem artikler og i nyhedsbrevene om Grønt Flag Grøn Skole.
De 10 grønne guider på Fyn vil lave fælles udstillingsmateriale om hjemmekompostering, vand og miljøvenligt byggeri. Materialet skal kunne genbruges.
Udtrykket "Missing Link" dækker over den skibskloakeringskobling, som er nødvendig, hvis (mindre) skibe skal kunne udtømme deres spildevand forskriftsmæssigt i havn uden alt for meget besvær. Alternativet er at skille sig af med det direkte ud i havet under sejladsen. Det er ulovligt, men fristende, da mange havne ikke har de mest enkle koblingssystemer. Det kan altså være besværligt at skulle overholde loven. Sigtet med kampagnen "Missing Link" er derfor dobbelt: Dels vendt mod havnene i det sydfynske øhav for at få dem til at etablere de nødvendige modtagefaciliteter. Dels vendt mod skibene for at få dem til at forstå, at det giver et uacceptabelt forureningsproblem, hvis spildevandet bliver udtømt i havet. Kampagnen tænkes afviklet fra galeasen Fri hen over sommeren 1999. Fri vil sejle rundt fra havn til havn og give oplysninger til havne og skibe om koblingssystemerne og forureningsproblemet.
En gruppe grønne guider, Danmarks Naturfredningsforening og trafikforsker Søren Jacobsen har lavet plancheudstillinger om gode og bæredygtige trafikløsninger. Emnerne på plancherne er løsningsmodeller som cykel- og gangsystemer, sporvogne, letbaner/nærbaner, undergrundsbaner/Metroer, bussystemer, terminaler med skiftemuligheder mellem transportformer, samkørsel formidlet via Internettet, andelsbiler og ny bilteknologi (biobrændsel/elbiler). Derudover omfatter plancherne mere debatterende emner som "Den enkelte husstands transportbudget hvor kan der spares?", "transportadfærd korte ture, ferietrafik mv. Status, holdning og fordomme", "transport- og brændstofformer sammenlignet med hinanden økonomisk og miljømæssigt". Udstillingerne "opbevares" hos Danmarks Naturfredningsforening og Grøn Information, hvorfra de kan lånes mod at betale transport.
Den grønne guide i Svendborg afholdt "Mobil uden bil, Trafikdage i Svendborg" i samarbejde med Svendborg Kommune, NOAH, Frit oplysningsforbund og Dansk Cyklistforbund,. Arrangementet satte fokus på fremtidens transportmuligheder så som liggecykler, delebiler og pendlernet, og der blev uddelt brød med form som cykeleger og foldere om miljøvenlig kørsel. De besøgende kunne afprøve en pendlerfærge eller deltage i en DSB-tur med debatmøde. En vægavis, hvor borgere kunne give deres mening om Svendborgs trafik, var velbesøgt, og resultatet blev efterspurgt af tilstedeværende lokalpolitikere. Desuden var aktiviteter for børn, banancykelbaner, ringbaner, økologiske fødevarer, gøgle- og klovneoptræden med til at trække mange besøgende til.
Øko-Net modtager driftstilskud fra Den Grønne Fond. Øko-Net flyttede 1. 8. 1999 ind i nye lokaler ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup, som er umiddelbar nabo til Den Fri Lærerskole. De får her lokalefællesskab med den grønne guide i Egebjerg Kommune. Bevillingen er givet til den ekstra huslejeudgift resten af 1999 samt til etableringsudgifter.
Den grønne guide i Årslev, Maja Henriksen, afholder en række "grønne mandage", som skal bruges til at synliggøre den grønne guides arbejde. Arrangementerne skal finde sted hver anden mandag på det lokale bibliotek fra august 1999 til marts 2000. Guiden har en fast plads på biblioteket, hvor hun hver mandag har åbent hus. Siden 1. juni har hun haft fast plads på biblioteket. I den periode har hun fået tre henvendelser. Derfor vil hun nu gøre mere ud af nogle af mandagene. De grønne mandage vil blive brugt til familiearrangementer og generel formidling. Emnerne bliver postkort af naturmaterialer, mal med naturmaling, lav dekorative ting af genbrugsmaterialer, papmache af genbrugsmaterialer, grønne julegaver, hvordan fungerer solceller, få tidligt grønt med minidrivhus af genbrugsmaterialer samt mikroskop-fremvisning af, hvordan kompostorme arbejder.
Den grønne guide i Ejby, Jens Koed, afholder 4 offentlige møder. 1 om kulturmiljø på kirkegårde, diger og kirkestier v. Jørgen Hansen (DN). 2 om økologisk kvægbrug v. Rikke Lundsgaard (DN) og Torben Stjernholm (formand i LØJ). 3 om grønne dagplejemødre v. Nis Peter Nissen (Grøn Information) og Lea Gruppe (Århus Kommune tidligere grøn guide). 4 om andels- og delebiler v. Ole Tronhus (vejdirektoratet) og Ole Egedal. Møderne skal medvirke til at skabe opmærksomhed om de fire emner, skabe netværk og grupper som ønsker at arbejde videre med emnerne, evt. gennem konkrete projekter. De fire emner er dele af guidens arbejdsområder. Hvis der på baggrund af møderne bliver dannet grupper, vil guiden fortsætte med en 2. del af projektet (foråret 2000). Her skal resultaterne af første del vurderes, og der kan sættes konkrete aktiviteter i gang. Bevillingen dækker foredragshonorering til to af de fire arrangementer.
Maja Henriksen, grøn guide i Årslev, har taget initiativ til et Agenda 21-borgermøde. Årslev Kommune skal i gang med at lave en Agenda 21-handlingsplan, og guiden vil sikre sig, at borgernes ønsker bliver præciseret og videregivet til kommunen. Det er også guidens håb, at borgermødet vil resultere i, at der bliver dannet borgergrupper som ønsker at arbejde videre med Agenda 21-relaterede emner. Foreninger, institutioner, virksomheder og private ildsjæle inviteres personligt (via brev) og mødet annonceres derudover i dagspressen.
Det Grønne Råd for Vestfyn har afholdt to orienterings- og statusmøder i hhv. Hårby og Glamsbjerg. Møderne fungerede som hvervekampagne. Til begge møder var der oplæg fra Thomas Tange Rasmussen (grøn guide i Egebjerg) og en oplægsholder fra Den Grønne Fond. Derudover var der orientering fra foreningen om det hidtidige og fremtidige arbejde. Desværre kom der kun meget få deltagere til de to møder.
Det Grønne Råd for Vestfyn deltog i "Foreningernes Dag" 7. november i Assenshallen. Assens Kommune etablerede i foråret 1999 Kulturelt Samråd, som er en paraplyorganisation for mere end 25 kulturelle foreninger. Kulturelt Samråd er initiativtager til "Foreningernes Dag". Det Grønne Råd for Vestfyn deltog for at præsentere sig selv og hverve nye medlemmer. Bevillingen dækker annoncering, plancher og div. materialer.
ØkoNet har planer om et stort ØkoTræf 2000, hvor den nationale bæredygtighedsstrategi sættes til debat. Regeringen har meldt ud, at arbejdet med strategien for alvor sættes i gang i år 2000. Strategien skal være færdig til 10-året for FN-konferencen i Rio, nemlig 2002. Planerne for ØkoTræffet er stadig på et meget indledende niveau. Træffet skal fungere som det folkelige mod- og medspil til processen.
Fortsat drift af Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis også kaldet ØkoNet. ØkoNets "hovedredskaber" er Nyhedsbladet Øko-Net, deres databasestyrede hjemmeside samt folkelige møder (årsmøder og ad hoc-temamøder). Internetdelen rummer bl.a. en kalender over økologi- og miljøinitiativer samt en database med 600 adresser opdelt i grupper. Hjemmesiden besøges af 1344 pr. uge. Bladet har et oplag på 10.000, heraf 8.400 faste modtagere. Det indeholder kalenderdel samt introducerende oplæg til forskellige emner. Der afholdes to årlige stormøder. Årsmøde 1999 var titlen "Økologi er på alles læber" med 145 deltagere. Der er udgivet en bog med samme titel med debatoplæg. Deres temamøder har ofte karakter af "arbejdsmøder", hvor der forventes et output i form af arbejdsgrupper el.lign.
Den grønne guide ved Trente Mølle vil arrangere et fremtidværksted for Broby og Fåborg Kommunernes borgere om lokal Agenda 21-arbejde. Der sendes skriftlige invitationer ud til 240 foreninger, institutioner, virksomheder og enkeltpersoner. Maksimalt deltagerantal er 40. Værkstedet afvikles lørdag den 28. august 1999 14.30-21.00 og ledes af den professionelle værkstedsleder Troels Bum. Det er forhåbningen, at dagen vil munde ud i en række konkrete projektideer samt i etablering af en række arbejdsgrupper, som guiden kan samarbejde med, og som hun vil tilbyde at understøtte som sekretær mv.
Københavns Amt Antal: 4
Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund udgiver deres Kulturøkologiske Årbog 1999. Årbogen er tidligere udkommet i 1995/96 og 1996/97. Årbogen 1996/97 indeholdte afsnit med artikler om økologi i det civile samfund, på mellemniveau og i det offentlige. Nogle artikler er fremtidsbilleder, andre historiske artikler eller små historier. Udgangspunktet er Albertslund og erfaringerne derfra, men målgruppen er bredere. Målgruppen er alt fra embedsmænd i kommuner og ministerier til græsrødder og politikere. Bevillingen er givet til trykning af årbogen.
Miljøforeningen for bevarelse af miljøet omkring Københavns Lufthavn skal deltage i en internationale konference om miljø og luftfart "Diaolgue on Aviation and Enviroment". Det internationale projekt består foruden konferencen af et miljøstudie af EUs lufthavne og deres miljøbevidsthed samt muligheder for en fælles europæisk miljøpolitik for luftfart og lufthavne. Projektets slutmål er frivillige initiativer hos luftfartsindustrien, fremsætte forslag til miljølove inden for luftfartsområdet samt at gennemføre fælles lovgivning på luftfartsområdet. De europæiske trafik- og miljømyndigheder holder i 1999 en række konferencer for myndigheder og andre, der officielt arbejder med luftfart som forarbejde til at vedtage et nyt EU-direktiv om luftfart. De europæiske NGOer forsøger med projektet at få indflydelse på dette direktiv og fremme en dialog mellem myndigheder og lokale, kritiske miljøgrupper mv. om udvikling af en bæredygtig luftfart. Foreningen står for national formidling, information og oplysning i Danmark i om konferencen.
Dragørs Agenda 21-gruppe deltog med en stand i Dragørs traditionelle torvedag (primært for erhvervsdrivende) 29. maj. Formålet var at informere om Agenda 21-gruppens arbejde og om mulighederne for at fremme bæredygtighed i hverdagen. Ud over et telt havde de en udstilling, som bestod af plancher om bevaring af grundvandskvaliteten, renere produkter med vægt på rengøringsmidler og kosmetik, økologisk havebrug, kommunens grønne regnskaber og miljøinitiativer, bygningers energiforbrug mm. Alle emner var understøttet gennem yderligere informationsmaterialer, herunder en folder om gruppens eget arbejde, som blev trykt til lejligheden. Desuden var der opstillet en kompostbeholder og en tønde til regnvandsopsamling. Den planlagte hønsegård in natura måtte opgives, da hønsene var for stressede efter natligt besøg af en ræv. Udstillingen forventes at skulle bruges igen, evt. på et bibliotek eller på skolerne i Dragør som led i en temauge om bæredygtighed.
DR har planer om en ny forbrugerrettet miljøsatsning, miljømagasinet "miljø med mer", hvor der i første omgang skal produceres 10 udsendelser a 30 min. varighed. Ønsket er at lave et forbrugerprogram, der ikke primært handler om forbrug, men om forbrugets betydning både for miljøet og vores sundhed. Det skal være informativt og konkret handlingsanvisende. Programmet opdeles i faste programpunkter, bl.a. "Grønne Tips". Magasinet skal have en fast vært. Emnerne behandles journalistisk, og de skal være produktorienterede, og ikke "skandale-drevet". På DR's on-line service vil der være links og yderligere relevante oplysninger. Programserien distribueres gennem Amtscentraler og Pædagogiske centraler.
Københavns Kommune Antal: 40
En række interesseorganisationer fik bevilling til at lave en høring med titlen "Diesel, forurening og sundhed". Høringen, som var en del af en kampagne mod partikelforureningen fra brug af diesel, blev afholdt onsdag d. 27. januar i Kvarterscenteret Nordvest i København. Programmet ved høringen omfattede bl.a. oplæg om trafikudvikling og dieselkørsel i København, sundhedsrisiko ved dieseludstødning og trafikpolitiske styringsmidler af hhv. Københavns Kommunes vejafdeling, Miljøstyrelsen og Det Økologiske Råd. Høringen dokumenterede ifølge arrangørerne, at dieseludstødningen er et voksende problem med veldokumenterede sundhedskonsekvenser, og at der findes både politiske og teknologiske midler til at bekæmpe dieselforureningen. Desværre trak høringen ikke så mange tilhørere. Der har været pressedækning af både selve dieselkampagnen og høringen af bl.a. TV-Lorry, TV2 og DR1.
Dansk Cyklist Forbunds hovedafdeling afholder igen i år kampagnen "Vi cykler til arbejde". Kampagnen forløber i perioden 23/8-10/9, og der forventes mindst 100.000 deltagere. I 1998 deltog 30.211 personer, fordelt på 4.151 hold fra 2.694 arbejdspladser. I 54 kommuner blev kampagnen gennemført med særlig lokal opbakning. I 1999 vil Dansk Cyklist Forbund skærpe markedsføringen for at nå bredere ud. Målet er at nå 90% af landets 313.000 virksomheder.
ByHaveNetværket ønsker at lave en byhavemanual som en opfølgning på deres tidligere bog "Fra baggård til byhave". Den nye bog skal i højere grad, end "Fra baggård til byhave" have form af en manual. Manualen skal omfatte erfaringer fra primært danske, men også udenlandske legepladser, byhaver, gårdhaver mm. Alle faser i processen fra ide til færdigt anlæg medtages, dvs. også centrale problemstillinger om borgerinddragelser, tekniske løsninger mv. Formatet forventes at blive et ringbind/løsbladssystem, hvor siderne kan udskiftes, når de er forældede. Det kunne evt. gøres gennem en abonnementsordning. Bevillingen er givet til udarbejdelsen.
Kooperativt Ide Center (KIC) har i samarbejde med 8 europæiske lande samlet erfaringer fra virksomheder, der arbejder med at kombinere jobskabelse for mennesker med nedsat arbejdsevne og miljø. Projektet er finansieret af EU. Der er udarbejdet en rapport med 10 casestudier fra hvert land samt en dyberegående beskrivelse af 2 cases fra hvert land (fra DK er det Kristeligt Studenter Settlements GenBrugskompagni og et vandrehjem i Holbæk). I januar 1999 blev der afholdt en europæisk konference om det samlede projekt. KIC planlægger en dansk konference om emnet for politikere, forskere, embedsmænd og sociale miljøvirksomheder/projekter. Konferencedagen deles i to. Formiddagen benyttes til indlæg og debat om samarbejdet mellem miljøområdet og det sociale område, social konsekvens af nedslidning og forurening af miljøet og miljømæssige konsekvenser i socialt belastede lokalområder. Eftermiddagen sætter fokus på konkrete muligheder og barriererne ved etablering og drift af virksomhederne samt udveksling af erfaringer. Konferencen forventes afholdt i slutningen af maj.
WWF Verdensnaturfonden fik en bevilling til et heldagsseminar om solcelleteknologi. Det ansøgte beløb var langt større end bevillingen, og WWF så sig ikke i stand til at gennemføre seminaret for det bevilgede beløb. Bevillingen blev derfor annulleret.
Genoptryk af Danmarks Aktive Forbrugeres (DAF) folder om "Giftrester i frugt og grønt" med gode råd til forbrugerne om, hvordan man skal forholde sig. DAF har fået positiv respons på folderen, hvorfor den ønskes revideret og genoptrykt. Folderen tænkes udsendt til biblioteker, grønne guider, DAF's medlemmer mv. Desuden vil DAF oprette en hjemmeside med folderens oplysninger og ekstra uddybninger, links mv.
Agenda 21-gruppen og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i København afholdt visionsseminar om København som bæredygtig by. Formålet var at samle Agenda 21-aktive græsrødder og vise bredden af igangværende projekter, give inspiration til det videre arbejde samt skabe netværk på tværs af bydele og emner. På seminaret fortalte tre lokale Agenda 21-grupper om deres arbejde, bl.a. med affaldssortering. Der blev afholdt workshops om kommunen som med- eller modspiller, bæredygtig udvikling i København samt borgerdeltagelse, og der blev forelæst over temaet den bæredygtige storby. Trods et vist tidspres var tilbagemeldingerne på seminaret overvejende positive, og der var generel efterspørgsel efter et lignende seminar til næste år.
Fonden gav i 1997 en bevilling til udarbejdelse af en håndbog om metoder til folkelig mobilisering og kvalificering i byøkologi og Agenda 21. Titlen er "Fra tilskuer til deltager". Håndbogen blev udarbejdet af en faggruppe på DTU med forsker Birgitte Hoffmann som leder. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har tilbudt at stå bag udgivelsen. Det falder naturligt i tråd med deres Bæredygtigt Samfundsprojekt, som fonden også støtter. Bevillingen er givet til trykning og forsendelse. Bogen skal markedsføres bredt til grønne guider, kommuner, amter, boligselskaber, alle typer skoler og biblioteker. Derudover forventes den omtalt i forskellige fagblade. Håndbogen præsenterer 28 metoder samt en række erfaringer med at få flere engageret i lokal Agenda 21. Der er praktiske forslag til, hvordan borgere kan deltage aktivt. Den er systematiseret så den fungerer som opslagsbog.
Produktionsselskabet Promotion satte fokus på åndelige og moralske værdibegreber med en videofilm om etik med titlen "Det gode, det onde, den daglige virkelighed". Videoen er filmet som en spillefilm og handler om virksomheden, der producerer eksklusive kvalitetsmøbler af eksotiske træsorter. På et bestyrelsesmøde vises en kritisk tv-udsendelse, der beskriver firmaet som en virksomhed, der tilsidesætter alle anstændige regler og rydder regnskoven for egen vindings skyld. Bestyrelsen enes om at lave et etisk regelsæt. Der laves en pressemeddelelse, og pressen inviteres til rundtur på fabrikken. Et problem dukker op: de paller, virksomheden bruger, er fremstillet af børn. Skal man vente på nye, tabes der penge. Det diskuteres på et bestyrelsesmøde, hvor man enes om at bruge pallerne nu, men at nye skal produceres. Oplysningerne lækker til pressen, og tv-avisen bringer et indslag om børnearbejde og varer importerede fra ulande. Bestyrelsen er samlet og ser udsendelsen. Bestyrelsesformanden irettesætter direktionen for ikke at have fulgt regelsættet, men roser også for at have tjent penge. Han slutter med " .. men det "tjente" beløb kan nemt være tabt på længere sigt gennem dårlig omtale". Her slutter videofilmen og overlader diskussionen til eleverne.
Økologiske Igangsættere fortsætter deres økologiske iværksætterkontor (ØIK) et projekt, der støtter udvikling og etableringen af nye grønne job. Kontoret tilbyder en lokalt forankret støttestruktur for nye projekter, hvor der både kan gives råd og vejledning i projektstyring, uddannelse og erhverv. Derudover arbejder Økologiske Igangsættere med at udvikle en Økologisk Projekt-Iværksætteruddannelse (i stil med Kaospilot-uddannelsen), som skal tilfredsstille behovet for kvalificerede projektledere. Projektet fik sidste år 1-årig støtte fra hhv. Jobpuljen og fonden. Jobpuljen gav i februar 1999 derudover 2.3 mio. kr. til de to næste år. I ØIKs første leveår har de rådgivet 11 større initiativer, 17 mindre og været igangløbere på 6 initiativer. Deres egen opgørelse viser, at rådgivningsarbejdet fordeler sig på fire iværksættertyper: Nye byøkologiske projekter, der ikke er virksomhedsrettede, Iværksættere med nye ideer, Grønne virksomheder, som er etableret inden for de seneste par år, Grønne virksomheder som står over for umiddelbar etablering. Ud over mulighed for rådgivning og vejledning tilbydes projekter og iværksættere plads i et "projektrum" med edb-udstyr o.l. Medarbejdere hos ØIK holder også foredrag og underviser. Fondens bevilling er givet til græsrodsaktiviteterne, hvor Den Grønne Jobpuljes bevilling er givet til de erhvervsorienterede aktiviteter.
Lokal Agenda 21-Økomarkedsgruppen arrangerede fem markedsdage ved Christianshavns Kanal med stader, caféer og skiftende udstillere med forskellige bæredygtige produkter. Lokale butikker solgte eller demonstrerede deres udvalg af miljø/økologi-varer og formanden for Økomarkedsgruppen, den grønne guide på Christianshavn, Anja Puggard, havde en formidlingsstand om kompost, transport, miljøvenlig vedligeholdelse af ejendomme mv. Underholdning, musik, salg og demonstration trak mange besøgende til, og både de handlende og arrangørerne var tilfredse med arrangementet. Den grønne guide blev mere synlig i området, og markedet fik megen lokal omtale. Økomarkedsgruppen vurderer, at succesen skyldes et grundigt PR-arbejde med trykning af professionelle plakater, programmer og postkort og en forsideannonce i den lokale avis med et oplag på 70.000. Både plakaten og postkortet er udformet således at restoplaget kan genbruges i år 2000.
Agendaforening Nordvest er en lokal miljøforening i Københavns Nordvestkvarter. De vil lave en hvervekampagne for at få flere medlemmer. Bevillingen er givet til at trykke og husstandsomdele et postkort (til 40.000 beboere), der fortæller kort om Agendaforeningens arbejde og opfordrer til, at interesserede henvender sig. Foreningen har eksisteret ca. et år og har seks arbejdsgrupper, der i den periode har startet en økologisk indkøbsforening, arrangeret foredrag om natur i byen, lavet butiksundersøgelse af udbudet af økologiske varer, deltaget i at starte en øko-ollekolle-forening og skrevet indlæg i lokalaviserne om bl.a. affald på gaderne.
Islands Brygges grønne guide, Rikke Fog-Møller, er initiativtager til en foredragsrække for beboere og boligforeninger i området. Overskriften på de tre foredrag bliver: 1) pleje og anlæg af grønne områder og gårdrum, ved ByHaveNetværket, 2) miljøvenlig vedligeholdelse af bygninger, ved Raadvad Centeret og 3) vandbesparelser og genanvendelse af vand. Foredragene skal give svar på konkrete spørgsmål som: "Kan vi lade græsset gro og alligevel have en gård, vi kan holde ud at se på?", "Materialer hvad er godt, og hvad er skidt?", "Kan vand genanvendes i fællesvaskeriet?" Som opfølgning på foredragene vil guiden undersøge, om der er basis for besøgsture til relevante steder. Arrangementerne afholdes i efteråret 1999. Den primære målgruppe er Islands Brygge, men arrangementerne vil også blive annonceret på Christianshavn og i kvarterløftsområdet i Holmbladsgade.
NOAHs deltagelse i et europæisk projekt "Lokal Agenda 21 pejlemærker og nye aktører" i Friends of the Earth-regi. Projektet har fået EU-støtte og har NOAH's hollandske søsterorganisation Milieudefensie som tovholder. Der er to hovedformål, dels at beskrive en lokal Agenda 21-proces i et lokalområde fra hvert af de deltagende lande i Danmark kunne det være Albertslund, Køge eller Nørrebro dels at identificere og inddrage nye aktører i processen. For disse nye aktører afholdes der 8-16 lokale møder. Forud for møderne skal aktørerne udfylde et spørgeskema, som sammenfattes og uddeles på mødet som oplæg til debat. Den fælles europæiske rapport omhandler beskrivelse/analyse af eksisterende Lokal Agenda 21-processer, erfaringer med nye aktører samt formulering af pejlemærker i det lokale Agenda 21-arbejde for affald, energi/CO2 og transport med udgangspunkt i det miljømæssige råderum. De deltagende organisationer er ansvarlige for, at de andre landes erfaringer videreformidles. Bevillingen dækker den nationale medfinansiering ved EU-projekter.
På vegne af en gruppe miljøorganisationer i Danmark vil NOAHs Genteknologigruppe oprette en portal på Internettet (en indgangshjemmeside) om genteknologiens anvendelse i fødevareproduktionen. Hjemmesiden skal være med til at sikre en offentlig debat samt give en samlet adgang til information om emnet. Siden får navnet "gendebat.dk". Her skal der både ligge konkrete oplysninger om markforsøg samt være plads til debat og meningsudveksling. Projektets målgruppe er primært "almindelige mennesker" med interesse for emnet, men derudover også pressen, skoleelever og offentlige instanser med ansvar for regulering. Hjemmesiden forventes at "gå i luften" 1. marts.
Danmarks Naturfredningsforening vil producere en pjece, der på saglig vis tager fat i den lange række af myter og udsagn om trafikken. Pjecen vil tage fat om ofte fremførte argumenter og på den baggrund redegøre for den konkrete viden, der findes om emnet. Eksempler på udsagn er f.eks: "teknologien vil løse trafikkens miljøproblemer", "nye veje er en forudsætning for, at der lokalt kan skabes arbejdspladser", "bilerne brandbeskattes" og "uden bilerne går handelen i stå". Der tænkes nedsat en baggrundsgruppe, der skal virke som sparringpartner. Heri vil DN forsøge at få en alsidig repræsentation af synspunkter ved at få deltagelse fra både FDM og Transportrådet, Miljøstyrelsen, forskerverdenen mv. Som led i forarbejdet vil de udsende et spørgeskema til centrale aktører i trafikdebatten (ministerier, udvalgte kommuner og amter, FDM, NOAH, Dansk Cyklistforbund mv.).
Driftsstøtte til Grøn Information i 2000. Hovedparten af Grøn Informations planlagte aktiviteter i år 2000 er en videreudvikling/tilpasning og fortsættelse af 5 kerneaktiviteter. 1) vidensindsamling især om produkter. I løbet af år 2000 vil mulighederne for at etablere en produktdatabase, der kan sikre en koordineret håndtering af alle Grøn Informations oplysninger om miljøforhold for specifikke produkter blive undersøgt. Der vil være fokus på emnerne kemiske stoffer og børn og miljø. 2) Telefonrådgivningen med ca. 40 opkald dagligt. 3) Skriftligt informationsmateriale, der bl.a. omfatter udvikling af 2-4 nye Miljøfakta samt revision af eksisterende. Der forventes at være 11.000 abonnenter på Miljøfakta. 4) Hjemmesiden greeninfo.dk skal som noget nyt søges udviklet/populariseret vha. brugerdefinerede databaser o.a. 5) Andet informationsarbejde omfatter bl.a. udvikling af informationsstrategier for specifikke delmålgrupper. Endelig vil Grøn Information udvikle aktiviteter i forbindelse med offentlige, grønne indkøb i kommunale institutioner.
Eskildsgade på Indre Vesterbro står for at skulle byfornys fra år 2001. Grundet forsinkelser i processen og usikkerhed om hvordan genhusningen af de berørte beboere skal foregå, er der faldende interesse og engagement blandt beboerne. Byfornyelsescenteret vil bruge et Plantekasse-projekt til dels at fastholde beboernes engagement i byfornyelsesprocessen, dels at gøre en synlig indsats for at videreføre områdets tradition for grønne forsøg, som beboerne generelt ser som en vigtig del af byfornyelsesprocessen. Der ophænges plantekasser i 40 af de 70 berørte ejendomme. Det sker i forbindelse med Vesterbro Kulturuge i uge 35, hvor temaet i år er: "Hvor grøn er din bydel?". Her vil arrangørerne informere om økologi-muligheder i forbindelse med byfornyelsen. Der er både lagt vægt på det arkitektoniske og det økologiske aspekt i projektet, bl.a. skal kasserne tilsluttes regnvandsopsamling og laves af miljøvenlige materialer (elmetræ, pvc-fri plastic, overfladebehandling med linolie).
I forbindelse med Vesterbro Kulturuge blev der afholdt en høring om byøkologi og økologisk byfornyelse i Vesterbro Kulturhus. Formålet var at give beboerne bedre mulighed for at formulere deres behov og blive hørt i forbindelse med byfornyelsesprojekter i området. Københavns Kommunes Miljøkontrol, DTU, Statens Byggeforsknings Institut, Byfornyelsesselskaber og beboere var inviterede til mødet, der forløb som planlagt og med et ganske pænt fremmøde og livlig debat.
Driftsstøtte til Grønne Familier. Grønne Familiers mål er at være en vægtig organisation, der kan tale den grønne forbrugers sag. Målgruppen er miljøbevidste og velinformerede borgere, hvoraf de "mørkegrønne" skal fungere som spydspids for det videre arbejde i kredsene. I lokalkredsene arrangeres der messer, markeder, udstillinger, studieture, debataftener mv. Der er p.t. 27 selvstændige kredse og 10 under opstart. I 1999 har emnerne for deres landskampagner været Aluminiumskampagnen, Genopladelige batterier (hvor de hverver indsamlere til Miljøstyrelsen), Er kemien i orden (Miljøstyrelsens kampagnemateriale uddeles bl.a. via grønne familier). I 2000 planlægges en plastfri zone-kampagne. Der arbejdes på at gøre medlemsbladet Grøn Hverdag økonomisk selvbærende. Grønne Familier har 2200 medlemmer. Bevillingen er givet som en basisbevilling på 620.000 kr. + 200 kr. pr. betalende medlem, dog max 1.500.000 kr.
Driftsstøtte til NOAH til 2000. Bevillingen dækker udgifter til ansættelse af en sekretariatsleder. NOAHs arbejde varetages af frivillige samt enkelte på projektansættelser. Med ansættelse af en lønnet leder forbedres NOAHs muligheder for at deltage i internationalt miljøarbejde først og fremmest i Friends of the Earth (FoE) regi. NOAH vil udvikle et professionelt sekretariat, der yder lokal- og emnegrupperne praktisk og faglig hjælp, og som samtidig tjener som arbejdsplads og fagligt miljø for et antal projektansatte og frivillige aktivister. NOAH har i alt 20 grupper, herunder 13 lokalgrupper og 8 enmegrupper. I de senere år har de især markeret sig inden for trafik, genteknologi og økologisk råderum. De udgiver tidsskriftet Miljøsk.
Forfatter og instruktør Pernille Grumme vil lave et teaterstykke med titlen "En industritragedie" historien om Proms Kemiske Fabrik. Henrik Prom blev i december 1998 idømt en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af miljøloven. Denne dom er appelleret til Landsretten og skal her behandles i november 1999. I den anledning ønsker Pernille Grumme at sætte fokus på sagen. Historien foregår på et museum, hvor ting og sager fra Proms Kemiske Fabrik er udstillet (materialet findes). I det fiktive museum fortæller kustoden fabrikkens historie fra dengang Per Prom i slutningen af 50'erne begyndte sine kemiske eksperimenter, til tvangslukning i 1997. Det bliver historien om en fabrik, hvis ledelse i over 40 år holdt amt, kommune og miljømyndigheder for nar, idet det var billigere løbende at betale de idømte miljøbøder end at installere de påbudte rensningsanlæg. Ved at dramatisere sagen er det, (citat): "vores naive håb at forhindre, at den slags "ulykker" gentager sig her i landet, bl.a. ved at belyse grundene til at det kunne gå galt. Vi finder, at Proms-sagen er af så principiel karakter, at resten af verden kunne tage ved lære af den!" (citat slut). Stykket skal opføres 10 gange i november 1999 på Café-Teatret i København med Pernille Grumme som eneste medvirkende. Pernille Grumme skrev monologerne "Mens vi venter på retfærdigheden" om Tamilsagen og "På med vanten" om 18. maj.
92-gruppen er et samarbejde mellem 18 danske miljø- og udviklingsorganisationer om opfølgning på FN's konference om miljø og udvikling i '92. Gruppen arbejder med at påvirke den danske opinion og den officielle danske holdning til spørgsmål vedr. miljø og udvikling. Det sker bl.a. via henvendelser til myndigheder og politikere, pressearbejde, konferencer mv. Gruppen søger derudover at levere kvalificeret modspil i en række officielle udvalg og delegationer, som gruppen har plads i. Der arbejdes i øjeblikket med følgende 4 hovedområder: 1: Rio-processen, hvor den vigtigste opgave i 2000 er forberedelse af den FN-konference, der forventes afholdt i 2002 i 10-året for Rio-konferencen. 2: Internationale miljøkonventioner, som følges og søges påvirket. 3: WTO og sammenhænge mellem handel og miljø/udvikling. 4: Miljø og bistand, som primært omhandler den danske miljøbistand til udviklingslande.
"Andelsforeningen til fremme af forbrugerejede Andelsgårde" ønsker at oprette et forbrugerejet økologisk andelsbrug. Første trin i processen er at opstille en konkret og realistisk model, som bl.a. omfatter, at et konkret landbrug findes og beskrives, at der findes landmænd, som ønsker at stå for den daglige drift, at organiseringen af netværket mellem land og by beskrives, og at de juridiske, økonomiske og organisatoriske spørgsmål afklares. Bevillingen er givet til ansættelse af en koordinator et år, til juridisk, økonomisk og landbrugsfaglig bistand samt til formidling af "resultaterne", især over for eventuelle, kommende andelshavere. Andelshavere har medbestemmelsesret, og er dermed også miljømæssigt ansvarlige i forhold til produktion. Tanken er, at land og by bør hænge bedre sammen, at produktions/ forbrugermæssige problemer løses i fællesskab. Der er nedsat en styregruppe for projektet med repræsentanter fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Ålborg Universitet, Merkurbank, Dansk Familielandbrug og Forbrugerrådet.
FairNet er en paraplyorganisation, der arbejder for bæredygtig handel (fair trade) ved bl.a. at stille krav til forbrugerne om at tænke over, under hvilke forhold udenlandske varer, og især dem fra ulande, er produceret. FairNet er medlem af NEWS (Network of European World Shops), som omfatter ca. 2500 fair trade butikker i 13 europæiske lande. To medlemmer af FairNets bestyrelse deltog i et møde i Belgien om monitorering af fair trade-butikker, dvs. hvordan man udvikler fælles regler og kriterier for fair trade og sikrer, at butikkerne overholder kriterierne. En vigtigt del af monitoreringssystemet er også muligheden for at udveksle information, så producenterne i Syd får viden om markedsforholdene i Nord, så de kan tilpasse deres produkter til de efterspurgte kvalitetskrav. Omvendt er det vigtigt for producenterne i Nord at få informationer fra producenterne, så historien bag produkterne kan formidles videre til forbrugerne, og de kan få vished om, at deres villighed til at betale en fair pris også kommer producenterne og miljøet tilgode. Deltagerne vurderer mødet som meget lærerigt, specielt fordi der var mulighed for at træffe repræsentanter fra andre lande og få nye ideer.
Økologisk Oplysnings Forbund (ØOF) har fået støtte til at udvikle undervisnings- og omlægningsprogrammer til forskellige typer storkøkkener (ældrekøkkener, kantiner på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser samt skolekantiner), der ønsker at omlægge til 100% økologisk køkkendriften. Undervisningsmaterialet skal være differentieret, da aftagerne er forskellige, noget mad skal sælges, andet er et dagligt tilbud, lige som der er forskel på skoleelevers og ældres smag. ØOF har siden 1994 (på erfaringer fra Den Rene Vare v. Camilla Plum) arbejdet med økologisk køkkenomlægning, specielt i daginstitutioner. Deres metoder bygger på omlægning i "gryder og hoveder", dvs. fokus både på det kulinariske og på køkkenpersonalets forståelse af kostens ernæringsmæssige sammensætning, kostøkonomi og det økologiske sortiment (årstidens råvarer, billige udskæringer mv.). Projektet omfatter udvikling af omlægningsmateriale, afprøvning af materialet på kursister, et kost-kulinarisk seminar for kokke og andre med holdninger om økologisk mad samt et seminar for køkkenpersonale fra forskellige typer storkøkkener. Materialet forventes udgivet.
Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) samarbejder med R98 og Indre Nørrebro Bydelsråd om et affaldsprojekt med kildesortering i etageejendomme. Erfaringer og gode råd ønskes formidlet til en bred kreds. KMEK har lavet en lille bog, "Rent skral". Indholdsmæssigt skal den revideres, indholdet skal opdeles efter fraktioner, og den skal oversættes og udgives på fem hovedsprog (tyrkisk, arabisk, urdu, serbokroatisk og engelsk) samt dansk. Derudover vil KMEK lave en video enten med titlen "Hvordan affaldssorterer du i dit køkken" eller "Affaldsfraktioner fra A-Z" om livscyklus fra køb til affald til nyt produkt. Målgruppen for den førstnævnte er børn og voksne, målgruppen for den sidste er gårdmænd, skoler mv. Bevillingen er givet til oversættelse, trykning og video samt mindre beløb til studietur og indsats rettet mod bydelens skoler.
Agendaforeningen Nordvest i København ønsker i tre uger at afprøve, om den lokale genbrugsstation også kan bruges som sted til at bytte/klunse effekter. Det er Københavns affaldsselskab R98, der har ansvaret for genbrugsstationen, og de er gået med på forsøget. Da perioden af forskellige årsager er meget kort, satses der ekstra på en god formidling af forsøget til brugerne af genbrugsstationen. Fondens bevilling er givet som tilskud til ansættelse af en projektleder i tre måneder. Personen skal arbejde tæt sammen med Agendaforeningen. R98 bidrager med arbejdskraft, dels i administrationen, dels på genbrugspladsen. Københavns Kommune og R98 indgår i en styregruppe for projektet.
Foreningen VesterGror arbejder for og med en byøkologisk udvikling på Vesterbro. VesterGror ser det som sin rolle at være initiativtageren, der kommer med forslag til projekter og økologiske synsvinkler på forbrugs-, planlægnings- og designspørgsmål i den lokale Vesterbro-debat. Med fondens toårige driftsstøtte til 1998/99 og deraf mulighed for lønnet arbejdskraft har givet VesterGror større mulighed for at støtte borgere, foreninger og institutioner på Vesterbro med teknisk bistand, information og projektvurdering. Et projekt startes aldrig, uden at der dannes en selvstændig arbejdsgruppe, som selv kan formulere såvel problemstilling som løsningsforslag. Det er en langsommelig arbejdsproces, men det sikrer, at initiativerne er bedre forankret i bydelen. VesterGror tager sig af konkrete henvendelser, arrangerer ekskursioner og arbejder med grønne projekter som grønne gårde, facader, gader og pladser, grønne gårdmænd og viceværter. De har faste åbningstider i et butikslokale i Istedgade, hvor også den grønne guide på Vesterbro forventes også at skulle have en ugentlig "besøgsdag".
ØkoVandspejlet og Det Økologiske Råd er slået sammen til Det Økologiske Råd (DØR). DØR vil fortsætte sit hidtidige arbejde med at lave oplysningsarbejde, dokumentation og debatskabende aktiviteter. I 2000 vil følgende temaer bl.a. blive prioriteret: National handlingsplan for bæredygtig udvikling, som regeringen ønsker at lave inden 2002. I samarbejde med RUC og Århus Universitet vil DØR lave et projekt om bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre med vægt på grøn skattereform. Miljø og sundhed, hvor der fokuseres på pesticidrester i fødevarer og dieselpartiklers skadelige effekter, specielt for børn og ældre. Økonomi og økologi miljøvurdering af finanslov, grøn skattereform mv. Energi og trafik. Grundvandet; med fokus på husholdningskemikalier, pesticider og kvælstof. Der forventes udgivet en skolebog om økologisk landbrug og fødevarer samt et debathæfte om pesticider, kvælstof og husholdningskemikalier. DØR har i stigende grad blandet sig i de internationale debatter og arbejder i 92-gruppe regi for internationalt NGO-samarbejde.
Boligtrivsel i Centrum, BiC (en selvejende institution), arbejder bl.a. med seniorbofællesskaber. Til brug for kommuner og ældre har de udviklet en femtrinsmodel, fra aftale til indflytning, som sikrer, at de kommende beboere og kommunen kommer igennem alle væsentlige spørgsmål. Ifølge BiC er der en stigende interesse fra ældre for at flytte i bofællesskaber og for at inddrage miljøaspektet, både i byggeriet og i dagligdagen. Dette udviklingsprojekt skal integrere miljø i deres femtrinsmodel. Dertil vil de indsamle og afprøve viden om seks igangværende processer (på studiekredsniveau) for at afsøge informationsbehov og kunne udvikle et idekatalog. Idekataloget og en diasserie skal laves med emner som information om økologisk tankegang/levevis, økologisk og ældrevenlig have, ressourcebesparende foranstaltninger, boligtrivsel inde og ude, alternative byggematerialer og evt. øvrige økologiske tiltag. Materialet skal afprøves på studiekredse og bruges som input til ældregruppe og arkitekt i forslag til kommende byggeri. Projektet afsluttes med en evaluering.
Byøkologigruppen en gruppe studerende fra RUC vil gennemføre og formidle et byøkologisk projekt på Egmontkollegiet. Projektets formål er at inddrage de unge på kollegierne i udviklingen af økologiske boformer og formidle erfaringerne fra projektet på Egmontkollegiet videre til andre kollegier. Projektet startede i uge 41 med skriftlig henvendelse til alle kollegiets beboere og ansatte. Efterfølgende har der været afholdt en informations-kaffe-og-kage-dag, et fremtidsværksted med kollegianerne, to debatmøder med oplæg v. Bente Halkier (TEK/SAM-uddannelsen på RUC, forfatter til bogen "Miljøhensyn i forbrug"), Jørgen Martinus (Københavns Miljø- og Energikontor) og Søren Gericke. Bevillingen er givet til en inspirationstur til Torup Økosamfund for de interesserede kollegianere samt til trykning og distribution af en folder med resultaterne fra projektet.
FN holdt i 1996 i Istanbul en Habitat II-konference om byer og bosætning. Planlægningen af Istanbul+5 (år), som finder sted i 2001, er så småt gået i gang. Interplan er et forum for erfaringsudveksling, vidensformidling og debat, der kan fremme dansk deltagelse i international byplanlægning. De var, med støtte fra fonden, aktive i forbindelse med Habitat II. Habitatagendaen består af to temaer: 1: rimelige boliger til alle og 2: bæredygtige byer i en stadig mere urbaniseret verden. Som optakt til Istanbul+5 vil Interplan sætte fokus på Habitat II's budskaber, og specielt tema 2. Til temaet er der knyttet 10 emner, lige fra bæredygtig arealeanvendelse og social udvikling til katastrofeforebyggelse. Interplan vil arbejde for en åben proces omkring den danske nationalrapport, oprette en dansk Habitat-hjemmeside med information, debatstof, formidling af processen mv., udgive nyhedsbreve og arrangere en fotoudstilling om miljø- og fattigdomsproblemer i storbyer. Kommuner har en særstatus, foruden nyhedsbrev og hjemmeside, tilbydes de foredrag og møder om Habitat-Agendaen og om bestræbelser på at skabe bæredygtige byer. En eksisterende database med 600 gode eksempler på byprojekter fra hele kloden formidles også. Målgruppen er danske kommuner, Agenda 21-koordinatorer og danske miljø-, bolig- og udviklingsorganisationer.
Den byøkologiske vejgruppe under Grundejerforeningen Kløverbladet i Valby i København er i gang med et forsøgs- og demonstrationsprojekt, der skal lede regnvand fra veje, fortove og hustage væk fra kloaksystemet og opmagasinere det med henblik på genbrug eller at lade det nedsive til grundvandet. Projektet ønskes gennemført i forbindelse med en forestående trafiksanering. En gruppe studerende fra DTU deltager i projektet. De bruger det som casemateriale til et studieprojekt om "Håndtering af regnvand og overfladebehandling". Projektet er bygget op som et samarbejde mellem de studerende, beboerne og det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. Der er taget kontakt til studerende på DTU og Københavns Kommune for at sikre formidlingen af projektets erfaringer og resultater. Der planlægges oprettet en netværksfølgegruppe for interesserede parter, ligesom gruppen selv vil skrive om sine erfaringer og kontakte pressen, når projektet går i gang. Bevillingen dækker bl.a. konsulentydelser i forbindelse med rapporten.
Foreningen for Grønne Universiteter FOGU blev stiftet i 1994. I 2000 vil de arbejde med "Grønt Bro Projektet". Formålet er at fremme og styrke borgerdeltagelsen i arbejdet for en bæredygtig udvikling i Øresundsregionen. Dels skal der samarbejdes om udvikling af folkeoplysning. Dels skal der skabes nogle rammer for udvikling af et Grønt Bro-netværk mellem Agenda 21-engagerede parter på begge sider af Øresund. Det skal hjælpe til, at græsrødderne kan matche det professionelle samarbejde, som allerede fungerer omkring Øresundsregionen. Projektet skal gennemføres i samarbejde med det svenske Sturiefrämändet, som er et landsdækkende oplysningsforbund på miljø-, natur- og kulturområdet. Bevillingen dækker løn til koordinator, udgivelse af nyhedsbreve, etablering af en hjemmeside med oplysninger fra nyhedsbrevet samt net-konferencer til debat om spørgsmål af fælles interesse samt afholdelse af et grønt bro seminar i foråret 2000 i Danmark. Seminaret skal fungere som opstart på netværket, hvor kontakter etableres og fælles opgaver defineres.
Danmarks Naturfredningsforening vil lave en større Agenda 21-kampagne rettet mod undervisningsverdenen. Kampagnen bygger delvist på det materiale, DN i forvejen har til børn og unge især til folkeskoleniveau. Til folkeskoleniveau: avisen Grønne Grifler (bred information til undervisere), et katalog over Agenda 21-projekter i undervisningen i folkeskolen, magasinerne Store Vildfred (9-13 år) og Lille Vildfred (5-8 år), en vægkalender, bogen Pachamama (peruviansk for "moder jord") samt Agenda 21-journalist-2000 konkurrence for 3.-7. klasse. Til gymnasie/HF-niveau: Ungdomsbladet "Unge og Agenda 21" (engagerende artikler, portræt af unge miljøgræsrødder, artikel om Friluftsrådets og DN's prisopgave "Vind på visioner", kan man leve grønt på SU) som indstik i bladet "Chili", kataloget "Anvendt Agenda 21" og idehæfte om Agenda 21 i Danmark.
Folkevirke er en lille forening grundlagt af Bodil Kock i 1944 som en tværpolitisk oplysningsbevægelse, fortrinsvis for kvinder. Folkevirke udgiver et blad i 1.500 eksemplarer fire gange årligt og arrangerer en række debat/temamøder. Februarnummeret af deres blad skal være et temanummer om handelskrig og GMO-markedet. I forbindelse med bladet ønsker de at arrangere et temamøde. Temanummeret, der skal rettes imod folkeoplysningsverdenen og voksenuddannelsesinstitutioner, skal skrives af eksperter og formidlere fra USA, EU og Danmark, og disse personer skal så vidt muligt medvirke på det tilhørende temamøde.
Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) ønsker at afholde en miljøudstilling MiljøStatus 2000 i Øksnehallen, København den 8.-11.juni 2000. Det er sammenfaldende med Miljøfestivalen i Københavns Kommune og kan derved annonceres mv. som en del heraf. Det skal være en landsdækkende udstilling om miljø og grønne værksteder med ønske om, at det bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, på sigt måske endda i Europæisk format. Udstillingen har to hovedformål at koordinere/udvikle ideer og praksis mellem de deltagende aktører og at udvikle perspektiver for miljøarbejdet mellem græsrødder og det offentlige. Sekundært skal den skabe bredde i miljøarbejdet ved at skabe større interesse blandt uddannelsessteder, forskningssteder, producenter, rådgivere m.fl.
Et af Danmarks Aktive Forbrugers prioriterede emner er giftrester i fødevarer (fonden har tidligere støttet en konkret aktion om kiwier og en folder om giftrester i frugt og grønt). De ønsker at lave en større oplysningskampagne rettet mod forbrugere om emnet. Kampagnen tænkes at skulle omfatte udgivelse af oplysende folder om giftrester i fødevarer (opdatering af den tidligere), oprettelse af hjemmeside med debatstof og links, foredrag/debatmøder om emnet og dialog med producenter, importører og forhandlere. Der satset på en bred distribution af folderen via DAFs medlemmer, grønne guider, biblioteker mv. Målet er at nå ud til andre, end de, som på forhånd er "grønne". Møder og foredrag skal afholdes som lokale borgermøder.
Bevillingen er til produktion og udgivelse af Danmarks Aktive Forbrugeres (DAF) medlemsblad, Daglig Handling. Det skal udkomme seks gange årligt, og der skal, foruden DAF-kampagnestof, være plads til artikler om relevante miljøemner. To gange årligt vil der være et 12 siders tillæg med miljøstof, interviews (f.eks. med Steen Gade), politiske debatindlæg samt en årsberetning.
Nordjyllands Amt Antal: 20
Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor deltager i boligmessen "Gør din bolig bedre". Messen afholdes i FFk hallerne i Frederikshavn 5.-7. februar. Der forventes 12-15.000 besøgende. På deres stand bygges et hus med have, kompostbunke, ukrudtsbrænder, kultivator og hakkejern. I garagen står en el-bil, garagen er bygget af ikke-imprægneret kvalitetsnåletræ, overfladebeskyttet med koldpresset linolie. Døre og vinduer er af kernetræ, vinduerne er energiruder, der er isoleret med mineraluld, og når mørket falder på, oplyses huset af forskellige typer energisparepærer. En kondicykel giver mulighed for selv af producere elektricitet til lyset og med en håndpumpe kan se, hvor meget energi der kræves for at hæve 25 liter vand. Regnvand kan bruges til havevanding eller i toilettet. Affaldet sorteres. På vejen ud af huset kan man tage forskelligt brochuremateriale med sig samt ansøgningsskemaer, hvor der er mulighed for at søge tilskud. Standen er bemandet, så det er muligt at få svar på spørgsmål.
Aalborg Ungdomsskole planlægger en multi-miljøuge for unge. Forberedelserne omfatter orienteringsmøder på ungdomsskoler rundt om i landet, et miljøseminar med unge fra Ålborg, som skal give input til planlægningen, samt at et ungdomsskolehold planlægger og udvikler workshops til ugen. Selve miljøugen afholdes i august 2000 i Ålborg. Ca. 6.000 danske og europæiske unge inviteres til at deltage i ugen, som skal være oplevelses- og handlingsorienteret. Hver dag skal de unge igennem fire emner Energi, Vand/Natur, Luft og Affald. Dagen opdeles i moduler efter de fire emner. Hvert modul omfatter en kort præsentation af emnet, workshops med foredrag, demonstrationer og workshops igen. De unge har en central rolle i forhold til planlægningen af forløbene, og de kræver, at det ligner skolen så lidt som muligt. Al materiale (udstillinger, forsøg, foredrag mm.) laves så det kan bruges igen (palle- og containerprincip). Miljøugen afholdes først i Ålborg, hvorefter den gentages andre steder i landet og derefter fortsætter f.eks. til Dublin og St. Petersborg. Projektet forventes at løbe frem til 2001.
Samfundets Husholdningsråds planlagte karavane Klods Hans Karavanen skal i sommeren 1999 gå fra København til Himmelbjerget. Karavanens formål er at vise den etablerede livsstils paradokser på en humoristisk måde samt vise muligheder for en mere økologisk funderet livsform. Undervejs vil der blive fokuseret på miljøtiltag i forskellige egne af landet samt vist miljøbevægelsens iderigdom og styrke. Karavanen vil være to uger om at komme fra start til mål. Alle kan deltage til fods, på cykel, med trækvogn, på rulleskøjter, hestevogn el.lign. På turen gennem Danmark vil karavanen besøge "grønne initiativer" rundt i landet. Karavanen skal være gennemsyret af social og grøn kultur med plads til alle. Bevillingen er givet til planlægning, formidling/pr af selve karavanen samt et landsseminar og en efterfølgende evalueringsrunde.
For tredje år i træk arrangerede den lokale Agenda 21-gruppe sammen med den grønne guide en Grøn Uge i Nørager. Årets tema var "At bygge, leve og bo", og der blev gennemført fem arrangementer: en bosætningskonkurrence for børn og unge, en tur til et bæredygtigt/økologisk byggeri, "plant et Årtusinde-/Grundlovstræ", grundlovskoncert og som afslutning en grøn markedsdag, hvor virksomheder kunne udstille bæredygtige produkter og løsninger. Den grønne uge satte fokus på valg af materialer ud fra livscyklusvurderinger, byggekvalitet, indeklima, velvære og boformer for det private og offentlige med henblik på at få økologien og miljøet med som delelementer af mere traditionelle, lokale aktiviteter.
Østvendsyssel Energi- og Miljøkontor arrangerede to miljødage på Dorph Møllegård ved Dronninglund. Drikkevandets Dag satte fokus på rent grundvand til kommunen, mens Europæisk Soldag (afholdt samtidigt med den internationale solenergidag) handlede om solvarme, biomasse, vindenergi og energibesparelser. Alle skoler, uddannelsessteder og foreninger var inviterede til engagementet, og skolerne blev endvidere opfordret til at arbejde med "Grønt Flag Grøn Skole". I løbet af de to dage kunne de besøgende stifte bekendtskab med livet i mølledammen, gå tur med en naturvejleder, få demonstreret melmaling på de historiske vind- og vandmøller og samle information hos de mange udstillere. Miljøvenlige produkter og miljøløsninger af interesse for have- og husejere kunne besigtiges, herunder solfangere, naturmaling, rodzoneanlæg, biobrændsel, alternativ isolering samt kompost og kompostering ved den grønne guide. Som et kuriosum var den dansk producerede solhybridbil Connector 2001, der kører på solcelleenergi og planteolie, hentet til udstillingen.
Lindholm 21 i Ålborg fik i slutningen af 1998 en bevilling fra fonden på max 45.000 kr. til en kampagne for bæredygtig levevis i stil med Grøn Livsstil. Deres mål med kampagnen var, at 200 personer skulle returnere et svarkort fra en folder og dermed tilkendegive, at de interesserede sig for bæredygtig levevis. Nu har 351 meldt sig. På svarkortet kunne man også tilkendegive et ønske om evt. at deltage i kampagnen som foregangsfamilie. Her var der forventet ca. 12 husstande, men resultatet blev 63 hvoraf 29 har udfyldt yderligere oplysninger. Bevillingen er givet til ekstra udgifter i forbindelse med møder med familierne og ekstra førertrøjer.
En gruppe dagplejemødre under Frederikshavn Kommune (22 ud af Kommunens 270) ønsker gradvist at omlægge til økologisk kost i dagplejen. Teknisk Skole Hjørring tilbyder et kursus med grundlæggende viden om økologi og ernæring samt omlægning af kosten til mere "grøn kost". Ligeledes ønsker gruppen at engagere en økologi- og kostvejleder, som løbende kan give råd og vejledning på seks planlagte aftenmøder. Ved at gå sammen om projektet forventer dagplejemødrene dels at kunne lære af hinandens erfaringer, dels at få glæde af fælles indkøbsordninger. Bevillingen er givet til kursusudgifter og konsulentbistand.
Frit Oplysningsforbund i Dronninglund gennemførte projektet "At leve og bo miljøvenligt og økologisk efter naturens sunde fornuft". Formålet var at fremme et miljøvenligt og økologisk forbrugsmønster mht. boligvalg, materialer, affald, genanvendelse og forbrug samt at udvide kendskabet til den lokale grønne guides arbejdsområder. Projektet omfattede ekskursion til Den Økologiske Landbrugsskole for at se et halmhus samt foredrag ved skuespiller Jytte Abildstrøm om at leve og bo miljøvenligt og økologisk. Tilslutningen til arrangementerne var ikke stor, men til gengæld var deltagerne meget engagerede. Der blev sat nye tanker i gang, og deltagerne fik nye vinkler på det at leve miljøvenligt og økologisk.
Bibliotekerne i Hals Kommune afholder en foredragsrække med titlen "Sundhed, natur og livsglæde". Foredragene, som holdes i september, november og februar, skal sætte fokus på alternativerne til stress, personlig vinding og forbrugermentalitet: glæden ved livet, og glæden ved at leve i samklang med naturen. Oplægsholderne er: Anemette Olesen, forfatter til "Den økologiske køkkenhave", "Spis dit ukrudt" og "Min have er det rene barnemad", som efter deltagernes fælles fremstilling og spisning af en grøn buffet, skal fortælle om naturens store spisekammer, økologi, køkkenhaver og sund mad. Majbritte Ulrikkeholm, sanger og forfatter, som under overskriften "Visualisering og livskvalitet" skal tale om naturen som inspiration for hendes kreative arbejde. Helge Qvistorff, forfatter og foredragsholder fortæller om den nordjyske natur.
Den grønne guide i Nørager, Jørgen Krogh, vil lave en udstilling om affaldssortering. Udstillingen skal stå til fri afbenyttelse for skoler og institutioner i kommunen samt indgå i den lokale Grønne Butik. Udstillingen skal bestå af en "kompostvæg" med tværsnit af en kompostbunke og 10 plexiglascylindre med forskellige affaldsfragmenter (kan kommes i kompostbunken, papir, genbrug, brændbart affald, miljøfarligt affald, glas farvet og klart, jern, aluminium, plast, batterier). Dertil kommer en plancheudstilling, der i tekst og illustrationer beskriver udviklingen i affaldssektoren som regeringens "affald 21"-plan. Udstillingen kan også benyttes af andre grønne guider.
Grøn guide i Nørager, Jørgen Krogh, planlægger igen i år en foredragsrække i år med titlen "Vel afsluttet; godt begyndt". Foredragsrækken spiller op til årtusindskiftet. De fire foredrag bliver: 11/9 Kim Sjøgren "Musikalsk fortolkning af det 20. århundrede", 4/10 Steen Clausen "Konfliktløsning og samarbejde den store menneskelige udfordring, 2/11 Steen Møller "Den økologiske udfordring skal vi afvikle eller udvikle?" og 6/12 Helen Eriksen "Transformation og forandring hvad gør et årtusindskifte ved mennesket?". Målgruppen er Hobro, Års, Arden, Støvring og Skørping samt opland. De fire foredrag afholdes på hhv. Danske Bo Miljøer, Stenild Forsamlingshus, et sted i Hobro og Haderslev Skole. Bevillingen er givet til annoncering.
Den grønne guide i Nørager, Jørgen Krogh, har arrangeret en bustur til Agner Thulesens hus i Vrads og Steen Møllers hus i Sdr. Felding. Begge steder vil der bliver lejlighed til at se og høre om miljøvenligt/bæredygtigt byggeri med udgangspunkt i et eksisterende byggeri (Agner Thulesen) og i nybyggeri (Steen Møller).
Den grønne guide i Frederikshavn, Hanne Lauritsen, og Foreningen Frederikshavn Grønne Fond vil lave en kampagne for at påvirke borgerne til at reducere eller stoppe brugen af pesticider i private haver. Initiativet skal ses i forlængelse af Frederikshavns Kommunes afvikling af brug af sprøjtemidler på kommunale arealer. Kampagnen løber fra juli 1999 til marts 2000 og omfatter udsendelse af et tillæg til Vendsyssel Tidende Søndag med diverse informationer om havedyrkning uden sprøjtegifte, oversigter over, hvor man kan købe de miljøvenlige midler, udstillinger på miljøcentret Viden Om (hvor guiden bor) og åbent hus-arrangementer om giftfrie haver med forskellige oplæg. Arrangementerne forventes omtalt og dækket via den lokale presse.
Himmerlands Energi- og Miljøkontor (HEMK) deltog i boligmessen "Gør din bolig bedre" med det formål at komme i kontakt med boligejere fra Aalborg, Vendsyssel og Himmerland. HEMK deltog også sidste år i boligmessen, hvor man fik kontakt med mange af de 40.000 messegæster og senere også mange henvendelser som opfølgning på messen. På standen var der opstillet et rislende regnvandsanlæg, et mult-toilet og en brændeovn, alt med tilhørende informationsmateriale. Der blev også præsenteret hampvarer, rengøringsmidler, vaskepulver, solcelledrevne muldvarpeforskrækkere, havelamper og plæneklippere. Herudover kunne man få information om vedvarende energi og hertil tilknyttede tilskudsmuligheder. Trods en lidt for lille stand i forhold til besøgsantallet oplevede HEMK en stor interesse. Der var livlige diskussioner og rig mulighed for at komme i kontakt med nye målgrupper.
Lindholm 21 har afholdt grøn trafikdag hhv. fredag den 27. og søndag den 29. august. Fredag var der arrangeret konkurrence mellem bilen, cyklen og bussen som transportmiddel. I alt ni forskellige politikere fra byrådet samt amtsborgmesteren startede på bestemte tidspunkter fra tre af byens biblioteker og skulle transportere sig hurtigst muligt til et centralt torv i Aalborg med et af de tre transportmidler. Transporttider og omkostninger for de tre transportformer blev sammenlignet. For byens borgere var der gættekonkurrence om, hvilket transportmiddel der klarede sig bedst. Søndag var der mulighed for at prøvekøre forskellige miljøvenlige biler og alternative cykeltyper på to aflukkede baner uden for Nørresundby. Fredagens arrangement forløb tilfredsstillende med en god stemning, og godt 70 indleverede deres gæt på vindende transportform. Om søndagen var der et parallelt arrangement med gratis optræden ved Shu Bi Dua og 50 gæster ved prøvekørselsbanerne. Arrangørerne vurderer selv, at de har fokuseret for snævert, og at de burde have satset på en placering af banerne midt i byen. Der har været ganske god presseomtale både før og efter.
Stenild Foredragsforening ønsker, at beboerne i Stenild skal gå over til giftfrit og økologisk havebrug. Målet er at få mindst 70% af de i alt 2-300 husstande til at droppe sprøjtegiftene inden for en 3-års periode (1999-2001). Projektet er en udløber af et Grønt Marked i Stenild i 1998, hvor 30% af beboerne i Stenild ved en spørgeskemaundersøgelse tilkendegav, at de var for, at Stenild blev "giftfri". Der arbejdes med tre faser: 1) Informationsfasen (1999) omfatter oplæg om økologisk have- og køkkenhold med eksterne oplægsholdere, en udflugt til den økologiske have i Odder samt husstandsomdeling af seks numre af tidsskriftet "Praktisk Økologi". 2) Etableringsfasen (2000): husstandene der vil deltage, forpligter sig til at dyrke deres grunde uden pesticider og kunstgødning og til at affaldssortere. Som en del af ordningen får husstandene tilbud om gratis brug af gas- og dampbrændere til ukrudtsbekæmpelse, gratis "hotline"-konsulenthjælp (som overvejes afholdt som et ugentligt lokalradioprogram). 3) Opfølgningsfasen (2001) med kurser om de emner, deltagerne i projektet ønsker, for at sikre erfaringsudveksling og netværksdannelse. Der evalueres og laves en "drejebog" over forløbet, som kan formidles videre til beboerne og andre landsbysamfund. Bevillingen er givet til honorering og konsulentbistand.
Netværk Mariager Fjord er et netværk for alle interesserede foreninger og organisationer i de fire kommuner omkring Mariager Fjord. Netværket blev etableret i marts 98 og har nu omkring 35 foreninger som medlemmer. Netværket ønsker i samarbejde med videnscentret Agenda 21 i Hobro, DNs lokalkomitéer og den grønne guide Jørgen Krogh i Nørager at fremme Agenda 21-arbejdet i området. Med to formiddagsmøder for henholdsvis kommunale myndigheder og borgerne skal der sættes fokus på behovet for tværgående Agenda 21-arbejde og mulighederne for at komme i gang. Møderne bliver afholdt hhv. 26. september på Rørbæk centret og 20. januar 2000 på virksomheden Urtekram i Mariager. På begge møder vil der blive en indledning om Agenda 21-arbejde med eksempler fra Mariager Fjord kommunerne og/eller Nørager Kommune og med eksempler og erfaringer udefra med Agenda 21-arbejde. Referaterne fra møderne skal fungere som ide- og inspirationskatalog, og de vil også omfatte en oversigt over igangværende Agenda 21-relevante aktiviteter i området omkring Mariager Fjord.
Skagen Miljøråd og deres grønne guide, Pia Ostenfeld Sørensen, vil holde et borgermøde om en genbrugsbutik. Kommunen har tidligere givet tilskud til drift af en genbrugsbutik. Men det tilskud er bortfaldet, og butikken lukket. Borgermødet skal vise, at borgerne ønsker butikken genåbnet. Mødet arrangeres som et ideværksted. På baggrund af mødet forventes nedsat en borgergruppe, som arbejder videre med ideerne fra mødet. Initiativtagerne vil arbejde for, at butikken også skal fungere som generelt informationscenter om affalds- og genbrugsspørgsmål. Et sekundært formål med arrangementet er at gøre opmærksom på guiden og Miljørådet's tilstedeværelse samt, hvad borgerne kan bruge dem til.
I oktober, november 1999 og januar, februar 2000 vil Østvendsyssel Energi- og Miljøkontor afholde fire forskellige foredrag. Den samlende ide for foredragene er at sætte fokus på nogle af de resultater, der kan opnås, hvis folk "bare" går i gang selv, etablerer nogle nye løsninger og også gør en indsats for at formidle disse nye løsninger. De fire foredrag bliver: Steen Møller om halmbyggeri. Finn Nellemann (økologisk landmand) om naturens mangfoldighed og symbiosen med naturen i den økologiske dyrkningsform. Flemming Abrahamsen (masseovnsætter og bygmester) om bygning og brug af finske masseovne samt om økologisk byggeri i øvrigt. Jytte Abildstrøm om eksperimenterne i Jyttes kolonihavehus og videreførelse af ideerne i det økologiske teaterværksted på Riddersalen.
Den grønne guide i Nibe, Helle Lyngbak, vil gennemføre et større Agenda 21-formidlingsprojekt i Nibe. Projektet omfatter et seminar for kommunale politikere, borgermøde, orienterings-/debatmøder i lokalområderne, f.eks. med udgangspunkt i kommunens seks skoler, fremtidsværksted samt opfølgning på værkstedet og planlægning af den videre proces. Formålet er at udbrede og kvalificere borgere og politikers kendskab til Lokal Agenda 21 samt at engagere borgerne i at bidrage i processen med at få lavet en Agenda 21-handlingsplan evt. ved at samle en lokal Agenda 21-gruppe. I Nibes kommuneplan for 1997-2001 står der (if. guiden), at borgere og politikere skal indgå i diskussionen om mål, opgaver og aktiviteter på miljøområdet. Det Grønne Råd i Nibe, som står bag den grønne guide, ser dette som en oplagt mulighed for at skabe politisk forståelse og forhåbentlig borgerinteresse for en lokal Agendaplan. Projektet forventes at styrke samspillet mellem kommune og borgere, specielt i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen. Lokalt formidles resultaterne løbende i den lokale avis.
Ribe Amt Antal: 1
De grønne guider i Nørre Rangstrup/Røddinge og Brørup og energivejlederen fra Sydvestjysk Energi- og Miljøkontor arrangerede en inspirationstur til et selvbyggerhus i Sdr. Felding. Turens formål var at inspirere borgere i Syd- og Sønderjylland til at gå i gang med økologiske byggeprojekter. Guiden og energivejlederen fortalte, hvad de kan vejlede om, og deltagerne fik derudover foredrag om selvbyggerhuset. Naboerne til huset fremviste deres finske masseovne og fortalte om opbygning, funktion, økonomi mm. Der var en udbredt tilfredshed med turen hos gæsterne. Flere skrev sig på en liste over interesserede til et ovnbyggerkursus. Arrangementet vil blive gentaget til foråret for de ca. 40 tilmeldte, der ikke var plads til i denne omgang.
Ringkøbing Amt Antal: 7
Landsbyen Sevel i Vinderup er udpeget til model Grøn Landsby. Projektet hører under Nordvækstkommunernes Landdistriktprojekt og er finansieret af Indenrigsministeriets Landdistriktpulje. Sevel fik i 1998 200.000 kr. Landdistriktpuljen til at udarbejde en handlingsplan for udvikling af et landsbysamfund. Hovedvægten skulle ligge på de styrker, der findes i det nære samfund og dermed de mere uformelle sociale kræfter i lokalsamfundet. Et af elementerne i handlingsplanen er en foredragsrække i løbet af vinteren 1999/2000. Foredragsrækken skal sætte fokus på miljøvenlig adfærd og økologi i bred forstand. Emnerne bliver Energirigtig adfærd, Vand, Affald, Økologisk køkkenhave, Humuslagets betydning, Bygningsrenovering, Økologisk byggeri og en opsamling. Som indledning til foredragsrækken skal en gruppe husstande, som modelfamilier, have gennemgået deres forbrug af vand, energi og affaldsmængde. I foredragene kan der tages udgangspunkt i modelfamilierne, hvilket skal gøre foredragene mere vedkommende. Familierne vælges mellem både store og små husstande, nye og gamle/store og små huse og i forskellig aldersgruppe.
Vestjyllands Energi- og Miljøkontor (VEM) vil med start i februar fokusere på fremtidens transportløsninger og -muligheder i Vestjylland. Projektet skal gennemføres som et samarbejdee mellem VEM-ansatte og amtets grønne guider. Projektet omfatter en heldags konference på Vestjyllands Højskole med oplæg fra en række eksperter og praktikere med kendskab til bæredygtige trafikløsninger. Derudover vil der være et offentligt debatmøde om aftenen samme sted og en udstilling om situationen og mulighederne i Vestjylland, sådan som VEM ser det. Udstilling skal først stå på rådhuset, hvor der dels er offentlig adgang om eftermiddagen, dels er specialarrangementer for skoleklasser om formiddagen. Herefter skal udstillingen stilles op i Holstebro (v. guiden) og andre steder.
Den Grønne Guide i Herning, Helle Andersen, fik ekstrabevilling til PR-midler. Guide-projektet var tidligere tilknyttet Globorama, indtil dette gik konkurs. Derfor havde guiden brug for nyt pr-materiale, med bl.a. guidens nye placering i byen. Midlerne blev anvendt til visitkort, brevpapir og en folder samt en reception, hvor der blev serveret økologiske varer med stor succes. Her kunne man også se en lille udstilling med miljøgodkendte rengøringsmidler, shampooer mv. samt den nye økologiske rengøringsserie "Alexandra Ecoline".
Det Frivillige Samråd afholdt seks foredrag som led i et Agenda 21-samarbejdsprojekt i Herning. De seks foredrag var: Merete Markussen, der fortalte om problemerne for vores helbred med de stoffer, der er i mange af de shampooer og creme, vi køber. Udflugt til Andelsamfundet Hjortshøj, hvor grøn guide Pierre Lucuelle viste rundt. Arkitekt Hans Jacob Jacobsen viste lysbilleder fra Hjortshøj. Modeshow og foredrag efterfulgt af Lasse Simonsen, Novotex, som holdt foredrag om de krops- og miljømæssige fordele ved økologisk dyrket bomuld til tekstiler. Udflugt til økoselvbyggeren Steen Møllers hus i Sdr. Felding. Foredragene fandt sted i perioden april til maj 1999.
Boligselskabet Fruehøjgaard i Herning afholdt en konference om boligforeninger og miljø den 5. maj. Formålet var at motivere den enkelte boligforening til at inddrage miljøaspektet i det fremtidige arbejde og fjerne barrierer, så som manglende erfaring og manglende kendskab til miljøområdet elementer der ellers blokerer for at inddrage bl.a. økonomiske aspekter i miljøarbejdet. Desuden ønskede arrangørerne at danne netværk blandt boligforeninger i det midtjyske, som derefter kan arbejde videre med miljøaspektet og sikre erfaringsudveksling foreningerne imellem. BDO-Consult, der reviderer regnskaber for mange boligforeninger og derfor har et godt kendskab til, hvordan de fungerer, deltog i projektet. På konferencen var der repræsentanter fra boligselskaber i Herning, Ringkøbing og Ikast. Programmet for arrangementet omfattede forskellige relevante oplæg med vægt på erfaringsformidling. Efterfølgende har de fire store boligselskaber, som deltog i konferencen, meddelt, at de ønsker at deltage i det fortsatte projekt. Andre boligselskaber har også vist interesse.
Lemvig Kommune fik en bevilling til at lave en borgerkampagne for renere spildevand. Formålet er at få nedsat mængden af miljøfremmede stoffer (LAS, PAH, NPE og DEHP) i spildevandet. Kommunen meddelte imidlertid efterfølgende, at grundet tekniske problemer ønskede de ikke at gennemføre projektet. Bevillingen bortfaldt derfor.
Støtteforeningen for Smedenes Hus og den grønne guide i Ringkøbing Kommune afholdt et grønt marked for at inspirere til mere miljøvenlig levevis og tankegang hos borgerne i lokalområdet og vise nye veje for de personer, der allerede tænker på miljøet. 5-600 mennesker i alle aldre besøgte arrangementet, hvor de fik demonstreret biobrændselsanlæg, varmebehandlet træ, papirisolering og miljøvenlig maling. Der blev solgt økologiske grønsager og fårepølser, is lavet af økologisk fåremælk, mikrofiberklude og økologisk tøj. Der var underholdning for børn, såsom tegnekonkurrencer, filtning og en tryllekunstner, mens voksne kunne deltage i et foredrag om grøn adfærd som inspiration til at starte en mere miljøvenlig hverdag.
Roskilde Amt Antal: 7
En gruppe biodynamiske landmænd eksperimenterer med forskellige ældre kornsorter. En del af gruppen skal deltage i en erfaringsudvekslingstur til Tyskland, hvor forædlingsarbejdet og fremtidens biodynamiske/økologiske kornsorter er hovedemnet. Derudover har de taget initiativ til et sommerseminar på Fyn i slutningen af juli, hvor Hans Larsson fra den svenske gen-bank, Jørn Ussing-larsen fra bageriet Aurion og interesserede biodynamiske avlere i Danmark kan udveksle erfaringer fra ind- og udland. Bevillingen er et tilskud til rejseomkostningerne.
Praktisk Økologi i Roskilde, Grønne familier i Roskilde, Naturskolen i Vor Frue og Center for Eksperimentel Byøkologi fortsætter deres projekt om miljøvenlig havedyrkning for private haveejere. Projektet består af to delprojekter: en Grøn lørdag med åbne arrangementer om miljøvenlig havedyrkning og Grønne havefamilier, hvor otte familier får hjælp med at dyrke deres køkkenhave miljøvenligt igennem et kursus. De otte familier mødes en gang om måneden. Erfaringerne vil blive formidlet til andre gennem pressen og ved at familierne åbner deres haver for andre en gang om året. Projektet startede i 1998 med støtte fra de deltagende foreninger og Roskilde Kommune.
Den Grønne Guide i Roskilde og en naturvejleder afholdt "Miljøvenlig Maling Byøkologi med historisk perspektiv". Arrangementet gav mulighed for at besøgende kunne stifte bekendtskab med de forskellige aspekter af miljøvenlig maling og trævedligeholdelse. Der blev lavet og brugt både tjære og lindoliemaling til træ. Derudover var der rådgivning til båd- og husejere. Interesserede kunne hjælpe med at tjære både og afprøve de forskellige typer af maling, der blev fremstillet, mens børn kunne male med ølmaling. Der var lavet en plancheudstilling om miljøvenlig maling, og der blev fortalt om træbådes historie. Efterfølgende er arrangørerne blev kontaktet af flere interesserede, bl.a. en af byens største farvehandlere, som gerne vil samarbejde om et lignende arrangement.
Ellemarken er et almennyttigt boligbyggeri i Køge. 20 udvalgte beboere skal gennemføre et halvt års kursus med indbygget konkurrence om bæredygtig levevis. Hver måned får sit tema energi, vand, affald/indkøb, transport, mad/sundhed/rengøring. I kurserne vil deltagernes egne muligheder for en mere bæredygtig livsstil blive diskuteret og deres forbrug/adfærd vil blive registreret, så fremskridt kan måles. Ud over oplysende foredrag vil der i hvert tema blive udloddet en præmie til den deltager, der gør de største fremskridt. Projektet tænkes afsluttet med en rapport, der sendes til boligselskabets andre afdelinger til inspiration. Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem lokale aktører i boligafdelingen og den grønne guide i Køge.
For andet år afholdt Det Grønne Hus i Køge "Børn og Økologi-uge" i forbindelse med Agenda 21-aktiviteter i Køge Kommune. Projektet skulle indgå i en sammenhæng med visioner og ideer om Agenda 21 i Køge og samtidigt pege på, at børn får afgørende betydning for omstilling til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Formålet var at sætte fokus på børns sundhed og trivsel ved at inspirere til miljørigtig adfærd samt tydeliggøre sammenhænge mellem livsstil, livskvalitet, sygdom og sundhed. Aktiviteterne omfattede anlægning af økologiske nyttehaver, tegnekonkurrence i forbindelse med en grøn kalender, diskussion om anlæg af naturlegepladser, debatcafé om børn og mad i det 21. århundrede, sæbekassevæddeløb med genbrugsmaterialer, øko-marked for børn samt demonstration af økologiske produkter for børn i Det Grønne Hus.
Den grønne guide ved Center for Eksperimentel Byøkologi, Kirsten Blicher Friis, samt Grønne Familier, DN, Praktisk Økologi og Roskilde Miljøråd vil koordinere deres deltagelse i et økologisk høstmarked i Roskilde lørdag den 9. oktober. Formålet er at gøre borgerne opmærksomme på Agenda 21-arbejdet, på de lokale grønne organisationer samt på foreningers arbejde og den igangværende omlægning til økologisk kost i kommunens institutioner. De byder på stande med økologiske varer og miljøforbedrende/energibesparende produkter, et øko-experimentarium for børnefamilierne, informationsstande, økologiske restauranter, debat med byrådspolitikerne samt børneteater, gøglere, stemningsmusik mm. Kommunen er initiativtager til markedet, som blev besluttet på baggrund af ønske fra de Agenda 21-aktive i Kommunen. Bevillingen dækker primært honorering og materialer.
Preben Christensen vil lave 8 radioudsendelser a 15 min. om lokal Agenda 21. Udsendelserne kommer til at dække forskellige sider af det lokale Agenda 21-arbejde, bl.a. borgernes adfærd i hverdagen, grønne guider, erhvervslivet og kommunen samt mobilisering af borgerdeltagelse. Hvert program er et interview med en eller flere personer med kendskab til området. Formålet er at oplyse borgerne om Agenda 21 og fortælle, hvorfor kommuner afsætter ressourcer til det. Derudover skal udsendelserne give inspiration både til borgere og kommuner, der endnu ikke er i gang. De 8 udsendelser skal tilbydes til ca. 50 lokalradiostationer. Preben Christen vil med tilbuddet opfordre stationerne til at bruge udsendelserne som udgangspunkt for en lokal vinkling yderligere programmer, arrangementer o.l. Med tilbuddet vil han derfor sende adresser og tlf. nr. på lokalradioens områdes Agenda 21-grupper og opfordre radioen til at kontakte kommunen. Programmerne tænkes også distribueret via lydfiler på Internet og som lydbånd. Fondens bevilling er givet til produktion af udsendelserne.
Storstrøms Amt Antal: 6
Den Grønne Guide på Møn, Marianne Sylvest, opsatte udstillingen "På spanden fra das til skyl", om de latrinære installationers historie. Udstillingen beskrev gennem tekst, illustrationer, fotos og relevante genstande, hvordan ekskrementer og toiletbesøg historisk er blevet håndteret. Derigennem formidlede udstillingen det budskab, at disse også er næringsstoffer, som bør blive i det naturlige kredsløb, hvor de kan udnyttes til planteproduktion. Hermed ønskede udstillerne at forene det historiske perspektiv med de miljømæssige konsekvenser af menneskelige handlinger og give eksempler på, at vi stadig kan bruge fortiden til det fremadrettede og visionære også når det gælder bæredygtige løsninger. Det kontroversielle emne trak mange mennesker til, og der var god lokal opbakning mht. bidrag af genstande og historisk dokumentation. Der blev også vist stor interesse fra pressens side, og indslag blev bragt i både regionalt og landsdækkende tv og radio. På grund af den megen presseomtale har flere kommuner og biblioteker henvendt sig for at låne udstillingen. Planerne er nu at forbedre udstillingen ved at kæde den sammen med kompostering og gårdhusholdning.
For tredje år i træk skal der holdes Grønt Skue på Møn. De to tidligere år skuet været en succes for såvel udstillere som arrangører. For at gøre skuet til en fast tradition på Møn skal det tredje år bruges til udvikle og forbedre konceptet så skuet kan gentages uden ekstern økonomisk støtte. Det kræver bl.a. gode samarbejdsrelationer, og at lokalforankringen udbygges. Målet for skuet i 1999 er mellem 3.000 og 4.000 besøgende og 70 udstiller. Skuet vil omfatte boder, foredrag, workshops samt aktiviteter og kulturtilbud til børn og voksne. Ud fra sidste års erfaringer skal der være mange flere tilbud til børn.
Sydhavsøernes Miljø- og Energikontor arrangerede "Natur Kultur Kom-sammen" det første grønne og økologiske marked på Lolland-Falster nogensinde. Markedet ville lade fagområderne kunst, teater og økologi mødes, og samtidigt give mulighed for at udstille og sælge grønne og økologiske produkter inden for bl.a. fødevarer, tekstiler, bolig, transport og energi. fem professionelle kunstnere præsenterede bæredygtig kunst, hvor naturen (papir, halm, sten etc.) blev brugt som materiale, omsat til skulpturer, billeder og keramik. Teater og underholdning, gadegøgl, en familieforestilling, dukketeater og show med sang og musik samt godt vejr trak mange besøgende til. Responsen var god, og mange udstillere fik ordrer med hjem, aftalte kundebesøg og solgte en del under selve arrangementet. Derudover blev der både skabt opmærksomhed omkring Miljø- og Energikontoret og deres arbejde samt Maribo Gymnasiums grønne linie.
Den grønne guide i Maribo gennemførte kampagnen "Din have er en gave". Kampagnens formål var at inspirere borgere i Maribo og omegn til i større grad at udnytte deres haver til en bæredygtig selvforsyning. Kampagnen bestod af uddeling af pjecer om dyrkning af køkkenhaven, deltagelse i Døllefjelde-Musse Heste og Kræmmermarked, avisartikler, torvearrangementer og almindelig rådgivning. Derudover blev der afholdt to arrangementer i forbindelse med "Natur Kultur Kom-sammen" og "Mobil uden bil-dagen", i et telt pyntet med blomster, planter og afgrøder og med halmballer som eneste inventar. Her kunne man få professionel havekonsulentbistand, stifte bekendtskab med havens forskellige afgrøder, grøngødning og ukrudtsbekæmpelse, havens balance i praktisk økologi samt lave sin egen æblemost af økologiske æbler og drikke den af komposterbare krus.
Grønt Markkvarter, som står bag den grønne guide i Næstved, Bente Hessellund, har købt en stor kolonihavegrund. Guiden ønsker, at der skal bygges et miljøvenligt kolonihavehus, og at haven skal dyrkes økologisk. Målgruppen er områdets børn og unge. Huset skal projekteres af et hold elever på 5. modul på tømreruddannelsen på Teknisk Skole i Næstved og bygges af et hold på modul 2. Projekteringen foregår som en konkurrence, hvor eleverne præsenterer arbejdstegninger med materialevalg og budget. Huset skal bygges med multtoilet, solfanger, solceller, vindmølle, regnvandsopsamling og brændeovn. Dele af haven skal tilbydes børneinstitutioner og dagplejemødre i Markkvarteret til dyrkning af økologiske grøntsager. I resten af haven skal der være frugtbuske og anden beplantning.
En gruppe på fem personer med tilknytning til daginstitutions- og miljøområdet vil skabe et øget netværk mellem Suså Kommunes syv børnehaver om miljø. Netværket skal sikre erfaringsudveksling om miljøvenlige løsninger i dagligdagen i børnehaverne, øge forældres og børns bevidsthed omkring natur og miljø. Derudover skal det sikre udveksling og udvikling af aktiviteter for børn og voksne om miljø og natur. Fokusområder bliver affald, rengøring, kost, grønne indkøb, naturaktiviteter samt evt. energibesparelse, byggematerialer, nyttehaver mv. Planen er, at der bl.a. skal etableres kildesortering i alle institutioner, indføres miljøvenlige rengøringsmidler og metoder og fokuseres på sundere og mere økologisk kost. Da forældrene ønskes inddraget, håber gruppen, at initiativerne også vil brede sig til hjemmene. Som redskab vil de lave en indkøbsguide, uddanne rengøringspersonalet og afholde en minikonference.
Sønderjyllands Amt Antal: 5
The Baltic Sea Projekt under UNESCO er et regionalt netværksprogram for skoler om miljø. Værtsskabet går på omgang 1997-2000 påhviler det Danmark. Birthe Zimmermann er international koordinator samt lektor på Amtsgymnasiet i Sønderborg. På gymnasiet, og i samarbejde med Sønderborg Kommune, planlægger hun en større Baltic 21-konference "På tærsklen til et nyt årtusinde". Dato 18.-22 juni 2000. Konferencen omfatter workshops (med emner som bæredygtigt landbrug, trafikturisme mv.), udstilling (præsentation af deltagernes Baltic 21-projekter) og en rundbordskonference, hvor 3-4 lokalpolitikere pr. deltagerland inviteres til debat med eleverne. Derudover forventes der at blive kulturelle og sociale arrangementer. Målgruppen er ca. 250 skoleelever (14-19 år) samt ca. 100 lærere fra folkeskoler, naturskoler, efterskoler og gymnasier i 9 Østersølande (Danmark, Tyskland, Litauen, Letland, Estland, Nordvest-Rusland, Finland og Sverige). Formålet er øge elevernes viden om baggrunden for Baltic 21, så de aktivt kan medvirke til en bæredygtig fremtid for regionen samt give dem inspiration og samarbejdsmuligheder på det folkelige NGO-niveau.
I Nørby, i Bredebro Kommune, ønsker man at imødekomme de nye ændrede regler for spildevandsrensning i det åbne land gennem et toårigt udviklingsprojekt om pilerensningsanlæg. Til projektet samarbejdes med Peder Gregersen, Syddansk Universitetscenter. Planen er at etablere spildevandsrensning i små fællesanlæg, hvorfra der ikke udledes spildevand, idet vandet fordampes, og næringsstofferne optages af pilen. Lokalt bruges pilen til flethegn og energiformål i landsbyen. Inden anlægget etableres udarbejdes en liste over de stoffer (sæbe, rengøringsmidler mv.) der ikke må komme i anlægget. Listen omdeles til alle de deltagende husstande. Bevillingen er givet til formidling (hjemmeside, rapporter, materialer, åbent hus-arrangement mv.)
Sønderjysk Energi- og Miljøkontor lavede en energi- og miljøudstilling. Formålet med udstillingen var at give lokalbefolkningen mulighed for at møde den grønne guide og Sønderjysk Energi- og Miljøkontor, at oplyse om rådgivningsmuligheder, få nedsat diverse Agenda 21-grupper om afgrænsede projekter samt udstille forskellige energibesparende produkter. Udstillingen satte også fokus på alternativ transport, kompostering, miljørigtig vask og fremviste videoer om bæredygtige materialer, f.eks. linoliemaling. De dominerende grunde til folks fremmøde var at møde den grønne guide og Sønderjysk Energi- og Miljøkontor, biobrændsel- og rapsbilen, men det helt store hit var el-cyklen. Det var ikke mange, der kom pga. el-cyklen, men det var kun få, der ikke havde lyst til at prøve den. Arrangementet vurderes som en succes, men det fremgik også, at aktiviteter som en el-cykel og bolsjefremstilling er nødvendige for at tiltrække besøgende og vende deres opmærksomhed mod de mere "kedelige ting" som affaldssortering af vaskemidler. Denne ikke uventede erfaring vil arrangørerne bruge i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med opbygning af en mere permanent udstilling til brug ved messer o.l.
Grøn guide i Sønderjylland, Bodil Bertelsen, vil sætte fokus på alternative spildevandsanlæg, specielt pileanlæg gennem studieture og foredrag. Projektet skal ses i forbindelse med en ny lov om Spildevandsrensning i det åbne land, som giver kommunerne mulighed for at give påbud om nedsivning fra enkeltejendomme. Målgruppen er medlemmer af Teknisk Udvalg og borgere generelt. Projektet omfatter studieture til eksisterende anlæg i Gesten og foredrag begge dele med Peder Gregersen, som har erfaring fra et stort pilerensningsprojekt, PEARL, på Sydjysk Universitetscenter. Derudover forventes projektet at omfatte en studiekreds og lokale møder.
Vestslesvigs Landbrugscenter i Løgumkloster afholder en demonstrationsdag om brug og produktion af rapsolier som brændstof i ombyggede dieselkøretøjer. Formålet er at gøre landmændene interesserede i at producere rapsolier til brændstofbrug. Dagen bliver 20. Oktober 1999, hvor Niels Avnsø, Forskningcenteret for Vedvarende Energi, fortæller om processen med at køre på rapsolier, og der bliver demonstrationskørsel i en ombygget dieselbil.
Vejle Amt Antal: 6
Foreningen Aktivitetshuset i Vejle vil afholde to foredragsaftner. En aften om landbrug, etik og dyrevelfærd ved forskningsdyrlæge Mette Vaarst Foulum og et diasforedrag om praktisk økologiske metoder i køkkenhaven ved Den Danske Haveforenings konsulent Laila Sølager Sørensen. Forud for hvert af de to foredrag vil det være muligt at få en økologisk middag i spisehuset.
Byøkologisk Center i Kolding satte fokus på tøjbutikkernes mulighed for at fremme et mere miljøvenligt sortiment og salg af tøj med en udstilling på Store Torv i Kolding Storcenter. I udstillingen indgik plancher om tøj og miljø, herunder tøjforbrug, miljøbelastning og gode råd samt information om produktion af bomuld, uld, hør, kunststoffer, hamp og genbrugte fibre som f.eks. fleece. Som særligt emne behandledes bæredygtig handel med fokus på sæl fra Grønland. Der var konkurrencer for børn og voksne, som forudsatte fordybelse i udstillingsmaterialet, og det vurderes, at et sted mellem 5.000 og 10.000 mennesker har forholdt sig til udstillingen.
Vejle Amt vil sætte Danmarks største "miljøvenligt storkøkken"-projekt i gang. Fem kommuner (Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle) og Vejle Amt deltager. Målet er, at 50 køkkener bliver mere miljøvenlige, mindsket miljøbelastning fra køkkenet og anvendelse af økologiske fødevarer/miljøvenlige produkter. Et delmål er, at 30 køkkener omlægger 20-30% af indkøbene til økologiske råvarer. 500 til 1000 køkkenmedarbejdere vil blive efteruddannet. Derudover vil øvrige ansatte, brugere, leverandører m.fl. også blive berørt. For at sikre projektet succes skal det formidles før, under og efter forløbet. Det sker bl.a. gennem en introduktionspjece, nyhedsbreve, temadage, evaluering og afrapportering. Den løbende formidling af projektet sker gennem 4-6 årlige nyhedsbreve til de interne aktører. Oplaget bliver ca. 1000 stk. Bevillingen er givet til formidlingsaktiviteter.
Grønt Center i Vejle Kommune vil udvikle et fysisk undervisningsmodul med temaet "En økologisk bæredygtig bolig" til 4-6 klassetrin. På sigt skal modulet også udvikles til andre klassetrin. Modulet skal bestå af en lærervejledning, elevmateriale, fletbesøg og byggekomponenter til at bygge huse i 1:20. For hver byggedel får eleverne valget mellem tre forskellige materialetyper (f.eks. Ydermur af hhv. beklædt geobeton, teglsten eller tømmer). Husene bliver så store, at en gruppe børn kan bygge på dem samtidig. Husene kan derefter benyttes i forsøg med f.eks. isolerende virkning. Arbejdet rapporteres og evalueres. Der skal både vurderes på det arkitektoniske og miljømæssige. Modulet skal bruges i faget Natur og Teknik hvor det (citat:) "på en original måde skal formidle kendskabet til miljø- og andre økologiske aspekter af boligen". Den fagligt ansvarlige er arkitekt Henning Risvig Henriksen. Sammen med en pædagogiske konsulent skal han stå for det faglige indhold og specifikationer til produktion af elementerne. Modulet skal distribueres gennem bl.a. Amtscentraler, grønne guider m.fl.
Bilag 4: Regnskab for Den Grønne Fond I forbindelse med den ekstra bevilling på 20 mio. kr. til grønne guider, som fonden fik via et aktstykke april 1999, blev det betinget, at der skulle aflægges særskilt regnskab for denne bevillings anvendelse, således, at der var sikkerhed for, at den blev anvendt til formålet forlængelse af Grøn Guide Ordningen. Da bevillingen på 20 mio. kr. først blev givet i begyndelsen af april, er udgifterne vedr. grøn guide ordningen i 1. kvartal imidlertid afhold af fondens almindelige ramme.
1. Regnskab for midler til Grøn Guide Ordningen 1999
* De givne bevillinger vedrører alle 2000-2002, hvorfor der i 1999 alene har
været afholdt driftudgifter. Udbetalte tilskud vedr. tidligere bevillinger til grønne
guider har været afholdt af fondens almindelige finanslovsramme.
2. Regnskab for Den Grønne Fonds finanslovsrammer 1999
Bilag 5: Procedure for behandling af ansøgninger Den Grønne Fonds bestyrelse holder 8-10 bestyrelsesmøder om året. Der er ansøgningsfrist 4-5 uger inden bestyrelsesmødet. Ansøgninger, der kommer efter ansøgningsfristen, medtages i det omfang det er muligt. Ansøgningerne behandles af sekretariatet. Her skrives et kortfattet resume af projektansøgningen samt en vurdering af projektet. I et stort antal sager kræver vurderingen, at der indhentes information og faglig udtalelse fra andre myndigheder eller rådgivere. Sekretariatet kommer med et forslag til en indstillingskategori. Alle sager og indstillinger drøftes med formanden, som derefter kommer med den endelige indstilling. Indstillingskategorierne er:
Alle sager og bilag sendes til bestyrelsesformanden ca. 1 1/2 uge inden bestyrelsesmødet. Når indstillingerne har været gennemgået med formanden, sendes alle ansøgninger til de to øvrige bestyrelsesmedlemmer. Dette sker ca. en uge inden bestyrelsesmødet. På bestyrelsesmødet gennemgås alle sager. Beslutningerne træffes i enighed. De indskrives i en protokol, som underskrives af bestyrelsesmedlemmerne efter mødet. Efter bestyrelsesmødet udsendes en pressemeddelelse til bl.a. Ritzaus Bureau. En del ansøgere ringer selv umiddelbart efter bestyrelsesmødet og får oplyst, hvad der er besluttet om deres ansøgning. Mange har derfor fået et mundtligt svar på deres ansøgning, inden de får det skriftligt. Ved alle afslag gives der en kortfattet, skriftlig begrundelse for afslaget. Bevillingen bliver som udgangspunkt udbetalt, når projektet er afsluttet. Udbetaling kan dog foregå som forskud eller rater. Har bevillingsmodtageren løbende udgifter, som f.eks. løn eller udlæg til materialer, er der mulighed for udbetaling af bevilling som rater eller som forskud. Minimum 10.000 kr. tilbageholdes altid, indtil projektet er endelig færdigt. Inden udbetaling af hele bevillingen skal fonden have modtaget en skriftlig evaluering af projektforløbet samt et regnskab. For regnskaber gælder der, at ved bevillinger på under 100.000 kr. kræves regnskab med originale bilag eller revisorpåtegnet regnskab, og for bevillinger over 100.000 kr. kræves et eksternt revideret regnskab. I 1997 blev kravene til de største bevillinger, dem over 500.000 kr., desuden udvidet med et krav om egentlig forvaltningsrevision.
Bilag 6: Lov og bekendtgørelse om Den Grønne Fond Send en mail til Den Grønne Fond hvis du ønsker en kopi af loven og/eller bekendtgørelsen.
Bilag 7: Vejledning om Den Grønne Fond Den Grønne Fond blev oprettet i 1994.
Fondens hovedsigte er at støtte en handlingsorienteret folkeoplysning, der kan påvirke vores livsstil, så den i mindre grad belaster miljøet og naturen. Det handler om at skabe grobund for udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig kultur værdier, viden og handlingsmønstre. Ifølge bekendtgørelsen om Den Grønne Fond skal fonden især støtte:
Hvilke områder prioriteres? Fonden lægger vægt på, at midlerne spredes på forskellige typer af aktiviteter, som tegner perspektivrige nye tendenser på miljøområdet, fremfor generel formidling om, at det er vigtigt at købe økologiske varer eller spare på vand og energi. Fondens bevillingspolitik er således under stadig udvikling. I det kommende år vil følgende områder været særligt prioriterede:
Hvad lægger fonden vægt på? Fonden lægger vægt på følgende ved vurdering af ansøgningerne:
Hvad støtter fonden ikke? Følgende typer af ansøgninger vil som hovedregel få afslag, med mindre de indgår i en særlig sammenhæng:
Grønne guider Den Grønne Fond har 1996-99 bevilget 3-årige løntilskud til godt 100 grønne guider lokale miljøvejledere landet over. Fonden vil fremover næppe give nye bevillinger til grønne guider, men de indtager en central rolle i fondens øvrige bevillingspolitik. 20 mio. kr. af fondens midler går i 2000 til at forlænge eksisterende grøn guide projekter.
Hvem kan søge støtte? Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Fonden kan også støtte offentlige institutioner, når det handler om projekter, der ligger ud over deres sædvanlige arbejdsopgaver. Den Grønne Fond må ikke støtte erhvervsvirksomhed.
Hvad skal en ansøgning indeholde? Der skal ikke bruges særlige ansøgningsskemaer, når man søger, men ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger (brug listen som disposition for ansøgningen):
Ansøgningen samt bilag, der ønskes uddelt til bestyrelsen, indsendes i 4 eksemplarer. Årsregnskaber og vedtægter/årsberetning dog kun i 1 eksemplar. Man kan ikke regne med, at bestyrelsen ser videofilm i forbindelse med ansøgningerne.
Hvad skal budgettet i ansøgningen indeholde? Det er vigtigt med et præcist specificeret budget, da det vil danne grundlag for udbetalingerne af støtte. Budgettet skal specificeres på f.eks. følgende poster (vil naturligvis variere alt efter projektets karakter): Udgifter:
I alt (de samlede udgifter) Indtægter:
I alt (de samlede indtægter)
Hvordan behandles ansøgningen? Ansøgningen, incl. bilag, indsendes i 4 eksemplarer til Den Grønne Fond Der afholdes bestyrelsesmøder 8 gange årligt. Ansøgninger vil normalt kunne blive behandlet på disse, hvis vi har ansøgningen inden: 7. januar, 29. februar, 31. marts, 5. maj, 18. juli, 24. august, 26. september, 1. november 2000. Hvis projektet er tilstrækkelig belyst, vil sagen normalt blive afgjort på et bestyrelsesmøde ca. 5 uger efter disse frister. Der kan herefter gå 1-2 uger, før ansøgeren modtager skriftlig underretning om afgørelsen, men man kan få resultatet oplyst telefonisk ved henvendelse til sekretariatet. Du er altid velkommen til at søge råd ved at kontakte Den Grønne Fonds sekretariat telefonisk eller personligt. Vi forsøger at være hurtige og ubureaukratiske, og ikke alle spørgsmål kræver, at der skrives breve.
Hvorledes udbetales støtten? Som udgangspunkt udbetales tilskud, når udgifterne er afholdt, evt. i rater, når projektforløbet kan deles klart op i afgrænsede faser. Når det er velbegrundet, kan der dog også udbetales forskud. Efter afslutning af projektet skal der indsendes et revideret regnskab til Den Grønne Fond. Er tilskuddet under 100.000 kr., kræves dog ikke revision. Udgifterne til revision bør indgå i ansøgningens budget. Den Grønne Fond skal desuden en kortfattet skriftlig redegørelse for projektforløbet. Når man får en bevilling, modtager man samtidig en nærmere instruks om kravene til regnskab, revision og rapport mv. Ved henvendelse til sekretariatet kan man få en kopi.
Hvem sidder i fonden? Den Grønne Fonds bestyrelse består af: Elise Pedersen, formand Bestyrelsen udpeges af miljø- og energiministeren for et år ad gangen. Den træffer beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed. Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen står for den daglige virksomhed. Sekretariatet er desuden ansvarlig for administrationen af Den Grønne Jobpulje. Sekretariatsleder er Vagn Jelsøe. For tiden arbejder følgende med Den Grønne Fond:
|