Løsningsforslag til miljøkortlægning i A/S Kaffe

Love og myndighedskrav.

Love og myndighedskrav.

Love og myndighedskrav.

Retsinfo: http://www.retsinfo.dk

Magnus: http://www.mem.dk/love

Arb.tils.: http://www.arbejdstilsynet.dk

Love og myndighedskrav.

Love og myndighedskrav.

Giv grundlaget for listen:

• diverse lister
• kommentarer fra kolleger
• mange løbende tilføjelser
• opdateringer

Samme tilpasning som for ydre miljø.

Vigtigt at have en struktureret projektstart og -gennemførelse.

Typisk indhold i en projekthandlingsplan

Bemærk at ofte vil 7 først blive fastlagt et stykke henne i projektet.

Et indledende lederseminar for at skabe viden og enighed i ledelsen giver et godt afsæt for et succesfyldt projekt.

En statusundersøgelse giver god viden om nuværende status på miljøledelsesområdet.

Vigtigt at definere projektmål og evt. afgrænsninger efter statusundersøgelser. Bør gøres på et opfølgende lederseminar.

Typiske hovedfaser i arbejdet.

Typisk projektorganisation. Arbejdsgrupperne oprettes og nedlægges efter behov til registrering, forbedringsprojekter, procedureskrivning m.m.

Minimum - indsats for information og videnopbygning.

Miljøledelse - kortlægningen

Forord

Vi forventer, at miljøledelse vil få stor betydning for vor virksomhed. Med indførelse af miljøledelse vil vi stå stærkere på markedet, fordi vi kan vise;

· hvor lidt vi forurener
· hvor meget vi årligt formindsker vores forurening

Samtidigt forventer vi, at vi kan reducere vores forbrug af energi, vand og råvarer til gavn for miljøet og derved også formindske vore omkostninger til gavn for både os selv og vore kunder.

Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen er med til at gennemføre miljøprojektet.

I ledelsen vil vi gå aktivt ind i gennemførelsen af miljøprojektet, og samtidigt sørge for, at der afsættes tid og penge til gennemførelsen.

Baggrund

Verdens miljøproblemer i dag skyldes, at vi er blevet for mange mennesker, og vi bliver stadig flere. Det forventes, at vi om 50 år har fordoblet Jordens befolkning.

Historien har vist, at den eneste effektive måde til at stoppe væksten i befolkningstallet er øget velstand. Sådan er det gået i Danmark og alle andre vestlige lande. Men en øget velstand i ulandene vil, sammen med fordoblingen af befolkningstallet betyde, at den samlede belastning af miljøet bliver mindst 8 gange større, end den er i dag.

Men allerede i dag belaster vi jordens miljø mere, end det kan bære. For at det også skal kunne lade sig gøre for mennesker at bo på Jorden om 200 år, er det derfor nødvendigt at fremstille alle vore produkter på en måde, der kun belaster miljøet en tiendedel af hvad de gør i dag.

Det er denne udfordring vi står over for. Men det er ikke umuligt. Mange produkter produceres i dag med under en tiendedel af den miljøbelastning, som de havde for 100 år siden, og det kan vi gøre igen.

Men først må vi finde ud af, hvordan vi påvirker miljøet med den adfærd, vi har i dag.

Hvad er miljø?

Miljøet er de forhold, som levende væsener lever under. Vi skelner mellem ydre miljø, som er luften, jorden og vandet uden for vores virksomhed og arbejdsmiljø, som er forholdene inde i virksomheden.

Miljøhuset

Vi kan anskue de ydre miljøpåvirkninger ved at se på et almindeligt parcelhus med de miljøpåvirkninger, vi kender fra vores egen dagligdag.

De 4 hovedtyper af ydre miljøpåvirkninger, vi forsøger at minimere, er:

· forbrug af råvarer

· risiko for uheld

· gener over for naboer

· udledning af forskellige stoffer.

Det er de samme typer påvirkninger, vi har i en virksomhed, og det er disse miljøpåvirkninger, vi skal forsøge at formindske.

Med hensyn til arbejdsmiljøet er de fleste sikkert mere på hjemmebane. Her drejer det sig om bl.a. arbejdsstillinger, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, farlige stoffer osv.

Kortlægning af miljøet

Vi begynder vort miljøprojekt med at gennemføre en kortlægning af miljøet. Her indsamler og registrerer vi data om virksomhedens nuværende miljøpåvirkninger område for område. Det giver os et overblik over, hvilke vigtige miljøpåvirkninger virksomheden har i dag, og hvor de kommer fra.

Hvor skal vi sætte ind?

Det er vanskeligt at bedømme hvilke miljøpåvirkninger, der er mest skadelige, da vi skal sammenligne så forskellige miljøpåvirkninger som f.eks. støj og affald.

Derfor bruger vi for det ydre miljø en teknisk metode til at bedømme miljøpåvirkningernes vigtighed. For arbejdsmiljøets vedkommende afgøres den indbyrdes vigtighed ud fra et skøn.

Men også andre forhold end de rent miljømæssige har betydning, når vi skal beslutte, hvor vi skal sætte ind, f.eks.:

· myndigheds/lovkrav

· naboklager

· kundeønsker

· økonomi

Miljøforbedringer

Når ledelsen har besluttet hvilke miljøpåvirkninger, vi i første række vil arbejde på at formindske, udarbejder ledelsen nogle overordnede retningslinier (miljøpolitikker) for miljøarbejdet.

For at miljøpolitikkerne medfører faktiske forbedringer, skal vi fastsætte mål for de miljøresultater, som vi ønsker at opnå inden for det næste år.

Miljøpolitikken, miljømålene og miljøforbedringerne beskrives i en miljøhandlingsplan. I miljøhandlingsplanen beskriver vi altså, hvordan vi vil blive bedre på miljøområdet inden for det næste år.

Miljøforbedringerne kan være tekniske, f.eks. ændringer på maskiner, hvilket giver direkte formindskelser i vore miljøpåvirkninger. Men mange miljøforbedringer kommer gennem en øget bevidsthed om, hvordan vores daglige arbejde påvirker miljøet og deraf følgende forbedringer i arbejdsgangen.

En gang om året gør vi resultatet af vore anstrengelser op, for at se om vi har nået de mål, vi har sat os i miljøhandlingsplanen. Det gør vi bl.a. ved at gennemføre en ny kortlægning af miljøet.

Så sætter vi nye mål for miljøindsatsen, igangsætter nye miljøforbedringsprojekter og udarbejder en ny miljøhandlingsplan osv.

Introduktion til miljøledelse

Som i hjemmet, hvor mange er blevet enige om en række gode vaner/rutiner, der skal spare vand, el osv., skal vi i vores virksomhed arbejde med en række fremgangsmåder, der kan formindske miljøpåvirkningerne.

Miljøledelse går derfor kort fortalt ud på at:

"styre og formindske miljøpåvirkningerne"

Vi formindsker vore miljøpåvirkninger gennem løbende forbedringer. Vi styrer vore miljøpåvirkninger gennem udarbejdelse af faste fremgangsmåder beskrevet i procedurer og arbejdsinstruktioner. Hermed får vi nogle rammer for, hvordan vi skal arbejde.

De gode fremgangsmåder vi har i forvejen, skal vi beskrive, som de er. Men vi mangler fremgangsmåder på en række områder, og andre kan vi nøjes med at ændre på og forbedre.

Du vil få nærmere information om opbygningen af vort miljøledelsessystem, når dette bliver aktuelt.

Hvad betyder miljøprojektet for mig?

Som medarbejder vil du opleve nogle daglige forandringer i forbindelse med miljøprojektet. I første omgang vil du opleve, at der bliver indsamlet miljødata i din afdeling.

Nogle medarbejdere vil blive direkte inddraget i miljøarbejdet ved at deltage i de arbejdsgrupper, der arbejder med kortlægning af miljøet og miljøforbedringer.

Efter gennemførelse af vort miljøprojekt vil miljø blive en lige så naturlig ting at arbejde med her i virksomheden som økonomi og kvalitet.

Din virksomhed arbejder nu også med på at løse Jordens miljøproblemer.

Opgaven til næste gang.

Løsningen af 2 og 3 kan godt strække sig over en længere periode afh. af , hvad der er angivet i projektets tidsplan.

Seminar 3

1_Velkommen
2_Kvalitetssikring af data
3_Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger
4_Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. Tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Jesper Jensen, Martensens Fabrik og Brian Nielsen, Kolding Textilfarveri var syge.

Claus Bjerre, Lunaprint har meldt fra fra projektet. Årsag: Dårlig økonomi i Lunaprint.

Jan Møller, DTI deltog fra kl. 10.30.

Diskussion af opgavebesvarelse

Opgaven udleveret ved seminar 1 blev gennemgået.

Man var ikke helt færdig med kortlægningen, men mente at man ville blive færdige med opgaven inden jul.

De fleste af deltagerne havde haft en del problemer med at involvere medarbejderne. Der blev anført to årsager hertil:

• Det har taget en del tid at få projektet organiseret og ansvarsområderne beskrevet.
• Nogle af deltagerne synes, at de ikke var "klædt på" til at informere medarbejderne.

Det blev konkluderet, at et fremtidigt seminar 0 kunne råde bod på dette ved at indeholde

• organisering af miljøprojektet, herunder involvering af ledelsen
• informationen til medarbejderne, hvordan og hvad skal kommunikeres?

Her og nu har MP Strømper lånt noget generelt materiale om hvorfor miljøledelse er vigtig og Danish Colour Design får tilsendt to videoer (Miljøstyring, hvorfor og hvordan) til lån. DKR og COWI arbejder p.t. på noget materiale, som vil blive udsendt før 3. seminar.

Udvælgelsen af miljølovgivning og -forskrifter blev diskuteret. Mht. erfaringsudveksling blev følgende foreslået:

• Benny pegede på Miljøkoordinatorforeningen. netværket er dog stadig lidt tyndt i Jylland.
• Lise pegede Dansk Kvalitets Forening, der også udveksler erfaring mht. miljøledelse.

Der blev udleveret rettelsesblade til håndbogen:

• Bilag 3: Miljølovgivning
• Bilag 4: Vurdering og prioritering af miljøpåvirkninger

Evaluering, seminar 1

Man var enige om, at emnet ikke bare kan "forklares" og "forstås" på 1 dag. Det er et meget omfattende stof, som det tager tid at sætte sig ind i. Derfor er det vigtigt, at man kommer i gang med projektopgaven så hurtigt som muligt.

Der var enighed om, at det var svært at nå at løse opgaverne på den afsatte tid.

Kvalitetssikring af data

Per Ponsaing gennemgik kort emnet omhandlende "sund fornuft", konsistenscheck (sammenligning af centralt indsamlede data (f.eks. målerdata) og lokale registreringer) samt massebalancer.

Opgave, Jentex A/S

Øvelse 2.1 i kvalitetssikring af JENTEX A/S' miljøpåvirkninger blev udleveret og grupperne fik 75 minutter til at løse opgaven.

Øvelse 2.1 blev afrapporteret:

Gruppe 1 gennemgik opgave 1.
Gruppe 2 gennemgik opgave 2.
Opgave 3 blev gennemgået i fællesskab.

Efter gennemgangen blev der udleveret et vejledende løsningsforslag.

Prioritering af miljøpåvirkning

Man fik udleveret en opgave med "Hvad er værst"? I denne opgave gives ti par eksempler på miljøpåvirkninger. Deltagerne skal så vælge hvilke, de synes er de alvorligste. Vedlagt en kopi af opgaven, stemmeafgivningen og resultatet af en scoring efter M*S*E -metoden til miljøscoring, som blev gennemgået derefter. Der var knapt 70% overensstemmelse mellem deltagernes valg og scoresystemet.

De hensyn, som man kan lade påvirke den samlede prioritering af ydre miljøpåvirkninger blev gennemgået og diskuteret.

Opgave, Jentex A/S

Øvelse 2.2 i prioritering af JENTEX A/S' miljøpåvirkninger blev udleveret og gruppen fik 90 min til at løse opgaven.

Øvelse 2.2 blev gennemgået. Efter gennemgangen blev der udleveret et vejledende løsningsforslag.

Opgaven til næste seminar

Der blev udleveret og gennemgået en beskrivelse af den opgave, som virksomheden skal gennemføre til næste gang.

Seminar 3

Foreløbigt program for seminar 3 blev gennemgået. Det er vedlagt referatet.

Følgende deltager i seminar 3:

Forslag til ny dato for seminar 3, hvis man blive enige om udsættelse, er onsdag den 4 feb 1998 eller onsdag den 11 feb 1998.

Diverse

Lise Hoberg har modtaget diverse udleverede bilag til Jens Erik Dall.

Dansk Kvalitets Rådgivning, BST, Kolding Textilfarveri samt Martensens Fabrik modtager bilagene med posten.

Jesper Jensen og Brian Nielsen vil blive tilbudt at komme til COWI for gennemgang af seminar 2. Ulla Andersen og Poul Sønderbæk vil også blive inviteret for gennemgang af 2. halvdel af seminar 2.

Program for seminar 3.

Program for seminar 3.

Program for seminar 3.

Kvalitetssikring af data.

Kvalitetssikring af data.

Kvalitetssikring af data.

Skemaerne fra håndbogens bilag 2 kan, når de udfyldes korrekt, direkte muliggøre kontroller. F.eks. bør både skønnede og målte el-, varme-, gas- og vandforbrug fremgå af hovedskemaerne.

Det "lange" underskema på næste oh. er skabt til at kontrollere massebalance.

Kvalitetssikring af data.

Supplér med at give nogle eksempler på, at massebalanceskemaet kan afsløre registreringsfejl.

Introduktion

Der er nu gennemført en kortlægning af det ydre miljø på JENTEX A/S.

I er blevet bedt om at kvalitetssikre registreringerne for affald, luftemissioner og spildevand.

Opgaven

Spinderiet, væveriet og færdigvarekontrollen har indleveret deres underskemaer for råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand og affald til kvalitetssikring. De udfyldte underskemaer samt tomme hovedskemaer er vedlagt denne opgave.

Underskemaerne skal kvalitetssikres og data skal overføres til hovedskemaer således, at underskemaer for spinderi, væveri og færdigvarekontrol samt alle hovedskemaer bliver:

• sammenhængende. Dvs. oplysningerne må ikke være modstridende.
• komplette. Dvs. der må ikke mangle væsentlige miljøpåvirkninger. Hvis I f.eks. ved, at en proces medfører en bestemt emission, så skal den findes. Dette sker ved hjælp af massebalancer.

Siden kortlægningen er der endvidere sket det, at der er rettet op på en manglende/unøjagtig registrering af forbrugene af mineralolie på virksomheden. Der bruges to typer olie: smøreolie/gearolie til maskiner og spinde- og antistatolier. Der bruges i alt 150 kg smøreolie i perioden (i spinderiet), 14 t spindeolie og 5 t antistatolie. Al smøreolie/gearolie ender som kemikalieaffald i gruppe A, mens det er lidt mere kompliceret, hvad der sker med spinde- og antistatolier:

Det meste af olien fikseres på tekstilerne og vaskes siden delvist ud i vaske- og farveprocesser. Dette er tilfældet for de 80 % af de vævede varer, der farves på virksomheden. Det må formodes at en lille smule af olien kan dampe af eller danne aerosoler, men det er meget små mængder.

Der fordamper ca. 70% perchlorethylen (bruges til pletrensning), resten afleveres til KommuneKemi.

I har modtaget følgende oplysninger fra bogholderiet:

Massefylder:
Perchlorethylen: 1,62 g/cm³
Rensebenzin: 0,72 g/cm³
Janitor Extra (maskinrens,
vandbaseret, indeholder anion-
og nonionaktive syndeter mm) 1,09 g/cm³
Industrivask (rengøringsmiddel,
vandbaseret m. kat- og
nonioniske tensider mm): 1,08 g/cm³

I skal være opmærksom på, at der kan være fejl i underskemaerne, men de kan godt blive sammenhængende og komplette, hvis I bruger alle oplysninger, som I har modtaget om JENTEX A/S.

Vedlagt:

• For spinderi, væveri og færdigvarekontrol: Udfyldte underskemaer for råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand og affald.

Tomme hovedskemaer for luftemissioner, spildevand og affald

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

HOVEDSKEMA, YDRE PÅVIRKNINGER

HOVEDSKEMA, YDRE PÅVIRKNINGER

HOVEDSKEMA, YDRE PÅVIRKNINGER

Løsningsforslag

De kvalitetssikrede under- og hovedskemaer er vedlagt.

Ændringer og tilføjelser er sat med fed kursiv.

Det bemærkes, at hovedskemaerne senere vil blive udvidet med miljøpåvirkninger fra andre afdelinger.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

*) Anslået værdi, ikke målt. **) Se beregning på hovedskema for spildevand.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

*) Anslået værdi, ikke målt. **) Se beregning på hovedskema for spildevand

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Prioritering af virksomhedens miljøpåvirkninger skal ske under hensyn til virksomhedens interesseparter.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Det kan evt. være en god idé at nå frem til denne liste ved en diskussion med deltagerne.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Spørgeskemaet udleveres og deltagerne får at vide, at de er på vej ud for at kolonisere det ydre rum. Med foden på gangvejen bliver de bedt af jordens miljømyndigheder om at svare på disse spørgsmål ud fra en global synsvinkel - nu kan de jo svare objektivt.

Deltagerne får 5 min., hvorefter der i hvert felt skrives, hvor mange , der mener dette er værst. Skemaet gemmes og sammenlignes senere med scoringsresultaterne

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Se tidl. oh.

Efter denne session drøftes de kriterier, som deltagerne har brugt for at træffe deres valg. Deltagernes svar skrives på tavlen og grupperes efter Mængde , Spredning og Effekt, MxSxE introduceres med 3 niveauer for hver af de 3 faktorer.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

I alt 10 problemniveauer.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

1 personækvivalent (PE) = 60m .

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Regn et par eksempler fra "Hvad er værst?"

f.eks. 10A:

120.000 m naturgas: 120 x39,6 x = 1320 MWh

1320 x 0,205 = 271 t CO 3 x 3 x 1 = 9

1320 x 0,00018 = 0,2 t NO 1 x 3 x 2 = 6

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel fra "Hvad er værst?"

7A: 100 kviksølvsbatterier i dagrenovationen

1 x 3 x 3 = 9

Spredning: ulovlig = 3

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel 7A fortsat:

effekt: giftig = 3

Stoffernes mærkning skal fremgå af emballagen. Fremkommer affaldet som et resultat af en kemisk proces, kan mærkningen også findes i "Liste over farlige stoffer".

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Bemærk: Der scores kun på forureningsstofferne i spildevandet.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel fra "Hvad er værst?"

9B: Urenset sanitetsspildevand fra landsby til mindre sø:

Antag 200 indbyggere 4,4 t BI /år

M = 2, S = 2, E = 2

Et stofs mærkning kan findes i "Liste over farlige stoffer".

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel fra "Hvad er værst?"

1A: 1500 kg freon via skorsten

M = 2

S = 3

Se næste side.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

fortsat:

E = 3 (freon er ozonlagsnedbrydende)

MSE = 2 x 3 x 3 = 18

Vis, hvordan man finder hovedgrupperne i luftvejledningen.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Gener omfatter:

• lugt
• støj
• vibrationer

Eks. fra "Hvad er værst?"

9A: luftudledning i boligområde med kraftig lugt af forbrænding af døde dyr.

M = 3 (konstant påvirkning)

Fortsættes

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel 9A fortsat:

S = 3 Antager gener fra arealer 500 m

Dvs. MSE = 3 x 3 x 2 = 18

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Risikobetonet aktivitet:

oplag eller forarbejdning af farlige stoffer (nævnt i risikobekendtgørelsen)

Eksempel: Oplagring af 20 t chlor sv. til = 80% af anmelderpligt

MSE = 3 x 3 x 2 = 18

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

K = 1 - varighed af udslip uden betydning

K = 3 - væsentlig større effekt ved pludseligt udslip

U = 3 - driftsforstyrrelsen er ikke tidligere forekommmet

U = 2 - er forekommet én gang i virksomhedens historie

U = 1 - forekommer regelmæssigt (mere end én gang).

MSE: M x S x E x rundes op eller ned til nærmeste problemniveau.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Lægges over oh. "Hvad er værst?" 1A - 5B

2B: 500 x 0,568 =284t CO2, 500 x 0,00305 = 1,5t SO2

4A: 70 x 42,7 x = 830 MWh = > 830 x 0,266 = 221t CO2, 830 x 0 00032 = 0,3t SO2

Her vises resultatet af scoringer efter COWIs metode.

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Lægges over oh. "Hvad er værst?" 6A - 10B

6A: Antager, at der er tale om ulovlig affaldsbortskaffelse

7B: 50 x 0,568 = 28t CO₂, 50 x 0,00305 = 0,2t SO₂

9A: Antager konstant påvirkning og >500 m

9B: Antag 200 indb.~ 4,4t BI₅/år

10A: 120 x 39,6 x = 1320 Mwh = >1320 x 0,205 = 271t CO₂, 1320 x 0,00018 = 0,2t NO_X

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Scoringen sammenholdes med andre kriterier og styregruppen gennemfører en overordnet prioritering.

Introduktion

Miljøkortlægningen på Jentex A/S er nu kvalitetssikret.

Denne opgave består i at foretage en miljømæssig scoring af alle påvirkninger samt derefter at prioritere, hvilke miljøpåvirkninger Jentex A/S skal arbejde videre med at reducere.

Til øvelsen er der vedlagt 8 hovedskemaer for ydre miljøpåvirkninger (2 sider hver) og 1 prioriteringsmatrix. Af tidsmæssige årsager er nogle af oplysningerne allerede fyldt ind i skemaerne.

Der er endvidere vedlagt diverse prisoplysninger i et særskilt bilag.

Opgave 1

På baggrund af de kvalitetssikrede hovedskemaer for miljøpåvirkninger, skal der foretages en miljømæssig scoring af elforbrug, spildevand, affald og driftsforstyrrelser. Se i håndbogens bilag 4 hvordan de enkelte påvirkninger skal scores ud fra M: mængde, S: spredning og E: effekt.

Opgave 2

Beregn driftsomkostninger for de fire miljøpåvirkninger.

Husk at indregne værdien af tabte råvarer og færdigvarer.

I bilaget er vedlagt forskellige priser til beregning af driftsomkostninger. Hvor de ikke slår til, må I anlægge et skøn.

Opgave 3

Diskuter svarene på spørgsmålene nederst på de enkelte skemaer og anfør korte svar, evt. bare ja eller nej.

Det skal bemærkes, at I må "opfinde" mange af svarene på baggrund af jeres branchekendskab. Kortlægningsskemaerne er endvidere et nødvendigt grundlag.

Opgave 4

Overfør resultatet af opgave 1, 2 og 3 til den vedlagte prioriteringsmatrix.

Forestil jer, at I er styregruppen på Jentex A/S. I skal i styregruppen finde frem til i hvilken rækkefølge, I vil prioritere de opgjorte miljøpåvirkninger.

En mulig løsningsmodel er, at I hver især prioriterer påvirkningerne ved at give dem en karakter fra 1 til 8. 1 giver I den påvirkning, I vil prioritere højest, og som I mener Jentex A/S først skal gå i gang med at reducere. Derefter kan I sammenholde prioriteringerne og forhandle jer frem til en fælles prioritering.

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

Prioriteringsmatrix for ydre miljø

El tarifpriser:

lav = 0,20 kr./kWh
høj = 0,42 kr./kWh
spids = 0,56 kr./kWh

Brug gennemsnitsprisen 0,46 kr./kWh

Affaldsbortskaffelse:

Kemikalieaffald:

Gruppe A₂: 1.225 kr./t
Gruppe B₁: 3.550 kr./t
Gruppe C₁/C₂: 1.450 kr./t

Erhvervsaffald til forbrænding:

Pris: 200 kr./t
+ statsafgift: 210 kr./t

Tekstilaffald til genanvendelse: Gratis afhentning

Råvarer::

Løsningsforslaget

På de følgende hovedskemaer for henholdsvis elforbrug, spildevand, affald og driftsforstyrrelser samt på prioriteringsskemaet er forslagene angivet med fed.

I forslaget til styregruppens prioritering skal det bemærkes, at styregruppen efter at have foretaget prioriteringen straks tog initiativ til at udarbejde nye regler for håndtering af perchlorethylenen og anlægge et sikret oplagssted herfor. Da man skulle i gang med at udarbejde en miljøhandlingsplan, var dette arbejde allerede gennemført, så det ikke kom til at figurere på planen.

Styregruppen besluttede ikke at prioritere spildevandet til forbedringer i det kommende år fordi man allerede arbejder rutinemæssigt med substitution af kemikalier.

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

Prioriteringsmatrix for ydre miljø

Seminar 4

1_Velkommen
2_Arbejdsmiljø
3_Produkternes livscykluspåvirkning
4_Miljø i ekstern kommunikation
5_Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Per Ponsaing bød velkommen og redegjorde for dagens program.

Bilag 1: Projektplanen version 2 blev udleveret til udskiftning i Håndbogen.

Endvidere blev udleveret et forslag til en informationsfolder "Miljøhåndbog", illustrationer hertil samt diskette.

Lise Hoberg har sagt sit job op hos Brandtex og starter hos B&O den 1 mar 1998. Grunden til dette er, at man hos Brandtex har valgt at sætte miljøledelsesprojektet i bero i ca. 3 mdr. Jens Erik Dall vil fortsat deltage i seminarerne, men man vil ikke løse opgaver i perioderne mellem seminarerne.

Ulla Andersen deltager ikke i seminaret den 23-24 apr 1998 på grund af barsel. Forventer at deltage i de øvrige seminarer.

Lise Hoberg modtog diverse udleverede bilag til Jens Erik Dall.

1 Diskussion af opgavebesvarelse (projektopgaven mellem seminarerne)

Det blev vurderet, at man i de 6 virksomheder var godt med, både med hensyn til involvering af ledelsen, miljøkortlægning, kvalitetssikring, scoring og prioritering samt orientering af virksomhedens medarbejdere. Man var ikke helt færdige, men forventede at blive færdige i løbet af 1-2 uger.

Diskussionen af opgavebesvarelsen bliver ikke refereret i detaljer af hensyn til fortrolighed. Herunder medtages kun nogle punkter af almen interesse.

• Alle ønskede at øge medarbejderinformationen om projektet. De fleste ville forsøge at benytte det udleverede infomateriale.
• Topscoreren for alle virksomhederne var elforbruget samt varmeforbrug (olie/gas), men dette blev ikke prioriteret højest alle steder (f.eks. vejede lovkrav højere).
• Hess Naturtextil stiller omfattende krav om forbrug og udledninger ved produktionen pr. kg tekstil (Brian, Anni).
• Man kan ikke få nåleolie, der tilfredsstiller Svanemærket (Anni).
• MP Strømpers kortlægning bragte ikke de store overraskelser. Der er allerede blevet arbejdet meget i virksomheden med renere teknologi. Overvejer overgang til grøn el og måske produktorienteret miljøledelse (livscyklusvurderinger af produkter til brug for produktudvikling).

Hvad kunne min virksomhed bruge i sidste seminar. Hvad var godt og hvad var skidt?

Der var en generelt tilfredshed med seminar 2. Dog har flere anført, at opgaverne var for lange og der var fejl i dem. Opgaven fra seminar 2 vil derfor snarest blive udsendt i redigeret udgave til deltagerne (opgave + løsningsforslag).

3 Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljø

Morten Walsted og Niels Erik Jensen redegjorde for arbejdsmiljø.

Herunder:

• Arbejdspladsvurdering

• Arbejdsmiljøledelse, hvis opbygning fuldstændigt svarer til, hvad der tidligere er gennemgået for ledelse af det eksterne miljø. Disse "to miljøer" kan derfor med fordel ledes i samme system.

• Indhold af en APV

4 Opgave 3.1 og 3.2, Jentex A/S

Opgave 3.1 blev udleveret og grupperne fik ca. 1 time til at løse opgaven. En del af idéen med øvelsen er at vise, at der også kan måles for meget. Derfor er øvelsen forsynet med et omfattende bilagsmateriale af mere eller mindre relevante målinger.

Efter frokosten blev opgaven gennemgået og løsningsforslag blev udleveret.

Efter gennemgangen af opgave 3.1 blev opgave 3.2 udleveret og grupperne fik også her ca. 1 time til at løse opgaven.

Løsningsforslag til opgaven blev udleveret og gennemgået.

Endvidere blev diverse bilag tilknyttet løsningsforslagene udleveret.

Per Ponsaing fortalte om produkters livscyklus. Det forholdsvis korte indlæg tjente til at give et overblik over, hvad en livscyklusvurdering er, og hvad den kan bruges til. Per tog udgangspunkt i UMIP projektet og gennemgik metoden i store træk. Der blev især lagt vægt på vurderingsfasen, hvor teknikken med at anvende personækvivalenter blev belyst.

Der er ikke specifikke krav i hverken ISO 14001 eller EMAS om at gennemføre livscyklusvurderinger af egne produkter. Imidlertid er mange danske virksomheder i den situation, at mens de har en beskeden påvirkning fra egen produktion, så styrer de i realiteten en meget stor miljøpåvirkning gennem påvirkningen i andre led fra deres produkter (råstofudvinding, fremstilling af råvarer og halvfabrikata samt distribution, forbrug og bortskaffelse). Derfor kan det i mange tilfælde være relevant at inddrage produkternes livscyklus i miljøledelsen. Mange vurderer, at fakta om produkternes livscykluspåvirkninger vil komme til at spille en stor rolle i markedsføring af produkter i fremtiden.

6 Miljø i ekstern kommunikation

Carsten Madsen, salgschef i Tytex A/S fortalte, hvad man i Tytex havde gjort for at blive kvalitets- og miljøcertificeret (ISO 9001, BS 7750, EMAS og ISO 14001) samt for at opnå CE-mærkning.

Carsten viste den benyttede projektorganisation, resultaterne af miljøkortlægningen, forbedringsprojekterne og den tidsplan, der var blevet fulgt ved projektet.

Carsten gav disse argumenter for at blive miljøcertificeret/verificeret:

7 Opgaven til næste gang

Opgaven til seminar 4 blev udleveret og gennemgået af Niels Erik Jensen.

Dagsordenen for seminar 4 den 25 mar 1998 blev udleveret og gennemgået af Per Ponsaing (vedlagt).

Deltagere til seminar 4:

Program for seminar 4.

Program for seminar 4/fortsat

Instruktion til vejledere:

Opgaven omkring arbejdsmiljøledelse er opbygget som caseundervisning, idet der efter en kort instruktion (10 min.) arbejdes i grupper på 4-6 personer.

Første gruppeopgave tager 1 time, mens anden kan gennemføres på 45- 60 min.

Formålet med gruppearbejdet er, at sætte deltagerne i stand til at sortere i data.

Uvæsentlige data skal sorteres fra, og øvrige skal præsenteres godt.

Der skal arbejdes med at udvælge nogle brugbare måleparametre for måling af arbejdsmiljøets tilstand.

Det er meningen med opgaven at lade kursisterne gennemleve frustrationen overfor store datamængder og at skabe orden i kaos.

Som introduktion til gruppeopgaven gives en gennemgang af systemerne for arbejdspladsvurdering, arbejdsmiljøledelse og sammenkædning med miljøledelse.

Tip: Forvent ikke at grupperne bliver helt færdige med opgaverne.

Arbejdsmiljø

En arbejdspladsvurdering skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder mm.

Derfor er det vigtigt at tænke i helheder og systematik.

For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages og deltager i hele processen.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i arbejdspladsvurderingen.

Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode arbejdspladsvurderingen udarbejdes. Den valgte metode skal dog som minimum indeholde punkterne, som gennemgås på næste overhead.

For virksomheder med mere end 5 ansatte, skal den skriftlige APV være færdig inden 1999 og for virksomheder med færre end 5 ansatte inden udgangen af år 2000.

En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til Arbejdstilsynet, medmindre der gælder særlig regler herom, men den skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse og ansatte.

En APV skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, processerne mm., hvis det har betydning for arbejdsmiljøet, dog senest hvert tredje år.

Arbejdsmiljø

Selvom der er metodefrihed i forbindelse med arbejdspladsvurderingen, så skal den valgte metode sikre, at vurderingen indeholder følgende elementer:

Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.

Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder art, alvor og omfang samt årsagerne.

Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens problemer, hvis de ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal det fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.

Arbejdstilsynet forventer at akutte problemer løses her og nu, væsentlige problemer skal løses inden for en frist og øvrige problemer skal løses på sigt.

Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger mv., skal fremgå klart.

Arbejdsmiljø

Arbejdpladsvurderingen kan skematisk illustreres således: (vis OH)

Karakteristisk for APV´en er, at de ansatte sammen med ledelsen skal stå for udarbejdelsen.

Der er ikke formkrav, og den skal ikke godkendes.

De fleste har allerede en APV, og ved det videre arbejde med indførelse af arbejdsmiljøledelse er det vigtigt, at tage udgangspunkt i den så de ansatte føler, at der er linie i indsatserne, og at man ikke starter forfra.

Vi går derfor videre til systemet for arbejdsmiljøledelse:

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøledelse kan opbygges således:

Start:

Organisationen dannes. Der kan fx dannes en styregruppe og et antal arbejdsgrupper.

Topledelse bør være repræsenteret i styregruppen.

Medarbejdere bør være repræsenteret i arbejdsgrupperne.

Det kan overvejes at anvende sikkerhedsorganisationen som arbejdsgrupper.

1. orientering:

Når strukturen er på plads, bør medarbejderne orienteres.

Opstilling af måleparametre:

Der skal udvælges en række måleparametre, der skal anvendes til pejling af arbejdsmiljøets tilstand. Det anbefales at vælge få, men repræsentative parametre til det overordnede system. Hvis der bliver for mange, bliver vedligeholdelsesarbejdet for stort.

Der kan evt. anvendes midlertidige parametre til kontrol af enkelte tiltag.

Arbejdsmiljø

2. orientering:

På dette tidspunkt bør gives en orientering som optakt til kortlægningen (hvis der ikke allerede foreligger en APV).

Orienteringen bør minimum indeholde:

Formål med AML.

Orientering om forløb og tidsplan.

Organisation.

Kortlægning:

Kortlægningen omfatter APV-kortlægning samt eventuelle tekniske målinger.

Politik og målsætninger:

Når kortlægningen er gennemført samles data og problemerne

systematiseres og analyseres.

På baggrund af det opstilles delmålsætninger og handlingsmål.

Når delmålene er sammenfattet, kan disse sættes sammen i en overordnet målsætning.

Arbejdsmiljø

Bemærk: Mål skal være målbare.

Handlingsplaner:

Målsætningerne anvendes som udgangspunkt for handlingsplaner til forbedringer.

3. orientering:

Denne har til formål at give medarbejderne overblik over virksomhedens arbejdsmiljø, og skal motivere til det videre arbejde med forbedringer.

Løsninger

Konkret iværksættelse af tiltag.

Revision

Der skal udføres intern og ekstern kontrol på systemet og opfølgning.

Systemet svarer i opbygning til miljøledelse, og det er derfor hensigtmæssigt at opbygge et der indordner arbejdsmiljøet i miljøledelsessystemet.

Arbejdsmiljø

Gruppeopgave:

I de videre opgaver skal der arbejdes med opstilling af måleparametre og opstilling af politikker.
De sidste faser omkring politikker, handlingsplaner og revision dækkes på senere seminarer.

I opgaveløsningen er det tilladt at forsimple bearbejdningen ved at udvælge delområder.
Det er tilstrækkeligt at skitsere, hvordan løsningen skal være. Det er diskussionen af udformning og præsentation der er vigtig - ikke matematikken.

Opgaven udleveres og gennemgås.

Introduktion

Der foreligger en APV-kortlægning, data over fravær og en undersøgelse af arbejdsklimaet på Jentex A/S. Enkelte af problemerne har været drøftet i sikkerhedsudvalget. Referat er vedlagt.

Opgaven

På baggrund af det foreliggende materiale og egne idéer skal arbejdsmiljøet gøres målbart.

Udvælg nogle få måleparametre, der enkelt kan præsenteres og diskutér, om de valgte parametre giver et tilstrækkeligt billede af arbejdsmiljøets kvalitet. Det er vigtigt at begrænse målingerne. Mange systemer dør af, at vedligeholdet bliver for omfattende.

Under opstilling af målemetoderne er det vigtigt at overveje, hvordan systemet skal vedligeholdes, og hvilke ressourcer det kræver.

Det vil på dette stade også være en god idé at vurdere, om forventede forbedringer vil kunne aflæses i de valgte måleparametre. Dette vil vise værdien af de valgte måleparametre.

Bilag 1: Et eksempel på et udfyldt skema fra APV i kædeskæreriet samt et udfyldt problembehandlingsskema.

Bilag 2: Handlingsplanen for arbejdsmiljø i Jentex A/S, som er summen af alle problembehandlingsskemaerne i hele virksomheden.

Bilag 3: Referat af møde i sikkerhedsudvalget.

Bilag 4: Fraværsstatistik.

Bilag 5: Undersøgelse af arbejdsklima.

Bilag 1

Jentex A/S, Arbejdspladsvurdering Initial: NJ Dato:12.06.97
Arbejdsplads / proces: Kædeskæreri Medarbejder: Peter Hansen

Bilag 3

Sikkerhedsudvalgsmøde 20.11.1997

Ib Jensen
Peter Hansen
Allan Petersen
* Jørn Larsen
Kurt Rasmussen (Formand)

* fraværende

Dagsorden/referat

Godkendt

AP og PH deltager i paragraf 9 kursus 29/1, 30/1, 19/2 og 20/2.

Der udarbejdes opslag vedr. arbejdstøj (AP og KR).

Lone har ikke ønsket at genopstille som sikkerhedsrepræsentant for funktionærerne. Lis har været opstillet som eneste kandidat, men hun har efter udløb af opstillingsperioden oplyst, at hun ikke ønsker at modtage valg. Der afholdes omvalg, og indtil dette er gennemført varetager KR de sikkerhedsmæssige opgaver.

Der er stadig kritik af rengøringen. KR behandler sagen.

Der har ingen arbejdsulykker været i perioden.
Anvendelse af sikkerhedsudstyr er ikke god nok, f.eks. håndteres syre ofte i vådappretur, uden at operatør anvender sikkerhedsbriller.
I tilfælde af at sikkerhedsudstyr mangler skal dette straks rapporteres (afvigelsesrapport skal
benyttes).

Støjgener i appretur bør reduceres. Sikkerhedsudvalget vil senest på næste møde tage stilling til, om BST skal inddrages.

Operatør ved tørreovn får bærbar telefon.

5. Indkomne forslag/emner

EGA (KR):

• EGA kan være et problem i kædeskæreri, ved hale/syborde og i prøveafdelingen.
• I kædeskæreri hjælper medarbejderne fra andre afdelinger med opsætning af nøgler, og arbejdet er omorganiseret, således at belastninger fordeles på flere ansatte. Optimering af nøglestørrelser foretages, hvorved håndtering af rester minimeres. I forbindelse med evt. investering i nyt kædeskæringsudstyr vurderes EGA.
• Ved hale- og syborde er der indkøbt nye arbejdsstole, som sikrer mulighed for optimale arbejdsstillinger. Ansatte bør veksle mellem at sidde ned og stå op ved bordene, da dette forebygger slidskader. Jobrokering tilstræbes og organiseres i samråd med afdelingen.
• I prøveafdelingen bør EGA forebygges ved gennemførelse af jobrotation.
• Fra arbejdspladsvurderingen foretages i samarbejde med BST en undersøgelse af EGA.

I forbindelse med overarbejde skal det sikres, at enkeltpersoner ikke overbelastes, da de sikkerhedsmæssige forhold skal være forsvarlige.

Af sikkerhedshensyn får operatør ved tørreovn bærbar telefon.

Støvsugere skal generelt anvendes i stedet for koste. Brugere af støvsugere skal sikre, at disse ikke er fyldt, inden de tages i anvendelse, da motorer ellers brænder sammen.

Der skal foretages total oprydning i produktionen, så det bliver muligt at foretage effektiv rengøring.

Enhver er ansvarlig for at rydde op efter sig selv med mindre andet er aftalt.

7. Eventuelt

Der afholdes sikkerhedsudvalgsmøde den 15.01.1998 kl. 13.00.

Sikkerhedsbruser skal opsættes i vådappretur tilsvarende farveri.

IJ har fundet et kursus i brandbekæmpelse, men han mener ikke, det er godt nok. IJ finder et andet kursus, som afvikles hurtigst muligt.

I henhold til tidligere aftale kontakter KR AT med henblik på deltagelse i kommende sikkerhedsudvalgsmøde.

Sikkerhedsudvalg ønsker afgørelse vedr. rullelængde af hensyn til at undgå tunge løft.

Der er vedtaget en overordnet arbejdsmiljøpolitik for Jentex A/S (se bilag 1). Denne anvendes som grundlag for løsning af denne opgave.

I opgave 4.1 er opstillet en række målemetoder for kvaliteten af arbejdsmiljøet.

Denne opgave har til formål at skabe et grundlag for prioritering af problemer og opstilling af delmål, der kan lægges til grund for en overordnet arbejdsmiljøpolitik.

2 Opbygning af målsætninger

For at skabe overblik over de større problemer vil det være en god idé at arbejde med målsætninger og handlingsmål ud fra følgende overskrifter:

1. Vore (del)mål er at .....
2. Med det mener vi .....
3. Det vil vi opnå ved .....
4. Den forventede effekt er .....

Løsningen af opgaven skal af hensyn til tiden begrænses til et enkelt
problemområde

3 Vurdering og prioritering af arbejdsmiljøet

I arbejdets indledende fase vil det være naturligt at diskutere en prioritering af de problemområder, der er identificeret.

Det vil være en god idé at give sikkerhedsrepræsentanter eller afdelingsledere kompetence til at ordne småting. F.eks. til udgifter á under 5.000 kr. Disse bør holdes ude af de videre vurderinger for at bevare overblikket.

Prioriteringer og vurderinger foretages med faste intervaller, helst samtidig med prioritering af de ydre miljøpåvirkninger.

Eksempler på forhold, der kan inddrages i forbindelse med prioritering af arbejdsmiljøet:

• En scoringsværdi for arbejdsmiljøpåvirkningen fastlagt ved en drøftelse i sikkerhedsudvalget eller ved hjælp af en scoringsmodel (se håndbogens bilag 4)
• Driftsomkostning relateret til arbejdsmiljøpåvirkningen
• Sammenhæng mellem ydre miljø og arbejdsmiljø
• Klager fra medarbejdere
• Konflikt med lovgivningen
• Lette og billige løsninger

Scoringsværdien kan typisk inddrage forhold som:

• Effekt, graden af farlighed
• Eksponering, hvor mange er berørt?
• Varighed, hvor længe er man påvirket?

Det kan være, at man prioriterer lette eller billige løsninger først og det er der ikke noget forkert i. Det vil nogle gange have en psykologisk effekt på medarbejderne, hvis de kan se, at der foretages noget konkret på området, når man selv har afsat ressourcer til at udfylde et skema.

Det vigtigste er, at prioriteringer og vurderinger sker i en åben dialog, at medarbejderne tager del i den, og at der informeres bredt om resultatet.

Opgave

Med udgangspunkt i det foreliggende materiale skal der opstilles et eller flere delmål for arbejdsmiljøet.

På baggrund af det foreliggende materiale skal der for en eller flere konkrete afdelinger i Jentex vurderes, hvilke arbejdsmiljøproblemer der er de væsentligste. Derefter formuleres delmål og handlingsmål, som beskrevet ovenfor.

Bilag 1

Arbejdsmiljøpolitik for Jentex A/S

Det er Jentex’s arbejdsmiljøpolitik at skabe en attraktiv arbejdsplads ved at forbedre arbejdsmiljøet.

Jentex’s sikkerhedsorganisation samt alle medarbejdere, suppleret af BST, skal arbejde aktivt i et medarbejderengageret og holdningsudviklende team under sagkyndig styring af en miljø- og sikkerhedskoordinator.

Jentex’s holdning til arbejdsmiljø og sikkerhed skal være kendt for alle medarbejdere. Inspiration hertil skal komme fra Jentex’s øverste ledelse, hvilket bl.a. sikres gennem målrettet uddannelse såvel internt som eksternt.

Der fokuseres på sikkerhed, herunder afdelingernes egne forslag til imødegåelse af ulykker. Der indføres måleparametre på relevante områder, så man afdelingsvis kan se f.eks. ulykkesfrekvens.

Enhver handling af arbejdsmiljø og sikkerhedsmæssig karakter, som gennemføres hos Jentex, skal baseres på forudgående analysearbejde, hvor opgaven klart er defineret, både hvad angår omfang og afgrænsninger.

Alt arbejde, der udføres, skal ske ud fra fastlagte arbejdsrutiner, hvilket skal være dokumenteret via arbejdsbekrivelser.

Sikkerhedsorganisationens arbejde skal respekteres med det formål at skabe større tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere på den ene side og sikkerhedsrepræsentanterne på den anden. Sikkerhed er alles ansvar, hvilket alle skal gøres bekendt med.

Som udgangspunkt for kortlægningen er det muligt at opstille målepunkter for følgende punkter:

Specifikke:

• Fysiske (støj, temperatur, vibrationer, etc.)
• Ergonomiske (tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde, etc.)
• Kemiske (kontakt med stoffer og materialer)
• Ulykkesrisiko (antallet af nærved uheld etc.)

Særligt belastende arbejdsmiljøforhold:

• Bly- og asbestmålinger (lovpligtige)
• Støjmålinger
• Etc.

Generelle:

• Ulykkesstatistik
• Sygefravær
• Uddannelsesplaner
• Kr. - øre regnskab
• Arbejdsklima regnskab
• Etc.

APV-oversigt

En god oversigt over resultaterne af APV kan være at samle indmeldingerne fra hele Jentex for hver af grupperingerne generelle forhold, fysiske forhold, ergonomiske forhold mm. Det er et nyttigt redskab, når man skal fremlægge problemerne for sikkerhedsudvalget og styregruppen. Oversigterne viser tydeligt, hvor de største belastninger er, og dermed hvilke områder, der skal prioriteres.

Dette er vist i bilag 1. for ergonomiske forhold.

Kr./øre regnskab

Hvis man opstiller et kr./øre regnskab, kan man beregne omkostningerne for gennemtrækket i en afdeling eller se på omkostningerne for sygefravær.

Bilag 2 viser et eksempel på et kr./øre regnskab for Jentex A/S.

Undersøgelse af arbejdsklima

Det er endvidere en mulighed at måle på arbejdsklimaet i Jentex. Ligesom APV beror dette på en subjektiv vurdering af den enkelte medarbejder. Det er et godt redskab til at følge medarbejdernes holdning til ledelse mm.

Bilag 3 viser arbejdsklimaundersøgelsen med en grafisk præsentation.

Jentex A/S opstillede en række delmål for arbejdsmiljøet.

Som eksempel er angivet et delmål for sikkerheden i vævesalen.

1. Vores mål er at nedsætte ulykkesrisikoen i vævesalen.
2. Med det mener vi, at vi vil fjerne (eller reducere) de kendte risikomo-
   menter i normalt forekommende arbejdssituationer.
3. Det vil vi opnå ved,
   a. at arbejde for at ganglinier friholdes for oplag.
   b. at indkøbe bedre løftegrej for udskiftning af kæder.
   c. at fastlægge bedre procedurer for kædeskift.
4. Den forventede effekt er en stadig reduktion i antallet af arbejdsulykker. Der forventes inden for de første tre år at kunne opnås en reduktion fra 55 til højst 25 pr. mio. arbejdstimer og en reduktion af fraværsdage på grund af ulykker fra 6 til højst 2,5 pr. 1000 arbejdstimer i vævesalen. Der foretages årlig vurdering af handlemålene.

På baggrund af delmålene valgtes en prioritering, hvor direkte myndighedskrav først og fremmest blev efterkommet. Derefter valgtes prioritering efter farlighed og investeringens størrelse.

Virksomheden har i dag løst de mest presserende problemer og har valgt at fjerne en række småproblemer samtidig med, at større forbedringer er lagt ind i budgetterne for de kommende fem år.

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.2.4 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Herhjemme er der en begyndende fokusering på produkters miljøpåvirkning. Dette afspejles i

• Miljølovgivning
• Afgifter
• Miljøledelsesstandarder
• Handlingsplaner. RT-handlingsplan, CO2-red., offentlige indkøb.
• Miljømærkning: EU-blomsten (opvaske- og vaskemaskiner, toilet- og køkkenruller, kompostjord, maling, tøjvaskemidler, elpærer), Svanemærket (Norden), Blauer Engel (Tyskland)
• Standardisering af miljøvurdering: SETAC (Society of Environmental Toxicology and Chemistry) startede i 1990 med LCA og har siden været det internationale forum for diskussion af metodegrundlaget. ISO 14040 godkendt i 1997: Overordnet standard for LCA. Kommende ISO-standarder: 1) Formål, afgrænsning og opgørelse 2) Miljøvurdering 3) Fortolkning og konklusion. UMIP: Operationel metode, der dækker samtlige komponenter. Andre metoder: Ökopunkte (Schweiz), én fra univ. i Leiden, US EPA 1992 (opgørelser), Skandinaviske forskere (Lindfors et al. 1995), EPS-metoden for miljøvurdering (Ryding 1995)

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.3.2/3.8 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

De forskellige måder kan vurderes samlet ved at vælge en fælles funktionel enhed, her at holde orden på frisuren i ét år.

Bemærk, at stålkammen forventes at vare dobbelt så længe som plast- og trækammene.

LCA = Life Cycle Assessment

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.6.1 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

De 4 hovedkomponeneter i UMIP metoden. Dette er i overensstemmelse med SETACs overordnede retningslinier.

Kernen i UMIP-metoden er almengyldig og det samme er de grundlæggende spørgsmål, metoden skal kunne svare på.

Ligeledes er den type resultater, der skabes i hver af metodens komponenter, almengyldige (se næste OH).

Men den konkrete fremgangsmåde i metoden og resultaternes indhold afhænger af, hvad miljøvurderingen skal bruges til.

UMIP er tilegnet produktudviklingen.

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.6.2 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

I målsætningen beskrives formålet med miljøvurderingen:

Der kan være 4 hovedanvendelser for LCA fordelt på 2 hovedformål:

1. Fokusere, der kan indebære

• Miljøvurdering af referencer dvs. at etablere en miljømæssig viden for én eller flere udvalgte referencer (fx. køleskabe)
• Miljødiagnose, der betyder at udpege forbedringspotentialer for produktet.

2. Vælge, der kan indebære

• Miljøvurdering af koncepter dvs. sammenligne alternative løsninger på konceptniveau. Fx. sammenligning af forskellige koncepter for persontransport: Privatbiler, busser, tog, fly
• Miljøvurdering af detaljer, fx. sammenligning af to typer køleskabe
• Formålet med afgrænsningen er at begrænse vurderingens objekt til det, der er væsentlæigt for vurderingens formål:
• definere objektet ved dets ydelse, definere funktionel enhed
• vælge referenceprodukt(er)
• udpege vurderingsparametre, der er væsentlige
• at opstille en model for livsforløbet og identificere de væsentligste processer mht. vurderingens formål
• definere den gyldige tidshorisont for miljøeffekterne og fremskrive vurderingen hertil
• at fordele udvekslingerne mellem det studerede objekt og andre brugerfunktioner (allokering)

I opgørelsen udføres :

• fastlægge enhedsprocesser f.eks. fiberfremstilling: kWh/kg - procesbeskrivelsen - udvekslinger - afgrænsning af enhedsprocesser og kvalitetsbeskrivelse af data
• indsamle data. Kilder: Databaser, brancheforeninger og virksomheder, myndigheder. Disse oplysninger er undertiden samlet i videncentre
• summering af data
• beregning af usikkerheder: Monte Carlo metoden

Ved vurderingen opgøres hvilke ressourceforbrug og effektpotentialer produktet bidrager med.

Disse kan sammenstilles på forskellig vis, som vist senere under tolkning af effektpotentiale og ressourceforbrug.

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig. 8.4 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken tidshorisont, der vælges.

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.8.1 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Sammenlægning af udvekslinger til effektpotentialer.

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.10.3 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Giv et eksempel på beregning af GWP - potentialet for 20g CH og 100g Metylenchlorid over 20 år:

20 x 62 + 100 x 28 = 4.040g CO

Produkternes livscykluspåvirkning

Tabel10.7 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Det viste er nogle eksempler på værdier globalt og regionalt. Disse kan benyttes til at beregne en personækvivalent, så påvirkningen kan henføres til noget kendt.

Arbejdsmiljøeffekter:

• kræft som følge af kemiske stoffer
• allergi som følge af kemiske stoffer
• nervesystemskader som følge af kemiske stoffer
• bevægeapparatskader som følge af EGA
• høreskader som følge af støj
• legemsbeskadigelse som følge af ulykke

Produkternes livscykluspåvirkning

Tabel10.8/fig.10.2 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Ved normaliseringen får alle effektpotentialerne samme enhed, så det bliver muligt at sammenligne dem indbyrdes.

Sammenlign her med M x S x E.

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.(udsnit af) 10.4 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Normaliseringen hjælper til at vurdere, hvilke af effektpotentialerne, der er store og hvilke der er små ved at sætte dem i forhold til en gennemsnitsperson i 1990.

Men selv om to forskellige effekttyper bliver lige store ved normaliseringen, betyder det ikke, at de er lige alvorlige. Først må det vurderes, hvor alvorlige, de er i forhold til hinanden.

Denne diskussion har vi haft ved vurderingen af "Hvad er værst?".

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.10.4/10.9 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel,. Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

I UMIP tages udgangspunkt i de eksisterende danske politiske målsætninger for reduktion af forskellige former for miljøbelastninger.

• Udledninger: Målsætninger for Danmarks samlede udledninger.
• Ressourceforbrug: Ikke fornyelige/fornyelige: Forsyningshorisont. Vægt: der reciprokke af forsyningshorisonten.
• Arbejdsmiljø: Vægt = anmeldte lidelser for effekttypen/samlet årlig belastningstid for effekttypen.

Produkternes livscykluspåvirkning

Eksemplet vedrører firmaet LHG Group, derfremstiller undervognsolie (SUVO). LHG oparbejder afdryp fra behandlingsstationer (ca. 25% af forbruget ved en undervognsbehandling) og sælger det billigere som genbrugs - undervognsolie.

Eksemplet viser resultatet af en livscyklus screening (kun effekter af energiforbrug og ressourceforbrug) af situationen med/uden recycling.

Produkternes livscykluspåvirkning

En livscyklus screening fra 1993 af en incontinens trusse fra Tytex. Undersøgelsen, der kun beskæftigede sig med energiforbrug over livscyklus konkluderede bl.a.:

• store forskelle i miljøpåvirkning afh. af hvilke kunstfibre, trussen er fremstillet af (polypropylen, polyester, polyamid)
• store miljømæssige fordele ved genbrugstrusser contra éngangstrusser

Miljø i ekstern kommunikation

Dette indlæg påregnes holdt af en ekstern foredragsholder - helst en salgschef fra en tekstilvirksomhed. Vi brugte i 1998 salgschef Carsten Madsen fra Tytex A/S - med stor succes.

Seminar 5

1_Velkommen
2_Miljø-, politik, målsætning og mål
3_Forb. Projekter, nøgletal, miljøhandlingsplan
4_Plan for information om miljø
5_Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Per Ponsaing bød velkommen og redegjorde for dagens program.

Bilag 5, 6 og 8 til Håndbogen blev udleveret.

Endvidere blev øvelse 2.1 og 2.2 samt løsningsforslag i revideret udgave udleveret.

Kolding Textilfarveri har desværre forladt vækstgruppen på grund af økonomiske vanskeligheder, der bl.a. har betydet, at man har måtte opsige Brian Nielsen.

Jens Erik Dall var syg og bilagene vil blive sendt til ham.

Jesper har lånt informationsvideoerne, som Benny afleverede.

Efter forslag fra vækstgruppen vil alt materiale til udlevering på seminarerne for fremtiden blive trykt på begge sider. Dette vil spare ressourcer og give bedre plads i mapperne.

På Martensens Fabrik A/S havde man besluttet at udsætte APV på grund af frygt blandt medarbejderne om, at APV skulle bruges til at sortere folk med. Jesper Jensen mente, at arbejdet med APV snart kunne genoptages. MF har en sikkerhedsorganisation med sikkerhedsgrupper. MF har endnu ikke taget stilling til, hvordan de vil måle på arbejdsmiljøet. Måske er fejlprocenten (menneskelige fejl) et godt mål for arbejdsmiljøet.

Ulla Andersen og Poul Sønderbæk, MP Strømper A/S havde oprettet APV-grupper og kørt uddannelse for disse. Dette var forløbet med stor succes. Man har i virksomheden arbejdet med arbejdsmiljøet siden juni 1996. Der er blevet gennemført 2 spørgeskemaundersøgelser. Sygefraværet er gået op på systuen, efter der er blevet indført løn under sygdom. Nu gennemføres sundhedssamtaler med medarbejdere, der har meget fravær. Man har haft jobrotation på fabrikken i nogen tid. Der betales ½ bonus i den tid, der afsættes til træning på ny maskine (op til 14 uger). Flere fastholder rotation, selv om de ikke kan opretholde tidligere løn (for derfor at opnå et mere varierende og skånsomt job).

Benny Nielsen, Danish Colour Design Print A/S startede med APV i foråret 1997 med efterfølgende møde efteråret 1997. Der er blevet gennemført forskellige arbejdsmiljømæssige tiltag, bl.a. reduktion af støj ved trykkemaskinen. Forløbet kører planmæssigt. Opdatering af APV hvert 2. - 3. år.

Anni Brandt, Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi A/S starter nu en APV på spinderiet og måske kontoret, farveriet bliver vurderet i august og september. APV'en skal være klar inden september 1998 med en handlingsplan for arbejdsmiljøet ultimo 1998. Der skal måles på sygefravær og ulykker. Der udgives foldere med miljøinformation, som udsendes hver 2. måned og indeholder alt nyt om miljøprojektet.

Der var god tilfredshed med seminar 3. Gode opgaver med tilhørende gode løsningsforslag.

Det blev anført, at noget af stoffet (sygefravær o.lign.) kun er relevant for firmaer med over 100 medarbejdere.

APV-skemaerne kunne godt være forklaret på nudansk. Skemaerne kan ikke udleveres uden mundtlig forklaring.

Håndbogen bliver brugt som opslagsværk.

Generelt problemer med overskuelighed i Håndbogen samt kursusmappen. Dette vil der blive rådet bod på med udarbejdelse af en generel orienterende hovedtekst til håndbogen.

Det ville være godt, hvis der i denne hovedtekst bliver lavet henvisninger til øvelserne i kursusmappen.

Det udleverede informationshæfte blev udleveret lidt for sent. Dette burde være udleveret på seminar 1. Anni og Benny har planer om at bruge info-hæftet.

Michael Bjerrum gennemgik opstilling af miljøpolitik og miljømålsætning. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 5.

4 Opgave 4.1, Jentex A/S

Opgave 4.1 blev udleveret og grupperne fik 1 time til løsning af opgaven.

Efter frokost blev opgave 4.1 gennemgået af grupperne på overhead og løsningsforslag til opgave 4.1 blev udleveret.

Per Ponsaing gennemgik opstilling af miljømål og miljøforbedrende projekter. Der blev drøftet opstilling af passende nøgletal, der er uafhængige af produktionsvolumen. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 6.

Opgave 4.2 blev udleveret og grupperne fik 1 time til løsning af opgaven.

Opgave 4.2 blev gennemgået af grupperne på overhead og løsningsforslag til opgave 4.2 blev udleveret.

Michael Bjerrum redegjorde for den interne information i virksomheden, både projektrettet og løbende information.

Der blev fortalt om kravene til information fra ISO 14001 samt EMAS.

Indlægget fulgte håndbogens bilag 8.

8 Opgaven til næste gang

Opgaven til seminar 5 blev udleveret og gennemgået af Michael Bjerrum.

Dagsordenen for seminar 5 den 22-23 apr 1998 blev udleveret og gennemgået af Michael Bjerrum (vedlagt).

Seminaret vil blive afholdt på Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej, 9100 Aalborg.

Deltagere til seminar 5:

Program for seminar 5.

Program for seminar 5, fortsat

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Vigtigt af have miljøpolitikken som ledetråd i arbejdet.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Politik og målsætninger er svære at arbejde med.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Krav i ISO 14001 til miljøpolitik.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Krav i ISO 14001 til miljøpolitik.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Krav i ISO 14001 til miljømålsætninger og -mål.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Krav i ISO 14001 til miljømålsætninger og -mål.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

En forskel på EMAS og ISO 14001, betyder dog intet i praksis.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Krav i EMAS til miljøpolitik.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Krav i EMAS til miljøpolitik.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. EMAS bil.1 D:1.

Politikken skal bygge på "god ledelsespraksis".

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. EMAS bil. 1 D: 3.

"God ledelsespraksis". Specielt sidste punkt går ud over ISO kravene.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

ISO’s definition af en miljøpolitik.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Eksterne forhold bør overvejes ved fastlæggelse af miljøpolitik.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Også interne forhold bør indgå.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Eks. på miljøpol.: 1.

Eks. på (lange) politikker.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Eks. på miljøpol.: 2.

Eks. på (lange) politikker.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Eks. på miljøpol.: 3.

Eks. på (lange) politikker.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Miljømålsætninger skal være mere konkrete og gerne målbare.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Fastlæggelse....: 1.

Miljømålsætninger kan rette sig mod forskellige målgrupper eller områder.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Fastlæggelse....: 2.

Miljømålsætninger kan rette sig mod forskellige målgrupper eller områder.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Eks. på miljømålsætninger.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Fastlæg realistiske ambitioner i målsætningen..

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Miljømål understøtter miljøpolitikken og -målsætningen.

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Den strategiske cirkel viser en væsentlig mekanisme i miljøledelsen.

Denne overhead bruges flere gange under foredraget, hver gang der skiftes til en ny fase -politikker og mål -handlingsplan m.m.

Introduktion

Gennem opgaverne på seminarerne 2-4 er Jentex A/S og virksomhedens situation blevet detaljeret beskrevet på en lang række områder.

Supplerende skal det nævnes, at Jentex A/S ikke har direkte danske konkurrenter på uldmetervarer til møbelindustrien. Det vil sige, der er ingen virksomheder af betydning, der producerer disse uldmetervarer i Danmark. En del danske design- og handelshuse konkurrerer dog med Jentex A/S på markedet.

Jentex A/S har gennem sine sælgere og agenter fået flere og flere forespørgsler vedrørende miljøforhold fra sine kunder, specielt i Tyskland. Der er dog endnu ingen kunder, som har stillet direkte krav om, at Jentex A/S skal være miljøcertificeret/registreret efter ISO 14001 eller EMAS. Man har hos Jentex A/S dog en klar fornemmelse af, at miljø vil være en væsentlig konkurrenceparameter i de kommende år.

Maskinparken hos Jentex A/S består hovedsageligt af ældre, men velholdte og velfungerende maskiner. Væveri, farveri og administration er beliggende i Sunds i et blandet bolig- og erhvervsområde, men tæt på et større boligområde.

Ejermæssigt er Jentex A/S stadig hovedsageligt en familieejet virksomhed, men i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen i 1987, overtog en pensionskasse 25 % af aktierne i virksomheden.

Jentex A/S har formuleret sit forretningsgrundlag som:

"Jentex udvikler, producerer og sælger møbelstoffer, sæde- og interiørtekstiler til anvendelsesområder, hvor der stilles ufravigelige krav til god design, logistik samt dokumenteret kvalitets- og miljøledelse...... Jentex' forretningsgrundlag er baseret på leverancer af ydelser (koncepter), der skal sikre optimal totaløkonomi for kunder og brugere....."

I forbindelse med indførelse af et dokumenteret miljøledelsessystem, baseret på kravene i EMAS, skal ledergruppen i Jentex A/S formulere virksomhedens miljøpolitik. Man har besluttet, at virksomhedens miljøkoordinator skal komme med et oplæg til den fremtidige miljøpolitik som udgangspunkt for den endelige formulering.

Opgave

Som miljøkoordinator er du blevet pålagt at udarbejde et oplæg til den kommende miljøpolitik. Miljøpolitikken skal overholde kravene i EMAS (bl.a. bilag 1, pkt. D).

Miljøpolitik for Jentex A/S:

Miljøledelsessystemet omfatter alle funktioner hos Jentex A/S, herunder produktionsprocesserne spinding, vævning, farvning og efterbehandling. Systemet omfatter anlægsområderne Jentex A/S Sunds og Jentex A/S Høgild.

Jentex A/S udarbejder ved årsregnskabets afslutning en miljøredegørelse, der udsendes til interesseparter, for her igennem at informere dem om Jentex A/S miljøpolitikker.

Samtidigt dokumenteres virksomhedens overordnede mål i en forretningsplan. I alle funktionsområder fastlægges målbare miljømål, der skal være kendte af alle berørte medarbejdere.

Gennem uddannelse, information og dialog vil Jentex A/S motivere sine medarbejdere til en større ansvarsfølelse for miljøet.

Overensstemmelse mellem virksomhedens daglige drift og miljøpolitikken kontrolleres gennem interne og eksterne audits samt efterfølgende opfølgning og evaluering af miljøledelsessystemet. På grundlag heraf revurderes miljøpolitikker, -målsætninger, -mål og -handlingsplaner løbende.

Jentex A/S vil føre en åben og tæt dialog med myndigheder om nuværende og fremtidige miljøkrav, herunder beredskabsplaner. Virksomheden vil overholde relevant lovgivning og relevante myndighedskrav på miljøområdet samt andre bestemmelser, som virksomheden har tilsluttet sig.

Med udgangspunkt i en løbende vurdering og overvågning af miljøpåvirkningerne fra sine aktiviteter vil Jentex A/S løbende forbedre sine aktiviteter, processer og produkter, og i den forbindelse tillægge intern og eksterne miljøaspekter stor betydning. Jentex A/S forpligter sig til at reducere sine produkters miljøpåvirkninger ved at inddrage livscyklusaspekter i produktudviklingen.

Jentex A/S vil prioritere leverandører, der kan dokumentere, at de opfylder de fastsatte krav til miljøet.

Kunder skal gennem markedsføring, salg og information påvirkes til anvendelse af produkter med mindst mulig miljøpåvirkning.

Kommentar:

Det kan anføres, at denne politik ikke er konkret med hensyn til, hvilke miljøpåvirkninger man især ønsker at gøre noget ved. Dette skyldes, at flere af de højest prioriterede miljøpåvirkninger sandsynligvis vil være lavt prioriterede efter et par år, fordi problemerne vil være løst. Dette gælder luftemission og støj. Andre vil givetvis komme til, måske vand, spildevand og affald. Ved at undlade specifikke formuleringer i politikken undgår Jentex at skulle ændre væsentligt i politikken i løbet af få år.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Vis på tavlen de to måder at fastlægge mål på:

enten fastsætter man intuitivt nogle mål for de miljøpåvirkninger, som man ønsker at reducere. Målene skal være tidsbestemte. Indenfor denne periode opstilles, igangsættes og afsluttes så de projekter, der skal sikre det ønskede mål.

eller man finder først nogle projekter, der ligger inden for den investeringsramme, man har til rådighed. Disse projekter vil have nogle forventede effekter mht. reduktion af miljøpåvirkninger. Man fastsætter derefter miljømålene efter summen af projekternes forventede effekter.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Et nøgletal kan udtrykke et relativt forhold f.eks. forbrug eller en emission pr. produceret enhed. Som eksempler kan nævnes kWh pr. kg produkt, vægt % spindeolie i tekstil, % genanvendt tekstilaffald osv.

Diskuter og vis på tavlen problemerne med

• en produktion med mange forskellige produkter
• en produktion med en konstant og en variabel forbrugsdel

Brainstorm: Først generere idéer, derefter vurdere. Først denne oh. derefter den næste, derefter dem begge samtidig = vrøvl

Negativ brainstorm: Generere modsatte idéer, derefter oversætte. Til sidst vurdere. Eksempel: Nedbringelse af støv i et produktionslokale. Negativt: Hvordan får vi det til at støve mest?

Gennemgå kataloget for renere teknologiløsninger.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Tekniske muligheder:

Fleksibilitet, kvalitet, samspil med øvrigt produktionsudstyr etc.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

COWIs scoresystem kan bruges til vurdering af emissioner forårsaget af projekter. Kan være en hurtig måde at sammenligne miljøpåvirkninger fra alternative projekter.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Eksempel på sammenligning mellem den nuværende proces (før) og et alternativ, der overvejes (efter).

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Gennemgang af skemaet fra eksemplet.

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

I har et godt overblik over miljøpåvirkningerne fra Jentex A/S og prioriteringen af dem (øvelsen)

- og nu har virksomheden også fastlagt en miljøpolitik (øvelse 5.1).

I denne øvelse skal I udarbejde en handlingsplan for virksomheden. I fungerer som miljøgruppe med ansvar for den del af handlingsplanen, der vedrører ydre miljø. Sikkerhedsudvalget udvælger arbejdsmiljøprojekter og har et særligt budget hertil.

For at kunne udvælge miljøprojekter har I - udover det ovennævnte - brug for at kende de mulige miljøforbedrende projekter. Disse er vedlagt.

Da miljøpåvirkningerne blev prioriteret, fik driftsforstyrrelser 1. prioritet. Denne påvirkning blev dog straks bragt ud af verden, idet oplagsforholdene blev ændret, så uheldene ikke mere kunne forekomme.

2 Projektoversigter

De vedlagte projektbeskrivelser er af praktiske hensyn kun opsummeringer af de virkelige projektbeskrivelser. I skal derfor forestille jer, at der findes uddybende materiale, som kan besvare de supplerende spørgsmål, I måtte have.

Der udleveres oversigter, som indeholder

• Navn
• ref. nr.
• Beskrivelse
• Miljøeffekter
• Arbejdsmiljøeffekter
• Økonomi
• Bemærkninger

for de 12 projekter, I skal arbejde med

I forbindelse med denne opgave skal I gå ud fra, at oversigterne er korrekte - dvs. der er ingen direkte fejl i beskrivelserne eller økonomioversigterne. På den anden side skal I selvfølgelig være en ansvarlig gruppe, der udbeder sig flere oplysninger, hvis noget er beskrevet for dårligt.

3 Opgaven

I skal udarbejde en miljøhandlingsplan, som bedst muligt lever op til prioritering, miljøpolitik, økonomi og de øvrige krav, I kan blive enige om at honorere.

De økonomiske rammer kender I, fordi I jo har været ansat i Jentex A/S i en længere periode nu. Kort sammenfattet er "spillereglerne" for næste regnskabsår:

• samlet investering i miljøprojekter ikke over 1.000.000 kr.
• Ingen projekter med mere end fire års tilbagebetalingstid (payback), med mindre lovkrav er overtrådt.

Besvarelsen skal indføres på vedlagte skema, men må selvfølgelig gerne indeholde andre elementer efter jeres eget valg.

Miljøhandlingsplan, ydre miljø

Et løsningsforslag til Miljøhandlingsplan, ydre miljø er vist på næste side.

Kommentar til handlingsplanen:

Udover den viste plan videresendes projektet substitution af perchlorethylen til Sikkerhedsudvalget i håb om at finde en løsning på investeringsproblemet. Der resterer ca. 220.000 af investeringsrammen for ydre miljø.

Endelig gennemføres salg af uldrester umiddelbart, som et normalt, kommercielt projekt.

Information om miljø

Information om miljø

Vi kan anbefale håndbogen Markedsorienteret miljøkommunikation

Information om miljø

Vi kan anbefale håndbogen Markedsorienteret miljøkommunikation.

Information om miljø

Hvorfor information?

Information om miljø

Krav i ISO 14001 om intern og ekstern information.

Information om miljø

Krav om medarbejderinformation og -motivation

Information om miljø

Krav om kommunikationsrutiner.

Information om miljø

Krav i EMAS om miljøredegørelse, ekstra krav i ft. ISO 14001.

Information om miljø

Krav kaldes "god ledelsespraksis" rækker ud over krav i ISO 14001.

Information om miljø

EMAS’ krav til medarbejderinformation og -motivation, svarer til ISO-krav.

Information om miljø

EMAS’ krav til kommunikationsrutiner, svarer til ISO-krav.

Information om miljø

Virksomheden skal udarbejde 1-2 procedurer for information/kommunikation.

Miljøledelsessystemet

Forord

Miljøprojektet består af to dele, der hænger indbyrdes sammen. Den første del, miljøkortlægningen med efterfølgende forbedringer, er sat godt i værk. Nu skal vi i gang med den anden del af miljøprojektet - opbygningen af et beskrevet miljøledelsessystem.

Der er mange fordomme omkring beskrevne systemer, såsom "vi bliver bundet på hænder og fødder", "vi drukner i papir", "det bliver bare endnu en mappe på hylden, der samler støv" osv. osv. Disse fordomme vil vi prøve at gøre til skamme i vort miljøprojekt.

Hvorfor nedfælde/beskrive rutiner ?

Vore beslutninger og adfærd i hjemmet og på arbejdspladsen påvirker i høj grad miljøet. Sammenhængen mellem adfærd og miljø er imidlertid svær at styre, hvis man ikke er blevet enige om en fælles adfærd ud fra nogle fælles holdninger (politikker).

I hjemmet er mange blevet enige om en række gode vaner/rutiner, der skal hjælpe os til at få mindst mulige miljøpåvirkninger, f.eks. spare vand og el samt genbruge papir og glas. Sådan skal vi også i vores virksomhed arbejde med en række rutiner for vores adfærd for at sikre, at vi mindsker miljøpåvirkningerne.

En fælles adfærd for virksomhedens medarbejdere sikres ved at beskrive miljørutinerne. Derved sikres også, at alle medarbejdere kender og forstår indholdet i de miljørutiner, som er relevante for dem.

Miljøledelsessystemet

I miljøledelsessystemet bliver vore beslutninger og adfærd inden for miljø (miljørutiner) beskrevet i procedurer og instruktioner. De giver os nogle rammer for, hvordan vi skal arbejde.

De gode rutiner vi har i forvejen, skal vi beskrive, som de er. Men vi mangler rutiner på en række områder, og andre rutiner kan vi nøjes med at ændre på og gøre bedre.

Vi skal bl.a. beskrive rutiner for:

• registrering af miljøpåvirkninger
• behandling af miljøhenvendelser
• forebyggende miljøindsats
• revision af miljøledelsessystemet
• overholdelse af myndighedskrav
• etc.

Miljøhåndbogen indeholder i første del en beskrivelse af virksomhedens miljøpolitikker og -målsætninger, ansvarsforhold etc.

Anden del i håndbogen består af procedurerne. Procedurerne er overordnede beskrivelser af rutiner, - de beskriver, hvem der skal gennemføre de forskellige miljøopgaver i virksomheden, og i hovedtræk hvordan disse opgaver skal gennemføres.

Hvordan opgaverne skal løses i detaljer, er beskrevet i arbejdsinstruktioner, kravene hertil i specifikationer m.v. De er placeret på de enkelte arbejdspladser.

Præcist, hvor detaljeret en procedure skal beskrives afhænger naturligvis af situationen. Hvis proceduren omhandler aktiviteter i forbindelse med ansvarsskift mellem afdelinger/funktioner, så bør proceduren være forholdsvis detaljeret beskrevet.

Hvis proceduren derimod beskriver faglige aktiviteter internt i en afdeling/funktion, så er det ikke nødvendigt at beskrive proceduren så detaljeret. Tværtimod er det vigtigt, at man som medarbejder har en vis jobfrihed til at udføre aktiviteterne, som man finder det bedst.

Opbygning af miljøledelsessystemet

For at involvere så mange medarbejdere som muligt i udarbejdelsen af vore miljøprocedurer og arbejdsinstruktioner, danner vi en række arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra forskellige afdelinger i virksomheden.

Hver arbejdsgruppe får ansvaret for beskrivelsen af et antal miljørutiner. Nogle procedurer vil være enkle at formulere, da vi i forvejen har faste rutiner på disse områder.

Andre procedurer vil være vanskeligere at beskrive, da vi i dag ikke har rutiner på disse områder. Arbejdsgruppen skal derfor udtænke rutiner for disse områder, samt efterfølgende beskrive dem i procedurer og/eller instruktioner.

Når arbejdsgrupperne har formuleret procedurer og instruktioner skal de godkendes, først af projektlederen og dernæst af styregruppen. Herved sikres, at procedurer og instruktioner overholder vore miljøpolitikker og målsætninger samt kravene i ISO 14001 eller EMAS.

Alle medarbejdere får et godt kendskab til miljøledelse og vore miljøprocedurer og -instruktioner gennem deltagelse i arbejdsgrupper samt ved afholdelse af informationsmøder.

Indførelse af miljøledelsessystemet

Vi har naturligvis ikke indført vort miljøledelsessystem, blot fordi vi har udarbejdet en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner. Miljøledelsessystemet er først indført, når alle medarbejdere arbejder i henhold til de rutiner, der er beskrevet i procedurer og instruktioner, og har en tilstrækkelig miljømæssig forståelse.

Det er derfor, at det er så vigtigt at mange medarbejdere deltager i udarbejdelse af vore miljøprocedurer og -instruktioner. Først når vi er blevet enige om, hvordan vore miljørutiner skal være, og arbejder herefter alle sammen, har vi fået indført vort miljøledelsessystem.

I den forbindelse vil der også blive afholdt informationsmøder for alle medarbejdere, hvor vi får en grundig indføring i de miljøprocedurer og -instruktioner, der gælder for os.

Opfølgning på miljøledelsessystemet

For at følge op på om vore miljørutiner er effektive og tilstrækkeligt indført hos alle medarbejdere, gennemfører vi interne audit.

Audit er en undersøgelse, hvor medarbejdere interviewes om deres udførelse af miljøaktiviteter. Herved konstaterer vi, om miljøledelsessystemets procedurer og instruktioner efterleves af både ledelse og medarbejdere. På baggrund af resultaterne af de interne audit bliver procedurer og instruktioner tilrettet, eller medarbejderne får bedre information om miljøledelsessystemet.

Man kan sammenligne det at gennemføre audit med at få gæster. Selv om man til dagligt plejer at have det pænt og rent hjemme, så gør man som regel ekstra grundigt rent inden der kommer gæster. På samme måde vil de fleste medarbejdere sætte sig ekstra grundigt ind i procedurer og instruktioner lige inden audit, selv om de selvfølgelig arbejder efter miljørutinerne til dagligt.

Miljøledelsesstandarder

Når miljøhåndbogen er udarbejdet og indført, og vi dermed arbejder systematisk med at reducere og styre vore miljøpåvirkninger, kan vi vælge at blive certificeret i henhold til ISO 14001 eller EMAS.

ISO 14001 og EMAS er internationale miljøledelsesstandarder, og de indeholder en række krav til, hvad miljøprocedurerne skal omfatte, og dermed hvilke områder, vi skal have styr på.

Standarderne er ikke facitlister for, hvordan et miljøledelsessystem skal se ud, men en beskrivelse af de rammer, miljøledelsessystemet skal ligge inden for, hvis vi ønsker at opfylde standarden.

Miljøcertificering

Når vi mener, at miljøledelsessystemet opfylder standardens krav, vil vi bede et certificerende organ f.eks. Dansk Standard checke om vores miljøledelsessystem opfylder standardens krav.

Det certificerende organ gennemgår først håndbogen i detaljer og bedømmer den. Dernæst vil de gennem et certificeringsaudit undersøge om medarbejderne i praksis følger de procedurer, der er beskrevet i håndbogen.

Hvis det certificerende organ konstaterer, at vi opfylder ISO 14001 og/eller EMAS, vil vi herefter modtage et certifikat på, at vi er ISO 14001 certificerede eller EMAS-registrerede.

Hvad betyder miljøledelse for dig

Som medarbejder vil du opleve nogle daglige forandringer i forbindelse med indførelse af miljøledelse. Først og fremmest vil vi på nogle områder ændre vore arbejdsrutiner, så de tager større hensyn til miljøet. Eksempler herpå kan være rutiner for sortering/behandling af affald eller en rutiner for håndtering af nødsituationer.

Disse nye nye/ændrede rutiner vil findes som beskrevne procedurer i miljøhåndbogen samt som instruktioner ude i afdelingerne. Hermed vil du få et bedre arbejdsgrundlag for at tage miljøhensyn i dit arbejde.

Nogle medarbejdere vil blive direkte inddraget i miljøarbejdet gennem deltagelse i opbygning af miljøledelsessystemet.

Men alle vil få indflydelse på miljøarbejdet gennem deres daglige arbejde. Det er vigtigt, at alle på hver deres måde tager del i arbejdet med få vores virksomheds miljøpåvirkninger reduceret.

Når vi har arbejdet med miljøledelsessystemer i et par år, er miljøbevidstheden forhåbentligt blevet så indgroet, at vi ikke længere tænker over det, det er blevet en naturlig ting i hverdagen -
det er målet !

Seminar 6

1_Velkommen
2_Intro ISO 14001
3_Dokumentation af miljøledelsessystem
4_Opgave 6.2
5_Planlægning af systemarbejde
6_Krav til procedurer
7_Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Seminar #6 gennemføres som internatkursus over to dage.

22 apr 1998

Der blev budt velkommen af Michael Bjerrum, som orienterede om seminarets forløb.

PPS skal til møde hos Windfeld-Hansen d. 20 maj kl. 9.00 efter de har afholdt styregruppemøde den 6 eller 14 maj 1998.

Bilag 9 og 10 til håndbogen blev udleveret.

Jens Erik Dall var desværre blevet forhindret på grund af ISO 9001 opfølgnings-audit på Brandtex.

Jesper Jensen deltager kun delvist i seminaret, da han midlertidigt er nødsaget til at fungere som afdelingsleder for en produktionsafdeling.

Poul Sønderbæk og Anni Brandt har lånt miljøstyrings videoerne.

Anni Brandt har fået e-mailadresse, denne er windab@ege.dk.

Der var blandt deltagerne bred enighed om, at det ville være en god idé, hvis der senest på seminar 1 blev fastsat datoer for konsulentbesøg i virksomhederne til afholdelse af strategiseminar, informationsmøder etc.

Der var ingen af deltagerne, der havde løst opgaven til seminar 5 fuldstændigt. Den væsentligste begrundelse herfor var, at denne opgave forudsatte afholdelse af et lederseminar og at det havde været umuligt pga. den korte tid mellem seminarerne.

Flere af deltagerne vil gerne have konsulenthjælp i forbindelse med opstilling af miljøpolitikken. Eksempelvis ved afholdelse af lederseminar.

Man mangler altså stadig at få udarbejdet miljøpolitikker og miljømål.

Anni Brandt har brugt meget tid på APV.

Også mht. intern information havde der været vanskeligheder med at få løst opgaven.

På MP Strømper er der hidtil givet information via samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Der vil nu blive afholdt informationsmøder i grupper à 20 medarbejdere. Man kunne godt bruge et miljøbevidsthedskursus. Efterlyser midler til at flytte holdninger.

Anni Brandt har brugt informationshæftet til generel information. Vil om ca. 1 år lave et informationshæfte for Windfeld-Hansen generelt. Der bliver informeret og orienteret på SU-møderne. Der er lavet 2 informationsbreve. Det 1. informationsbrev ved opstarten og det 2. omkring APV. Informationsbrevet skal udsendes ca. hver 2. måned eller mindst 4 gange om året. I august vil der blive afholdt 2 x ½ dag seminar med Green Network omhandlende generel miljøbevidsthed. Alle medarbejdere skal deltage.

Benny Hansen forventer at afholde informationsmøde efter regnskabsårets afslutning (30 apr 1998), her vil informationshæftet blive udleveret. Der har været afholdt et informationsmøde for et par måneder siden.

Generelt tilfredshed.

Anni Brandt har gennemlæst de udleverede bilag, og mener godt man kan bruge bilagshåndbogen som opslagsbog.

I starten af seminarerne brugte man oftere øvelserne som opslag/informationsmateriale.

Michael Bjerrum gennemgik ISO 14001 og EMAS. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 10.

EMAS registrerede kan ses på internettet under www.mst.dk, søg under fagområder, derefter under miljøstyring og så Danske EMAS-registrerede virksomheder.

Øvelse 5.1 blev udleveret. Gruppen fik 45 min. til løsning af dilemmaet, der opstår, da Jentex' sælger S. Mart har fået en ordre, der har alvorlige miljømæssige konsekvenser.

Opgaven blev fremlagt på OH. Løsningsforslag til øvelse 5.1 blev udleveret.

Michael Bjerrum gennemgik miljøledelsessystemets indhold, herunder procedurer, instruktioner og flowdiagrammer. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 9.

Øvelse 5.2 blev udleveret. Gruppen fik 45 min. til løsning af opgaven. Øvelsen blev gennemgået og løsningsforslag til øvelse 5.2 blev udleveret.

Øvelse 5.3 blev udleveret. Gruppen fik 45 min. til løsning af opgaven. Øvelsen blev gennemgået og løsningsforslag til øvelse 5.3 blev udleveret.

Øvelserne omhandler opbygning af en procedure til styring af register over legale krav (myndighedskrav). I denne forbindelse henledes opmærksomheden på at alle danske love og bestemmelser kan findes på internettet under www.retsinfo.dk.

Michael Bjerrum gennemgik planlægning af opbygning af miljøledelsessystemet i virksomheden. Herefter gennemgik han kort organisationsudvikling og -forståelse. Dette indlæg fulgte til en vis grad håndbogens bilag 9.

9 Krav til miljøprocedurer

Per Ponsaing gennemgik krav til tre centrale miljøprocedurer, nemlig

• Registrering og prioritering af miljøpåvirkninger
• Miljømål og handlingsplaner
• Legale krav

Der blev udleveret opgavebeskrivelser til disse tre procedurer, som indgår i opgaven til næste gang. Opgavebeskrivelserne kan benyttes som mønster for de opgavebeskrivelser, der skal udarbejdes i forbindelse med de procedurer, der snart skal udlægges til arbejdsgrupperne i virksomhederne.

10 Opgaven til næste gang

Opgaven til seminar 6 blev gennemgået af Michael Bjerrum.

Dagen blev afsluttet med ekskursion til Gabriel A/S - EMAS registreret tekstilvirksomhed.

Deltagere til seminar 6, som afholdes den 10 jun 1998 hos DTB, Herning:

Vedlagt:

Program for seminar nr. 6.

Program for seminar 6.

Seminar 6, bør afvikles som 2-dages seminar fra kl. 16.30 - 17.00 (næste dag).

Program for seminar 6, fortsat.

Seminar 6, bør afvikles som 2-dages seminar fra kl. 16.30 - 17.00 (næste dag).

Program for seminar 6, fortsat.

Seminar 6, bør afvikles som 2-dages seminar fra kl. 16.30 - 17.00 (næste dag).

Krav i ISO 14001 og EMAS

Stigende interesse for frivillig miljøcertificering.(er brugt i sem. # 1)

Krav i ISO 14001 og EMAS

Vigtigt at forstå formål med kravsstandarderne.(er brugt i sem. # 1)

Krav i ISO 14001 og EMAS

Standarden kræver styring af virksomhedens miljøforhold.
Vi har valgt at medtage denne formålsformulering, da den også gælder EMAS.
(er brugt i sem. # 1)

Krav i ISO 14001 og EMAS

Standarden kræver styring af virksomhedens miljøforhold. (er brugt i sem. # 1)

Krav i ISO 14001 og EMAS

Miljøledelse - stillingtagen - adfærd - forbedringer.(er brugt i sem. # 1)

Krav i ISO 14001 og EMAS

Miljøledelse - stillingtagen - adfærd - forbedringer.(er brugt i sem. # 1)

Krav i ISO 14001 og EMAS

Krav om overholdelse af myndighedskrav og løbende forbedringer.
Det er naturligvis ikke realistisk med en konstant faldende kurve over årene. Den ender med at blive en trappekurve, d.v.s. der sker ændringer ved skift af produktionsudstyr (teknologi).
(er brugt i sem. # 1)

Krav i ISO 14001 og EMAS

Mange medtager frivilligt arbejdsmiljø i deres miljøstyring.

Krav i ISO 14001 og EMAS

Cirkelmodel i ISO 14001 illustrerer løbende forbedringer.

Krav i ISO 14001 og EMAS

EMAS har samme formål som ISO 14001, men dertil krav om oplysninger til offentligheden i en miljøredegørelse.

Krav i ISO 14001 og EMAS

EMAS har samme formål som ISO 14001, men dertil krav om oplysninger til offentligheden i en miljøredegørelse.

Krav i ISO 14001 og EMAS

Der er 21 artikler i EMAS, fordi EMAS også stiller krav til myndighed og certificerende organ.

Krav i ISO 14001 og EMAS

Der er 21 artikler i EMAS, fordi EMAS også stiller krav til myndighed og certificerende organ.

Krav i ISO 14001 og EMAS

Tungt at læse (og forstå) EMAS.

Krav i ISO 14001 og EMAS

Tungt at læse (og forstå) EMAS.

Krav i ISO 14001 og EMAS

Heldigvis er kun få krav relevante for virksomheden.

Krav i ISO 14001 og EMAS

Heldigvis er kun få krav relevante for virksomheden

Krav i ISO 14001 og EMAS

Der er mange involverede, specielt i EMAS.

Et dilemma

Du er administrerende direktør i Jentex A/S, der opfylder kravene i ISO 14001. Virksomheden har en miljøpolitik svarende til Jentex A/S.

Jentex's dygtigste sælger S. Mart har fået en forespørgsel på en meget stor ordre på et nyt endnu ikke færdigudviklet produkt. Ordren vil svare til ca. 30 % af virksomhedens årsomsætning og kan dermed sikre virksomhedens beskæftigelse - og måske overlevelse.

S. Mart drøfter forespørgslen med den administrerende direktør (dig).

Hvis du siger ja til ordren, vil det betyde en forøgelse af den samlede miljøbelastning. Men der er også et andet miljømæssigt problem ved det produkt der forespørges på, specielt i relation til produktionen. Det ved du, fordi du følger med i den internationale fagpresse, men ingen andre i virksomheden kender til problemet.

Du har nu forskellige muligheder;

1. at takke pænt nej til forespørgslen
2. at udvikle og producere det ønskede produkt
3. at udvikle produktet, men få produkterne produceret hos underleverandører i Polen
4. at ..... (hvad kunne være en fjerde mulighed ?)

Hvis du vælger alternativ 1 - har du så godt som "førtidspensioneret" dig selv - uden et "gyldent håndtryk".

Hvis du vælger de øvrige alternativer, skal du overveje;

• hvad skal dokumenteres ?
• hvem skal involveres ?
• må det ønskede produkt overhovedet fremstilles ?

1. Diskutér i gruppen, hvilke krav i ISO 14001 der er relevante i denne sammenhæng.
2. Diskutér i gruppen, hvad direktøren må/bør gøre og find gode argumenter herfor.

Opgave 1 Krav i ISO 14001

De mest relevante krav i ISO 14001 er:

Blandt disse har specielt 4.2, 4.3.4 og 4.4.6 stor betydning.

Opgave 2 Hvad må/bør direktøren gøre ?

Det er ikke oplyst, hvori det nævnte miljømæssige problem består, og om der både er tale om et ydre miljø og arbejdsmiljømæssigt problem. Men uanset problemtypen er den korrekte fremgangsmåde for håndtering heraf:

• Få undersøgt og afklaret problemets indhold, omfang og konsekvens, herunder om der er problemer i forhold til myndighedsgodkendelser og -krav.
• Informere kunden om problemstillingen og foreslå (udvikling af) mere miljøvenlige alternativer. Såfremt kunden ikke vil acceptere alternativerne, må Jentex A/S herefter overveje og sikre, at

Gennem ovenstående initiativer opfyldes såvel egne politikker samt kravene i ISO 14001, hvorfor det ønskede produkt gerne må produceres på Jentex A/S eller ved en underleverandør f.eks. i Polen, som i givet fald skal opfylde specificerede miljøkrav fra Jentex A/S.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Et miljøledelsessystem er et organisatorisk system.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Miljøledelsessystemet beskriver rutiner og ansvar mellem og på tværs af virksomhedens organisatoriske niveauer.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Systemet dokumenteres ofte i en håndbog med procedurer samt tilhørende instruktioner.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Vigtigt at systemet skaber sammenhæng men også beskriver grænseflader mellem funktioner.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Vigtigt at systemet skaber sammenhæng men også beskriver grænseflader mellem funktioner.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Det er ofte i sammenhængen mellem virksomhedens funktioner/aktiviteter, det går galt.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Vigtigt at holde systemomfang nede ved at tænke sig om.

Dokumentation af miljøledelsessystem. Fortsat 1.

Vores idealer for et godt system.

Dokumentation af miljøledelsessystem. Fortsat 2.

Vores idealer for et godt system.

Dokumentation af miljøledelsessystem. Fortsat 3.

Vores idealer for et godt system.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Systemstrukturen bør bestå af disse 3 hovedelementer.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Eks. på systemstrukturen.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Vigtige overvejelser vedr. procedurer.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Proceduren skal give en overordnet beskrivelse af ansvar og rutiner.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

De 5 "hv"-ord besvares i enhver procedure.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Det er ikke et krav, men en god ide med en fast procedurestruktur.

Dokumentation af miljøledelsessystem. Fortsat 1.

Det danske sprog er en svær en, men husk! Det er ikke en danskøvelse.

Dokumentation af miljøledelsessystem. Fortsat 2.

Det danske sprog er en svær en, men husk! Det er ikke en danskøvelse.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

God ide at anvende flowdiagram til visuelt overblik. Her ses hyppigt anvendte symboler.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Flowdiagrammet bør være opdelt, så det viser aktiviteter for hver funktion.

Dokumentation af miljøledelsessystem.

Eks.på flowdiagram.

Benyttes i forbindelse med introduktion af opgave 6.2.

Introduktion

Jentex A/S skal have udarbejdet en procedure vedr. "Styring af register over myndighedskrav", der skal kunne honorere kravene i DS/EN ISO 14001 afsnit 4.3.2 og afsnit 4.5.1.

Opgave

Udarbejd et flowdiagram, som I forestiller jer den pågældende rutine ved Jentex A/S.

Flowdiagrammet skal indeholde de vigtigste aktiviteter og grænseflader mellem funktioner. Flowdiagrammet bedes optegnet med korrekte symboler på den udleverede master.

Symboler i flowdiagrammer

Anfør emne i overskriften (f.eks. procedurebetegnelsen).

Overvej hvilke funktioner, der er involveret i den pågældende aktivitet, og anfør funktionsbetegnelser i en logisk rækkefølge på øverste række i flowdiagrammet.

Herefter skal flowdiagrammet optegnes ved brug af en række symboler. Det kan være en god idé i første omgang at fokusere på aktiviteter/processer og beslutningsbokse (forgreninger) og først i næste omgang supplere med dokument/blanketter og arkiv.

Løsningsforslaget er angivet på næste side.

Opgave

Med udgangspunkt i det udarbejdede flowdiagram i øvelse 6.2 udarbejdes et forslag til en procedure, som I forestiller jer den pågældende rutine ved Jentex A/S.

Proceduren skal efter eget valg være struktureret med en række hovedpunkter (formål, generelt, ansvar, dokumentation, fremgangsmåde etc.).

Procedure for "Styring af register over myndighedskrav"

Formålet er at sikre en rutine for informationsindsamling, registrering, vurdering og opfølgning samt overholdelse af relevante myndighedskrav.

Proceduren omfatter alle relevante myndighedskrav vedrørende miljø.

Miljøchef:
Indhold og vedligehold af denne procedure.
Indhente og registrere relevante myndighedskrav.
Opdatere register.
Vurdere kildemateriale.

Miljøstyregruppe
Vurdere nye myndighedskrav.
Overholdelse af myndighedskrav.
Beslutning om forbedringstiltag.

Instr. xx "Register over myndighedskrav".

Proc. yy "Forbedringsprojekter".

Kildemateriale

Miljøchefen beslutter, hvilket kildemateriale der anvendes til at sikre, at nye/ændrede myndighedskrav vedr. miljø tilføres virksomheden. Som kilder anvendes som minimum:
Aktuelt Miljø
Skrifter fra Dansk Textil- og Beklædning
Generel miljøinformation fra myndigheder

Vurdering af kildedokumenter

På baggrund af input fra de beskrevne kilder vurderer Miljøchefen, om der er kommet nye/ændrede myndighedskrav med relevans for Jentex A/S. I bekræftende fald rekvirerer Miljøchefen de nye/ændrede myndighedskrav.

Modtagelse og registrering af myndighedskrav

Efter modtagelse af nye/ændrede myndighedskrav, udarbejder og opdaterer Miljøchefen et register over gældende myndighedskrav (instr. xx).

Vurdering af myndighedskrav

Ved modtagelse af væsentlige nye/ændrede myndighedskrav indkalder Miljøchefen miljøstyregruppen til møde.

Miljøstyregruppen vurderer om Jentex A/S overholder de nye/ændrede myndighedskrav.

Forbedringstiltag

Hvis Jentex A/S ikke overholder de nye/ændrede myndighedskrav beslutter Miljøstyregruppen hvilke miljøforbedringstiltag, der skal igangsættes, således at de nye/ændrede myndighedskrav efterleves.

Miljøstyregruppen igangsætter herefter et forbedringsprojekt (se proc. yy)

Årlig vurdering

Minimum én gang om året, eller hvis Miljøchefen finder det nødvendigt, foretages der en evaluering af det anvendte kildemateriale. Samtidigt kontaktes relevante tilsynsmyndigheder med henblik på evt. forbedring af kildematerialet.

Planlægning af systemarbejde.

Typisk indhold i en checkliste for planlægning af systemprojektet.
De enkelte punkter vil blive forklaret i de følgende overheads.

Planlægning af systemarbejde.

Vigtigt at redefinere projektmål. Selv om der blev fastlagt mål for projektet ved starten, bør disse revurderes nu.

Planlægning af systemarbejde.

I forbindelse med revurdering af projektmål fastlægges delmål og evt. afgrænsninger.

Planlægning af systemarbejde.

Typiske hovedfaser i systemarbejdet.

Planlægning af systemarbejde.

Typiske hovedfaser i systemarbejdet

Planlægning af systemarbejde.

Eksempel på overordnet tids-/aktivitetsplan.

Planlægning af systemarbejde. Fortsat 1.

Minimum - indsats for information og videnopbygning.
Vi vender tilbage til startmødet og indholdet af projektmapperne senere.

Planlægning af systemarbejde. Fortsat 2.

Netop denne informationsaktivitet er særlig vigtig, fordi alle har meget travlt med systemopbygningen på dette tidspunkt og let glemmer det.

Planlægning af systemarbejde. Fortsat 3.

En god implementering er en væsentlig forudsætning for et godt resultat ved certificeringsaudit - og i øvrigt for dem fremtidige drift af systemet.

Planlægning af systemarbejde. Fortsat 1.

Typiske elementer i projektstyring.

Projektmappe til hvert område, der skal beskrives, f.eks. salg, produktion.

Projektmappens indhold beskrives i lektion6_Krav til procedurer.ppt

På startmøderne introduceres projektmappen og dens indhold. Miljøledelsessystemet beskrives, så gruppens bidrag kan placeres heri. Gruppens arbejdsform drøftes og der træffes beslutning om tidspunkt og sted for første arbejdsmøde.

Planlægning af systemarbejde. Fortsat 2.

Ofte er der problemer med at få grupperne til at formulere sig skriftligt. I disse situationer må projektlederen undertiden deltage i gruppearbejdet. Men pas på med at være for aktiv. Det skal være de medarbejdere, der senere skal bruge rutinen, der skal formulere den - projektlederen skal helst kun være sekretær.

Planlægning af systemarbejde. Fortsat 3.

Se godkendelsesforløb på næste slide.

Det er vigtigt, at især styregruppen giver sig tid til en grundig drøftelse af rutinerne i forbindelse med godkendelser - ellers skal tilretningen ske efter implementeringen og det giver mere end dobbelt arbejde.

Planlægning af systemarbejde.

Godkendelsesforløbet kan synliggøres i handlingsplanen.
Projektleder udfører ofte informationsgruppens arbejde.

Organisationsudvikling (evt. sammmen med 3)

Et miljøprojekt må udover de formelle aspekter også respektere de uformelle.

Krav til procedurer.

Opgavebeskrivelse:

• projektgruppens medlemmer og organisering
• tidsfrist for 1. udkast
• emner, som rutinen skal beskrive (se afsnit 9 i håndbogens bilag 9)

Organisering af EMS håndbogen, f.eks. indholdsfortegnelse og tegning af dokumentationshierarki.

Støttemateriale, f.eks.

• symboler til flowdiagrammer
• artikler
• tekster fra lovgivning etc.

Henvisninger til standardens afsnit, evt. vedlagte tekster (som i de opgavebeskrivelser, der udleveres).

Krav til procedurer.

I forbindelse med indlægget udleveres 3 stk. opgaveformuleringer sv. til hver oh. Det kan i stedet vælges at undlade at bruge oh og tage en diskussion, hvor punkterne skrives på tavlen.

Diskussionen af standardkrav foregår ved, at deltagerne følger med i de relevante standarder (ISO 14001 og EMAS) og standardpunkterne udpeges/diskuteres.

Krav til procedurer.

Området vedrører ISO 14001 afsnit 4.3.3 og 4.3.4

Emner i opgavebeskrivelsen.

Med organisering og ansvar/godkendelse menes: Hvem har ansvaret for at iværksætte aktiviteten, hvem der skal gøre arbejdet og hvem skal godkende resultatet.

det er vigtigt at fastlægge en rækkefølge, hvad skal først mål eller forbedringsprojekter?

Det anbefales af lægge styring af miljøforbedringsprojekter i en særlig procedure. Dette meddeles gruppen.

Krav til procedurer.

Se krav på 1 oh.

Krav til procedurer.

Området vedrører ISO 14001 afsnit 4.4.6

Der skal identificeres aktiviteter, hvor daglig adfærd har miljømæssig betydning og hvor fravær af faste rutiner kan medføre en øget miljøpåvirkning.

Det skal overvejes, om der er aktiviteter, hvor træning og uddannelse alene vil være tilstrækkelig. Her skal tages kontakt til den arbejdsgruppe, der arbejder med rutiner for træning og uddannelse.

1.Systemgruppen

Den gruppe, der skal udarbejde oplæg til proceduren, består af:

Miljøkoordinatoren

Oplægget skal være klar til forelæggelse på seminar nr. 7. Det skal fremsendes til konsulenten senest 1 uge før seminaret.

Proceduren skal beskrive den fremgangsmåde, der i fremtiden skal anvendes ved registrering og prioritering af virksomhedens miljøpåvirkninger. Det I har været igennem indtil nu er 1. kortlægning og 1. prioritering. Denne procedure vedrører altså vedligehold af miljøkortlægningen og kommende prioriteringer.

Undlad detaljerede beskrivelser af APV, prioriteringer osv. men henvis til instruktioner.

Ydre & indre miljø

Proceduren skal i første omgang medtage ydre miljø. Arbejdsmiljøet medtages i det omfang, som det er "færdigt", dvs. hvis I har gennemført APV beskrives, hvordan APV skal vedligeholdes.

Perioder

Der tages stilling til hvor tit data skal opdateres. Det er almindeligt at opdatere de ydre miljødata 1 gang årligt og APV hvert 2. år, men overvej grundigt, om det også er hensigtsmæssigt hos jer.

Løbende registreringer

Løbende registreringer bør normalt beskrives i instruktioner, da fremgangsmåden ved de konkrete registreringer oftest bliver for detaljeret. Der henvises til disse registreringer og formålet hermed (overvågning) fra proceduren. Der kan henvises til årsopgørelse af disse registreringer i proceduren.

Løbende arbejdsmiljørelaterede registreringer: Arbejdsulykker, "nær ulykke registreringer" etc.

Ekstra opgørelser

Der angives situationer, hvor ekstraordinære opgørelser af miljøpåvirkninger og APV foretages, f.eks. ved skift af teknologi, ny arbejdsprocesser etc.

Prioritering

Benyttes scoringsmodellen, kan der f.eks. henvises til håndbogen. Hvis I benytter et prioriteringsskema, skal det tomme skema med i håndbogen.

Registreringer

Angiv hvor registreringer og prioriteringsskemaer skal opbevares og hvor længe.

Artikel B, 3 Indvirkning på miljøet

Vurdering og registrering af indvirkningen på miljøet

De miljømæssige virkninger af virksomhedens aktiviteter på anlægsområdet skal undersøges og vurderes, og der skal udarbejdes en fortegnelse over dem, der må anses for at være væsentlige. Der skal i den forbindelse navnlig tages hensyn til

a) kontrollerede og ukontrollerede emissioner til atmosfæren

b) kontrollerede og ukontrollerede udledninger til vand eller til kloakker

c) fast affald og andet affald, især farligt affald

d) forurening af jord

e) anvendelse af jord, vand, brændsel og energi og andre naturressourcer

f) udledning af varmeenergi, støj, lugt, støv, vibrationer samt visuel indvirkning

g) virkninger på specifikke dele af miljøet og økosystemerne.

Der skal i den forbindelse tages hensyn til virkninger, der følger af eller kan følge af

1) normal drift

3) unormal drift

4) uheld, ulykker og eventuelle nødsituationer

5) tidligere aktiviteter, nuværende aktiviteter og planlagte aktiviteter.

Liste over lovgivningsmæssige krav, herunder også administrative krav, og andre forskrifter for virksomhedens aktiviteter.

Virksomheden skal oprette og ajourføre et system til registrering af alle lovgivningsmæssige krav, herunder også administrative krav, og andre forskrifter vedrørende de miljømæssige sider af virksomhedens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser.

Artikel B, 4 Driftskontrol

Oprettelse af driftsinstruktioner

Identificering af funktioner, aktiviteter og processer, som påvirker eller kan påvirke miljøet, og som er relevante for virksomhedens politik og miljømål.

Planlægning af og kontrol med de nævnte funktioner m.v., i særdeleshed ved oprettelse af

a) skriftlige driftsinstruktioner med en beskrivelse af, hvordan aktiviteten skal udføres, uanset om den udføres af virksomhedens egne ansatte eller af andre, der handler på virksomhedens vegne. Disse driftsinstruktioner skal dække tilfælde, hvor manglen af instruktioner kan indebære risiko for brud på virksomhedens miljøpolitik

b) procedurer med hensyn til indkøb og kontraherede aktiviteter med henblik på at sikre, at leverandører og de, der udfører aktiviteter på virksomhedens vegne, handler i overensstemmelse med virksomhedens miljøpolitik, i det omfang virksomhedens miljøpolitik angår dem

c) tilsyn og kontrol med væsentlige forureninger fra de forskellige aktiviteter på virksomheden (eksempelvis spildevandsudledninger og affaldsbortskaffelse)

d) godkendelse af nye produktionsprocesser og nyt produktionsudstyr

e) skriftligt udformede retningslinjer i øvrigt for indsatsen på miljøområdet.

Tilsyn

Virksomhedens egenkontrol med opfyldelsen af de forpligtelser, som virksomheden har fastsat i sin miljøpolitik, sit miljøprogram og sit miljøstyringssystem vedrørende det pågældende anlægsområde; oprettelse og ajourføring af registreringssystem for resultaterne af det førte tilsyn.

Dette indebærer for de enkelte, væsentlige aktiviteter eller områder:

a) udvælgelse og fastsættelse af, hvilke oplysninger der skal indsamles

b) nærmere specifikation og fastsættelse af udførelsen af tilsynet

c) opstilling og fastsættelse af acceptkriterier og af de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af, at resultaterne af tilsynet ikke er tilfredsstillende

d) vurdering af værdien af tidligere indsamlede tilsynsoplysninger, når det er konstateret, at tilsynet ikke har fungeret tilfredsstillende.

Manglende overholdelse og afhjælpende foranstaltninger

Såfremt virksomhedens miljøpolitik, miljømål eller miljøstandarder ikke overholdes, skal der iværksættes undersøgelser og træffes afhjælpende foranstaltninger med henblik på

a) at finde frem til årsagen hertil

b) at udarbejde en handlingsplan

c) at iværksætte forebyggende foranstaltninger, som står i forhold til den pågældende risiko

d) at indføre yderligere kontrolforanstaltninger med henblik på at sikre, at alle forebyggende foranstaltninger er effektive

e) at registrere eventuelle ændringer i procedurerne som følge af de afhjælpende foranstaltninger.

Artikel C, 1-6 Forhold, som systemet skal omfatte

Der skal tages stilling til følgende forhold inden for rammerne af virksomhedens miljøpolitik og miljøprogrammer samt i forbindelse med miljørevisioner:

1. Vurdering af og kontrol med samt reduktion af virkningerne af den pågældende aktivitet på de forskellige områder af det eksterne miljø.
2. Energistyring, energibesparelser og valg af energiform.
3. Råstofforvaltning, råstofbesparelser, råstofvalg og transport af råstoffer samt forvaltning og besparelser med hensyn til vand.
4. Undgåelse af affaldsfrembringelse; genanvendelse, transport og bortskaffelse af affald.
5. Vurdering af, kontrol med og reduktion af støj, såvel inden for virksomhedens område som uden for dette.
6. Valg og ændring af produktionsmetoder.

Artikel D, 3

Igangværende aktiviteters virkninger på miljøet i lokalområdet skal vurderes og overvåges, og alle væsentlige virkninger på miljøet af disse aktiviteter skal gøres til genstand for undersøgelse.

Artikel D, 6

Der skal indføres og anvendes tilsynsprocedurer til kontrol af, at der er overensstemmelse med miljøpolitikken, og såfremt disse tilsynsprocedurer kræver foretagelse af målinger og analyser, skal et system til registrering af resultaterne heraf oprettes og holdes ajourført.

4.3.1 Miljøforhold

Organisationen skal udforme og vedligeholde (en) fremgangsmåde(r) til at kende de miljøforhold, der er knyttet til de af dens aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser, som den kan styre, og som den kan forventes at have indflydelse på, med henblik på at fastslå de miljøforhold, som har eller kan have en væsentlig miljøpåvirkning.

Organisationen skal sørge for, at de forhold, der er knytter til disse væsentlige miljøpåvirkninger, inddrages ved fastsættelsen af dens miljømålsætninger.

Organisationen skal holde disse oplysninger opdateret.

4.5.1 Overvågning og målinger

Organisationen skal udforme og vedligeholde nedfældede fremgangsmåder for på en regelmæssig måde at overvåge og måle de nøgleværdier for drift og aktiviteter, som kan have en væsentlig miljøpåvirkning.

Disse skal omfatte registrering af oplysninger, der viser indsats og resultater, relevant driftsstyring og overensstemmelse med organisationens miljømålsætninger og miljømål.

Overvågningsudstyr skal være kalibreret og vedligeholdt, og registreringer herom skal opbevares i overensstemmelse med organisationens fremgangsmåder.

Organisationen skal udforme og vedligeholde nedfældede fremgangsmåder til periodevis at vurdere, om den overholder relevant miljømæssig lovgivning og forordninger.

Den gruppe, der skal udarbejde oplæg til proceduren, består af:

Miljøkoordinatoren

Oplægget skal være klar til forelæggelse på seminar nr. 7. Det skal fremsendes til konsulenten senest 1 uge før seminaret.

Proceduren skal beskrive den fremgangsmåde, der skal benyttes ved fastlæggelse af miljømål og udarbejdelse af handlingsplaner.

Organisering

Der skal beskrives, hvorledes man når fra den prioriterede miljøpåvirkning (indsatsområde) til at fastsætte et mål og handlinger, der kan føre til målet. Hvordan fordeles og styres arbejdsopgaverne?

Mål

Der kan evt. fastlægges ønsker/kriterier for mål, f.eks. så vidt muligt uafhængige af produktionens størrelse.

Format for plan

Opstil den form, som miljøhandlingsplanen skal formuleres i, hvilke oplysninger skal medtages? Eks. Mål, aktivitetens navn, ansvarlig, frist.

Godkendelse

Hvem skal godkende handlingsplanerne?

Ansvarlig

Hvem er ansvarlig for at føre planen ud i livet. Hvem følger udførelsen? Hvad skal der ske ved afvigelser fra planen?

4.1 EMAS, Bilag 1

Artikel A, 4 Miljømål

Virksomheden skal specificere sine miljømål på alle relevante niveauer inden for virksomheden.

Miljømålene skal være i overensstemmelse med miljøpolitikken og skal overalt, hvor det er praktisk muligt, nærmere fastsætte omfanget af den forpligtelse til stadig forbedring af indsatsen på miljøområdet, som virksomheden påtager sig at gennemføre inden for fastsatte tidsfrister.

Artikel A, 5 Miljøprogram for anlægsområdet

Virksomheden skal indføre og opretholde et program for gennemførelse af miljømålene for anlægsområdet. Dette program skal omfatte:

a) fordeling af ansvaret for opnåelse af miljømålene for hver enkelt funktion og på hvert enkelt niveau i virksomheden

b) angivelse af, hvorledes miljømålene vil blive nået.

Der skal opstilles særlige miljøstyringsprogrammer i forbindelse med gennemførelse af udviklingsprojekter, herunder vedrørende nye eller ændrede produkter, ydelser eller processer. Disse særlige programmer skal nærmere præcisere:

Artikel C, 1-6 Forhold, som systemet skal omfatte

Der skal tages stilling til følgende forhold inden for rammerne af virksomhedens miljøpolitik og miljøprogrammer samt i forbindelse med miljørevisioner:

1. Vurdering af og kontrol med samt reduktion af virkningerne af den pågældende aktivitet på de forskellige områder af det eksterne miljø.
2. Energistyring, energibesparelser og valg af energiform.
3. Råstofforvaltning, råstofbesparelser, råstofvalg og transport af råstoffer samt forvaltning og besparelser med hensyn til vand.
4. Undgåelse af affaldsfrembringelse; genanvendelse, transport og bortskaffelse af affald.
5. Vurdering af, kontrol med og reduktion af støj, såvel inden for virksomhedens område som uden for dette.
6. Valg og ændring af produktionsmetoder.

Artikel D, 4

Der skal træffes sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge eller fjerne forurening eller, hvis dette ikke er muligt, reducere forurenende emissioner og affaldsfrembringelser så meget som muligt, idet mulige renere teknologier (BAT) her skal tages med i betragtning.

Artikel D, 5

Der skal træffes nødvendige foranstaltninger for at undgå utilsigtede emissioner af stoffer eller spild af energi.

4.3.3 Målsætninger og mål

Organisationen skal udforme og vedligeholde nedfældede miljømålsætninger og miljømål for enhver relevant funktion og ethvert relevant niveau i organisationen.

Under fastsættelsen og gennemgangen af sine målsætninger skal en organisation inddrage relevante lovbestemte krav og andre bestemmelser, sine væsentlige miljøforhold, sine tekniske valgmuligheder og sine økonomiske, driftsmæssige og forretningsmæssige forudsætninger samt sine interesseparters synspunkter.

Målsætninger og mål skal være i overensstemmelse med miljøpolitikken, herunder med forpligtelsen til at forebygge forurening.

4.3.4 Miljøhandlingsprogram(mer)

Organisationen skal udforme og vedligeholde (et) miljøhandlingsprogram(mer) for at kunne opfylde sine målsætninger og mål. Det skal omfatte udpegning af ansvarlige for at nå målsætninger og mål for enhver relevant funktion og på ethvert relevant niveau i organisationen; de virkemidler, hvormed og den tidsramme inden for hvilken, de skal nås.

Hvis et projekt vedrører nyudviklinger og nye eller ændrede aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser, skal programmet (programmerne) ændres, hvor der er relevant, således at miljøledelsen omfatter sådanne projekter.

4.5.2 Afvigelser og korrigerende og forebyggende handlinger

Organisationen skal udforme og vedligeholde fremgangsmåder til at klarlægge ansvar for og bemyndigelse til at håndtere og undersøge afvigelser, til at handle for at mindske enhver forårsaget påvirkning og til at påbegynde og fuldføre korrigerende og forebyggende handlinger.

Enhver korrigerende og forebyggende handling, udført for at fjerne årsagen til aktuelle og mulige afvigelser, skal være afstemt efter problemernes størrelse og stå i et rimeligt forhold til den miljøpåvirkning, som er blevet afdækket.

Organisationen skal iværksætte og registrere enhver ændring i de nedfældende fremgangsmåder, som foranlediget af en korrigerende og forebyggende handling.

Den gruppe, der skal udarbejde oplæg til proceduren, består af:

3-5 repræsentanter for produktionen inkl. driftschef og gerne en sikkerhedsrepræsentant.

Oplægget skal være klar til forelæggelse på seminar nr. 7. Det skal fremsendes til konsulenten senest 1 uge før seminaret.

3 Indhold

Proceduren skal omfatte de aktiviteter i produktionen, hvor daglig adfærd har miljømæssig betydning og hvor fravær af faste rutiner kan medføre øget miljøpåvirkning.

Det skal fastlægges, hvilke af disse aktiviteter, der er tilstrækkeligt beskrevet i denne procedure og hvilke, der skal skrives instruktioner for. Instruktionerne skrives senere, men der henvises til dem i denne procedure.

Det skal overvejes, om der er aktiviteter, hvor træning og uddannelse alene vil være tilstrækkeligt. Her skal der tages kontakt til den arbejdsgruppe, der arbejder med rutiner for træning og uddannelse.

Stikord til typiske aktiviteter (ikke udtømmende):

• affaldssortering
• vedligehold af maskiner
• start, drift og stop af produktionsmaskiner
• belysning
• driftskontrol (kontrollerende måling og check, f.eks. vand-, kemikalie- og energiforbrug). Kontrollér, at der ikke er overlap med evt. procedure for registreringer.
• aktiviteter til forhindring af fejl og deraf forårsaget spild.
• aktiviteter til at forhindre viderebearbejdning af fejlbehæftede emner.
• vejledninger til at sikre, at alle der handler på virksomhedens vegne (f.eks. håndværkere, entreprenører) udfører deres arbejde i overensstemmelse med virksomhedens miljøpolitik. Tag kontakt til den gruppe, der arbejder med indkøb for at sikre, at der ikke sker overlap.
• godkendelse af nye produktionsprocesser og produktionsudstyr, hvis dette ikke bliver behandlet i en særlig procedure for projekter (hvilket anbefales!).

Artikel 4 Driftskontrol (uddrag)

Oprettelse af driftsinstruktioner

Identificering af funktioner, aktiviteter og processer, som påvirker eller kan påvirke miljøet, og som er relevante for virksomhedens politik og miljømål.

Planlægning af og kontrol med de nævnte funktioner m.v., i særdeleshed ved oprettelse af

Tilsyn

Virksomhedens egenkontrol med opfyldelsen af de forpligtelser, som virksomheden har fastsat i sit miljøprogram og sit miljøstyringssystem vedrørende det pågældende anlægsområde; oprettelse og ajourføring af et registreringssystem for det førte tilsyn.

Dette indebærer for de enkelte, væsentlige aktiviteter eller områder:

4.4.6 Driftsstyring

Organisationen skal klarlægge de handlinger og aktiviteter, som har sammenhæng med de væsentlige miljøforhold, i overensstemmelse med sin politik, sine målsætninger og sine mål. Organisationen skal planlægge disse aktiviteter, herunder vedligeholdelse, således at de udføres under fastlagte betingelser ved at

Seminar 7

1_Velkommen
2_Fortolkning af ISO 14001
3_Sammenhæng mel. ISO 14001 og EMAS
4_Kvalitetssikring af procedure
5_Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. Tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Anders Haahr bød velkommen og redegjorde for dagens program.

Jens Erik Dall havde meldt afbud til seminaret.

Der blev udleveret informationshæfte nr. 2 samt diskette med hæftets tekst og indscannede figurer. Hæftet skal informere virksomhedens medarbejdere om systemprojektet. Jesper Jensen ønsker evt. tekstfilen i Ami Pro.

Der blev endvidere udleveret en rettet version af bilag 10 med et nyt afsnit om arbejdsmiljøledelse.

Det udleverede materiale på seminar 6 vil blive tilsendt Jens Erik Dall, Brandtex og Tove Andersen, DTB.

De enkelte deltagere fremlagde deres opgaver på overhead.

Jesper Jensen har på grund af arbejdspres ikke løst opgaven til seminar 6. Miljøcertificering af Martensens Fabrik er midlertidigt sat i bero. Jesper vil inden næste seminar få afklaret de projektmæssige rammer med ledelsen og få sat projektet på skinner f.eks. ved et ledelsesseminar. Projektet vil blive indført langsomt på grund af ressourcemangel, således vil der kun blive indført miljøledelse i en del af virksomheden i første omgang.

Benny gennemgik procedure for registrering og prioritering af miljøpåvirkninger, - denne blev diskuteret.

MP Strømper havde sendt et forslag til løsning af opgaverne før seminaret. Dette blev gennemgået og diskuteret. MP Strømper har haft et fungerende kvalitetsledelsessystem i 3 år. Det er den samme projektorganisation, der nu kører miljøprojektet. MP Strømper har behov for konsulentassistance inden der træffes endelig beslutning om virksomheden skal fortsætte projektet til certificering.

Anni gennemgik et forslag til indhold af miljøledelseshåndbogen for Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi. Dette blev diskuteret.

Generelt godt kursus. God tilfredshed med både mad og værelser.

Interessant ekskursion til Gabriel, især oplysningerne om de selvstyrende grupper.

Udleverede opgaver samt gennemgåede emner var tilfredsstillende. Af de gennemgåede emner havde deltagerne kun prøvet at arbejde med procedureskrivning siden sidst. Dette fandt man svært.

Anders Haahr gennemgik krav i standarderne. Hovedsagelig ISO 14001. Dette indlæg følger håndbogens bilag 10.

Som hjælp til identificering af relevante myndighedskrav er der mange, der anvender internettet. F.eks. er det gratis at anvende www.retsinfo.dk, der indeholder oplysninger om love og bekendtgørelser vedr. miljø og arbejdsmiljø. Denne og andre nyttige adresser kan også findes via Dansk Kvalitets Rådgivnings hjemmeside: www.welcome.to/dkr.

Øvelse 6.1 blev udleveret. Gruppen fik 40 min. til løsning af opgaven. Øvelsen omhandler udarbejdelse af en krydsreferenceliste for Jentex A/S' procedurer i forhold til ISO 14001.

Løsning til opgave 6.1 blev gennemgået. Løsningsforslag blev udleveret.5 Sammenhæng mellem ISO 9000, ISO 14001 og EMAS

Anders Haahr gennemgik sammenhængene mellem standarderne. Dette indlæg følger håndbogens bilag 10.

I denne forbindelse blev der stillet spørgsmål om den ordning, der skulle belønne de virksomheder, som gør en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Ordningen skulle have fungeret ved en slags "selvangivelsessystem" , hvor virksomhederne indmelder deres indsats og belønnes med en kraftig præmienedsættelse på arbejdsskadeforsikringen. Det hele er imidlertid stillet i bero, formodentlig fordi ordningen var for bureaukratisk opbygget og muligvis pga. det aktuelle dårlige samarbejdsklima mellem Arbejdsgiverforeningen og Arbejdsministeriet.

6 Kvalitetssikring af procedurer

Anders Haahr gennemgik kvalitetssikring af procedurerne. Dette indlæg følger håndbogens bilag 9.

Ved kvalitetssikring af procedurerne skal være opmærksom på følgende problemstillinger:

• Procedurestruktur
• Dokumentstyring/dokumentation
• Formulering/sprog
• Detaljeringsgrad/brugervenlighed
• Referencer
• Ansvarspræcisering
• Opfyldelse af relevante krav i ISO 14001/EMAS
• Opfyldelse af politikker.
• Ressourceforbrug

Eksempel på sprog vedlægges dette referat.

Bilag 9 afsnit 1.6 udvides, så der medtages mere omkring kvalitetssikring af procedurer.

Øvelse 6.2 blev udleveret. Gruppen fik 45 min. til løsning af opgaven. Opgaven omhandler kommentering af en procedure for miljøkommunikation.

Løsning til opgave 6.2 blev gennemgået. Løsningsforslag blev udleveret.

8 Opgaven til næste gang

Opgaven til seminar 7 blev gennemgået af Anders Haahr.

Deltagere til seminar 7, som afholdes 2 september kl. 08.30-16.30, hos DTB, Herning:

Program for seminar 7 er vedlagt.

Program for seminar 7

Program for seminar 7/fortsat

Fortolkning af ISO 14001

Fortolkning af ISO 14001

Fortolkning af ISO 14001

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.1 Miljøforhold. Der kræves ikke en indledende miljøgennemgang, men hvordan skal man ellers kende sine miljøpåvirkninger.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.1 Miljøforhold. Der kræves ikke en indledende miljøgennemgang, men hvordan skal man ellers kende sine miljøpåvirkninger.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser. Udover opfyldelsen af myndighedskrav kan virksomheden tilslutte sig frivillige ordninger.

- tilsynsmyndigheder: Prøv at få en aftale om orienterende møder til opdatering

- nyhedsblade: Miljøstyrelser, Arbejdsmiljøfondet, Schültz

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser. Udover opfyldelsen af myndighedskrav kan virksomheden tilslutte sig frivillige ordninger.

- ledelsens prioritering: Lovovertrædelser i prioriteringsmatrix for miljøpåvirkninger

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.2 og 4.3.3 Målsætninger og mål. Der skal formuleres mindst et målbart mål.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.3 Målsætninger og mål. Der skal formuleres mindst et målbart mål.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.4 Miljøhandlingsprogram(mer). Udmøntning af målene i praksis gennem en miljøhandlingsplan.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.4 Miljøhandlingsprogram(mer). Udmøntning af målene i praksis gennem en miljøhandlingsplan.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.4 Miljøforbedringer kan være en følge af mål eller problemer. Vigtigt med miljøvurdering af forbedringer.

Miljøforbedringer kan indgå i en generel rutine for projektvurdering og
-ledelse

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.3.4 Miljøforbedringer kan være en følge af mål eller problemer. Vigtigt med miljøvurdering af forbedringer.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.2-3 Uddannelse , miljøbevidsthed og færdigheder. Klare krav til information og motivation.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.2-3 Uddannelse , miljøbevidsthed og færdigheder. Klare krav til information og motivation.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.3 Kommunikation. Som minimum skal der informeres om virksomhedens miljøpolitikker.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.3 Kommunikation. Som minimum skal der informeres om virksomhedens miljøpolitikker.
- ved EMAS i miljøredegørelsen

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.6 Driftsstyring. Skal sikre styr på aktiviteter hvor fravær af dokumenterede fremgangsmåder kan føre til afvigelse fra miljøpolitik, -målsætninger eller -mål.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.6 Driftsstyring. Skal sikre styr på aktiviteter i hverdagen, der har en væsentlig miljøpåvirkning.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.7 Nødberedskab og afværgeforanstaltninger. Skal sikre styr på aktiviteter i hverdagen, der kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning i tilfælde af uheld og ulykker.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.4.7 Nødberedskab og afværgeforanstaltninger. Skal sikre styr på aktiviteter i hverdagen, der kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning i tilfælde af uheld og ulykker.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.5.1 Overvågning og målinger. Skal sikre overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger i hverdagen.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.5.1 Overvågning og målinger. Skal sikre overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger i hverdagen.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.6 Ledelsens gennemgang. Skal sikre ledelsens opfølgning og videre udvikling af systemet.

Fortolkning af ISO 14001

Pkt. 4.6 Ledelsens gennemgang. Skal sikre ledelsens opfølgning og videre udvikling af systemet.

Introduktion

Vedlagt findes systemstrukturen for Jentex A/S miljøledelsessystem, hvoraf det fremgår, hvilke procedurer der indgår i Jentex A/S miljøledelsessystem.

Opgave

Med udgangspunkt i den udleverede systemstruktur bedes I udarbejde en krydsrefrenceliste for Jentex A/S procedurer i forhold til ISO 14001.

Alle procedurer i Jentex A/S miljøledelsessystem skal korrespondere med mindst et pkt. i ISO 14001-standarden (undtaget pkt. 2.7).

Jentex håndbog i.f.t. ISO 14001, afsnit 4