| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Danmarks miljøsamarbejde med Thailand
Der er travlt i mediehuset. Under de
lydisolerende æggebakker i studiet er et langt temaindslag fra i går under redigering,
og i dag skal dagens tv-hold ud på tre optagelser, der alle handler om miljø. Parallelt
kører et hav af andre programmer og aktiviteter under Young Green Media Project, som
Danced har været med til at støtte fra starten i 1996, og som nu har fået forlænget
bevillingen. For 3,5 millioner kroner i alt er man en gang om ugen igennem flere år nået
ud til omkring en kvart million unge miljøinteresserede seere. |

Shamanen svælger skiftevis i whisky og råt dampende varmt bøffelkød, inden
vandringen under landsbyens og mediernes bevågenhed går først til "Lykkens
træ" og så gennem regnskoven op til vandreservoiret.
I landsbyen Maisia uden for Chiang Mai i Nordthailand er alle de små bedehuse til de
afdødes ånder i naturen pyntet ekstra op i dagens anledning. Minth og de to kamerafolk
får den årlige tilbagevendende begivenhed "i kassen", inden holdet går ind i
regnskoven for at få lidt god grøn lyd og billeder med hjem som ekstra gevinst.
De unge grønne mediefolk klarer turen op og ned i den dampende varme regnskov i løse
åbne badetøfler. Efter et par timers opvarmning i skoven suser de videre i dagens
program ved hjælp af firehjulstrækkeren, der er doneret til mediehuset af
narkotikamyndighederne, som derfor har deres logo på bilen; og sådan er det med det
meste udstyr hos Young Green Media, der er noget af en sammenskudsforretning både
hvad angår husets målgruppe, udstyr, udvalg af programmer og meget forskellige
bidragydere til husets drift.

Men Danced er en af de store bidragydere. Den danske bistand går til den del af
udbuddet, der er rettet direkte mod unge og som på en eller anden måde har med miljø at
gøre. Det vil sige, at en meget stor del af pengene er brugt til at købe dansk know-how
i form af konsulenter fra Danmarks Radio. En del er også brugt på udstyr og noget
til at købe sendetid til de to landsdækkende miljøprogrammer for unge. Og selvfølgelig
til løbende at producere udsendelser, fortæller direktør Pongtada Suriya den
døgnaktive ildsjæl bag multimedie-foretagendet:
Organisationen har et socialt udspring, men meget hurtigt blev det ligeså
vigtigt at forbedre miljøbevidstheden hos unge. Vi prøver at gå helt nye veje. For det
første bruger vi unge journalister og i indslagene satser vi på drama, soap,
smart grafik og musik. Vi bruger tidens sprog og hjælpemidler, så de unge ikke bare
står af, fordi miljøproblemer behandles kedeligt og gammeldags, siger Pongtada Suriya.
Højlandet i centrum
Den oprindelige baggrund for projektet var en alarmerende stigning i antallet af unge i
byen og hos bjergstammerne, der tog store mængder af stoffer, f.eks. amfetamin. Der
måtte oplysning til serveret på måder som de unge gad at høre på.
Fra 1996 til og med 1999 modtog Young Green
Media Project i alt 3,5 millioner kroner fra Danced som dansk miljøbistand. Denne etape
gik primært til at komme i gang og udvikle diverse koncepter, og det var i første omgang
radiomediet, der blev satset på i de første år. Omkring halvdelen af pengene er gået
til at købe know how hos danske konsulenter især til at undervise i elektroniske medier.
Anden fase af projektet er startet i år 2000 og løber over fire år. Den fase støttes
med 4 millioner kroner i miljøbistand. Mens første fase fokuserede meget på opbygning
af kapacitet, så skal miljøindholdet yderligere forstærkes her i anden fase. Det er
også meningen, at projektet skal støtte andre Danced-projekter i at nå bedre ud med
information til deres respektive målgrupper. |
Og da miljøproblemerne samtidig tonede frem, var vi allerede godt i gang med at
arbejde os ind på den unge målgruppe, siger Pongtada Suriya.
Det er græsrodsorganisationen Thai Worldview Foundation (WIF), som er udløber af den
tilsvarende internationale Worldview Foundation, der står bag. Dens hovedformål er
kommunikation, der forbedrer almindelige menneskers mulighed for at medvirke positivt til
samfundsudviklingen.
Siden WIF startede i Thailand i 1993 har de arbejdet tæt sammen med
narkotikamyndighederne bl.a. om at få bjergstammerne til at droppe dyrkning af opium til
fordel for andre afgrøder.
Nøgleområderne for WIF Thailand handler specielt om højlandet beskyttelse af
miljø og natur, og desuden narkotikaforebyggelse i samarbejde med skolerne.
Narko og sangfugle
For Young Green Media startede det med radio, senere kom fjernsyn til, i dag indgår
også produktion af hjemmesider. Men også mere lavteknologiske måder at kommunikere på
står på repertoiret.
Man samarbejder med "Bjergstammesprog-radio" der oversætter programmerne til
de mange stammesprog og på motorcykler kører ud med kassettebånd til landsbyerne. Der
bruges højtaler til at sende informationerne ud over hele landsbyen på en gang.
Vægaviser, kampagner fulgt op af velgørenhedskoncerter er andre
kommunikationsformer som mediehuset bruger i arbejdet.
Pongtada arbejder endnu kun på tankeplanet også med en vision om et
ungdomsmagasin og et internationalt ungdomsnetværk via internet omkring miljøproblemer.
Den største sejr indtil videre kom i 1999, hvor netop TV-ungdomsprogrammet "Young
Zone" der er finansieret af Danced fik en fornem national pris som
årets bedste ungdomsprogram. Udsendelserne ses i snit af knap en kvart million unge

Der er fart over feltet, når de unge fra Young Green Media tager på optagelse.
Tre større opgaver blev det til den dag. Den første foregår ude i regnskoven ved
landsbyen Maisia udenfor Chiang Mai.
Der var ikke kun tale om præmiering af et enkelt program men af ugentlige programmer
over hele året. En gennemgang af Young Zones udsendelsesrække fra 1998 og frem til i dag
viser hvor forskellige emner, der har været behandlet: Camping og miljø, alternativer
til flasker og dåser, grønne områder i store byer, øko-turisme, sjældne fugle, bevar
skildpadderne, energibesparelser i skolerne, vand-hyacinter flodernes forurening
og meget meget mere.
De har også lavet tv om et andet Danced-projekt River Spy der også
findes en reportage om her i denne bog.
Parallelt med alle udsendelserne bliver der arbejdet med forebyggelse af
narkotikamisbrug også her bruges medierne på mange og forskellige måder.
På en rundtur i huset møder vi en lektion i praksis. Unge fra bjergstammerne
fem fra hver skole er på ugeseminar; de er udvalgt som nøglepersoner, og skal
senere via den kommunikationstræning de får give informationerne videre
til deres skolekammerater hjemme.
 |
40.Pongtada Suriya der har startet - og stadig leder -
Young Green Media er meget stolt over den pris, som Young Zone har modtaget som bedste
ungdomsprogram. Hans næste ambition er at opbygge et internationalt netværk blandt unge
til at udveksle informationer om natur og miljø. |
Også her er der tale om "genbrug". For de samme unge møder vi senere nede
på plænen, hvor de bliver interviewet på tv til Young Zone omkring det forkerte i at
jage en lille lokal sangfugl en pitaliw der egentlig er fredet.
Radio ved solopgang
Den aktuelle sendeflade som de pt. 25 unge journalister skal yde er 33,5 timers
ugentlig radio og 2 timers tv fordelt på fire programmer henholdsvis en time
tirsdag til Young Zone og en time torsdag til Green Zone, som også financieres af Danced
Kun tre af de ansatte er uddannede journalister, men alle de fungerende mediefolk har
et par år på universitetet bag sig og mange bruger nu også deres fritid på at
videreuddanne sig.
Tv-udsendelserne bliver optaget og sendt i kassette til Bangkok, hvor de skal være
fremme tre dage før de skal i æteren. Herfra sendes de landsdækkende ud på to
forskellige kanaler.
Her på stationen skal alle stort set kunne alt, og kvaliteten kan derfor svinge
lidt alt efter, hvem der er på. Men de unge får træning af miljøjournalister, og vi
har også et godt samarbejde med tv-folk fra Danmarks Radio, der har undervist meget hos
os, siger Pongtada Suriya.
Allerede tidligt om morgenen er mediehuset i gang. Fra 5 til 6.30 om morgenen sende
radioprogrammet "Landbrug før daggry" til bjergstammerne i området.
Folk står tidligt op, så det er det rigtige tidspunkt at sende på. Her bliver
der diskuteret landbrugsfaglige emner, og lytterne kan også ringe ind. Det er meget
populært, og der bliver udvekslet konkrete erfaringer om dyrkningsmetoder, afgrøder og
miljøvenlig drift, siger Pongtada.
Miljøvenlig tv-star
I et redigeringsstudie er Minth på 25 år ved at få styr på indslaget fra landsbyen,
mens der er ved at blive indspillet musik i et andet studie. Udstyret er dyrt, specielt
til tv, så derfor var mediehuset her aldrig kommet i gang uden den danske støtte
selv om der også er reklamespots i programmerne, som bidrager med indtægter.
Vi prøver år for år at få mere ind via reklamespots og egne indtægter, så
vi ikke skal tigge om donationer. Vi er også begyndt at udbyde produktion af hjemmesider
og er allerede blevet bestilt til nogle stykker, bl.a. af turistmyndighederne her i Chiang
Mai. Men vi skal til at markedsføre os mere professionelt. Vi vil gerne have kontakt med
virksomheder der har brug for at markedsføre deres grønne produkter til vores
målgruppe, siger Pongtada Suriaya.

Minth arbejder i et af de nu to tv-redigeringsrum. Udstyret er skaffet hjem på
forskellig vis og alternative metoder er taget i brug f.eks. er loftet isoleret med
æggebakker. Via Danced-støtten når Young Zone ud med miljøinformation i tidens trendy
toneklang, så omkring en kvart million unge hver uge gider se programmet.
Nu skal et andet tv-hold på opgave. Minth tager med, men denne gang er det Nine, der
skal interviewe. Seancen foregår på et stort hotel og ligger i forlængelse af et
pressemøde. Hun skal interviewe tre kendisser, men satser især på Saran You Wong
Grachsang der er en yngre fjernsyns "superstar", som Nine selv udtrykker det.
Vi har valgt ham, fordi han tit udtaler sig positivt om at passe på naturen og
ressourcerne. Og det gør et meget stort indtryk på unge, hvis netop han anbefaler det,
siger Nine.
Nine interviewer alle tre på en gang i hotellets lobby. Undervejs ringer den enes
mobiltelefon, og samtalen bliver klaret for åben skærm, mens Nine fortsætter med de to
andre.
Tilbage på stationen får Nine, der tidligere er fransklærer, meget travlt med at
redigere og speake, så indslaget kan komme med i sendingen denne uge til Bangkok.
Så der bliver tid til, at Pongtada Suriaya kan fortælle lidt mere om
fremtidsplanerne:
Vi skal i højere grad være en medieorganisation, der yder mange forskellige
former for service. I stedet for en NGO der hele tiden er afhængig af både regering og
alle mulige organisationer, slutter Pongtada Suriya.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |