| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det dansk-grønlandske miljøsamarbejde

Til lands, til vands og i luften

Turisme er blevet udråbt som et af Grønlands kommende bærende erhverv. Hvad er status for turismen netop nu? I hvilken retning bevæger turismen sig? Har specielt økoturisme en chance i Grønland?

I området omkring Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) er der allerede en udviklet fjeldturisme.

I 1992 lagde Grønlands Hjemmestyre en tiårsplan for udviklingen af turisme i Grønland. Landet skulle fremover ikke ensidigt have en udvikling, der knyttede sig til havets ressourcer. Samtidig er Grønland egnet til turisme, fordi man har nogle oplevelser at tilbyde, som passer med tidens trend. Der er ikke så mange mennesker i Grønland, der er store naturværdier. Plus en form for oprindelighed, som turister ikke kan få mange andre steder i verden.

Masserne eller eliten?

Nogle grønlandske turistfolk siger klart, at man skal markedsføre meget for at få mange turister. Andre mener, at markedsføring overhovedet ikke er nødvendig. Grønland sælger sig selv.

Hovedspørgsmålet er: Skal man skabe masseturisme eller skal man satse på eliten? Svaret vil være at finde sidst i dette kapitel.

Netop nu er der ikke tale om masseturisme i Grønland. Antallet af turister i Grønland pr. år er 31.000, hvilket er mindre end antallet af besøgende i Legoland en enkelt dag.

Den nuværende turisme er koncentreret på Vestkysten i nærheden af de to lufthavne og de større byer.

Outfittere

Gennem to år har Jeppe Mordhorst, betalt af Dancea, været ildsjæl i at skabe turistmuligheder i Grønland. Bådture i Narsaq og Nuuk. Hundeslædeture og småudflugter i Sisimiut og Ilulissat. Han arbejdede for at skabe aktiviteter for velbeslåede turister, der går efter eksklusive oplevelser.

"Vi studerede gorillaturisme i Rwanda - før det hele brød sammen. Der havde man en meget eksklusiv turisme. Det behøvede man ikke at markedsføre. Folk stod i kø. Der var kun de to stammer af bjerggorillaer. Folk betaler 35.000 kr. bare for at være med. Plus flyrejse og hotelophold. Det samme gælder for isbjørneturisme i Canada. Der er det op til 90.000 kr. for 2-3 uger med en hundeslæde på jagt efter at opleve en isbjørn. Hvis man i så eksotiske former for turisme satser på kvaliteten, så kommer markedsføringen af sig selv."

Hans hovedformål var at få nogle operatører i gang. Der var 35 outfittere, grønlændere overvejende af beskedne kår - en havde en båd, en kører hundeslæde, en har to hytter oppe i fjeldet osv. Ikke de store hotelejere.

Grønlandske fangere. Disse folk blev samlet af Greenland Tourism til 14 dages grunduddannelse: en lille smule engelsk, en lille smule markedsføring, radiocertifikat, førstehjælps kursus. Kurset foregik på handelshøjskolen i Qaqortoq.

Bæredygtig turisme

Kan man skabe en turisme, der ikke ødelægger naturen? Hvor man bruger så lidt som muligt? Hvor lokalbefolkningen nyder godt af aktiviteterne? Kort sagt: Økoturisme. Når man ankommer til Grønland i fly, har man allerede brugt sin globale energikvote for de næste mange år.

Kulturturisme - her ruinen af nordboernes domkirke i Hvalsey .

"Mærkeligt nok er kravene til økoturisme ekstra skrappe", siger Jeppe Mordhorst. "Det er en meget stor ting at have som krav, at man skal involvere lokalbefolkningen. Er der en bondemand, der vil lægge om til økologisk drift, så lægger han bare om. Han går ikke hen og spørger naboen, om han også vil være med. For ellers blæser pesticiderne ind over. Det burde han måske gøre, men der kræver man meget mere af økoturisme."

Store dyr sælger

Du kan fortælle nok så spændende om en interessant jagtedderkop, hvordan den er tilpasset til frysning osv. Men det rykker ikke rigtigt. Der skal mere til: Hvaler eller moskusokser.

Derfor var der en outfitter, der ville lave trofæjagt på moskusokser. Det er formentlig den største koncentration af moskusokser i verden, ikke langt fra lufthavnen i Kangerlussuaq.

"Det viste sig, at der var et marked for en sommerjagt og en vinterjagt på moskusokser. Om vinteren kunne det stort set lade sig gøre at transportere alt på hundeslæde. Om sommeren kommer man ikke ind i området undtagen med helikopter. Alternativet er en stor firhjulstrukket bil. Det er måske endnu værre end at flyve i helikopter - miljømæssigt set", fortæller Jeppe Mordhorst. "Vi sagde: Vi prøver at gøre det bedst muligt, og så skærper vi kravene hen ad vejen."

Det er hårdt arbejde at være turistfører ved trofæjagten på moskusokser. Det kræver et højt service-niveau. Øllen skal være kold og være klar lige når det kræves. Der skal fortælles historier om blomster og bier. Det er benhårdt at være organisator af trofæjagt.

Resultatet var, at der blev indført en masse økologiske tanker. Lige fra opsamling af cigaretskod, til ikke at grave plastik ned, om transporten, om dyrevelfærd, om måden at skyde dyrene på. Dette sidste punkt var ikke umiddelbart noget, den grønlandske fanger gik op i. Det betyder imidlertid noget for en tysk direktør, der er trofæjæger.

Miljømæssigt betyder det måske ikke så meget. Men trods alt var det med til at give trofæjagt en grøn profil.

I det øjeblik naturen bliver et økonomisk aktiv, kommer der interesse for at passe på naturen. Det har været tanken med økoturismen.

Pladsmangel

Turistture på hundeslæde er et godt eksempel på fornuftig økoturisme. Samtidig kan det være med til at holde liv i den del af kulturen. Hundeslæder er kraftigt på vej ned.

Der har været konfrontation i Sisimiut, mellem dem der kører hundeslæde, og dem der kører snescooter. Det hænger sammen med det paradoks, at selv om der er så få turister, og Grønland er så stort et land i forhold til befolkningen, mangler der plads. Det er fordi, alle aktiviteter foregår i nærområdet.

Naturturisme - her en "pingo", der er opstået, når den om sommeren optøede jord om efteråret kommer i klemme mellem det permanent frosne bundlag og de nyfrosne øverste jordlag. Derved kan der som her opstå vulkanlignende formationer.

Hundeslæderne kører den samme tur igen og igen. Og efter ti minutter kommer den første snescooter drønende. Så hænger benzin-lugten i den smalle dal. Ti minutter efter kommer den næste. Det er svært for ham, der godt vil køre hundeslæde - rigtig økologisk turisme - at sælge sin vare. Og når man læser markedsføringen, så er der ikke noget med benzin-os fra snescootere. Så er det isbjørne og den store ro.

Pladsmanglen betød, at mange outfittere opgav. Kunderne blev skuffede. Det var ikke i overensstemmelse med markedsføringen. Hvilket er et element i økoturisme, der skal være ærlighed i markedsføringen.

"Min kongstanke med økoturismen var, at man skal bruge turismen til at engagere folk i at passe på naturen i Grønland", slutter Jeppe Mordhorst.

Nybyggede grønlandske skindkajakker i Sisimiut (Holsteins-borg).

Han mener ikke, at al turisme på Grønland skulle være økoturisme, men at det kunne være en relativ stor niche.

Turistchefen

"Når en turist ser Grønland for sit indre blik, er det hundeslæder og kajakker, der tegner sig på nethinden. Det er den grønlandske familie, det er trommedans. Det er maskedans, det er korsang. Det er nationaldragten og dens historie". Som turistchef i Sisimiut (Holsteinsborg) ved Anette Grønkjær Lings, hvad det er, der sælger Grønland.

Hun opererer med tre "søjler". Den første er, at både by og område fremtræder præ-sentabelt. Den anden søjle er kulturen. Og den sidste søjle er oplevelsesturismen, sejlads, snescooter, hundeslæde, fiskeri.

Som den største trussel mod miljøet nævner Anette Grønkjær Lings nedslidningen af naturen. "Vi har et meget stort land, men det, der bliver nedtrampet, er mange år om at vokse op igen."

I Sisimiut ligger Knud Rasmussens højskole - Grønlands første højskole - som arbejder specielt med den grønlandske kultur. Det er lokalbefolkningen, der kommer på højskolen.

På havnen er et af de gamle pakhuse blevet lavet om til værksted for grønlandsk husflid.

Hun er meget begejstret for, at kajakklubben har taget de gamle grønlandske kajakdiscipliner med kajakvendingen osv. op.

Skisport

At sejle i kajak er i Danmark en sportsgren. Er det den vej, det trækker i Grønland - at gøre fangernes måde at bevæge sig i terrænet på til sport?

"Her i Sisimiut (Holsteinsborg) har vi stor skiaktivitet på grund af Arctic Circle Race, som er et af varemærkerne for Sisimiut. Derudover har kommunen et system af præparerede langrendsruter hele vinteren", fortæller Anette Grønkjær Lings.

Alt tyder på, at der kommer mere af denne type ekstrem sportsaktivitet. Ud over Arctic Circle Race er der skiaktiviteter i Østgrønland og i Sydgrønland. Sidstnævnte hedder Greenland Adventure Race og foregår om sommeren. Det ligner triathlon: Man cykler, løber og sejler. Grønland er et ideelt område til mountainbikes. Og Sydgrønland er specielt egnet, fordi byerne ligger rimeligt tæt.

Det er iøjnefaldende, at det i disse løb ikke alene er eliteløbere, der melder sig til. Det er også menigmand, som er interesseret i at præstere noget lidt ud over det sædvanlige og gerne vil udfordre sig selv i naturen. Arctic Circle Race hedder ikke for ingenting: Verdens hårdeste skiløb.

Organisering i naturen

Der er konflikter mellem hundeslædeførere og snescooterkørere. Men der er strikte regler for snescootere, hvor de må køre i Sisimiut. Der er kun et sted, hvor de to spor krydser hinanden. I den forbindelse er det jagtområderne, der er i centrum, ikke turismen. Kører man med snescooter i jagtområder, kan man risikere at skræmme vildtet. Derfor har man i Sisimiut besluttet, at man ikke må drive jagt fra snescooter.

Som turistchef vil Anette Grønkjær Lings selvfølgelig gerne have mange kunder i butikken, men hvad kan området bære?

"Opmærksomheden omkring området mellem Kangerlussuaq og Sisimiut er meget stor. Folk vil gerne bruge det til vandring om sommeren og den tre dages hundeslæ-detur om vinteren. Sørger vi for at tage affaldet med os, så kan miljøet klare mere i forhold til i dag. Der er nogen ledig hotelkapacitet. Det er organisering, der skal til", slutter Anette Grønkjær Lings, der drømmer om at lave hundeslædeture om sommeren på en nærliggende gletcher.

De professionelle

Julia Pars fra Greenland Tourism går ind for professionalisme. Hun bemærker som noget af det første, da jeg møder hende tilfældigt i lufthavnen i Upernavik, at handelshøjskolen i Qaqortoq har uddannet 5 på turismelinien både i 1999 og 2000. Det drejer sig om en 3 1 /2 år lang uddannelse.

Indgangsportal af underkæbe af grønlandshval. Sisimiut gamle kirke ses i baggrunden.

"Hvis jeg skal nævne en succes, så er det isgolf. En idé der blev skabt i Uummannaq", siger Julia Pars, der arbejder som udviklingskonsulent for Greenland Tourism. "En anden succes er ishotellet i Sdr. Strømfjord. Det er en række snehytter, hvor man kan overnatte på issenge betrukket med moskusokseskind. Der er stearinlys. I en af iggloerne er der en isbar, hvor man kan få sin drink i et isglas."

Oprindeligt kommer idéen fra Nordsverige - Jukkasjärvi - i Sameland. Her er der et ishotel, der nu er 3.000 m 2 stort. "Vi fik idéen til at oprette et ishotel i Grønland på en studietur med en japansk agent", fortæller Julia Pars.

Hun mener, at disse lidt skøre projekter er gode, fordi de skaber megen PR rundt omkring i verden. Har bæredygtig turisme eller økoturisme en fremtid i Grønland, spørger jeg Julia Pars.

"Bæredygtig turisme", Julia Pars smager på ordene, "det opfatter jeg som en turisme, man kan både leve af og med. Det vil sige som kan forsvares både over for turisten og over for lokalbefolkningen. Det handler om, at man ikke laver en hel masse om bare for at kunne tage imod turisterne, samtidig med at man servicerer dem på et professionelt niveau ud fra de forudsætninger, man nu har i Grønland."

"I Greenland Tourism satser vi ikke på økoturister. Vi satser på den almindelige turist, der har lyst til at opleve noget", konkluderer Julia Pars.

Danske turister

Den almindeligste turist i Grønland er en dansker, der ankommer med fly og bruger 5-7 dage i en eller flere byer og så bruger byen som udgangspunkt til at tage ud og sejle eller vandre.

Det er aktiviteter i naturen, det først og fremmest drejer sig om.

Der er omkring 31.000 turister årligt i Grønland.

Over 80% af turisterne kommer fra Danmark. Derefter følger tyskerne.

Det er den pengestærke turist, man satser på, for det bliver aldrig billigt at tage til Grønland. Gennemsnitsrejsen koster mellem 10 og 30.000 kroner pr. person. Det er i sig selv begrænsende. Alle er selvfølgelig velkomne, men størstedelen af gæsterne er "de grå pantere", som typisk er oppe i årene, hvor børnene er fløjet fra reden, og som måske lige mangler denne sidste plet på verdenskortet eller altid har haft en drøm om at komme til Grønland. Det er meget eksotisk og hører på en eller anden måde stærkt med til Danmark.