2.1 ProjektfaserProjektet har omfattet følgende faser:
2.1.1 SpecifikationProjektet blev indledt med at fastlægge den "funktionelle enhed" for miljøvurderingen og for projektet som helhed, så man havde en klar definition af på hvilket grundlag de 4 bægre blev vurderet. Den "funktionelle enhed" blev fastlagt til: "Distribution af 0,4 liter drikkevare ved hjælp af plastbægre ved et større arrangement i København" For det første afgrænsede den funktionelle enhed undersøgelsen til kun at omfatte plastbægre, da disse foretrækkes af sikkerhedsmæssige og håndteringsmæssige grunde ved større arrangementer. For det andet skal de alle rumme den samme mængde drikkevare, så de kan udføre samme funktion. Der har været tradition for at det mest skænkede drikkevare, fadøl, blev skænket i 0,4 liter i engangsbægrene, hvilket derfor blev valgt som funktionel enhed. Bægrene har et noget større bruttovolumen, hvilket gælder til randen. Dette kan der imidlertid ikke tages som udgangspunkt, da bægrene ikke kan fyldes så højt uden at der opstår spild ved distributionen. På baggrund heraf blev der udvalgt to genbrugsbægre og to éngangsbægre blandt de bægre der findes på markedet. På det tidspunkt var der to mulige genbrugsbægre, nemlig et klart genbrugsbæger af polycarbonat (PC), og et mindre klart bæger af polypropylen (PP). Begge bægre med et nettovolumen på 0,4 liter. PP bægeret blev anvendt i stort omfang på fodboldstadioner i Tyskland, mens PC bægeret kun anvendtes i mindre omfang. PP bægret havde på det tidspunkt været anvendt i Danmark ved Roskildefestivaler og til Fredagskoncerter i Tivoli. Som pendant til de to genbrugsbægre blev valgt to éngangsbægre, som også har stor udbredelse ved større arrangementer, begge af polystyren (PS) og et nettovolumen på 0,4 liter. Det ene bæger er et klart bæger, "Plastglas, klar, økonomi", det andet "Fadølsglas, splintfri". Det første éngsangsbæger er et glasklart, og det er valgt som pendant til PC genbrugsbægeret. Bægeret er skrøbeligt, idet det relativ let flækker ved tryk på siden. Det andet éngangsbæger er knapt så klart, men er til gengæld mere blødt, så det ikke splintrer så let. Til den nærmere specifikation af de fire bægertyper blev der indsamlet basale data om :
De fleste data blev indsamlet hos de pågældende producenter/leverandører. 2.1.2 MiljøscreeningPå grundlag heraf blev der gennemført en miljøscreening, baseret på UMIP-metoden. Miljøscreeningen resulterede i miljøprofiler for de fire bægre, som gav et første indtryk af de fire bægers miljømæssige "performance" for en række miljøeffekter (drivhuseffekt, forsurring, udledning af næringssalte til vandmiljøet, osv.). Ved en sammenvejet miljøvurdering viste det sig, at de to engangsbægre lå meget tæt på hinanden, og at PP genbrugsbægrene blot skulle op på nogle få trip (returneringer i genbrugskredsløbet), 2-3 for PP bægeret og 5-6 for PC bægeret, for at være miljømæssigt konkurrencedygtigt i forhold til éngangsbægrene. Erfaringerne fra anvendelse af genbrugsplastbægre i Tivoli viser, at returneringsprocenter ved nogle arrangementer er relativ lav, f.eks. omkring 75-80%, hvilket betyder at hele beholdningen af bægre kan være udskiftet i løbet af fem til seks arrangementer. Det skulle således sikres, at returneringsprocenten blev øget, før man med sikkerhed kunne sige, at genbrugsbægrene repræsenterer et miljømæssigt fornuftigt alternativ. 2.1.3 OptimeringNogle af de optimeringsmuligheder der har været overvejet for øge returneringsprocent er:
Optimerings mulighederne blev sammenfattet i et notat af 22. april 2000, som blev drøftet på projektfølgegruppens møde d.27. april 2000. På mødet blev det desuden besluttet, at der skulle indhentes erfaringer fra forsøgene i Tyskland, og at erfaringerne og optimeringsforslagene skulle lægges til grund for de senere forsøg med anvendelse af genbrugsbægrene i praksis. Her blev det desuden besluttet at prøve at få afprøvet genbrugsbægerene på et fodboldstadion. 2.1.4 AfprøvningEfter en del forhandlinger med potentielle stadioner, indvilgede Lyngby Stadion i at afprøve PP genbrugsbægrene ved tre fodboldkampe i efteråret 2000. Der blev indgået en aftale mellem Dansk Flaskegenbrug A/S og Lyngby Stadion A/S om afvikling af forsøgene ved tre fodboldkampe i efteråret. Dansk Flaskegenbrug A/S udarbejdede i samarbejde med Lyngby Stadion A/S planer for den praktiske afvikling af forsøgene. Afprøvningen blev gennemført som planlagt og data om antal bægre udleveret, returneret m.v. blev indsamlet (se iøvrigt afsnit 5.4. 2.1.5 Indsamling af dataFor at kunne gennemføre en detaljeret miljøvurdering efter UMIP-metoden blev der indsamlet supplerende data som det ikke havde været muligt at indsamle i forbindelse med miljøscreeningen. Det drejede sig bl.a. om data om energiforbruget ved fremstilling af bægrene. Det lykkedes at få data om energiforbruget fra producenterne af de to genbrugsbægre og éngangsbæger 2 som fremstilles i Sverige. På trods af gentagne anmodninger lykkedes det ikke at få tilsvarende energidata for éngangsbæger 1, hvorfor dets energiforbrug blev sidestillet med engangsbæger 2's energiforbrug. Derudover blev nye data om genanvendelse af plast, baseret på den danske plastgenbrugsvirksomhed, Replast A/S, anvendt ved beregning af miljøeffekterne ved de bortskaffelsesscenarier, hvor kasserede bægre bliver genanvendt i stedet for brændt. Grunddata for de fire bægre fremgår af tabellerne i kapitel 3. 2.1.6 MiljøvurderingPå baggrund af de indsamlede data samt de opstillede forudsætninger blev der gennemført en fornyet kørsel af UMIP-modellen og fremstillet miljøprofiler for de fire bægre. Udover opstillingen af miljøprofilerne var det i følgegruppen for projektet aftalt at gennemføre følsomhedsvurderinger af følgende aspekter:
Resultaterne af miljøvurderingen fremgår af kapitel 4. 2.1.7 Samlet vurderingSom supplement til mijløvurderingen er der i projektet indarbejdet en overordnet vurdering af følgende aspekter:
Den økonomiske vurdering der er gennemført omfatter beskrivelse af omkostnings- og prisforhold ved afprøvningerne på Lyngby Stadion, stillet i forhold til anvendelse af éngangsbægrene. Vurderingen er baseret på oplysninger fra Dansk Flaskegenbrug A/S og leverandørerne af bægre. Arbejdsmiljøvurderingen er en overordnet vurdering af de arbejdsforhold, som personale er udsat for når de håndterer genbrugsbægrene. Der er ikke tale om en tilbundsgående analyse, men udelukkende en vurdering, baseret på iagttagelser ved afprøvningerne på Lyngby Stadion og informationer om bægrene og den anvendte logistik. Vurderingen af forbrugeraccepten er baseret på iagttagelser og uformelle interview af brugere i forbindelse med afprøvningerne på Lyngby Stadion. Der er således ikke tale om en dyberegående analyse. Resultaterne af den samlede vurdering fremgår af kapitel 6. 2.1.8 MiljøfaktabladPå baggrund af miljøvurderingen samt de andre resultater, der er indhentet i forbindelse med projektet, er der udarbejdet et eksempel på et miljøfaktablad for de fire bægre. Miljøfaktabladet er tænkt anvendt ved den videre udbredelse af genbrugsbægrene. Målgruppen er primært ledelsen og forpagtere, f.eks. på fodboldstadioner. Der er ikke anvendt en deklarationsform, der kan opfylde ISO's forventede krav til standarder for miljøvaredeklarationer. Derimod er tilstræbt en form, der henvender sig til folk, som ikke til daglig arbejder med miljøspørgsmål. 2.1.9 Markedsføring og informationsformidlingDenne rapport samt miljøfaktabladet vil bliver formidlet til potentielle brugere af genbrugsbægre med henblik på at skabe opmærksomhed omkring genbrugsbægrenes fordele og ulemper. Desuden vil et sammendrag af rapportens resultater blive søgt optaget i fagtidskrifter dels for at skabe opmærksomhed om de miljømæssige forhold ved engangs- contra genbrugsbægre, dels de mere principielle miljøspørgsmål. 3. Data om bægrene og deres livsforløb
3.1 Specifikation af basale dataDette afsnit indeholder basale data om de fire bægre samt beskrivelser af deres livsforløbet til brug for miljøvurderingen og de efterfølgende økonomivurderinger. Tabel 3.1. nedenfor indeholder oplysninger om producenter, forhandlere, produktionssted, og pris ved levering i København. Alle oplysninger stammer fra producenterne og forhandlerne af bægrene. Tabel 3.1:
F.eks. er energiforbruget for éngangsbæger 1 anslået til det samme som for éngangsbæger 2, da det ikke var muligt at fremskaffe konkrete oplysninger fra producenten af éngangsbæger 1. Størrelserne af lastvognene er anslået hvor der ikke er modtaget konkrete oplysninger, herunder lastvogne til transport at plastgranulat til produktionssted. Oplysninger i parentes og kursiv indeholder specielle forudsætninger der opstillet til brug for miljøvurderingen. Der er redegjort nærmere for disse forudsætningers begrundelse i kapitel 4. Tabel 3.2.
3.2 Bægrenes livsforløbPå de følgende tre sider er plastbægrenes livsforløb, fra vugge til grav illustreret. De to første diagrammer illustrerer genbrugsbægrenes livsforløb dels ved "stationær vask", dels ved "mobil vask". "Stationær vask" står for det scenarie, hvor genbrugsbægrene efter brug bringes til et centralt vaskeri ca. 10 km fra brugsstedet, og derefter redistribueres for næste anvendelse. "Mobil vask" står for det scenarie, hvor et mobilt vaskeri flyttes tæt på brugsstedet, og vasken således foregår ved brugsstedet. Herved overflødiggøres transporten af bægrene. Det tredje diagram illustrerer engangsbægrenes livsforløb. Som det fremgår er bægrenes livsforløb, både for éngangsbægre og genbrugsbægre, principielt identiske fra udvinding af råvarer frem til anvendelse. For alle bægrene gælder at de fremstilles ud fra plastgranulat, der er baseret på olie og naturgas. Granulatet smeltes og formes i sprøjtestøbemaskiner og transporteres derefter til forhandlere, der derefter distribuerer bægrene til brugsstedet, hvor bægrene anvendes. Undervejs emballeres bægrene i forskellige former for emballage, bl.a. plastposer, bølgepapkasser placeret på EURO-paller med strækfolie omkring. Efter anvendelse adskiller de to typer bægres livsforløb sig. Éngangsbægrenes kasseres via plast-affaldssække og bringes typisk til forbrændingsanlæg med energiudnyttelse, subsidiært til materialegenvinding. Genbrugsbægrene derimod indsamles i plastkasser og bringes til et vaskeanlæg, der enten kan være et stationært anlæg, der er placeret i nogen afstand fra brugsstedet, eller være et mobilt anlæg, der er placeret ved brugsstedet. Efter vasken distribueres genbrugsbægrene tilbage til brugsstedet. Vaskeanlægget tilføres vand, sæbe og afspændingsmiddel, hvadenten der er tale om stationært eller mobilt vaskeanlæg. Begge anlæg har afledning af spildevand til rensningsanlæg via kloak. Den mængde genbrugsbægre der kasseres på grund af brækage eller slid føres enten til forbrænding eller materialegenvinding. Der er ikke taget stilling til hvilke produkter det genvundne materiale anvendes til, men ifølge lovgivningen må det ikke anvendes til levnedsmiddelemballager og derfor heller ikke til nye drikkebægre. Figur 4: Figur 5: Figur 6: 3.3 Beregning af triptalTo parametre er vigtige for at vurdere et genbrugssystems funktion, "returneringsprocent" og "triptal". Returneringprocenten er den andel af de anvendte produkter, i dette tilfælde bægre, der returneres til fornyet anvendelse i genbrugssystemet. Triptallet er det antal gang de pågældende produkter cirkulerer i genbrugssystemet. I figur 7.1 nedenfor er de principielle faser i et genbrugssystem illustreret med angivelse af de betegnelser der er anvendt for at beregne triptallet. Fra produktionen føres bægrene til brugsstedet hvor de fyldes, tømmes og returneres. Fra brugen af bægre vil en del af bægrene blive kasseret eller på anden vis ført ud af genbrugskredsløbet, hvor det enten går til affaldsbortskaffelse, materialegenvinding eller brug uden for genbrugssystemet. I genbrugssystemet vil der være et "internt svind", som enten skyldes brækage, slid eller urenheder. Figur 7.1: Ved beregning af triptallet anvendes følgende definitioner: Definition af begreber:
Definition af Triptal: Det bemærkes, at triptallet må betegnes som "teoretisk og gennemsnitligt" når det er baseret på data om internt og externt svind ved en enkelt eller nogle få anvendelser, idet bægrene ikke nødvendigvis når at trippe et tilstrækkeligt antal gange. Dette er f.eks. tilfældet i afprøvningen på Lyngby Stadion, der er gennemført i forbindelse med dette projekt. 4. Miljøvurdering
4.1 Formålet med miljøvurderingenFormålet med miljøvurderingen, som er rapporteret i dette kapitel, er at finde svar på følgende spørgsmål:
Følgende scenarier beregnes:
4.2 Forudsætninger, afgrænsninger mv.Livscyklusvurderingen i dette projekt er baseret på UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter), som er udviklet af Instituttet for Produktudvikling, Danmark Tekniske Universitet. UMIP-metoden er en IT-baseret livscyklusvurderingsmetode, der vurderer miljøforholdene ved givne produkter fra vugge-til-grav. Igennem hele produktets livscyklus (råvarefremstilling, halvfabrikata, produktion, transport, brug og bortskaffelse) sker der udledninger af stoffer, som har en potentielt skadelig virkning på miljøet indenfor følgende miljøeffekttyper:
UMIP metoden er primært en metode til at oversætte mængden af miljømæssige udledninger fra produktets livscyklus til mål for potentielle effekter på miljøet. IT-værktøjet, LCV (LivsCyklusVurdering), opgør de samlede miljømæssige udledninger i produktets livscyklus, og foretager oversættelsen af disse udledninger til disse miljøprofiler. Når man i denne rapport taler om den samlede miljøeffekt, menes der en sammenlægning af de potentielle effektbidrag for ovennævnte effekttyper. LCV opgør også trækket på ressourcer, som olie og metaller. Miljøprofilerne for de forskellige bægre kan sammenlignes, hvorved de enkelte bægres miljømæssigt svage og stærke sider fremstår. De enkelte søjler i miljøprofil-diagrammerne er desuden opdelt på de enkelte faser i livscyklus'en, så man kan få et indtryk af om det f.eks. er transporten, produktionen eller bortskaffelsen, der bidrager mest til miljøbelastningen. Ved hjælp af vægtningsfaktorer for de enkelte miljøparametre, baseret på den politiske prioritering af de enkelte miljøeffekter, er det desuden muligt via UMIP-metoden at sammenregne de forskellige miljøparametre, således at der fremkommer ét tal for de enkelte produkters miljøbelastning i deres fulde livscyklus. På den måde er de fire bægertyper rangordnet ud fra en miljømæssig synsvinkel. 4.2.1 SystemafgrænsningMed hensyn til systemafgrænsninger henvises til figurerne i kapitel 3. 4.2.2 DatakilderDen primære datakilde har været UMIP databasen. Herudover er for bægrenes råvareproduktion (plasttyperne PP, PC, PS) brugt de seneste APME data, som er frigivet i 1999 (www.apme.org). Endelig er bortskaffelse af bægrene ved forbrænding modelleret i.h.t. de nyeste principper beskrevet i rapporten "Technical data for waste incineration - background for modelling of product-specific emissions in a life cycle assessment context", som kan findes på adressen www.ipt.dtu.dk/~mic Oplysninger om bægrenes vægt, materiale, produktionssted, produktionsenergi, transportdistancer, emballage mv. kan findes i kapitel 3. 4.3 Modellering4.3.1 RåvarestadietRåvaren til de enkelte bægre er følgende:
Råvarestadiet er modelleret for hver materialetype i henhold til de nyeste data fra APME (Association of Plastics Manufacturers in Europe). 4.3.2 ProduktionsstadietProduktionsstadiet dækker elektricitetsforbrug til produktion (sprøjtestøbning og overhead), samt emballage til forsendelse. Produktionsstedet er afgørende for det brugte elektricitetsscenarie, dog er det engelske produktionsstadie for engangsbæger 1 modelleret med et EU gennemsnit, da specifikke elektricitetsdata for England ikke har været tilgængelige. Elektricitetsforbruget til produktion (sprøjtestøbning og overhead) er opgivet af producenterne. Elektricitetsscenarierne er alle scenarier i UMIP databasen. Produktionsstederne er som følger:
Returløb ved produktion (internt genanvendt produktionsaffald) er sat til 0,9% for genbrugsbæger 2 (polycarbonat) og 1% for resten af bægrene. Transportemballagen er primært PE og bølgepap - de specifikke mængder fremgår af tabel 3.2. 4.3.3 TransportstadietMedtaget i transportstadiet er transport af granulat til produktionen samt distribution af det færdige produkt fra produktionsstedet til Dansk Flaskegenbrug i Danmark. Den enkelte transportafstande fremgår af tabel 3.2. Transport af granulat til produktionen er modelleret som transport ad motorvej med lastbil mellem 3,5 og 16 tons last, mens transport af det færdige produkt fra produktionsstedet til Dansk Flaskegenbrug er modelleret som lastbil, over 16 tons last, motorvej. Færgetransport er modelleret som RO-RO (roll-on/roll-off) skib, 2 takt, 3900 DWT. Transportafstanden i distribution er ganget med en faktor 1,5 for at tage højde for at drikkebægre er særligt voluminøst gods. 4.3.4 BrugsstadietBrugsstadiet omfatter transport fra Dansk Flaskegenbrug til brugsstedet, samt i tilfælde af genbrugsbæger både vask og transport tilbage til Dansk Flaskegenbrug. De enkelte parametre fremgår af tabel 3.2. Det forudsættes at brugsstedet er i Danmark, og det antages at transportafstanden i genbrugsmodellerne er 10 km til brugsstedet, samt at vaskevand med sæbe mv. går til et typisk dansk rensningsanlæg.. For genbrugsbægrene er modelleret scenarier for stationær vask (type A) og mobil vask (type B). Ved mobil vask transporteres vaskeanlægget til brugsstedet, mens vasken foregår hos Dansk Flaskegenbrug ved stationær vask. Der medgår således transport af vaskeanlægget (vægt: ca. 3 500 kg) til og fra brugsstedet i type B beregninger, mens selve vaskeprocessen er den samme for type A og type B. 4.3.5 BortskaffelsesstadietDer er to generelle modeller for bortskaffelsesstadiet, nemlig forbrænding og genanvendelse af bægrene. Transport fra Dansk Flaskegenbrug til det nærmeste forbrændingsanlæg er medtaget i begge modeller. 4.3.5.1 Forbrænding Ved forbrænding brændes hele bægeret og transportemballagen i et gennemsnitligt dansk forbrændingsanlæg. Dette gennemsnitlige anlæg er et teoretisk gennemsnit af de danske forbrændingsanlæg, som er modelleret efter principperne i publikationen " Technical data for waste incineration - background for modelling of product-specific emissions in a life cycle assessment context", som kan findes på internet-adressen www.ipt.dtu.dk/~mic. Denne publikation indeholder de seneste data for bl.a. dansk affaldsforbrænding, og disse data er anvendt i stedet for de gængse data i UMIP-databasen. Kun luftformige emissioner er medtaget, idet bægrene og transportemballagen regnes fuldt forbrændt, således at der ikke opstår støv, aske og slagge. Dette skønnes at være en forsvarlig tilnærmelse, idet der er tale om fuldt brændbare materialer. Der regnes med varmegenvinding i form af fjernvarme og elektricitet. Fordelingen af varmeudnyttelse på 69,79% fjernvarme (procent af materialets brændværdi) og 7,99% elektricitet er taget fra ovennævnte publikation. Der er i modellerne regnet med, at fjernvarme erstatter naturgasfyret varme (virkningsgrad 75%), og at elektricitet produceret ved affaldsforbrænding erstatter dansk gennemsnitselektricitet. 4.3.5.2 Genanvendelse Ved genanvendelse af bægrene regnes bægerets materiale genanvendt til et nyt produkt. Der er derfor brug for i modellen at allokere såkaldte fælles processer mellem bægeret og de(n) efterfølgende anvendelse. I dette tilfælde er de fælles processer råvareproduktionen og den endelige bortskaffelse ved forbrænding. Derimod er selve genanvendelsen ikke en fælles proces, idet bægeret "betaler" for genanvendelsen mod at få en "rabat" på råvareproduktion og endelig bortskaffelse af materialet ved forbrænding. Dette er i tråd med UMIP's retningslinier. Der regnes med, at materialet fra bægrene finder én og kun én yderligere anvendelse. Dette er en rimelig antagelse med dagens genanvendelsesteknologi og dagens genanvendelsesscenarier for plast. Dette fører i en første tilnærmelse til, at miljøbelastningen ved de fælles processer deles ligeligt mellem drikkebægeret og det sekundære produkt. Denne allokering er derfor gennemført i praksis ved, at drikkebægeret tildeles halvdelen af miljøbelastningen ved de to fælles processer (råvareproduktion og forbrænding), mens hele miljøbelastningen ved selve genanvendelsen tildeles drikkebægeret. Selve genanvendelsesprocesserne for de forskellige bægres materialer findes ikke i UMIP-databasen, så genanvendelse er groft modelleret ved et dansk scenarie for omsmeltning af PE plast /N. Frees, IPU, 2000/. 4.4 Præsentation af resultaterI dette afsnit er de fleste af resultaterne af miljøvurderingerne præsenteret. Først vises miljøprofilerne for de enkelte bægre ved et triptal på 1. Dernæst følger miljøprofiler for genbrugsbæger 1 ved dels stationær, dels mobil vask for at belyse forskellen ved de to alternative genbrugskoncepter. Endelig præsenteres de fire bægres miljøbelastning på aggregeret form, dvs. som ét og kun ét tal for den livscyklusmæssige miljøbelastning for hvert scenarie/produkt, efter UMIP vægtning. De aggregerede miljøopgørelser vises for forskellige afstande til brugsstedet, 10, 50, 100 og 200 km. Enheden for miljøprofilerne er mPEW milli person equivalent weighted. Fortolkningen af en person equivalent eller personækvivalent på dansk er som følger. En PE er defineret som den årlige miljøbelastning i referenceåret (1990) indenfor en given effekttype, som en gennemsnitsborger har i det område, som miljøeffekten omfatter (for drivhuseffekt og ozonlagsnedbrydning er dette område hele jorden, mens det er Danmark for de andre effekttyper). Man kan sige at vi hver især har en "kvote" på 1 PE hvert år indenfor hver effekttype. For at tage højde for den miljøpolitiske prioritering af den pågældende effekttype, ganges målet for potentiel miljøeffekt (PE) med en faktor, som er proportional med den miljøpolitiske vægtning, og enheden PEW (person equivalent weighted - vægtet personækvivalent) fremkommer. Der opereres i denne rapport med enheden mPEW - en tusindedel af en vægtet personækvivalent. Enheden for ressourceprofilerne er mPR milli person reserve. Fortolkningen af en personreserve er, at en PR er den mængde ressource, som stadig er tilgængelig for en gennemsnitlig verdensborger og alle dennes efterkommere. Vi kan altså hver især bruge 1 PR til os selv og alle vores efterkommere. Der opereres i denne rapport med enheden mPR - en tusindedel af en personreserve. Ved læsning af miljøprofilerne skal man være opmærksom på at enhederne på den lodrette akse varierer fra diagram til diagram. Om usikkerheden på LCA modellerne og beregningerne kan siges, at der overalt er brugt state-of-the-art data, men at disse generelt er omkring 5 år gamle eller ældre. Beregningerne hviler altså på den antagelse, at teknologien, og dermed de tilknyttede miljøbelastninger, ikke har udviklet sig nævneværdigt i den mellemliggende periode. Data for miljøudvekslingerne ved råvareproduktion er gennemsnitsdata for en række anlæg. Dvs. data stammer ikke fra et specifikt produktionsted, hvilket er korrekt i LCA sammenhæng, da man ikke altid specifikt kan sige hvor et råmateriale kommer fra, ihvertfald ikke over en længere periode. De brugte data er resultatet af et stort projekt gennemført af APME (Association af Plastics Manufacturers in Europe), og må betragtes som pålidelige. Specifikationen af energiforbrug mv. i bægerproduktionen er helt specifik for de pågældende bægre, men det skal siges at data for energiproduktion er i nogle tilfælde 10 år gamle. Der er dog generelt brugt de nyeste data tilgængelige i UMIP-databasen. Da UMIP-databasen ikke indeholder tal for engelsk elektricitetsproduktion er i et tilfælde brugt et EU gennemsnit som en tilnærmelse. Det kan ikke siges præcist hvor god denne tilnærmelse er. Alle transportprocesser er baseret på UMIP-databasen, og må siges at være pålidelige. Transportprocesserne betyder dog generelt mindre i den samlede miljøbelastning, på nær transporten i forbindelse med distribution af genbrugsbægre til brugsstedet. Derfor opereres i beregningerne også med flere transportdistancer for distribution af genbrugsbægre. For brugssituationen, hvor det kun er vasken af genbrugsbægre, som har en egentlig miljømæssig udveksling, er brugt målte og specifikke data for energi- vaskemiddelforbrug, som må siges at være pålidelige. Bortskaffelsen af bægrene er modelleret med energigenvinding fra forbrænding og selve forbrændingsprocesserne er modelleret efter den nyeste state-of-the-art (Se afsnit 5.3.5.1). For genvinding er foretaget en tilnærmelse til genvindingen af PE plastfolie. Det kan ikke siges hvor god denne tilnærmelse er. Datagrundlaget for toksicitets effekttyperne (human toksicitet, øko-toksicitet og persistent tokcisitet) må generelt betegnes som spinkelt i forhold til baggrundsdata for de andre effekttyper. 4.4.1 Genbrugsbæger 14.4.1.1 Miljøprofil for genbrugsbæger 1. Figur 8: Ved nærlæsning af miljøprofilen for genbrugsbæger 1 med stationær vask og forbrændingsbaseret bortskaffelse, fremkommer følgende sekundære konklusioner:
4.4.1.2 Ressourceprofil for genbrugsbæger 1 Figur 9: Ressourceprofilen for genbrugsbæger 1 med stationær vask og forbrændingsbaseret bortskaffelse er karakteriseret ved:
4.4.2 Genbrugsbæger 24.4.2.1 Miljøprofil for genbrugsbæger 2 Figur 10: Ved nærstudie af miljøprofilen for genbrugsbæger 2 med stationær vask og forbrændingsbaseret bortskaffelse kan følgende sekundære konklusioner fremføres:
4.4.2.2 Ressourceprofil for genbrugsbæger 2 Figur 11: De samme konklusioner gælder, som for genbrugsbæger 1. 4.4.3 Engangsbæger 14.4.3.1 Miljøprofil for engangsbæger 1 Figur 12: Man kan læse følgende sekundære konklusioner fra miljøprofilen for engangsbæger 1 og forbrændingsbaseret bortskaffelse:
4.4.3.2 Ressourceprofil for engangsbæger 1 Figur 13: Ressourceprofilen for éngangsbæger 1 ved forbrændingsbaseret bortskaffelse er karakteriseret ved:
4.4.4 Engangsbæger 24.4.4.1 Miljøprofil for engangsbæger 2 Figur 14: Livsforløbet af engangsbæger 2 adskiller sig kun fra livsforløbet for engangsbæger 1 ved det lidt større materialeforbrug og at produktionsstedet er i Sverige. Det sidste giver sig udslag i et altdominerende bidrag til effektkategorien radioaktivt affald fra produktionen af bægeret, som skyldes at svensk elektricitet tildels er baseret på atomkraft. Herudover bruges vandkraft i svensk elektricitetsproduktion. Vandkraft er næsten helt miljøneutralt, og derfor ses ikke bidrag til f.eks. drivhuseffekten fra produktionsstadiet, og det er også brugen af vandkraft til produktion, som gør det ellers tungere engangsbæger 2 mere miljøvenligt end engangsbæger 1. 4.4.4.2 Ressourceprofil for engangsbæger 2 Figur 15: På grund af ovennævnte særpræg ved svensk elektricitetsproduktion domineres ressourcetrækket af brugen af naturgas og råolie til råvaren, samt af rabatten på naturgastrækket, som stammer fra fjernvarmeproduktion ved forbrænding. 4.4.5 Er der forskel på stationær og mobil vask af genbrugsbægre?Der er meget lille miljømæssig forskel på stationær og mobil vask af genbrugsbægre, set i forhold til genbrugsbægrenes totale livscyklusmæssige miljøbelastning. Miljøprofilerne for genbrugsbæger 1 ved stationær vask (scenarie 1A, se Fig. 5.1 ovenfor) og ved mobil vask (scenarie 1B, se Fig. 5.9 nedenfor) viser, at der stort set ingen miljømæssig forskel er på de to vaskescenarier. De to ressourceprofiler er også nærmest identiske. Begge dele gælder ligeledes for genbrugsbæger 2. Konklusionen er, at det fra et miljømæssigt synspunkt er valgfrit hvilket vaskescenarie, der vælges, og dette afgøres således alene af praktiske og økonomiske forhold. Transporten af det tunge vaskeudstyr til brugsstedet opvejer den fordel der er ved at spare transporten af bægrene mellem brugssted og det stationære vaskeri. Figur 16: 4.4.6 Betydningen af genanvendelsesbaseret bortskaffelseGenanvendelsesbaseret bortskaffelse og forbrændingsbaseret bortskaffelse ligger miljømæssigt tæt på hinanden, med en tendens til at genanvendelsesbaseret bortskaffelse er lidt ringere. Dette gælder også for ressourcetrækket. Se figuren nedenfor for den samlede miljømæssige sammenligning, der inkluderer alle miljøeffekter, vægtet og lagt sammen. Figur 17: At genanvendelsesbaseret bortskaffelse er en smule ringere end forbrænding i de nærværende modeller, skyldes primært, at forbrændingen i Danmark foregår med energigenvinding. Man kan imidlertid se, at de to bortskaffelsesalternativer ligger forholdsvist tæt på hinanden, og afgørelsen af bortskaffelsesskæbnen kan hvile på ikke-miljømæssige forhold, som f.eks. at bevare den økonomiske materialeværdi. 4.4.7 Sammenligning af de 4 bægre.Ligevægtspunkterne mellem genbrugsbægre og engangsbægre, i form af det gennemsnitlige triptal, som genbrugsbægeret skal op på for at være det miljømæssigt bedste alternativ, er som følger for de forskellige transportdistancer: Tabel 4.1:
Figur 18: Figur 19: Figur 20: Figur 21: 5. Afprøvning af genbrugsbægre
I dette afsnit følger korte resumeer af nogle af de forsøg der tidligere er gennemført i Danmark samt i Tyskland med anvendelsen af plastgenbrugsbægre ved større arrangementer. 5.1 Erfaringer fra TysklandDet tyske system med anvendelse af genbrugsbægre på stadioner startede for snart 10 år siden i München. Det var firmaet Cup-Service GmbH, der tilbød det Olympiske Stadion i München at erstatte engangsbægrene der blev anvendt til udskænkning af øl og vand, med genbrugsbægre af plast. Cup-Service stod for den efterfølgende distribution og vask af bægrene. Systemet var båret frem af et krav fra myndighederne i Bayern om at der kun må anvendes genbrugsbægre på stadioner. De fleste andre tyske Länder har siden indført samme regler. Kravet har tilsyneladende opbakning fra stadionerne og tilskuerne. Cup-Service står for genbrugssystemerne på 7-8 stadioner i München området, mens andre firmaer står for lignende arrangementer på andre stadioner i Tyskland. Nedenstående oplysninger om genbrugssystemet på det Olympiske Stadion i München er indsamlet i forbindelse med en studietur til München d. 9.-10. maj 2000. 5.1.1 Erfaringer fra det Olympiske Stadion i MünchenSystemet med genbrugsbægre på det Olympiske Stadion i München fungerer på følgende måde:
5.1.2 Genbrugssystemets økonomiCup-Service modtog sidste år 200 000 DM fra sponsoren mod at sponsoren fik sin reklame på alle bægre der anvendes på stadionet det pågældende år (umiddelbart uden for stadionet udskænkes drikke i genbrugsbægre i et konkurrerende genbrugssystem). I år regner Cup-Service med en ny sponsoraftale på 250 000 DM. Bægrene leveres kvit og frit til udskænknings-forpagteren som indkluderer 2 DM i pant per drink. Ved indsamlingsboderne som også drives af udskænknings-forpagteren, tilbagebetales panten. Cup-Service betaler vaske-firmaet 10,5 pfennig per bæger for transport og vask af bægrene. Stadionet godtgør overfor Cup-Service for tabet af bægre under arrangementet med en pris på 1 DM per bæger, mod at Cup-Service hele tiden sørger for at bæger-beholdningen er suppleret. Stadionet har med indførelsen af genbrugsbægersystemet reduceret sine oprydnings- og affaldsbort-skaffelsesomkostinger. 5.1.3 Andre observationer fra det Olympiske Stadion i MünchenDer syntes på intet tidspunkt at være væsentlige kødannelser ved indsamlingsboderne for genbrugsbægerene, selvom der blev håndteret ca. 40 000 bægre. Der var ingen væsentlig information om pantsystemet. I udskænkningsboderne var der anført at drikkene var inklusiv pant, og i indsamlingsboder var der et skilt som anførte at panten var 2 DM. Bægrene var ikke påført informationer om panten. Der var ikke efterladt bægre på stadionet eller i omgivelserne efter arrangementet. Der var generelt meget rent. Cup-Service har udviklet en automat, som det var tænkt skulle erstatte indsamlingsboderne, men der blev svindlet så meget med automaterne, at de ikke længere markedsføres. 5.2 Erfaringer fra TivoliTivoli har i samarbejde med Dansk Flaskegenbrug A/S igennem sæsonerne siden 1998 anvendt plastgenbrugsbægre af polypropylen ved udskænkning af drikkevarer ved Fredagskoncerterne. Anvendelsen af genbrugsbægrene kørte de første år på forsøgsbasis, men nu er systemet så indarbejdet og generelt accepteret at det må betragtes som en permanent ordning. Genbrugssystemet fungerer på følgende måde:
Ud fra regnskabet over antal bægre i de forskellige kategorier, som anvendes i Tivoli, kan følgende returneringsprocenter og triptal for de enkelte sæsoner beregnes. Tabel 5.1:
5.3 Erfaringer fra RoskildefestivalPå de årlige Roskildefestivaler har der siden 1996 været pant på éngangsbægre af plast til øl og sodavand. Panten har været på 1 kr pr bæger. Formålet hermed har været dels at sikre at bægrene bliver returneret så de ikke ligger og flyder på jorden, dels at de har kunnet sendes til genvinding. Desuden har der været pant på låg til bægrene samt bærehanke til flere bægre. I 1998 indledtes et nyt forsøg med genbrugsbægre af polypropylen, som efter festivalen blev sendt til vask for at blive opmagasineret til næste års festival. Panten på genbrugsbægrene har været 6 kr pr stk. Returneringsprocent og triptal for de forskellige typer bægre, anvendt på roskildefestival fremgår af tabel 5.2 og 5.3 nedenfor. Der foreligger desværre ikke data for returnerede éngangbægre for 1996 og for returnerede genbrugsbægre i 2000. Tabel 5.2:
Den høje pant på genbrugsbægrene synes desuden at betyde, at genbrugssystemet har vanskeligt ved at konkurrere med systemet med éngangsbægre. 5.4 Afprøvning på Lyngby StadionI forbindelse med dette projekt blev der gennemført afprøvninger af genbrugsbægre på Lyngby Stadion, for at se hvordan et genbrugsbægersystem vil fungere under fodboldkampe, idet fodboldkampe udgør et stort potentiale for genbrugsbægre. I løbet af sommeren 2000, indgik Dansk Flaskegenbrug A/S en aftale med Lyngby Stadion om at afprøve konceptet ved tre fodboldkampe i efteråret, nemlig fodboldkampe mandag d. 30. oktober, søndag d. 12. november og søndag d. 26. november Dansk Flaskegenbrug udarbejdede i samarbejde med Lyngby Stadion planer for den praktiske afvikling af forsøgene, herunder:
Der blev valgt transparente PP bægre med logo for fodboldklubben (Lyngby FC) klubbens sponsor (PFA) samt Dansk Bægergenbrug. Desuden var det anført på glasset at det er et pantglas. Det blev aftalt at Dansk Bægergenbrug, som er en del af Dansk Flaskegenbrug A/S, skulle stå for levering af de rene genbrugsbægre, mens forpagteren selv skulle stå for distributionen til udskænkningsboder og restauranten samt at de selv skulle etablere indsamlingsboder, 4 i alt på stadionet. Dansk Bægergenbrug hentede bægrene efter hver kamp, vaskede dem og returnerede dem inden den følgende kamp. Panten blev fastsat til 5 kr, en pris der ligger tæt på den faktiske bægerpris, og som er hensigtmæssigt at håndtere ved returnering af panten. Dansk Bægergenbrug udarbejdede en praktisk anvisning for hvordan de returnerede bægre skulle stables i transportkasserne, samt et skema for opgørelse af pantregnskabet. Desuden udarbejdede Dansk Bægergenbrug en checkliste for de hvilke opgaver der skulle udføres og hvem der ville være ansvarlige for opgaverne, se bilag 1. Desuden fik Dansk Bægergenbrug udarbejdet nogle skilte og plakater, der informerede tilskuerne om afprøvningen samt om hvor man kunne returnere bægrene og få panten retur. I tabel 5.4 er vist en opgørelse over antal bægre der blev distribueret, hvor mange der kom retur samt triptallet for de enkelte kampe. Tabel 5.4:
Som det fremgår var der ved den første kamp en relativ lav returneringsprocent, 75%, hvilket ganske givet skyldtes nyhedsinteresse og souvenir-effekt blandt klubbens tilhængere. Bægrene var udstyret med klubbens logo. Ved de to første kampe var vejret regnfuldt, og ved den sidste var vejret koldt. Dette har medvirket til et behersket køb af drikkevare. Der er dog alligevel opnået en rimelig høj returneringsprocent ved de to sidste kampe. Gennem uformelle interviews med nogle få tilskuere fremgik det at der var en generel accept af genbrugskonceptet, og at man var opmærksom på det miljømæssige perspektiv ved systemet. 6. Samlet vurdering af bægrene
6.1 ØkonomivurderingI dette afsnit er der opstillet budgetter for indførelse af genbrugsbægre til erstatning for éngangsbægre på et stadion. Der er taget udgangspunkt i konkrete data for priser på bægre, vask, returneringsprocent, svind, transport m.v. samt skønnede data for returtagning, sponsorindtægter m.v. fra testene på Lyngby Stadion. Omkostninger og indtægter ved anvendelse af genbrugsbægrene er stillet op overfor de tilsvarende omkostninger ved éngangsbægre, så man kan se hvor de afviger fra hinanden. I tabel 6.1 nedenfor er der regnet på et eksempel med gennemsnitlige omkostninger pr. bæger ved en fodboldkamp med 3 000 tilskuere der efterspørger 3 000 drikke. Tabel 6.1:
Som det fremgår af opstillingen i tabel 6.1 fremstår Genbrugsbæger 1 (PP bægeret) som noget billigere i drift end de andre bægre, og især Éngangsbæger 2 (det glasklare PS bæger) der fremstår som den dyreste løsning. Generelt afhænger den økonomiske vurdering af bægrene af en lang række faktorer, hvoraf en del af dem er ret usikre. F.eks. vil genbrugsbægrenes økonomi afhænge meget af returneringprocenten og pantens størrelse. Ved en højere returneringsprocent vil triptallet øges og bægerprisen inklusiv trykkeomkostninger vil blive mindre pr trip. Til gengæld vil indtægterne fra ikke indløst pant falde mere end gevinsten ved billigere bægre. En lavere pant vil umiddelbart reducere indtægten fra ikke indløst pant, men vil måske tilgengæld reducere returneringsprocenten, som virker i den modsatte retning. På miljøregnskabet vil en højere returneringprocent dog altid tælle positivt. For Engangsbægrene vejer trykkeomkostningerne relativt meget i forhold til trykkeomkostningerne på genbrugsbægrene når der regnes med et triptal på 5,5 for genbrugsbægrene. Desuden vejer den øgede afgift relativ tungt for éngangsbægrene, da den ikke gælder for genbrugsemballage. Sponsorindtægterne spiller også en væsentlig rolle og denne vil være individuel for de enkelte stadioner og sikkert også individuel for de enkelte sæsoner. I tabel 6.2 nedenfor er omkostningerne opgjort for de fire bægertyper ved to alternative situationer, nemlig ved 3-dobbelt sponsorbidrag og ved forøget triptal til 10. Tabel 6.2:
Udover stadionet vil indførelsen af genbrugssystemer have afledte økonomiske konsekvenser for f.eks. de kommuner, der i mange tilfælde er ansvarlige for oprydning på stadionerne. Ved indførelse af genbrugssystemet vil der være meget mindre affald, hvorved de sparer omkostninger til oprydningen. Skæbnen af de bægre der ikke returneres kendes ikke, men det må antages at en del tilskuere tager dem med hjem, og at de her enten bruges eller blot opmagasineres. før eller siden vil alle bægrene dog blive bortskaffet sandsynligvis ved forbrænding med energiudnyttelse. 6.2 Arbejdsmiljømæssige forholdDe eneste arbejdsmæssige funktioner ved håndtering af genbrugsbægre, der adskiller sig fra engangsbægrene er håndteringen af de tomme bægre. Det der her kunne være problematisk er løft af kasserne med bægrene. Der kan være op til 290 bægre i transportkasserne, svarende til en samlet vægt pr kasse på 12-14 kg. I følge Arbejdstilsynets meddelelse nr. 4.05.2 om vurdering af løft, kan såkaldte "underarmsløft" (d.v.s. løft lidt ud fra kroppen) på over 12 kg være problematiske, hvilket vil sige at der skal tages hensyn til bevægelser under løftet samt antal gange løftet finder sted. Det antal løft der kan være tale om i forbindelse med stadioner af Lyngby Stadions størrelse vil maksimalt ligge på 10-15 løft, og der synes ikke være hindringer for at løftene kan foregå i en fornuftig arbejdsstilling. 6.3 ForbrugeracceptI forbindelse med afprøvningerne af genbrugsbægrene på Lyngby Stadion blev der foretaget nogle uformelle interview med nogle få tilskuere for at høre om deres syn på genbrugsbægrene. Ud fra de begrænsede interview synes der at være tilfredshed med systemet, og de interviewede følte ikke at der var nævneværdigt besvær med returnering af bægrene. Der synes ligeledes at være en generel accept af bægrene hos dem der udskænker drikkene. I forbindelse med anvendelsen af genbrugsbægrene i Tivoli er der ligeledes generelt opnået positiv respons fra brugerne. 6.4 Samlet vurderingUd fra en samlet vurdering synes genbrugsbægrene at indebære fordele, der dog er meget afhængige af hvordan genbrugssystemet i praksis udmøntes. Ud fra et miljømæssigt synspunkt synes genbrugsbægrene at være en fordel ved selv relativt lave triptal. Med den usikkerhed der er på miljøvurderingen og den usikkerhed der er på returneringprocenten bør der dog arbejdes for at opnå en så høj returneringprocent og triptal som muligt. Desuden bør der tilstræbes en rationel håndtering af bægrene. Anvendelsen af genbrugsbægrene i Tivoli viser at det er muligt at opnå højere triptal end ved de relativt begrænsede forsøg på Lyngby Stadion. Der synes således at være et potentiale for at optimere genbrugssystemerne yderligere, til fordel for miljøet, og sandsynligvis også økonomisk. En faktor der ikke er taget højde for i vurderingerne er skæbnen af de bægre der ikke returneres. Hvis de anvendes andet sted må de siges at tjene deres formål og bør således regnes positivt med i det miljømæssige regnestykke. Hvis de tilgengæld blot opmagasineres og senere kasseres vil det ikke ændre det miljømæssige billede. Ud fra en økonomisk synsvinkel spiller omkostningerne ved trykning samt indtægterne fra pantoverskud og sponsorbidrag en væsentlig rolle, hvilket er faktorer der ikke umiddelbart er knyttet til den funktionelle brug af bægrene. Hvis panten er højere end prisen på genbrugsbægrene vil en lavere returneringsprocent føre til et større pantoverskud, men dette vil til gengæld kunne reducere de miljømæssige fordele ved genbrugsbægersystemet. 7. MiljøfaktabladDette kapitel indeholder et forslag til miljøfaktablad for de fire bægertyper til brug for information af potentielle brugere af bægrene, f.eks. ledelse og forpagtere på fodboldstadioner samt andre større arrangementer. Det er tilstræbt at udarbejde et enkelt og kortfattet miljøfaktablad, der bygger på den livscyklusbaserede miljøvurdering i kapitel 5. Der er ikke medtaget særlig mange detaljer og alternative scenarier (måder at organisere bægersystemerne på). Til gengæld er alle fire bægertyper medtaget i miljøfaktabladet for sammenlignelighedens skyld. Der findes på nuværende tidspunkt ikke standarder for miljøvaredeklarationer, men det foreslåede miljøfaktablad vil næppe kunne opfylde de kommende standarder for internationale miljøvaredeklarationer, idet disse sandsynligvis kun vil deklarere ét produkt af gangen. Eksempel
Dette miljøfaktablad indeholder miljø- og varefakta om fire typer plastbægre, der anvendes til drikkevarer ved større arrangementer, f.eks. fodboldkampe. Formålet med miljøfaktabladet er at give et overblik over miljøeffekterne ved at anvende dels genbrugsbægre, dels éngangsplastbægre. De fire typer bægre Miljøfaktabladet omfatter to typer genbrugsbægre og to typer éngangsbægre. Det ene genbrugsbæger er af polypropylen (PP) og det andet af polycarbonat (PC). PC-bægeret er et glasklart bæger af stor styrke, mens PP er lidt mindre klart og noget blødere. De to éngangsbægre er af polystyren (PS). Det ene er glasklart. Det andet er lidt mindre klart, men til gengæld blødere og "splintfrit". Genbrugs-bægrene har været anvendt gennem en årrække i bl.a. Tivoli. Engangsbægrene har været anvendt gennem mange år ved større arrangementer, bl.a. fodboldkampe. Miljødata Nøgledata samt et diagram over miljøeffekten for de fire bægertyper ved forskellige triptal (antal anvendelser) for genbrugsbægrene er vist på næste side. Opgørelsen af miljøeffekterne omfatter bægrenes fulde livscyklus, fra udvinding af råvarer til endelig bortskaffelse som affald. Opgørelsen er baseret på den danske model for livscyklusvurderinger, UMIP, udarbejdet af Instituttet for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet. Gyldighed Der findes flere forskellige forhandlere af éngangs- og genbrugsplastbægre i Danmark. De her angivne data gælder kun for de fire specifikke bægertyper, der indgår i den af Miljøstyrelsens udgivne rapport om Miljøvurdering af plastdrikkebægre. Yderligere information kan fås via denne rapport.
Den samlede miljøeffekt angiver de pågældende bægres samlede påvirkning af miljøet i deres fulde livscyklus, beregnet efter UMIP-modellen. mPEW er den enhed for miljøeffekt som UMIP-modellen opererer med. Det fremgår af diagrammet at genbrugsbægrene har en større miljøeffekt (miljøpåvirkning) end éngangsbægrene ved triptal 1, d.v.s. hvis bægrene kun bruges én gang. Allerede ved to trip (anvendelser) er genbrugsbæger G1 miljømæssigt bedre end éngangsbæger E1. Ved 5 trip er genbrugsbæger G1 bedre end begge éngangsbægrene. Ved triptal 10 og derover er begge genbrugsbægre miljømæssigt klart bedre end éngangsbægrene (det er forudsat, at afstanden mellem brugssted og vaskeri er 10 km). Bilag 1: Checkliste for afprøvning af genbrugsbægersystemTjekliste for organisering af genbrugsbægersystem
DATO:_________________
Bilag 2: Skilt til oplysning om pantSkilt anvendt ved afprøvning af genbrugsbæger-konceptet på Lyngby Stadion, efteråret 2000. Bilag 3: LCA-data tabeller
Bilag 3ALCA-data for Genbrugsbæger 1, Stationær vask, forbrænding Denne og de efterfølgende tabeller i bilag 3 angiver de data der er beregnet på grundlag af UMIP metoden for de fire typer bægre der indgår i projektet. Dataene er illustreret i form af søjlediagrammerne i figur 8 - 21 inde i rapporten. Enheden for miljøeffekt er angivet i milli-person-ækvivalent for miljø (mPEM), vægtet ud fra de politiske fastsatte mål gældende år 2000 (wdk2000) for den pågældende miljøeffekt. Ressourcetrækket er tilsvarende angivet i milli-person-reserve (mPR), vægtet ud fra de kendte reserver i 1990 (wdk1990) af den pågældende ressource. Samlet miljøeffekt er en sammenstilling af miljøeffekterne. Ressourcetrækket er ikke medtaget heri. Bilag 3BLCA-data for Genbrugsbæger 1, Stationær vask, genanvendelse Bilag 3CLCA-data for Genbrugsbæger 1, 100km Bilag 3DLCA-data for Genbrugsbæger 1, 200 km Bilag 3ELCA-data for Genbrugsbæger 1, 50 km Bilag 3FLCA-data for Genbrugsbæger 1, Mobil vask, forbrænding Bilag 3GLCA-data for Genbrugsbæger 2, Stationær vask, forbrænding Bilag 3HLCA-data for Genbrugsbæger 2, Stationær vask, genanvendelse Bilag 3ILCA-data for Genbrugsbæger 2, 100km Bilag 3JLCA-data for Genbrugsbæger 2, 200km Bilag 3KLCA-data for Genbrugsbæger 2, 50km Bilag 3LLCA-data for Èngangsbæger 1, forbrænding Bilag 3MLCA-data for Èngangsbæger 1, genanvendelse Bilag 3NLCA-data for Èngangsbæger 2, forbrænding Bilag 3OLCA-data for Èngangsbæger 2, genanvendelse |
|