|
Miljøvurdering af plastdrikkebægre Sammenfatning og konklusionerFormål Formålet med projektet har været at gennemføre en vurdering af fordele og ulemper ved at anvende genbrugsbægre af plast som alternativ til éngangsbægre ved distribution af drikkevare ved større arrangementer. Vurderingen omfatter miljømæssige, økonomiske og praktiske aspekter ved at anvende de forskellige typer plastbægre. Baggrunden for projektet er det betydelige ressourceforbrug og den affaldsproduktion, der knytter sig til brugen af éngangsemballager. Afgrænsning Projektet har omfattet fire typer bægre af plast beregnet til distribution af 0,4 liter drikkevarer ved f.eks. fodboldkampe og musikfestivaler. De to af bægrene er genbrugsbægre, mens de to andre er éngangsbægre. Det ene genbrugsbæger er af polypropylen (PP), det andet af polycarbonat (PC). PC-bægeret er glasklart og har stor styrke, mens PP er lidt mindre klart og noget blødere. De to éngangsbægre er af polystyren (PS). Det ene er glasklart; det andet er lidt mindre klart, men til gengæld blødere og "splintfrit". Genbrugsbægrene har været anvendt gennem en årrække i udlandet og i Danmark i bl.a. Tivoli og på Roskildefestivalen. Engangsbægrene har været anvendt gennem mange år ved mange forskellige større arrangementer. I dette projekt er der gennemført afprøvning af genbrugsbægeret af PP ved tre fodboldkampe på Lyngby Stadion, for at undersøge de praktiske og økonomiske aspekter ved anvendelsen af genbrugsbægrene. Projektforløb Projektet har omfattet følgende faser:
Afprøvning af genbrugsbægre I løbet af sommeren 2000, indgik Dansk Flaskegenbrug A/S en aftale med Lyngby Stadion om at afprøve konceptet ved tre fodboldkampe, nemlig fodboldkampe mandag d. 30. oktober, søndag d. 12. november og søndag d. 26. november. Der blev valgt transparente PP bægre med logo for den stedlige fodboldklub (Lyngby FC), klubbens sponsor (PFA) samt Dansk Bægergenbrug. Desuden var det anført på bægrene at det er et pantglas. Panten blev fastsat til 5 kr pr. bæger. Distributionen af drikkevarer i genbrugsbægre foregik fra 4 udskænkningsboder samt stadionets restaurant, og der var etableret 4 indsamlingsboder i alt på stadionet. Lyngby Stadion stod selv for håndtering af bægrene samt pantregnskabet, mens Dansk Bægergenbrug stod for transport udenfor stadionet samt vask af bægrene. Tabel 1.1 nedenfor viser returneringsprocenter og triptal ved de tre fodboldkampe. Tabel 1.1:
De noget lavere returneringsprocenter og triptal på Lyngby Stadion skyldtes ganske givet nyhedsinteressen og "souvenir-effekten" hos fodboldklubbens fans og det korte tidsrum som bægrene blev afprøvet i. Der var generelt accept af genbrugsbægrene blandt brugerne, hvilket vil sige dem der udskænker drikkevarerne samt tilskuerne. Der vil givet kunne opnås højere triptal når nyhedsinteressen har fortaget sig og konceptet har været indarbejdet over længere tid. Miljøvurdering Den gennemførte miljøvurdering er baseret på den computerbaserede livcyklusvurderingsmodel, UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Produkter), udviklet af Instituttet for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet. Miljøvurdering har omfattet:
UMIP-modellen indeholder en mulighed for at sammenveje alle miljøeffekterne for et produkt til en samlet parameter, "samlet miljøeffekt" der angives i enheden milli-person-ækvivalenter, vægtet (mPEW). Den samlede miljøeffekt fremkommer ved at gange de enkelte miljøeffekter med en vægtningsfaktor, der er beregnet ud fra de politisk fastsatte mål for området. Ressourcetrækket er ikke medregnet i den "samlede miljøeffekt", men data herfor fremgår af bilag 3. Den samlede miljøeffekt af de fire typer bægre ved forskellige triptal er vist i søjlediagrammet nedenfor. "Genbr. bæger 1" er genbrugsbægeret af PP, mens "Genbr. bæger 2" er genbrugsbægeret af PC. "Èng. bæger 1" er det "splintfri" éngangsbæger, mens "Èng. bæger 2" er det glasklare éngangsbæger. Figur 1:
Det fremgår af diagrammet at genbrugsbægrene har en større miljøeffekt (miljøpåvirkning) end éngangsbægrene ved triptal 1, dvs. hvis bægrene kun bruges én gang. Allerede ved to trip (anvendelser) er genbrugsbæger 1 miljømæssigt bedre end éngangsbæger 1. Ved 5 trip er genbrugsbæger 1 bedre end begge éngangsbægrene. Ved triptal 10 og derover er begge genbrugsbægre miljømæssigt klart bedre end éngangsbægrene. Der er her taget udgangspunkt i en transportafstand for genbrugsbægrene mellem vask og brugssted på 10 km. Hvis transportafstanden øges bliver den miljømæssige fordel ved genbrugsbægrene mindre. Dette er der redegjort for i tabel 4.1. Miljøvurderingen viser desuden at der ikke er nævneværdig miljømæssig forskel på om genbrugsbægrene vaskes på et stationært anlæg 10 km fra brugsstedet eller om de vaskes på et mobilt vaskeanlæg der transporteres til brugsstedet. Ligeledes er der ikke nævneværdig forskel på om det plast der bortskaffes fra brugen af engangsbægrene og genbrugsbægrene genanvendes eller forbrændes med energiudnyttelse. Samlet vurdering På baggrund af de indsamlede informationer og erfaringerne fra afprøvningerne er der lavet en opstilling over omkostninger og indtægter ved anvendelse af både genbrugsbægrene og éngangsbægrene. Ved et triptal på omkring 5 ligger genbrugsbægrene og det "splintfri" éngangbæger (Eng. bæger 1) på linie omkostningsmæssigt. Til gengæld er det glasklare éngangsbæger (Eng. bæger 2) noget dyrere. Nogle af de omkostningsfaktorer der vejer tungt for genbrugsbægrene er indkøbsprisen for bægrene samt vask og transport af bægrene. På indtægtssiden er det pantoverskuddet (fra ikke-returnerede bægre) og evt. sponsorbidrag der vejer tungt. For éngangsbægrene er det indkøbsprisen på de enkelte bægre, trykning og den kommende nye emballageafgift der vejer tungt. På indtægtssiden er det evt. sponsorbidrag, der har betydning. En forøgelse af triptallet vil tilsyneladende ikke ændre det økonomiske billede væsentligt for genbrugsbægrene, idet de reducerede omkostninger ved flere anvendelser delvist opvejes af mindre pantoverskud. Til gengæld vil øgede sponsorindtægter forbedre økonomien for både éngangs- og genbrugsbægre. Der synes ikke at være negative arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved en overgang til genbrugsbægre, idet de eneste væsentlige problemer ville være tunge løft. Normalt regnes løft over 12 kg for kritiske, men dette synes ikke at finde sted i forbindelse med håndtering af bægrene. Der er ikke foretaget nogen systematisk undersøgelse af forbrugeraccepten, men på baggrund af interview af udvalgte tilskuere på Lyngby Stadion samt personalet synes der at være en generel accept af systemet. Konklusioner Den gennemførte miljøvurdering viser, at det mest anvendte genbrugsbæger (PP-bægret) blot skal opnå et triptal på 2 for at være et miljømæssigt bedre alternativ end det "splintfri" fadølsglas. Ved triptal 4 er PP-genbrugsbægeret endvidere miljømæssigt bedre end det glasklare éngangsbæger. Ud fra de gennemførte afprøvninger på Lyngby Stadion ses, at det inden for et relativt kort tidsrum er muligt at opnå triptal på omkring 5, hvilket gør PP-genbrugsbægeret til et miljømæssig fornuftigt alternativ. PC-genbrugsbægeret skal op på triptal 4, henholdsvis 7 for at være éngangsbægrene overlegne. Sådanne triptal er opnået ved anvendelse af PP-bægeret i Tivoli igennem flere sæsoner, så det skulle være muligt at opnå miljøfordele ved anvendelse af begge typer genbrugsbægre, hvis blot genbrugssystemet indrettes hensigtsmæssigt. Der synes desuden at være en generel accept af genbrugsbægersystemerne fra brugernes side. Potentialet for besparelse af plastråvarer ved introduktion på alle fodboldstadioner, musikfestivaler m.v. ligger omkring 100 tons plast om året i Danmark.
|
