| Forside | | Indhold | | Næste |
Årsberetning 2001 - Den Grønne Fond
Den Grønne Fond lukker efter 7 års virke. Det må være en passende anledning
til at stille spørgsmålet: Har Den Grønne Fond gjort en forskel? Har de aktiviteter,
som fonden har ydet støtte til, gjort en forskel? Hvilken betydning får det, at fonden
lukker?
I 7 år har Den Grønne Fond støttet det folkelige engagement i miljøpolitikken.
Fondens bevillinger har gjort det muligt for ildsjæle og grønne organisationer at
gennemføre miljøaktiviteter, som er nået ud til store dele af befolkningen. Med en
begrænset statslig indsats er stærke lokale kræfter blevet frigjort og der er blevet
skabt et bredt, folkeligt engagement i miljø og bæredygtig udvikling. Ved at støtte de
bedste af de initiativer, som pibler frem lokalt og i organisationerne, har fonden opnået
betydelige resultater. Det bekræftes af den uafhængige evaluering af fondens virke, som
blev gennemført i 1998. De midler, der har været afsat til fonden, har i høj grad givet
"miljø for pengene".
Ud over at være fødselshjælper for en lang række lokale projekter har fonden ydet
løntilskud til grønne guider. Der er stadig ca. 80 grønne guider, der støtter og
inspirerer det lokale miljøarbejde. Guiderne har en vigtig rolle som formidler af
miljøviden til befolkningen, til foreninger og til det lokale erhvervsliv. Samtidig
sætter guiden - i sin egenskab af "fri spiller" - gang i den tværgående debat
om miljø og fremmer dialogen mellem kommunen og borgerne.
Alligevel har mange grønne guider problemer med den lokale medfinansiering. Det kan
være svært at stampe halvdelen af projektmidlerne (ca. 200.000 kr.) op af jorden hvert
år. Og helt umuligt bliver det i fremtiden, når bevillingerne fra Den Grønne Fond
løber ud. Så skal der skrabes det dobbelte beløb sammen fra slunkne kommunekasser og
små lokale organisationer. Det samme gælder de ildsjæle, som har fået konkrete
miljøprojekter op at stå med støtte fra Den Grønne Fond. Men hvorfor skal den lokale
folkeoplysning om miljø stå helt uden statstilskud? De fleste andre former for
folkeoplysning modtager statstilskud på den ene eller den anden måde.
Den Grønne Fond har også støttet en række landsdækkende organisationer og
videnscentre, som bidrager konstruktivt til den danske miljødebat, og som har sin store
del af æren for, at miljøspørgsmål er blevet en folkesag. Den Grønne Fond har på
denne måde været et centralt element i den danske opfølgning på Riodeklarationen
(Agenda 21) fra 1992. Befolkningen har fået røst og viden i miljøspørgsmål, hvilket
er en afgørende forudsætning for, at den enkelte rent faktisk begynder at handle mere
miljøvenligt.
Med Århuskonventionen har Danmark forpligtet sig til at skabe gode betingelser for en
bred offentlig debat om miljøspørgsmål. Helt konkret er Danmark forpligtet til at
"anerkende og støtte foreninger, organisationer og grupper, hvis formål er at
fremme miljøbeskyttelse". Da Danmark ratificerede konventionen blev opfyldelsen af
denne forpligtelse vel nærmest betragtet som en selvfølge. Men nu har regeringen valgt
et se stort på forpligtelserne i konventionen til skade for danske miljøorganisationer
og til skade for udenlandske NGO'er, idet andre lande ofte skeler til, hvad Danmark gør
på miljøområdet.
En ulykke kommer sjældent alene. Samtidig med at Den Grønne Fond nedlægges,
gennemfører regeringen nedskæringer på beslægtede områder. Nedlæggelse af Den
Grønne Fond får f.eks. alvorlige konsekvenser for Danmarks Aktive Forbrugere og for
Grøn Information, som har løst en vigtig samfundsmæssig opgave ved at formidle
miljøoplysninger af stor betydning for den almindelige forbruger. Nu kunne man så
forestille sig, at andre forbrugerorganisationer og informationscentre kunne gå ind og
udfyldte de huller, der måtte opstå. Men nej, alle organisationer og centre på
forbrugerområdet bliver skåret ned. F.eks. har Forbrugerrådet halveret det personale,
der tager sig af forbrugeroplysning vedrørende miljø.
Driftstilskuddene fra Den Grønne Fond til organisationer som 92-gruppen, Danmarks
Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere
har givet organisationerne mulighed for at deltage i både den nationale og den
internationale miljødebat. Det er krævende og omkostningsfyldt at levere et modstykke
til erhvervslivets repræsentanter, både i de offentlige debatter og i konkrete
forhandlinger. Hvis ikke Århuskonventionens ord om indsigt og medinddragelse skal være
tom snak, så må der i det mindste være ét sted, hvor de ressourcesvage aktører kan
søge økonomisk støtte fra staten.
Den Grønne Fond har således givet de svage røst og de engagerede et skulderklap.
Fonden har med små midler sikret et folkeligt engagement og medspil i miljøpolitikken.
Tilskudsordninger som Den Grønne Fond skal ikke videreføres i al evighed. Men den
aktuelle nedlæggelse kan kun ses som et ideologisk felttog, som ønskes gennemført -
uanset omkostningerne.
Regeringen har på én og samme gang opnået en besparelse på 30-40 mio. kr. om året
samtidig med, at der blev lagt en dæmper på den folkelige miljødebat. Regeringen har
været så forhippet på at gennemføre lukningen, at den slet ikke har undersøgt, hvad
en lukning reelt kommer til at betyde. På intet tidspunkt har regeringen gjort en indsats
for at få dem i tale, som kender ordningen eller taget initiativ til at få resultaterne
af fondens virke beskrevet og værdisat. Meget tyder på, at regeringens princip om, at
alle initiativer skal cost benefit analyseres kun kommer til at gælde, når andres
forslag skal skydes ned - ikke når egne forslag skal begrundes.
Fra fondens bestyrelse vil vi gerne udtrykke håbet om, at det vil lykkes for de
grønne ildsjæle og organisationer at finde måder, hvorpå aktiviteterne kan fortsætte.
Der skal samtidig lyde en opfordring til kommuner, virksomheder og fonde om at se med
positive øjne på de ansøgninger, som I nu vil modtage i større antal end tidligere.
Elise Pedersen
Formand for Den Grønne Fond
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |