I det følgende foretages en gennemgang af de alternative polymermaterialer, der er
kommercielt tilgængelige, opdelt på procesteknologier.
Ved gennemgang af litteraturen og kontakt til materialeleverandører er der fundet
følgende materiale, der kan være interessante:
Materialet er en blødgjort acryl, hvor princippet er det samme som ved blødgjort PVC.
Der kan anvendes phosphatblødgørere som blødgørertype. Materialet fremstilles som en
plastisol, der kan processeres på traditionelt PVC-plastisol udstyr.
Materialet har specielt gode UV- og vejrbestandighedsegenskaber samt god termisk
stabilitet.
Materialeprisen er grundet den højere pris for såvel acryl som phosphatblødgører
ca. 3-4 gange så dyr som traditionelt phthalatblødgjort PVC.
Materialet markedsføres af Solutia Inc.
Polyurethan kan som bekendt fremstilles som en opløsningsmiddelholdig opløsning, hvor
opløsningsmidlet fordampes efter coating af væv. Denne metode kræver lukkede systemer
og genanvendelse af opløsningsmidlet. Denne teknik anvendes især i Sydeuropa, hvorfra
der vil være en hård konkurrence på billige produkter.
Polyurethan coating kan ligeledes fremstilles med en vandbaseret teknologi. Denne
anvendes til applikationer, hvor der kræves meget små mængder, f.eks. ved dekoration af
t-shirts m.v. Fordelene ved denne teknologi er hovedsagelig arbejdsmiljømæssige
aspekter. Ulemperne ved teknologien er den høje pris, sammenholdt med at materialet kun
fremstilles i USA, hvorved transportudgifterne bliver urealistisk store i forhold til
slutproduktets pris.
Termoplastiske polyurethaner kan ligeledes fremstilles som "melt casting",
hvor fint pulver fordeles ud over et tekstil, der derefter opvarmes til en temperatur hvor
pulveret smelter sammen til en ensartet belægning. Ved denne metode fås en god
vedhæftning til tekstilet. Processen anvendes til højkvalitet applikationer som f.eks.
redningsudstyr, slidske samt transportbånd m.v.
Som beskrevet tidligere er der ligeledes termoplastiske elastomerer, der kan være
interessante og relevante i denne sammenhæng. Termoplastiske elastomerer (TPE) er en
gruppe af materialer, der både har de for gummi karakteristiske egenskaber
(elasticitet/fleksibilitet) samt de for plast karakteristiske egenskaber, bl.a.
formbarhed, og kan derfor fremstilles efter de gængse forarbejdningsmetoder, der anvendes
til termoplast. Dette kan være fladdyse ekstrudering eller blæsning af folie og
efterfølgende laminering.
4.3.1 Termoplastiske
polyurethaner
Enten alene eller som modifikation af andre plastmaterialer. Termoplastiske
polyurethaner kan fremstilles med varierende hårdhed, ligesom der kan iblandes
fyldstoffer og brandhæmmende additiver. Materialet har god lavtemperaturfleksibilitet ned
til 40 °C. Det har generelt gode mekaniske egenskaber, herunder slidegenskaber. Det
er modstandsdygtigt overfor olier og mange opløsningsmidler, men er følsom overfor syrer
og baser. Polyurethaner er ligeledes følsomme overfor vedvarende vandpåvirkning ved
høje temperaturer (over 70 °C). Materialet har en god UV-bestandighed. Mikroorganismer
kan angribe materialet, specielt ved tilstedeværelse af fugt. Der eksisterer dog
specielle grades, der har en god modstandsevne overfor mikroorganismer. Typiske
applikationer er liners og barrierefolier, brandslanger m.v. Materialet kan processeres
ved mange forskellige processer, herunder ekstrudering samt folieblæsning.
Materialetypen forhandles bl.a. af Bayer, der fremstiller en termoplastisk
polyurethanelastomer under handelsnavnet Desmopan.
4.3.2 Polyester
termoplastisk elastomer
Disse elastomerer kan fremstilles med varierende hårdhed alt efter forholdet mellem
bløde og hårde segmenter. Materialet har god lavtemperaturfleksibilitet ned til 70
°C. Det er modstandsdygtigt overfor olier, mange opløsningsmidler og kemikalier, vand og
UV. Dog kræves der UV-stabilisering eller tilsætning af carbon black. Typiske
applikationer er liners og barriere folier, brandslanger m.v. Materialet kan processeres
ved mange forskellige processer, herunder melt casting, ekstrudering samt folieblæsning.
Materialetypen forhandles bl.a. af Dupont, der fremstiller en termoplastisk ether ester
elastomer under handelsnavnet Hytrel.
4.3.3
Olefinbaserede termoplastiske elastomerer
Disse er block-copolymerer og polymerblandinger indeholdende hårde segmenter af
polyethylen eller propylen og bløde segmenter af EPDM (ethylen-propylen-dien-copolymer.
Materialerne fås med varierende hårdhed og kan iblandes fyldstoffer. Materialet kan
brandhæmmes. For at opnå god klæbning og limning vil det sandsynligvis være
nødvendigt med en priming og/eller treatning. Materialerne har generelt gode mekaniske
egenskaber, dog er oliebestandigheden begrænset. Materialet kan processeres ved
forskellige processer, herunder ekstrudering samt kalendrering.
PP-EPDM forhandles bl.a. af Advanced Elastomer System under handelsnavnet Santoprene.
4.3.4
Styren-baserede termoplastiske elastomerer
Disse kan opdeles i to grupper. Styren-butadien-styren (SBS) og
styren-ethylen-butadien-styren (SEBS). Disse to grupper er ret ens i opbygning. De hårde
segmenter i denne elastomer er styren og de bløde butadien og ethylen-butadien.
Materialerne kan fås med varierende hårdhed og kan iblandes fyldstoffer. Materialet kan
brandhæmmes. Materialet har generelt gode mekaniske egenskaber fra 40 °C - +80 °C
samt god UV-resistens og kemikalieresistens. Materialet kan processeres ved forskellige
processer, herunder ekstrudering samt kalendrering.
SBS og SEBS forhandles bl.a. af Shell Chemicals under handelsnavnet Kraton samt af
Concept Polymer Technologies under handelsnavnet C-flex.
4.3.5 Elvaloy NH-1
teknologi (Elvaloy/PVC)
Elvaloy NH-1 er en teknologi, hvor f.eks. Elvaloy materialet kan iblandes PVC som
blødgører.
Materialet har god lavtemperaturfleksibilitet og gode mekaniske egenskaber. Svagheden
ved materialet vil dog være en lav oliebestandighed. Materialet kan fremstilles ved
ekstrudering og kalendrering.
Materialetypen forhandles bl.a. af Dupont under handelsnavnet Elvaloy NH Technologies.
Med baggrund i ovenstående gennemgang af mulige alternativer kan der opstilles
følgende oversigt: