| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Reduktion af anvendelse af phthalater i textil- og beklædningsindustrien
Baggrunden for projektet var den, at der har været stigende fokus på anvendelsen af
phthalater til blødgøring af PVC på grund af denne stofgruppes mulige skadelige
virkning på sundhed og miljø. Substitution af PVC og phthalater er højt prioriteret i
Miljøstyrelsens Program for renere produkter m.v.
Inden for textil- og beklædningsindustrien anvendes PVC (med phthalater som
blødgørere) i forbindelse med PVC-belagte textilvarer såsom telte, presenninger samt
regn- og arbejdstøj.
Formålet med projektet var derfor at afdække mulighederne for at undlade brugen af
phthalater som blødgørere i telte og presenninger, enten ved at erstatte phthalater i
PVC med andre blødgørere eller ved at anvende en anden form for plast end PVC.
En række mulige erstatninger for phthalater og PVC er gennemgået og vurderet i
forhold til de konkrete anvendelser.
Tre lovende blødgørere (Phosflex 31-L (phosphat), Benzoflex 2088 (benzoat) og
Mesamoll (sulfonat)) blev afprøvet i fuldskala produktion. De fremstillede produkter blev
vurderet visuelt, ligesom en række undersøgelser af deres mekaniske ydeevne blev
gennemført.
Det kan konkluderes,