| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra Virksomhedsudvalget

2 Sammenfatning

Stort set alle godkendelsespligtige virksomheder har i dag en miljøgodkendelse. Den teknologiske udvikling, de lokale myndigheders indsats og industriens holdning til miljøspørgsmål har bragt os langt inden for de sidste 10 år, og der er generelt godt styr på miljøbelastningen fra virksomhederne. Mange danske virksomheder er med i den europæiske front i miljømæssig henseende.

Virksomhederne efterspørger i dag en hurtigere og smidigere sagsbehandling i forbindelse med godkendelsesbehandlingen, ligesom de forventer hurtigt at kunne orientere sig i forhold til de krav, de skal leve op til. Det er i den forbindelse oplagt at se på mulighederne for at forenkle og rationalisere virksomhedernes rapporteringsforpligtelser.

Det er ligeledes vigtigt, at myndighedernes tilsynsarbejde tager udgangspunkt i veldefinerede og gennemskuelige retningslinjer, således at indsatsen sker der, hvor den er mest påkrævet, og således at der drages størst mulig nytte af virksomhedernes eget miljøarbejde.

Udvalget har derfor drøftet mulighederne for at forenkle det eksisterende godkendelsessystem for en række virksomheder, således at færre virksomheder end i dag skal omfattes af det nugældende godkendelsessystem. Desuden har udvalget drøftet mulighederne for en ændret tilrettelæggelse af det kommunale tilsyn, reglerne om brugerbetaling samt mulighederne for enhedsrapportering.

Den fremtidige virksomhedsregulering

Udvalget har drøftet mulighederne for at lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med virksomhedsreguleringen. Udvalgets drøftelser har dels været fokuseret på mulighederne for at reducere antallet af virksomheder, der skal igennem den nugældende og meget omfattende godkendelsesbehandling, dels fokuseret på mulighederne for at udvikle et forenklet godkendelsessystem. Desuden har udvalget drøftet den nugældende anmeldelsesordning. Udvalget har lagt til grund, at den hidtidige miljømæssige standard skal opretholdes.

Udvalget vurderer, at det er muligt at indføre et mere forenklet godkendelsessystem, som hovedparten af de godkendelsespligtige virksomheder kan overføres til, således at den nugældende godkendelsesbehandling fremover forbeholdes de store og/eller miljømæssigt komplekse virksomheder. Alle andre virksomheder reguleres som hidtil via påbud, når der konstateres væsentlig forurening.

Udvalget peger ikke på kriterier, som kan anvendes til entydigt at udpege virksomheder, som fortsat skal være omfattet af det bestående godkendelsessystem. Men der er enighed om, at denne ordning fortsat skal gælde for virksomheder, der er omfattet af henholdsvis IPPC-direktivet og VVM-direktivets bilag 1. Der er ligeledes enighed om, at den nuværende ordning skal gælde for visse andre større og miljøbetydende virksomheder, hvis udvælgelse foreslås at finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af de nye regler.

Det forenklede godkendelsessystem forventes at kunne komme til at omfatte op til 5.200 af de ca. 6.550¹ eksisterende godkendelsespligtige virksomheder.

Udvalget foreslår, at den forenklede godkendelse i videst mulig omfang baseres på standardgodkendelser. Forudsætningen for at kunne meddele en standardgodkendelse er, at der foreligger et sæt standardkrav for en given branche eller virksomhedstype, som godkendelsesmyndigheden direkte kan anvende i sin godkendelse. Udvalget foreslår derfor, at Miljøstyrelsen i samarbejde med brancherne, de decentrale myndigheder og andre relevante parter udarbejder ”datablade” for de brancher, hvor dette er muligt.

Databladet skal indeholde en kort beskrivelse af brancherne og deres processer/aktiviteter, en kort beskrivelse af de væsentligste miljøforhold hos virksomheder inden for den pågældende branche, standardvilkår for indretning og drift baseret på bedste tilgængelige teknik og renere teknologi, herunder emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening, samt i en vis udstrækning egenkontrolvilkår.

Støj- og lugtvilkår samt i et vist omfang egenkontrolvilkår fastsættes individuelt på grundlag af en konkret vurdering af virksomhedens beliggenhed i forhold til omgivelserne, mens spildevandsvilkår behandles efter de gældende regler om spildevandstilladelser.

Der kan herudover være behov for at kunne stille individuelle krav, som er begrundede i forhold på virksomheden, der afviger fra databladets beskrivelser.

Databladet skal indeholde et ansøgningsskema, som er målrettet den omhandlede virksomhedstype. Ansøgningskravene forenkles i forhold til de nuværende, idet kravene til forhåndsdokumentation reduceres. Da databladet tager højde for den seneste udvikling i bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi, skal virksomheder, som bliver omfattet af et datablad og dermed en standardgodkendelse, ikke længere redegøre i ansøgningen for deres overvejelser omkring bedste tilgængelige teknik.

Databladet skal udarbejdes således, at det er repræsentativt for den samlede viden på et givet tidspunkt om en given branche. Med den viden og erfaring Miljøstyrelsen m.fl. har i dag, er det muligt at beskrive den potentielle forurening fra en lang række virksomhedstyper og opstille et sæt standardkrav baseret på den bedste tilgængelige teknik.

Set fra virksomhedens synspunkt skaber databladet klarhed, overblik og forudsigelighed i forhold til miljøkravene. Derudover bliver det nemmere for myndigheden at give en godkendelse, idet der normalt kun vil være tale om forholdsvis få vilkår, der skal fastsættes individuelt.

Udvalget forventer ikke, at der kan udarbejdes datablade for alle virksomhedstyper, der skal underkastes den forenklede godkendelse. Udvalget foreslår derfor, at det forenklede godkendelsessystem giver mulighed for at meddele en godkendelse på baggrund af en individuel vurdering efter samme retningslinjer som i dag.

Forenklingen for disse virksomheders vedkommende består i, at kravene til ansøgningen og forhåndsdokumentation reduceres, og at det nugældende krav om, at virksomheden altid skal redegøre for eventuelle muligheder for at anvende bedste tilgængelige teknik, kun opretholdes for de tilfælde, hvor der findes relevant materiale, som virksomheden bør tage med i sine overvejelser omkring valg af teknologi, og hvor virksomheden ikke er omfattet af et datablad.

Det nugældende godkendelsessystem foreslås bibeholdt med enkelte tilpasninger bl.a. med henblik på at imødekomme landbrugssektorens ønsker om administrative lettelser. Miljøministeriet vil i den forbindelse se på mulige forenklinger i forbindelse med ansøgninger om godkendelse efter det eksisterende godkendelsessystem.

Endelig foreslår udvalget den nugældende anmeldelsesordning ophævet, idet det foreslås, at kommunen på baggrund af CVR-registret får oplysninger om nye virksomheder, mens der via tilsynet og om muligt byggesagsbehandlingen indhentes oplysninger om ændringer og udvidelser af eksisterende virksomheder, som kan give anledning til væsentlig forurening. Endvidere åbnes der mulighed for at se på forenklinger af landbrugets anmeldelsesforpligtelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det fremtidige tilsyn

Udvalget har drøftet mulighederne for at tilrettelægge det fremtidige kommunale og amtskommunale tilsyn i lyset af de foreslåede ændringer i virksomhedsreguleringen.

Drøftelserne i udvalget har især drejet sig om at tilrettelægge et differentieret tilsyn, og at tilsynsmyndighederne via den differentierede tilgang til tilsynsopgaven i størst mulig udstrækning tilgodeser den miljøindsats, som den enkelte virksomhed selv udfører. Gennem den differentierede tilsynsindsats skal der samtidig ske en målrettet udnyttelse af myndighedernes ressourcer til tilsynet.

For både at kunne fremme hensynet til virksomhedernes egen indsats og for at kunne sikre et effektivt og hensigtsmæssigt tilsyn foreslår udvalget, at kontrollen med virksomhederne differentieres efter princippet ”noget for noget”, således at tilsynet reduceres i takt med virksomhedernes egen større miljøindsats. De virksomheder, der har orden i miljøforholdene, skal kunne mærke administrative lettelser, herunder i form af færre tilsynsbesøg.

Mange amter og kommuner har via tilsynet tilbudt virksomhederne viden om mere vidtgående og frivillige miljøfremmende initiativer, f.eks. deltagelse i miljønetværk om erfaringsudveksling eller drøftelse af miljøhandlingsplaner eller miljøledelsessystemer eller eventuelt mere miljøvenlige produkter. Det er miljømyndighedernes oplevelse, at virksomhederne er interesseret i en sådan dialog.

Til hjælp for myndighedernes arbejde med det differentierede tilsyn – og for at skabe større forudsigelighed i tilsynets tilrettelæggelse – vil Miljøstyrelsen i samarbejde med bl.a. de i udvalget repræsenterede organisationer udarbejde en vejledning i gennemførelse af differentieret tilsyn ud fra nedenstående af udvalget fastlagte principper.

Udvalget foreslår, at virksomhederne kategoriseres i 3 niveauer efter deres miljøindsats, således at niveau 1 betegner de mest miljøpositive virksomheder, niveau 3 de mindst miljøpositive virksomheder og niveau 2 betegner mellemgruppen. Denne kategorisering skal tilsynsmyndighederne bruge til at differentiere tilsynet i forhold til virksomhederne og til at prioritere og målrette ressourcerne til tilsynet.

Kategoriseringen skal ske på baggrund af en vurdering af følgende tre parametre:

• Virksomhedens egen systematik i miljøarbejdet – f.eks. i form af miljøhandlingsplaner, miljøledelsessystemer og kvalitet af egenkontrol.
• Virksomhedens egne oplysninger til myndigheden om evt. opståede miljøproblemer, pålidelige og fyldestgørende oplysninger i øvrigt af betydning for vurdering af virksomhedens miljøforhold samt virksomhedens egen indsats for at afhjælpe berettigede klager over gener fra virksomheden.
• Virksomhedens lovlydighed, herunder virksomhedens rettidige efterkommelse af frister i påbud, overholdelse af vilkår og egenkontrolbestemmelser.

Det indebærer, at niveau 3-virksomheder alt andet lige vil opleve et mere intensivt, kontrollerende tilsyn end niveau 1-virksomheder. Kontrolbesøg på niveau 1-virksomheder bør kunne nedbringes til minimumsfrekvensen for den pågældende virksomhedstype.

Der kan dog være andre forhold end den nævnte kategorisering, der skal indgå i tilsynsmyndighedens prioritering af tilsynet. Eksempelvis virksomhedens forureningspotentiale, antal klager over virksomheden, eventuelle uheld på virksomheden samt tilsyn i forbindelse med kildeopsporing. Desuden kan der være særlige indsatsområder – f.eks. branchekampagner – som myndighederne vælger at prioritere.

Udvalget anbefaler, at målretning af tilsynsressourcerne til virksomhederne bør ske på den måde, at den enkelte tilsynsadministration i sin årlige planlægning skal sikre, at der anvendes betydeligt flere ressourcer på en niveau 3-virksomhed end på en niveau 2-virksomhed af samme type. Tilsvarende skal der anvendes flere ressourcer på en niveau 2-virksomhed end på en niveau 1-virksomhed af samme type. Den samlede ressourceanvendelse til tilsynet inden for hver tilsynsadministration afhænger endvidere af antallet af virksomheder i hver kategori samt fordelingen af virksomhederne i forhold til virksomhedernes tilsynsmæssige kompleksitet.

Videre anbefaler udvalget, at tilsynsmyndighederne i størst mulig udstrækning anvender de oplysninger, som virksomhederne i forvejen ligger inde med, f.eks. i kraft af certificeringsordninger (EMAS eller ISO 14001). Virksomhederne undgår derved risiko for dobbeltarbejde, og myndighederne undgår overflødig kontrol og udgifter forbundet hermed.

For at sikre kvalitet i tilsynet og målrette tilsynsressourcerne til behovet foreslår udvalget, at de nuværende faste minimumsfrekvenser for kommunernes tilsyn med virksomhederne erstattes af minimumsfrekvenser for tilsynsmyndighedens gennemgang af alle væsentlige miljøforhold på en virksomhed, det der i rapporten betegnes som ”samlet tilsyn”. Derved indestår myndigheden for, at alle relevante miljøforhold er kontrolleret eller vurderet, når et samlet tilsyn er gennemført. Det er dog altid virksomhedens ansvar, at miljøbestemmelserne for virksomheden overholdes.

Den enkelte tilsynsmyndighed skal selv vurdere den nødvendige indsats, men tilsynet skal under alle omstændigheder tilrettelægges differentieret og kan f.eks. for niveau 1-virksomheder ske som ”skrivebordstilsyn”. For at sikre kontakten til virksomheden skal der dog ske mindst et fysisk besøg på virksomheden i perioden for et samlet tilsyn.

DI finder ikke, at minimumsfrekvenser og ”samlede tilsyn” er mere væsentlig, men anser ressourceallokeringen hos tilsynsmyndighederne til de forskellige niveauer for at være vigtige målepunkter.

Videre anbefaler udvalget, at Miljøstyrelsen indsamler oplysninger om ressourceanvendelsen inden for de forskellige niveauplaceringer, således at der inden for nogle år kan tilvejebringes et grundlag for at vurdere, om intentionerne opfyldes.

Metoden til opgørelse af ressourceanvendelsen vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af vejledningen om differentieret tilsyn.

Til yderligere sikring af tilsynets kvalitet, gennemskuelighed og ensartethed vil Miljøstyrelsen undersøge muligheden for benchmarking af kommunernes og amternes tilsynsvirksomhed på udvalgte områder. Det skal undersøges, om der kan opstilles måleparametre for tilsynets kvalitet til brug for en sådan sammenligning.

Forslagets samfundsmæssige konsekvenser

Udvalgets forslag vedrørende virksomhedsregulering og tilsyn indebærer væsentlige administrative lettelser for såvel virksomheder som myndigheder. For virksomhederne ligger lettelserne i, at godt 5.000 virksomheder overgår til et forenklet godkendelsessystem. Heraf vil de ca. 4.000 virksomheder, som fremover opnår en standardgodkendelse, opleve en mærkbar lettelse i godkendelsesbehandlingen, samtidig med, at myndighederne ikke længere skal foretage en tidskrævende godkendelse.

For tilsynet vil det fremtidige differentierede tilsyn betyde, at indsatsen målrettes i forhold til de miljømæssigt mest problematiske virksomheder, hvorved der opnås mest miljø for pengene. De miljøpositive virksomheder vil opleve det differentierede tilsyn som en lettelse i og med, at den indsats, de selv yder, kommer dem til gode i form af reduceret myndighedskontrol, herunder færre kontroltilsyn. For myndighederne betyder det differentierede tilsyn, at de samlede ressourcer anvendes effektivt og mere optimalt.

Der er enighed om, at det forenklede godkendelsessystem vil medføre et mindre ressourceforbrug i den offentlige sektor i takt med, at systemet bliver implementeret.

Rapportering

Der er i Virksomhedsudvalget enighed om, at informationsflowet af miljøoplysninger mellem virksomheder og myndigheder og mellem forskellige myndigheder skal koordineres og tilrettelægges så enkelt og effektivt som muligt, så virksomhederne belastes mindst muligt samtidig med, at myndighedernes og offentlighedens behov for oplysninger bliver opfyldt.

Virksomhedernes løbende rapporteringer, som udvalget har fokuseret på, opfylder forskellige formål. Det gælder f.eks. at sikre offentlighedens adgang til miljøoplysninger, kontrol af om virksomheden lever op til myndighedernes vilkår (egenkontrol) samt forskellige statistiske formål.

Virksomhedernes rapportering medvirker endvidere til, at Danmark kan opfylde en række internationale rapporteringskrav eksempelvis i forbindelse med EPER² indberetningen og den kommende PRTR³ protokol samt dokumentere reduktioner i emissioner, overholdelse af direktiver og lignende.

Udvalget har noteret, at der er en række initiativer i gang med at vurdere mulighederne for at forenkle og digitalisere virksomhedernes rapportering.

Rapportering om affaldsproduktion udgør en væsentlig del af virksomhedernes rapporteringsforpligtelser og analyseres af en særlig arbejdsgruppe, der forventes at afslutte arbejdet i 2004.

Erhvervsportalen virk.dk åbnes for virksomhederne i efteråret 2003, og det vil være naturligt at vurdere i hvilket omfang Virk.dk fremover kan være omdrejningspunkt for virksomhedernes indrapporteringer på miljøområdet.

Miljøportalen, som skal etableres i samarbejde mellem amterne og

Miljøstyrelsen, skal sikre en effektiv dataudveksling mellem amterne og mellem amter og Miljøministeriet. Virksomhedsområdet er ikke i første omgang en del af miljøportalen.

For at undgå at lægge flere byrder på virksomhederne er det med den seneste ændring af de grønne regnskaber tilstræbt, at de grønne regnskaber også anvendes til indsamling af miljøoplysninger til den videre internationale rapportering.

Den Digitale Taskforce og Miljøstyrelsen har igangsat et arbejde, som forventes afsluttet ultimo 2004, der skal vurdere mulighederne for forenkling og digitalisering af de grønne regnskaber.

Samtidig vil der i løbet af efteråret 2003 blive foretaget en mere detaljeret kortlægning af hvilke data, der kan indrapporteres via de grønne regnskaber. På baggrund af kortlægningen og vurderingen af forenklings- og digitaliseringspotentialet i de grønne regnskaber samt de første erfaringer med virk.dk vil det primo 2004 være muligt at tage stilling til det videre forenklings- og digitaliseringsarbejde.

Brugerbetaling

Miljøstyrelsen har oplyst, at regeringen lægger til grund, at der fortsat skal være en brugerbetalingsordning.

De ændringer af virksomhedsreguleringen og tilrettelæggelsen af tilsynet, som udvalget foreslår, medfører, hvis de gennemføres, at reglerne for brugerbetaling for miljøgodkendelse og tilsyn ikke kan opretholdes uændrede.

Sekretariatet har forelagt udvalget forskellige modeller til ny brugerbetalingsordning, herunder en model med timebetaling. Udvalget har imidlertid ikke fundet, at det var hensigtsmæssigt at drøfte disse modeller nærmere i dette forum, og er ikke kommet med anbefalinger vedrørende principperne for den fremtidige brugerbetalingsordning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |