| Forside | | Indhold | | Næste |

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆

1 Sammendrag og konklusioner

1.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Det ODP-vægtede forbrug er i 2001 opgjort til 85,16 ODP-tons, hvilket er en lille stigning på 1,26 ODP-tons i forhold til 2000, hvor forbruget var 83,9 ODP tons. Stigningen skyldes, et større forbrug af HCFC-141b. Forbruget af de øvrige ozonlagsnedbrydende stoffer har været nogenlunde som i 2000.

Ud fra fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 2001 på de enkelte stoffer, kommer bidraget stort set kun fra HCFC-141b og HCFC-22.

I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks Statistik, importører og producenter. ODP-værdi-erne fremgår af bilag 1, tabel 1.a.

Tabel 1.1
Oversigt over forbrug og ODP-vægtet forbrug i 2000-2001, tons

Forbruget af Methylbromid er angivet i parentes og er udelukkende anvendt som feedstock til anden kemisk produktion og optræder derfor ikke som en emission.

CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukkende til laborato-rieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning. Anvendelsesområderne for HCFC-er i 2001, fremgår af tabel 1.2.

Tabel 1.2
HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i
2001, tons.

HCFC-22 anvendes som kølemiddel og HCFC-123, HCFC-141b og HCFC-142b anvendes til opskumning.

I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug.

Figur 1.1
Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug 1986-2001, tons.

De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-2001 er vist i tabel 3.1.

1.2 Drivhusgasser

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2001 beregnet til ca. 698.900 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 793.000 tons CO₂-ækvivalenter (818.000 tons CO₂-ækvivalenter jv gammelt beregningsgrundlag) i 2000, hvilket svarer til en samlet reduktion på ca. 94.000 tons CO₂-ækvivalenter. Det er første gang der er konstateret en reduktion i den aktuelle emission fra kraftige drivhusgasser i Danmark.

Emissionen af HFC-er, PFC-er og SF₆ udgjorde i 2001 under 1% af det samlede danske GWP bidrag /18/.

I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter.

Tabel 1.3
Forbrug, aktuelle emission, installerede mængde korrigeret for import/eksport samt GWP-bidrag fra de opgjorte drivhusgasser 2001, tons.

I omstående figur 1.2 er det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF₆ vist i forhold til de enkelte kilder. Af figuren fremgår det hvilke kilder, der har givet det største enkeltbidrag i 2001

Figur 1.2
Den relative fordeling af GWP-bidraget fordelt på kilder

Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for ca. 54% af det samlede aktuelle bidrag i 2001. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er.

De næststørste GWP-bidrag på 17,8 % kommer fra det løbende tab af HFC fra isoleringsskummet i køle/fryseskabe.

10,3 % af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum og brug af HFC-baserede aerosol-spray.

Den væsentligste kilde til SF₆ emissioner i 2001 er afbrydere, som udgør ca. 1,8 % af det samlede GWP-bidrag.

HFC-erne udgør ca. 92% af det samlede GWP-bidrag. Emissionen af SF₆ udgjorde 4,5% og emissionen af PFC udgjorde 3,5% af det samlede bidrag. Sammenlignet med 2000 er HFC-emissionernes relative andel øget. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist.

Figur 1.3
Den relative fordeling af GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF₆, 2001.

1.2.1 HFC-er

Det totale forbrug af HFC'er I 2001 er opgjort til 676 tons hvilket er en væsentlig reduktion i forhold til 2000 hvor forbruget var ca. 1.027 tons. Forbruget er stort set reduceret for alle HFC'erne.

Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 646.400 tons CO₂ -ækvivalenter, hvilket er en reduktion på ca. 24.400 tons (opgjort i forhold til nyeste beregningsmetode) i forhold til GWP-bidraget fra HFC-er i 2000.

1.2.2 Svovlhexafluorid (SF₆)

Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 4,7 tons i 2001, hvilket er et fald i forhold til forbruget i 2001 på 4,3 tons. Faldet skyldes et markant mindre forbrug af SF₆ i termoruder.

Den aktuelle emission er beregnet til 1,3 tons, svarende til et GWP-bidrag på 30.400 tons CO₂-ækvivalenter. Det er en halvering i forhold til 2000, hvor bidraget var beregnet til ca. 59.200 tons CO₂-ækvivalenter.

1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)

Forbruget af perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) var i 2001 knap 3,7 tons og emissionen er beregnet til ca. 3,1 tons, som dels kommer fra påfyldning og løbende tab af kølemiddel – ca. 2,6 tons, dels fra anvendelse af PFC-holdig rensevæsker til elektronik – ca. 0,5 tons perfluorpropan.

Den aktuelle GWP-vægtede emission er 22.100 tons CO₂-ækvivalenter, hvilket er en mindre reduktion i forhold til 2000.

1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasser

I figur 1.4 er vist summen i udviklingen af det danske GWP-bidrag 1992-2001 fra HFC-er, PFC-er og SF₆. Forskellen på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren.

Figur 1.4
Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og
korr. aktuelle emission 1992-2000, 1000 tons CO₂ – ækvivalenter.

Som det ses af figuren er der i 2001 for første gang tale om en reduktion i det samlede GWP bidrag.

Udviklingen i GWP-bidraget 1992-2001 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4.

Tabel 1.4
Det samlede GWP-bidrag fra HFC, PFC, SF_6, , 1000 tons CO₂-ækvivalenter, opgjort i forhold til de 4 forskellige opgørelsesmetoder, der har været anvendt i løbet af perioden

| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |