Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE Bilag 2
|
![]() | Tanken skal tømmes med en slamsuger mindst én gang om året. |
![]() | Efter tømning skal tanken fyldes ¾ med vand. |
![]() | Dækslet over tanken må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for tilsyn og tømning. |
![]() | Udluftningsrørets funktion må ikke hindres ved tildækning eller lignende. |
![]() | Til bundfældningstanken må der ikke ledes kemikalier, der kan standse rådneprocessen f.eks. benzin, olie, terpentin, stærke kalkfjerningsmidler m.m. |
![]() | Koldt vand i store mængder, f.eks. regnvand og drænvand, må ikke ledes til bundfældningstanken. |
![]() | Ting, som ikke eller kun vanskeligt går i forrådnelse, bør ikke tilledes bundfældningstanken. Det kan f.eks. være kaffegrums, cigaretskod, klude, bleer, hygiejnebind m.m. |
Hvis kommunen ikke har fast tømningsordning, anbefaler undertegnede, at De tegner kontrakt med slamsugerfirmaet NN, Sugekoppen 7, 2860 Søborg.
I pileanlægget sker der en nedbrydning og en fordampning af spildevandet. For at sikre den bedste drift af anlægget, skal følgende iagttages:
![]() | Dækslet på pumpebrønden må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for inspektion. |
![]() | Pumpebrønden efterses mindst én gang om året for at se, om der findes aflejringer i brønden. Evt. bundslam fjernes. |
![]() | Pumpen tilses og kontrolleres i henhold til leverandørens anvisning, dog mindst hvert 2. år. |
![]() | Funktionen af flyderkontakten kontrolleres mindst én gang om året. |
![]() | Pileanlægget må ikke belastes med færdsel, så jorden komprimeres. |
![]() | Fordelerrøret øverst i anlægget bør gennemskylles hvert 2. - 3. år for at undgå tilstopning med slam. |
![]() | Det første år holdes anlægget helt fri for ukrudt. |
![]() | Efter 1. vækstsæson efterplantes der, hvis en del af pilene er gået ud. |
![]() | Efter første vækstsæson skæres halvdelen af pilene ned til ca. 0,15 m over jordoverfladen i januar/februar. |
![]() | Nedskæring af pil skal altid ske på langs eller på tværs af anlægget, som vist på figuren. |
![]() | Efter anden vækstsæson skæres den anden halvdel ned. |
![]() | Derefter kan vælges en høstcyklus på 2, 3 eller 4 år. |
![]() | Hvis vandstanden i december er 0,2 m over anlæggets overflade, skal vandet fjernes og køres til kommunens renseanlæg. |
![]() | Ca. hvert 5. 10. år skal alt vandet tømmes ud af anlægget. Tømningen kan ske med slamsuger. Vandet køres til kommunens rensningsanlæg. |
For at finde ud af hvornår anlægget skal tømmes, bør følgende retningslinier følges:
![]() | Hvis pilen viser tegn på dårlig vækst i løbet af sommeren, udtages, så snart det er muligt, en vandprøve til måling af ledningsevne. |
![]() | Ledningsevnen i vandet i pileanlægget måles hvert 5. år. Målingen gennemføres tidligt på efteråret , når der står 10-20 cm frit vand i bunden af anlægget. |
![]() | Hvis ledningsevnen overstiger 7 mS/cm, anbefales det at tømme anlægget for vand via tømmebrønden og køre vandet til renseanlæg. For at have størst effekt, skal bortpumpningen ske tidligt på efteråret, når der står frit vand i bunden af anlægget. |
![]() | Efter 1. tømning forventes det, at anlægget skal tømmes ca. hvert 5. år. |
Opstår der problemer med anlægget, er De velkommen til at kontakte undertegnede.
Underskrift og dato (underskrevet af den autoriserede kloakmester).