|
Forprojekt til brancheindsats for jern- og metalstøberier 3 Prioritering af områder
Prioriteringsproceduren er sket via to workshops som beskrevet i kapitel 1. På den ene workshop var der deltagelse af de 4 produktvirksomheder samt brancheforeningen repræsenteret af formanden. På den anden workshop var et bredt forum inviteret, med bl.a. amter, Arbejdstilsynet, virksomheder samt brancheforeningen. Referater fra workshoppene kan ses i bilag B. 3.1 Prioritering ud fra livscyklusscreeninger mv.De emner, som blev præsenteret som resultatet af livscyklusscreeningerne var: Generelt:
Generelt for sandstøbning:
Specielt for støbning af blyholdige emner:
Specielt for trykstøbning og processer i relation til dette:
3.1.1 EnergiforbrugEnergiforbruget til fremstilling af støbegods er stort. Hvis man ser på energiforbruget i livscyklusperspektiv skal man også se på f.eks. stort omløb, som betyder at der smeltes en del mere (op til dobbelt så meget), som reelt indgår i produktet. En fremstilling fra Teknologisk Institut viste, at der var meget store variationer i energi- og materialeforbrug for de enkelte støberier. Der er altså mulighed for, at nogle støberier kan reducere deres energiforbrug med mindre forskellene skyldes forskellige produktionsbetingelser samt forskelle i produkter. Emnet resulterede i to mulige projektforslag:
3.1.2 Sand til deponiDer forbruges store mængder sand til støbning. En stor del af sandet regenereres, men en vis andel bliver deponeret. Nogle virksomheder har fundet aftagere af sandet, mens andre sender til deponi. Deltagerne på workshoppen fandt ikke, at ”overskudssand” udgjorde et væsentligt problem, og der blev derfor ikke opstillet projektforslag. 3.1.3 Emission af opløsningsmidler fra bindereBindere samt øvrige tilsætningsstoffer, der anvendes til forme, indeholder store mængder opløsningsmidler (se bilag A). En miljøprofil for et stykke støbegods domineres af bidraget til persistent toksicitet, som stammer fra benzen. Der findes i dag bindere på markedet, som markedsføres som ”grønne”, men i praksis har de ofte dårligere egenskaber, eller anvendelsen kan medføre, at sandet vanskeligt kan regenereres. Der er derfor brug for en vurdering af bindere mht. teknik, miljø og økonomi, så det fastlægges hvornår det kan være en fordel at anvende de alternative bindere. Projektforslag: Organiske bindere og tilsætningsstoffer - vurdering af anvendelsesmuligheder i forhold til teknik, miljø og økonomi. 3.1.4 Emission af blyVed fremstilling af blyholdige legeringer sker en emission af bly. En del af blyet emitteres gennem skorstenen, resten opsamles i filtre. Jernstøberier har også emission af bly, som stammer fra bly i skrottet. Kan emissionerne reduceres og/eller kan filterstøvet renses for bly og evt. andre tungmetaller, så støvet ikke længere er farligt affald? Projektforslag: 3.1.5 Kemikalier til overfladebehandlingSpecielt for trykstøbning anvendes ofte overfladebehandling, her i blandt Tri til affedtning og krom-forbindelser til belægningen. Tri anvendes for øjeblikket med dispensation, og der er fundet et alternativ. Kemikalier til overfladebehandlingen kan udgøre et miljøproblem, men området er relativt godt styret, og emnet anses ikke at være af generel relevans for branchen. Emnet affødte derfor ingen projektforslag. 3.1.6 SF6 til støbning af magnesiumSvovl-hexafluorid anvendes som beskyttelsesgas ved udstøbning af magnesium. Stoffet har et potentiale til drivhuseffekten, som er 25.000 gange stærkere end CO2. Imidlertid er der alternativer, og svovl-hexafluorid vil om kort tid blive udfaset. Det var derfor ikke relevant at formulere et projektforslag om dette. 3.1.7 Ringe genbrug af magnesiumI modsætning til de fleste andre støbte produkter, genvindes magnesium kun i ringe grad. Det skyldes især den ringe udbredelse og emnernes størrelse. Magnesium vil sandsynligvis blive forvekslet med aluminium, hvis der sker en manuel sortering. Hvis emnerne shreddes vil der muligvis ske en separation, men effektiviteten er ikke stor. På internationalt plan foregår der forskning på området, og det skønnes ikke at vi kan bidrage med noget væsentligt på området. 3.1.8 Emission af opløsningsmidler fra slipmidler i forbindelse med trykstøbningVed trykstøbning anvendes store mængder slipmidler, som indeholder opløsningsmidler. En reduktion af emissionerne anses for at være det væsentligste område for trykstøbning, og emnet blev derfor defineret som et projektforslag: Projektforslag: 3.2 Branchens prioriteringerDen første workshop resulterede i 5 projektforslag, som blev fremlagt på workshoppen d. 16. januar 2001 (referat fra workshoppen findes i bilag B):
Ved den efterfølgende diskussion blev emnet ”affaldssand” desuden fremført. 3.2.1 Sammenlignende LCAResultatet af diskussionen på workshoppen blev, at fokus blev rettet mod datagrundlaget for LCA, dvs. UMIP-databasen. Der er stort behov for opdatering af data, dels for virksomhederne selv dels for brugere af UMIP-databasen. Virksomhederne kan bruge informationen i forbindelse med miljødokumentation og til deres interne forbedring af miljøpræstationen. Pga. den tætte relation til emnet: benchmarking, blev områderne slået sammen til: Forbedring af datagrundlaget i UMIP-databasen mht. støbeprocesser. 3.2.2 Organiske bindere og tilsætningsstofferEmnet blev højt prioriteret og titlen er uændret. 3.2.3 Reduktion af emission af opløsningsmidler fra slipmidlerEmnet er relevant for alle trykstøbere, og området blev prioriteret højt. 3.2.4 BenchmarkingSom nævnt blev emnet slået sammen med LCA. 3.2.5 TungmetallerEmnet gik videre som projektforslag. 3.2.6 AffaldssandEmnet blev rejst og diskuteret. Der var enighed om, at affaldssand udgør en stor affaldsmængde, som virksomhederne i større eller mindre grad afhænder til entrepenører. Et væsentligt problem i denne sammenhæng er en klassificering af sand mht. urenheder (i lighed med det system, der kendes for forurenet jord). En klassificering samt evt. oprettelse af centrale depoter vil gøre det lettere at finde anvendelse for sandet. Emnet er i høj grad politisk, og det blev derfor besluttet ikke at formulere et projekt inden for området. Derimod blev der rejst forslag om at tage initiativ til en sådan klassificering, og emnet vil blive taget op af brancheforeningen. 3.3 Organisering og forankringDanske Støberiers Brancheforening (DSBF) er centrum for formidling af projekterne, men det er vigtigt at nå ud til en bredere kreds. Trykstøberne er ikke medlemmer af DSBF, og deres medvirken skal sikres. Formidlingen til trykstøberne kan ske via ATV-SEMAPP, som har en ERFA-gruppe inden for trykstøbning. ATV-SEMAPP er et selskab under Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Selskabet arrangerer seminarer, tema-møder mv. vedrørende brug af materialer og processer, deres industrielle og teknologiske udnyttelse samt vedrørende produktionsudvikling og ledelse. Den overordnede styring og koordinering af projekterne varetages af en styregruppe med deltagelse af DSBF samt relevante repræsentanter for projektgrupperne. Formidling af resultater vil bl.a. ske via DSBF's hjemmeside.
|