| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til brancheindsats for jern- og metalstøberier

Bilag B

Referater fra workshops

Der foreligger referater for workshoppen d. 18. december 2000 samt workshoppen d. 16. januar 2001.

1.1 Referat af mødet d. 18. december 2000 i projektet: Forprojekt til brancheindsats for jern- og metalstøberier

Deltagere:
Keld Mosgaard, Uldalls jernstøberi A/S
Jens-Henrik Jakobsen, Metallic A/S
Freddy Petersen, MAN B&W-Alpha Diesel A/S
Jesper Hansen, Frese Metal- og stålstøberi A/S
Jan Lemkow, Teknologisk Institut
Rudolf Crepaz, Teknologisk Institut
Poul Erik Haurum, DANIA A/S
Tom Rytlander, Dansk Industri
Niels Tiedje, Institut for Produktion, DTU
Nina Caspersen, Instituttet for Produktudvikling

Dagsorden:

1. Foreløbige resultater af miljøvurderingerne
2. Hvilke projekter kan prioriteres på baggrund af miljøvurderingerne?
3. Hvem skal inviteres til workshoppen d. 16. januar?

Ad 1) Der blev vist foreløbige resultater for de udførte miljøvurderinger og fokusområder blev udpeget. De viste overheads medsendes som bilag. Teknologisk Institut fremlagde branchedata for energi- og materialeforbrug. Materialet blev udleveret ved mødet.

Ad 2) Følgende emner blev udvalgt som specielt interessante:

• Sammenlignende LCA'er af produkter fremstillet vha. støbning og andre formgivningsmetoder samt evt. konkurrerende materialer.
• Organiske bindere: vurdering af anvendelsesmuligheder i forhold til teknik, miljø og økonomi.
• Reduktion af emission af opløsningsmidler (specielt i forbindelse med slipmidler)

Følgende to områder blev udpeget som områder, som andre evt. kunne have interesse for:

• Benchmarking af støberiers energi- og materialeforbrug
• Tungmetaller: reduktion af emissioner samt reduktion af indhold i filterstøv

Der vil være mulighed for at gå i dybden med alle fem ovenstående emner på workshoppen. Desuden kan deltagerne selv stille forslag om emner. Diskussionerne på workshoppen kommer til at foregå i mindre grupper.

Ad 3) Følgende interessenter vil blive inviteret:

Alle støberier (som vi kan finde adresser på)
Gert Hansen, Miljøstyrelsen
Henning Nylandsted Larsen, Arbejdstilsynet, Odense
Jørgen Vennike, Carl Bro
Alle amtskommuner

Hvis I kommer på flere emner eller forslag til, hvem, der skal inviteres, er I velkomne til at henvende jer.

Med venlig hilsen

Nina Caspersen

1.2 Referat af workshop d. 16. januar 2001 i projektet: Forprojekt til brancheindsats for jern- og metalstøberier, Gl. Vindinge, Nyborg

Diskussionen tog udgangspunkt i 5 foreslåede emner.

• Organiske bindere: vurdering af anvendelsesmuligheder i forhold til teknik, miljø og økonomi.
• Reduktion af emission af opløsningsmidler (specielt i forbindelse med slipmidler)
• Sammenlignende LCA'er af produkter fremstillet vha. støbning og andre formgivningsmetoder samt evt. konkurrerende materialer.
• Nøgletal for støberiers energi- og materialeforbrug
• Tungmetaller: reduktion af emissioner samt reduktion af indhold i filterstøv

Ved den efterfølgende diskussion blev emnet ”affaldssand” desuden fremført.

1.2.1.1 Sammenlignende LCA

Resultatet af diskussionen på workshoppen blev, at fokus blev rettet mod datagrundlaget for LCA, dvs. UMIP-databasen. Der er stort behov for opdatering af data, dels for virksomhederne selv dels for brugere af UMIP-databasen. Virksomhederne kan bruge informationen i forbindelse med miljødokumentation og til deres interne forbedring af miljøpræstationen. Pga. den tætte relation til emnet: nøgletal, blev områderne slået sammen.

1.2.1.2 Organiske bindere og tilsætningsstoffer

Emnet blev højt prioriteret og titlen er uændret.

1.2.1.3 Reduktion af emission af opløsningsmidler fra slipmidler

Emnet er relevant for alle trykstøbere, og området blev prioriteret højt.

1.2.1.4 Nøgletal

Som nævnt blev emnet slået sammen med LCA.

1.2.1.5 Tungmetaller

Emnet gik videre som projektslag.

1.2.1.6 Affaldssand

Emnet blev rejst og diskuteret. Der var enighed om, at affaldssand udgør en stor affaldsmængde, som virksomhederne i større eller mindre grad afhænder til entrepenører. Et væsentligt problem i denne sammenhæng er en klassificering af sand mht. urenheder (i lighed med det system, der kendes for forurenet jord). En klassificering samt evt. oprettelse af centrale depoter vil gøre det lettere at finde anvendelse for sandet. Emnet er i høj grad politisk, og det blev derfor besluttet ikke at formulere et projekt inden for området. Derimod blev der rejst forslag om at tage initiativ til en sådan klassificering, og emnet vil blive taget op af brancheforeningen.

I det følgende refereres diskussionerne for hver af de fire valgte emner.

1.2.2 LCA-data og nøgletal

Diskussionsgrupperne bestod af:
Kirsten Nielsen, Vestsjællands amt
Thorkild Hoff Andersen, Dansk Industri
Jan Marcussen, York Foundry
Kirsten Grønning Sørensen, DTU
Poul Erik Haurum, Jernstøberiet Dania A/S
Ivan Bak, Vald.Birn A/S
Bjarne Skaarup, Metallic A/S
Lars Feldager Hansen, Metallic A/S
Flemming Nygaard, B&W MAN A/S, Alpha Diesel
Nina Caspersen, Instituttet for Produktudvikling

1.2.2.1 Formål

Interessen for nøgletal og sammenlignende LCA var blandet, men der var enighed om, at LCA-data skal opdateres. Et formål, der umiddelbart kan skabes enighed om er derfor: Forbedring af datagrundlaget i UMIP-databasen mht. støbeprocesser.

1.2.2.2 Baggrund

En livscyklusvurdering bygger typisk på data fra en database, og den mest anvendte database i Danmark er UMIP-databasen. Data i databasen er imidlertid ikke opdaterede og der findes kun få data for støbning i databasen. Der er behov for en opdatering og flere processer, så der f.eks. skelnes mellem støbning af jern og metal samt håndformet og maskinformet. Der er grund til at tro, at miljøpåvirkningen fra f.eks. bindere er væsentligt ændret siden data til UMIP-databasen blev indsamlet.

De opdaterede data kan dels anvendes af virksomhederne selv ved den interne forbedring f.eks. i forbindelse med kravene i miljøledelse dels kan de anvendes af brugere, der ønsker at anvende dem i forbindelse med LCA.

1.2.2.3 Indhold

Diskussionen handlede især om, hvordan man kunne samle data på en enkel måde, og gerne sådan, så det var unødvendigt at levere yderligere data til grønne regnskaber og amter. Dvs. at man burde have en repræsentant fra amtsrådsforeningen for at sikre, at formatet var sådan at det kunne bruges til alle formål.

Dataoverførselen burde foregå på elektronisk form, dels for at sikre ensartethed mens også for at gøre det lettere for alle parter. Data bør opdateres hyppigt (4 gange årligt, 1 gang årligt?).

Det var en mulighed, at data kunne fomidles på DI's (evt. brancheforeningens hjemmeside).

Det er vigtigt at data er troværdige og at de opdateres hyppigt. Troværdigheden skal sikres ved f.eks. at anvende de samme målemetoder.

Virksomhederne er generelt positive over for at levere data, og det lader ikke til at være et problem at skaffe data på et vist niveau.

1.2.2.4 Aktører

For at sikre brugbare data, bør hele brancheforeningens virksomheder inddrages (samt naturligvis trykstøberne). Det vil desuden være en fordel at knytte amtsrådsforeningen til projektet for at finde et format, der kan benyttes til flere formål.

1.2.3 Tungmetaller

Deltagere:
Keld Mosgaard, Uldall
Malene Kamstrup, Frederiksborg Amt
Kirsten Nielsen, Vestsjællands Amt
Henning Nylandsted Larsen, Arbejdstilsynet
Kirsten Grønning Sørensen, IPT
Niels Tiedje, IPT

1.2.3.1 Formål / baggrund:

Der var noget diskussion om hvor stort problemet med tungmetaller egentligt er. Nogle mente at der klart er problemer, men kunne ikke præcisere det. Andre mente at der nok er problemer, men de vidste ikke hvilke.

Vi ved at de, der støber Cu-baserede legeringer har et blyproblem, vi ved også at Mn giver problemer visse steder. Bl.a. fordi der ophobes Mn i genbrugsjern.

Mht. definitionen på hvad et tungmetal er, og hvilke af disse der er problemer med, var der ingen, der havde helt overblik.

Der var dog enighed om, at ikke alle støberier kan behandles ens i forhold til tungmetaller. Man må dele støberierne op efter legeringer, størrelse, processer etc.

Det er ikke nok at skelne mellem jern- og metalstøbere.

1.2.3.2 Indhold:

Diskussionen var meget lidt konkret, og det skyldes at der ikke er overblik over emnet.

Det er derfor nødvendigt at starte med at få overblik over sagerne. Det kræver en gruppering af støberierne, så enkelte grupper kan behandles hver for sig.

Man må så prøve at analysere hvilke problemer, der er i hver gruppe.

Det vil sandsynligvis ende med, at man opstiller en proces – legering matrix så man kan sige at for en given proces og legering, er der disse problemer. Og her skal man så skelne mellem eksternt og internt miljø.

I sidste ende vil det være godt at ende med nogle opskrifter på hvordan specifikke problemer løses.

”Myndighederne” ville gerne have en facitliste, så man ud fra proces og legering kan sige: ”du skal gøre sådan og sådan for at få styr på tingene”. Det er dog tvivlsomt om det kan gøres så firkantet.

Den måling og indsamling af data der er nødvendig for at få overblik over tingene, og for at bevare overblikket frem i tiden, kan evt. foretages af BST.

1.2.4 Emissioner fra slipmidler

Deltagere:
Lars Feldager Hansen, Metallic A/S
Bjarne Skaarup, Metallic A/S
Malene Kamstrup, Frederiksborg Amt
Helmut Peterman, York Foundry
Bent Hansen, York Foundry
Torkild Hoff Andersen, Dansk Industri
Rudolf Crepaz, Teknologisk Institut

1.2.4.1 Problem

Udvikling af aerosoler, dampe og gasser fra slipmidler ved trykstøbning af Al- og Mg legeringer.

Den kraftige udvikling giver problemer med overholdelse af grænseværdien på 0,01 mg/m³. Problemet forstærkes yderligere, hvis emissionsluften indeholder PHA’er. I sådanne tilfælde er grænseværdien 0,001 mg/m³.

1.2.4.2 Årsager

Den kraftige emission skyldes dels den anvendte påføringsteknik af slipmidler dels anvendelse af termisk olie til køling af værktøjer samt stempelsmøremiddel.

Slipmiddelpåføring er baseret på en vandbaseret væske tilsat olie og andre additiver, som sprøjtes på værktøjsoverfladen. Under påføringsprocessen opstår en betydelige mængde aerosoler og dampe. Under og efter støbeprocessen dannes i værktøjet og på godsoverfladen gasser fra resterne af de organiske additiver i slipmidlet. Værktøjstemperaturen kan være op til ca. 250°C og metaltemperaturen op til ca. 750°C.

Termisk olie anvendes som varmeoverføringsmedie ved opvarmning (temperering) af værktøjer. Anvendelsen kan bevirke udslip af oliedampe fra utætheder i opvarmningssystemet. Olietemperaturen kan være mellem 100 til 250°C.

Stempelsmøremidlet anvendes til smøring af trykstøbemaskinens stempel, som trykker (presser) det flydende metal ind i værktøjet. Den konstante smøring af det varme stempel frigiver ligeledes dampe og gasser.

1.2.4.3 Løsningsstrategi

Metallic A/S har undersøgt og prøvekørt pulverteknikken, dvs. at slipmidlet påføres i pulverform. Virksomhedens konklusion af forsøget er følgende:

• Teknikken tillader en produktion af trykstøbt aluminium med tilfredsstillende godsoverflade. Uden de miljømæssige gener, som beskrevet ved anvendelse af væske.
• Pulverteknikkens anvendelse er dog foreløbig stillet i bero, idet der ved anvendelse af pulver mangler slipmiddelvæskens køleeffekt på værktøjet. For at kompensere for den manglende køleeffekt, skal samtlige værktøjer forsynes med ekstra kølekanaler. Dette vil dels forøge værktøjsomkostningerne ved nyanskaffelse og dels kræve en ombygning af de eksisterende værktøjer.
• Virksomheden kender ikke langtidsvirkning i miljø- og tekniske henseende ved anvendelse af pulverformet slipmiddel.

Gruppen diskuterede følgende tiltag:

• Analyse af de anvendte produkter (slipmiddel, termisk olie og stempelsmøremiddel) for at afgøre, hvilket af materialerne som er ansvarlig for PAH-udviklingen.
• Undersøgelse (test) af de på markedet værende slipmidler for at fastslå om PAH-udviklingen er generelt for samtlige produkter, eller om der findes eksisterende produkter, som ikke udvikler PAH’er.
• Evt. udvikling af et miljøvenligere slipmiddel, som ikke udvikler PAH’er, i samarbejde med slipmiddelproducenten.
• Miljømæssige- og økonomiske vurdering af slipmidler på væskebasis kontra pulver.
• Opstilling af kravsspecifikationer for slipmiddelprodukter til producenterne.
• Gruppen foreslog, at slipmiddelproducenterne dokumenterer de tekniske- og miljømæssige forhold ved anvendelse af et givet produkt.

1.2.5 Organiske bindere og tilsætningsstoffer

Deltagere:
Jan Marcussen, YORK Foundry
Helmut Peterman, YORK Foundry
Bent Hansen,YORK Foundry
Poul Erik Haurum, Jernstøberiet DANIA A/S
Flemming Nygaard, MAN B&W Diesel, Alpha Diesel A/S
Ivan Bak, Vald. Birn A/S
Keld Mosgaard, Uldalls Jernstøberi A/S
Henning Nylandsted Larsen, Arbejdstilsynet
Jan Lemkow, Teknologisk Institut

1.2.5.1 Baggrund

De organiske bindere, i forskellige typer, anvendes som form- og kernebindere i såvel jern- som metalstøberier (ikke i trykstøberier), og de organiske tilsætningsstoffer primært kulmel eller kulmelserstatninger anvendes i lerbundet formsand i jernstøberier.

Disse organiske materialer giver ved udstøbning anledning til udvikling af bl.a. CO og Benzen, der giver anledning til en negativ påvirkning af arbejdsmiljøet. Udviklingen af Benzen emitterer til omgivelserne og giver anledning til den største miljøpåvirkning ved en LCA-vurdering af et støbt produkt.

De organiske materialer giver yderligere anledning til en forurening af affaldssandets forskellige fraktioner med bl.a. Fenoler og PAH'er.

1.2.5.2 Formål

At opbygge et system, hvorved støberierne får mulighed for at vurdere organiske bindere og tilsætningsstoffer mht. deres påvirkning af arbejdsmiljø, emission og affald, således at dette sammen med teknisk formåen og pris kan medtages i en samlet vurdering ved valg af form- og kernebindere og tilsætningsstoffer.

1.2.5.3 Indhold

Med baggrund i eksisterende data fra europæiske støberiinstitutter og binderproducenter/leverandører opstilles et system til rankning af de på markedet eksisterende væsentligste organiske bindere og tilsætningsstoffer.

Rankningen foretages ud fra systemernes udvikling af benzen ved udstøbning af forskellige legeringer (stål, jern, Cu-legering, Aluminium).

Ligeledes foretages en rankning for specielle gasser ved udstøbning, hvis bindersystemets sammensætning lader formode, at dette kan være tilfældet. Fx SO₂ ved svovlholdige hærdere i syrehærdende systemer.

Der foretages ligeledes en rankning ud fra systemernes bidrag til forureningen af affaldssandets fraktioner med Fenoler og PAH'er.

Det vurderes ligeledes, om systemet kan vand og/eller spritsværtes.

For at give støberierne mulighed for at vurdere nye eller modificerede organiske bindere og tilsætningsstoffer udvikles en metode, der ved en standardiseret form fremstillet vha. det nye binder og/eller med det nye tilsætningsstof, kan bestemme Benzen og andre specialgasser ved støbning og aktuel legering.

Efter udslagning foretages analyse af Fenoler og PAH'er i sandet efter standardiseret metode.

1.2.5.4 Resultat

Ved projektets afslutning foreligger et system, der vil sætte det enkelte støberi i stand til at vurdere de anvendte, mulige alternative og nye organiske bindere og tilsætningsstoffer mht. deres miljømæssige forhold.

En metode for vurdering af nye og/eller modificerede bindere og/eller tilsætningsstoffers udvikling af udvalgte gasser ved støbning og analyse af Fenoler og PAH'er i ”affaldssand” vil være udviklet og afprøvet.

1.2.5.5 Deltagere

Projektet gennemføres i et konsortium bestående af: støberier, producent af bindemidler, institut til måling af organiske forbindelser, støberiinstitut.

1.2.6 Deltagerliste til workshoppen d. 16. januar 2001:

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.