| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Firehjulstrækkernes CO₂ emissioner

Resultater

• Firehjulstrækkernes emissioner
• Det årlige CO2-udslip fra firhjulstrækkere og øvrige personbiler
• Afgiftreglernes betydning

Firehjulstrækkernes emissioner

Antallet af firhjulstrækkere er stigende. I 2005 blev der indregistreret i alt 15.633 firhjulstrækkere, heraf 11.894 på gule plader. Ca. halvdelen af firehjulstrækkerne er ejet af private personer, resten af virksomheder. Af de der er ejet af virksomheder må det formodes, at en del kører som firmabiler og til en vis grad bliver anvendt til privat personbefordring. Hvor stor en andel det drejer sig om vides ikke.

I 2004 blev der indregistreret 12.202 firhjulstrækkere. Altså en stigning på 28% fra 2004 til 2005. I den samme periode steg nyregistreringerne af de øvrige personbiler med 20%. Den større stigning for firhjulstrækkere betyder, at andelen af firhjulstrækkere i bilparken er stigende.

Firehjulstrækkerne er relativt store og tunge biler. Følgende tabel viser de mest almindelige firehjulstrækkere, som blev indregistreret i 2005. Bilerne i tabellen udgør ca. 75 % af alle de firehjulstrækkere der blev indregistreret i 2005.

Tabel 1 Typiske firehjulstrækkere indregistreret i 2005

Firhjulstrækkerne har markant højere CO₂ emissioner sammenlignet med "almindelige" biler. På baggrund af opgørelse af nyregistreringer af firhjulstrækkere er det beregnet at nye firhjulstrækkere har en gennemsnitlig CO₂ emission på 234 g CO₂ per km. Til sammenligning har en almindelig bil en emission på 156.9 g CO₂ per km.

Tabel 2 Gennemsnitlige emissioner for diesel hhv. benzinbiler, g. CO₂ per km 2005.

Note: Tallene for ikke firhjulstrækkere er renset for firhjulstrækkere og er derfor lavere end de der kan ses i opgørelser fra Danmarks Statistik (166,2 og 140,4 for hhv benzin og diesel i 2005)

Tabel 1 viser at emissionerne for firehjulstrækkerne er næsten ens for diesel- og benzinbiler. Almindeligvis ville man forvente at dieselbilerne havde 10% - 20% lavere emissioner i forhold til benzinbilerne på grund af forskellig effektivitet og brændstof kvalitet. Når dieselbilerne her har relativt høje emissioner i forhold til benzinbilerne skyldes det, at de diesel biler der er i dette segment er noget større og tungere end benzinbilerne. Den gennemsnitlige totalvægt for en dieseldreven firehjulstrækker er således ca. 2450 kg., mens den gennemsnitlige benzindrevne firehjulstrækker har en totalvægt på ca. 2050 kg.

Den følgende figur viser CO₂ emissionerne fra firehjulstrækkerne sammenholdt med almindelige biler.

Figur 1 CO₂ emissioner fra nye benzindrevne personbiler og firehjulstrækkere

Den største del af firhjulstrækkerne ligger i intervallet 225 - 274 g. CO₂ per km, Hvorimod den største del af de øvrige biler ligger i intervallet 125 - 174 g. CO₂ per km.

Den følgende figur viser CO₂ emissionerne fra dieseldrevne firhjulstrækkere sammenholdt med almindelige biler.

Figur 2 CO₂ emissioner fra nye dieseldrevne personbiler og firehjulstrækkere

Den største del af firhjulstrækkerne ligger i intervallet 175 - 224 g. CO₂ per km, Hvorimod den største del af de almindelige biler ligger i intervallet 125 - 174 g. CO₂ per km.

For både diesel og benzindrevne firhjulstrækkere er der omkring 20% der ligger over 275 g. CO₂ per km.

Det årlige CO₂-udslip fra firhjulstrækkere og øvrige personbiler

De ovenfor nævnte beregninger viser emissionerne for nyregistrerede biler. Der foreligger ikke umiddelbart data for sammensætningen af bilparken. For at give et skøn over sammensætningen af bilparken er der opstillet en simpel model hvor nyregistreringerne år for år er summeret. Ved opstillingen af denne model er der antaget en gennemsnitlig levetid på 17 år.

Ved denne beregning fås at der er ca. 147.000 firhjulstrækkere i bilparken med udgangen af 2005. Af disse skønnes det, at ca. 115.000 er registreret på gule plader. Alt i alt svarer antallet af firhjulstrækkere til 8% af den samlede bilpark. Da firhjulstrækkerne har højere emissioner i forhold til almindelige biler er firhjulstrækkernes andel af CO₂ emissionerne relativt større, nemlig 11% af de samlede emissioner i 2005.

Den fremtidige udvikling i antallet af firehjulstrækkere registreret på gule plader er baseret på en antagelse om en vækst i nybilsalget af firehjulstrækkere biler på 1 % om året fra 2005. Den følgende figur viser antal nyregistreringer i de kommende år med denne antagelse.

Figur 3 Antal nyregistrerede firehjulstrækkere biler på gule plader

Note: Forudsat 1% vækst fra 2005 og frem.

Antallet af nyregistreringer af firehjulstrækkere på gule plader skal ses i forhold til et samlet antal nyregistreringer af personbiler på 122.540 i 2004 og 148.575 i 2005. Firehjulstrækkerne udgør således ca. 8 % - 9 % af det samlede antal nyregistreringer af personbiler.

Følgende figur viser emissionerne fra 2005 frem til 2020 baseret på en antagelse om en vækst i nybilsalget af firehjulstrækkere på 1 % om året fra 2005.

Figur 4 CO₂ emissioner fra personbiler og firehjulstrækkere på gule plader til privat godsbefordring, 2005 - 2020, fordelt på biltype.

Som det fremgår, er firehjulstrækkernes andel af de samlede emissioner stigende. Det skyldes hovedsagelig antagelsen om en fortsat vækst i nybilsalget af firehjulstrækkere. Denne vækst medfører en relativt markant stigning i firehjulstrækkernes andel af bilparken. Hvorvidt nybilsalget fortsætter med at stige er vanskeligt at forudsige, men der har været en vækst fra 2004 til 2005. Og denne vækst har været større end for de almindelige personbiler.

Tabel 3 Firehjulstrækkernes andel af emissioner og antal biler nu og fremover

Også I EU er der en tendens til en stigende andel af firehjulstrækkere. Den følgende figur viser andelen af firehjulstrækkere i EU (15) og Danmark i de seneste 10 - 15 år.

Figur 5 Andel af nyregistrerede firehjulstrækkere i Danmark og EU

I 2005 udgør firehjulstrækkerne i EU 7 % af det samlede antal nyregistrerede personbiler, hvilket er noget højere end andel i Danmark. Det skal bemærkes at denne opgørelse ikke medregner varebiler til privat anvendelse (i Danmark biler på gule plader). Andelen i Danmark er således stærkt undervurderet. Når de danske gulpladebiler til personbefordring medregnes, når andelen i Danmark op på ca. 11 %. Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om evt. privat anvendelse af firehjulstrækkere der er kategoriseret som varebiler i de øvrige EU lande. Men det må forventes, at der også her er en del varebiler der anvendes af private husholdninger. Om end man må forvente at denne andel antagelig er lavere end i Danmark, da der ikke er tilsvarende fordelagtig varebilbeskatning i forhold til personbiler.

Afgiftreglernes betydning

Personbiler beskattes med en årlig afgift den såkaldte grønne ejerafgift. Satserne for den grønne ejerafgift kan ses på skatteministeriets hjemmeside under "Ejerafgiftloven": http://www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/183.html

Varebiler er ikke omfattet af den grønne ejerafgift, men skal derimod betale en årlig vægtafgift. Denne kan ses på skatteministeriets hjemmeside under "Vægtafgiftloven": http://www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/242.html#tabel5

Hvide plader

Personbiler på hvide plader beskattes med en registreringsafgift i størrelsesordenen 140% plus moms. Dertil kommer en årlig ejerafgift i størrelses ordenen 4.300 kr per år.

Personbiler til privat personbefordring på (hvide plader) beskattes i 2006 med en registreringsafgift på 105% af 64.200 og 180% af resten af det afgiftpligtige beløb. Der gives fradrag i det afgiftpligtige beløb ved visse typer af sikkerhedsudstyr, fx airbags og abs bremser. Dette fradrag udgør i størrelsesordenen 7.000 - 12.000 for en typisk biler. Derudover gives der et fradrag på 4.000 kr. for dieselbiler med lav partikelemission (i praksis opnås den lave partikelemission med et partikelfilter).

Den årlige afgift (ejerafgiften) varierer med bilens brændstofforbrug og varierer i 2006 mellem ca. 2000 årligt for en lille relativt økonomisk bil til 10-15.000 for en firehjulstrækker.

Gule plader

Den oprindelige idé med de gule plader var ifølge DØR, at små håndværksmestre kunne bruge deres arbejdsbil privat og derved nøjes med én bil. En bil på gule plader kan som regel kun transportere to personer, idet resten af bilen er indrettet til varetransport. I dag bruges mange af bilerne i stedet til rene private formål. Problematikken omkring beskatningen af biler på gule plader er i øvrigt diskuteret i seneste rapport fra Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, Forår 2006.

Biler på gule plader under 2 tons egenvægt beskattes med en registreringsafgift på 95%. Gulplade biler over 2 tons beskattes med en registreringsafgift på 30%.

Den årlige vægtafgift udgør 8 - 9.000 kroner for benzinbiler afhængig af vægten. For dieselbilerne er vægtafgiften ca. 1.000 højere, dvs. 9 - 10.000 årligt.

Det kan konkluderes, at mens skattestrukturen for biler på hvide plader klart indeholder incitamenter til at vælge mindre og økonomiske biler, så er dette ikke tilfældet for varebilerne. Til en vis grad tværtimod idet tungere biler har lavere registreringsafgift.

Derudover kan det konkluderes at gevinsten ved at vælge gule plader er langt større for de store biler i forhold til de små biler. En lille økonomisk bil vil ganske vist få en gevinst i form af reduceret registreringsafgift, men vil samtidig få en markant højere årlig afgift.

Omvendt med de rigtig store biler, hvor gulplade bilerne både har lavere registreringsafgift og lavere årlig afgift.

I 2005 blev der i alt indregistreret 60.613 varebiler. Heraf 14.873 til private ejere. Ud af de 14.873 er 9.498 indregistreret til privat godsbefordring. Og det er især disse biler man formoder i realiteten bliver brugt til privat personbefordring.

Den følgende figur viser antallet af registreringer af disse private gulpladebiler 2000 til 2006. Tallene er baseret på månedlige opgørelser og niveauet skal således ganges med 12 for at nå årligt niveau. For 2005 er niveauet som før nævnt 9.498.

Figur 6 Nyregistrering af private biler på gule plader, 2000 til 2006

For at vurdere effekten af de lavere afgifter på gulpladebiler er der foretaget en beregning på bilvalgsmodellen (Bilvalgsmodellen 2002) hvor afgiften for "SUV" og "Offroadere" er reduceret til niveauet for gulpladebiler. Disse beregninger viser, at de to nævnte segmenter vil stige fra ca. 5.000 nyregistreringer per år til ca. 12.000 nyregistreringer per år som følge af nedsættelsen af afgiften til gulpladeniveau for disse biler. Samtidig stiger den samlede gennemsnitlige CO₂ udledning med ca. 3%.

På baggrund af disse resultater skønnes det, at omfanget af nyregistrering af gulpladebiler ville falde med omkring 60% hvis afgifterne for disse biler blev sat op til samme niveau som for øvrige personbiler.

Samtidig tyder disse beregningerne på, at det gennemsnitlige CO₂ udslip fra de nyregistrerede biler kan reduceres med ca. 3%, hvis afgifterne for gulpladebiler øges til samme niveau som de øvrige personbiler. Denne effekt vil resultere i at de samlede CO₂ emissioner over en årrække kan blive reduceret tilsvarende.

På grund af det begrænsede omfang af opgaven er det ikke muligt at gå dybere ned i disse beregninger. Derudover må resultaterne tages med et vist forbehold, da der på grund af projektets begrænsede omfang ikke er afsat tilstrækkelige ressourcer til en gennemgribende kvalitetssikring af resultaterne.

På den anden side forekommer det ikke urimeligt at en stor del af bilkøberne vælger andre biler, når den bil de før har valgt bliver mere end dobbelt så dyr. Og da de biler der fravælges har markant højere CO₂ emissioner må der nødvendigvis komme en reduktion i CO₂ emissionerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.