Future Air Quality in Danish cities

Summary in Danish

Den fremtidige luftkvalitet i byerne bliver bedre

EU har vedtaget et rammedirektiv for vurdering og styring af luftkvaliteten som med datterdirektiver fastsætter skærpede grænseværdier for 12 stoffer. Vi har tidligere haft grænseværdier for 5 af stofferne. I forbindelse med udarbejdelse af luftkvalitetsdirektiverne er der sideløbende iværksat det såkaldte Auto-Oil program, som undersøgte, hvordan luftkvalitetsmålene kunne opfyldes gennem regulering af bilernes emission og af brænstofskvaliteten. Dette arbejde er mundet ud i en række nye direktiver, som skærper kravene til nye køretøjers emission af skadelige stoffer og til brændstofskvaliteten fx svovlindholdet.

Formålet med projektet har derfor været at undersøge den fremtidige luftkvalitet i danske byer som følge af de strengere emissions- og brændstofskrav, og vurdere om de nye skærpede EU grænseværdier for luftkvalitet i 2010 kan forventes at blive overholdt.

Undersøgelsen

Den fremtidige luftkvalitet er beregnet i Jagtvej i København, som repræsenterer en gade med forholdsvis høje koncentrationer. Den er ret trafikeret med omkring 24.000 biler i døgnet, og gaden er ca. 25 meter bred og er omgivet af 2-5 etagers bygninger. Time for time beregninger for NO_x (NO+NO₂), NO₂, ozon, CO og benzen er gennemført for referenceåret 1995 og scenarieårene: 2000, 2005, 2010, 2015 og 2020. Udviklingen i partikler er baseret på ekspertvurderinger. Ozon udsendes ikke direkte men dannes i atmosfæren ud fra NO_x og kulbrinter under indvirkning af sollys. Ozon i Danmark skyldes overvejende langtransport, idet det primært dannes i syd- og centraleuropa.

Den fremtidige luftkvalitet i gaden er beregnet ved at kombinere en række luftkvalitetsmodeller. En model beregner den regionale luftkvalitet uden for København, som er bestemt af emissionsudviklingen i hele Europa. Emissionudviklingen reguleres gennem en række internationale konventioner, hvor Danmark har forpligtiget sig til at opfylde en række mål for reduktion af de nationale emissioner. En anden model beregner bybaggrundsforureningen over København ud fra den regionale forurening og trafikkens emission i Københavnområdet. Trafikken emission er bestemt med en byemissionsmodel. Det er forudsat at trafikken stiger med 10% fra 1995 til 2010 i København med 17% på de store veje, hvilket er i overensstemmelse med Københavns Kommunes egne vurderinger. Luftkvaliteten på Jagtvej er bestemt med en gadeluftkvalitetsmodel, som tager hensyn til trafikken i gaden, gadens udformning, bybaggrundsforureningen og meteologien. Det er forudsat at trafikken på Jagtvej er den samme i alle scenarieårene.

Hovedkonklusioner

Undersøgelsen viser, at den beregnede luftkvalitet på Jagtvej i København forbedres for NO₂, CO og benzen fra 1995 til 2010 og videre frem trods stigende trafik, således at EU’s nye grænseværdier ikke overskrides i 2010. Ozonniveauerne i gaden vil stige, idet der er mindre NO emission i gaden til at omdanne ozon til NO₂. Summen af NO₂ og ozon vil dog falde. EU’s forventede nye grænseværdi for ozon i 2010 vil dog ikke overskrides. Det samme gælder for 103 andre gader med forskellige trafikmængder i København, hvor beregningerne er gennemført med mindre detaljeret input data.

De beregnede niveauer er også sammenlignet med WHO’s guidelines, og luftkvalitetskriterier foreslået af Miljøstyrelsen. Luftkvalitetskriterierne repræsenterer en minimering af mulige sundhedsskader med et meget højt sikkerhedsniveau. Kriterierne gælder ikke administrativ, men kan opfattes som ønskede langsigtede mål. (Larsen et al. 1997).

EU’s forslåede grænseværdi for ozon vil ikke blive overskredet hverken i gadeniveau eller i bybaggrunden. For ozon er bybaggrunden en bedre indikator for befolkningens eksponering, idet ozonniveauerne i gadeniveau er stærkt påvirket af NO emissionen i gaden. WHO’s strengere vejledende værdi og Miljøstyrelsens meget lave luftkvalitetskriterie vil være overskredet for ozon.

EU’s og WHO’s grænseværdier for NO₂ er ens, og er ikke overskredet i 2010, men Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterie er overskredet frem til 2015-2020. De fremtidige NO₂ niveauer bliver begrænset af tilstedeværelsen af NO fra trafikken, hvor den tidligere har været begrænset af tilstedeværelsen af ozon.

EU og WHO har samme grænseværdi for CO, som ikke overskrides i referenceåret eller i scenarieårene. Miljøstyrelsen har ikke opstillet luftkvalitetskriterie for CO.

EU’s foreslåede grænseværdi for benzen vil ikke være overskredet i 2010, men den strengere WHO grænseværdi og Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterie er overskredet.

Den fremtidige grænseværdi for PM₁₀ i 2005 overskrides ikke i 1998-99, men det kan ikke udelukkes at den skærpede grænseværdi i 2010 vil overskrides. PM₁₀ er partikler under 10 mikrometer dvs. 10 tusindedele af en millimeter. Der er således brug for yderligere forskning i kilderne til partikler, bedre beskrivelse vha. målinger samt modeludvikling for at kunne bestemme fremtidige niveauer og for bedre at kunne vurdere effekten af forskellige tiltag.

Projektresultater

De beregnede årsmiddelkoncentrationer i den regionale baggrund, i bybaggrunden og i gadeniveau på Jagtvej i København er vist i tabellen, og sammenlignet med EU og WHO grænseværdier samt Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier.

Andet væsentligt

Undersøgensen viste også, at det er sandsynligt at de emissionsfaktorer (g/km) som ligger til grund for nationale emissionsopgørelser i EU herunder i Danmark underestimerer NO_x og CO. Luftkvalitetsberegninger med disse emissionsfaktorer viste en underestimering i forhold til målinger af koncentrationer af NO_x og CO i luften. Derfor er der i beregningerne af den fremtidige luftkvalitet kompenseret herfor. Disse forhold bør undersøges nærmere.

Andre kilder

Larsen, P.B., Larsen, J.C., Fenger, J., Jensen, S.S. (1997): Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik, Miljøprojekt nr. 352, Miljøstyrelsen. 287 s.

Udvikling i regional baggrundsforurening, bybaggrundsforurening og luftkvaliteten i gadeniveau for Jagtvej i København (Indeks og årsniveauer)