Paradigm for Substance Flow Analyses

Sammenfatning

Dette paradigme for massestrømsanalyser giver en generel systematisk ramme for massestrømsanalyser, som udarbejdes for Miljøstyrelsen. Første del af paradigmet indeholder en beskrivelse af principper og procedurer med hensyn til brugen af stofbalancer, usikkerhed, detaljeringsgrad og pålidelighed, krydscheck, litteratur, statistik etc. Anden del giver en generel struktur for massestrømsanalyser med en detaljeret beskrivelse kapitel for kapitel. Rapporten er udarbejdet med henblik på at blive brugt af Miljøstyrelsen som grundlag for nye massestrømsanalyser udført af såvel nye som mere erfarne projektudøvere.

Baggrund og formål

Formålet med paradigmet er at give en generel systematisk ramme for massestrømsanalyser udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Paradigmet er en opdateret og revideret version af et tidligere paradigme fra 1993. Det første paradigme blev udarbejdet for at sikre ensartethed og sammenlignelighed mellem massestrømsanalyser, som blev udført under Miljøstyrelsens rammeprogram for problematiske stoffer i affald.

Massestrømsanalyser fungerer i Danmark i dag som et værdifuldt værktøj til identifikation af vigtige kilder til udledninger af farlige stoffer til miljøet, og det første paradigme har været anvendt til massestrømsanalyser for en lang række stoffer. I rapporten gives en liste på over 30 stoffer eller stofgrupper, for hvilke der i løbet at de seneste tyve år er udarbejdet massestrømsanalyser

En massestrømsanalyse vil typisk blive sat i gang for stoffer, som har en påvist eller potentielt uønsket effekt for mennesker eller miljøet. Resultatet af massestrømsanalysen vil sammen med en vurdering af miljø- og sundhedseffekter udgøre grundlaget for Miljøstyrelsens overvejelser vedrørende behovet for og instrumenterne til at reducere risikoen knyttet til brugen af det pågældende stof.

Erfaringerne med de massestrømsanalyser, der er udarbejdet indtil nu, er at der ofte har været brug for at fokusere analyserne på bestemte dele af stofstrømmen gennem samfundet eller at udvide analyserne til at omfatte andre aspekter i relation til brugen af stoffet. Hovedformålet med denne opdatering har været at indarbejde sådanne fokuseringer og udvidelser i den overordnede systematiske ramme for analyserne.

Rapporten er udarbejdet med henblik på at blive brugt af Miljøstyrelsen som grundlag for nye massestrømsanalyser udført af såvel nye som mere erfarne projektudøvere. Hertil kommer, at rapporten forhåbentligt kan virke som inspiration for myndigheder og udøvere i andre lande.

Undersøgelsen

Denne undersøgelse er en opdatering af et tidligere paradigme for massestrømsanalyser fra 1993 udarbejdet af Erik Hansen og Hanne Boisen for Miljøstyrelsen. Revisionen af paradigmet er udført for Miljøstyrelsen i 1999-2000 af Erik Hansen og Carsten Lassen, COWI Rådgivende Ingeniører A/S. Arbejdet har været fulgt af en styregruppe med repræsentanter for Miljøstyrelsen og COWI. Her ud over har Esther van der Voet, Leiden Universitet, bidraget med værdifulde kommentarer.

Principper og procedurer

I det første del af paradigmet gives generelle retningslinier vedrørende principper og procedurer for udarbejdelse af massestrømsanalyser. Med inspiration fra de internationalt anerkendte retningslinier for livscyklusvurderinger, LCA, er det foreslået at en massestrømsanalyse består af tre trin:

	Målsætning og systemafgrænsning
	Kortlægning og modellering
	Fortolkning og vurdering af resultaterne

Det overordnede mål for analyserne, som er dækket af dette paradigme, er at give et dækkende billede af strømmen af det pågældende stof gennem det danske samfund, som kan danne grundlag for overvejelser vedrørende behovet for og instrumenterne til at mindske risikoen knyttet til brugen af stoffet.

I paradigmet skelnes mellem, hvad der betegnes "kerne-massestrømsanalysen" og en række mulige tilvalg. Kerne-massestrømsanalysen omfatter en analyse af den totale strøm af stoffet eller stofgruppen gennem det danske samfund i løbet af et år. I tilvalgene udvides systemgrænserne i tid eller rum, således at analysen fx også omfatter en sammenfatning af eksisterende måledata for stoffet i forskellige dele af miljøet.

Massestrømsanalysen er baseret på princippet for stofbalance:

Input + dannelse = output + nedbrydning + akkumulering

Stofbalancerne kan blive udbygget til mere eller mindre komplekse modeller, afhængig af hvilket detaljeringsniveau der ønskes. Massestrømsanalyser består i realiteten af en systematisk brug af sådanne stofbalancer til at beskrive større systemer. Stofbalancerne kan anvendes til at beskrive en statisk situation, og analysen er da at sammenligne med simpelt bogholderi, eller de kan blive indbygget i mere komplekse modeller som, kan anvendes til at beskrive systemets dynamik og lave prognoser for fremtidige situationer.

At udarbejde en massestrømsanalyse kan på mange måde sammenlignes med at samle et puslespil. Den bedste måde, at sikre at puslespillet er samlet rigtigt er at sikre sig, er at påvise, at alle brikker passer sammen og danner et sammenhængende billede. Vurdering af dataenes pålidelighed og krydscheck af informationer og beregninger er meget vigtige elementer i processen, da alle data er behæftet med større eller mindre usikkerhed. Første del af paradigmet indeholder detaljerede anbefalinger med hensyn til vurdering af datakvalitet, håndtering af usikkerhed, afbalancering og krydscheck af beregninger samt brug af litteratur og statistik.

Den generelle struktur

Med henblik på at sikre ensartethed og sammenlignelighed mellem massestrømsanalyser udført for Miljøstyrelsen foreskriver paradigmet en generel struktur, som er vist i boks 1.

Boks 1

Anden del af paradigmet indeholder en detaljeret beskrivelse af strukturen kapitel for kapitel. I hvilken grad det vil være muligt at dække alle emner og følge strukturen, vil være afhængig af, hvilke data der er til rådighed, men i princippet skal alle dele af strømmen af stoffet gennem samfundet behandles. Hvis der ikke er tilgængelige data, kan det være nødvendigt at lave mere usikre skøn baseret på modelberegninger eller måledata fra andre lande.

Udvidelser af massestrømsanalysen

Ud over "kerne-massestrømsanalysen" omfatter paradigmet en række tilvalg, som dækker andre dele af stoffets livscyklus eller andre aspekter i relation til brugen af stoffet.

Følgende tilvalg er omfattet:

	Internationalt marked og udviklingstendenser
	Kvalitativ beskrivelse af eksponering af mennesker i relation til brug og bortskaffelse af færdigvarer
	Scenarier for fremtidige udledninger og tab af stoffet
	Forekomst og skæbne i miljøet
	National og international regulering af stoffet
	Undersøgelse af alternativer
	Genanvendelse, genvinding og materialeforringelse

For hvert tilvalg foreskriver paradigmet en generel struktur.