Sammenfatning og konklusioner, Miljøstyrelsen

Substance Flow Analysis for Dioxin 2002

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål
Undersøgelsen
Vigtigste konklusioner

Denne undersøgelse har forsøgt at skabe – i det omfang dette er muligt ud fra den eksisterende viden – et opdateret og dækkende billede af omsætningen af dioxin i det danske samfund. Dannelsen af chlorerede dioxiner i Danmark i 2000 - 2002 er estimeret til 72 – 689 g I-TEQ/år, mens emissionen til miljøet er estimeret til (bedste estimat er angivet i parentes):

Luft:	11 – 163 (87)	g I-TEQ/år
Vand:	0.4 – 1.4 (1)	g I-TEQ/år
Jord:	0.7 - 42 (21)	g I-TEQ/år
Depoter:	5 – 126 (66)	g I-TEQ/år

Som forurening i forskellige produkter og materialer er chlorerede dioxiner tillige importeret til Danmark eller udvundet fra naturen, idet dioxiner findes i både ler, fisk, dyr og planter på grund af tidligere og nuværende emissioner. Derudover er det atmosfæriske nedfald over det danske landareal estimeret til 13 - 130 g I-TEQ/år. Endelig skal fremhæves, at der sker en eksport af dioxin med restprodukter til deponering i udlandet på 55-413 g I-TEQ/år.

Dannelse af dioxiner i Danmark er næsten udelukkende knyttet til forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsproces dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor tilstedeværende organisk materiale forbrændes og omfatter processer som afbrænding af træ og halm, affaldsforbrænding, ildebrande og bål, cementfremstilling og genvinding af stål. Dannelse af dioxiner sker derfor mange steder i samfundet.

Dannelse af dioxiner afhænger i betydelig grad af de lokale procesforhold herunder råmaterialer og temperaturforløbet i røggassystemer. Emissionen af dioxiner er derudover afhængig af, om der findes rensning af røggassen og i så fald hvilken type rensning, der er installeret. At estimere dannelse og emissioner handler derfor om at håndtere et virvar af usikkerheder. De store intervaller for dannelse og emissioner der er givet ovenfor afspejler den usikkerhed, der er knyttet til estimaterne.

Baggrund og formål

Denne undersøgelse er igangsat af Miljøstyrelsen i september 2002 for ud fra den nyeste danske viden at opnå en bedre forståelse af transporten og omsætningen af dioxiner i det danske samfund.

Formålet med undersøgelsen har været at indsamle og organisere den nyeste danske viden om emissionen af dioxiner, primært opnået igennem nye målinger fra 2000 - 2002 foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser samt nye målinger fra affaldsforbrændingsanlæg og industrikilder. Denne rapport er således en opdatering af massestrømsanalysen fra 2000, og opdateringen er lavet på basis af rapporten fra 2000. Rapporten har således ligesom massestrømsanalysen for dioxin fra 2000 /Hansen, 2000/ til formål at organisere den eksisterende viden om dioxiner i Danmark og som led i denne proces at indsnævre intervallerne, der indtil nu er rapporteret fra Danmark. På en række punkter er det danske datagrundlag dog stadig beskedent.

Med ovenstående formål er rapporten et bidrag til at opfylde betingelserne i artikel 5 i Stockholm konventionen om Persistente Organiske Forureningskilder (POPs).

Tidligere undersøgelser om emissionen af dioxiner i Danmark er offentliggjort i 1995, 1997 og 2000.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsen paradigme for massestrømsanalyser. Den viden, der præsenteres her, bygger på data fra Danmarks Statistik, videnskabelig litteratur, offentlige institutioner herunder især amterne og Danmarks Miljøundersøgelser, private organisationer og virksomheder. Analysen har kontant sammenfattet al tilgængelig information for at beskrive omsætningen af dioxiner i det danske samfund.

I løbet af 2000 – 2002 er der blevet foretaget et væsentligt antal dioxinanalyser på danske virksomheder og anlæg, samt talrige målinger af dioxin i blandt andet jord, bioaske, kompost, perkolat og luft. Opdateringen af massestrømsanalysen fra 2000 har betydet, at der i højere grad kan anvendes danske emissionsfaktorer til estimering af dioxinemissionen. Det er dog endnu nødvendigt at anvende internationale emissionsfaktorer, enten som supplement til de danske målinger eller som bedste estimat, da der endnu findes en del processer, hvor der enten ikke forefindes et tilstrækkeligt antal målinger, pålidelige målinger eller slet ingen målinger. Ved anvendelsen af sådanne emissionsfaktorer er det blevet anset for fagligt mere rigtigt at bruge minimum- og maksimumtal i stedet for gennemsnitstal, da gennemsnitstal generelt giver et falsk indtryk af estimaternes nøjagtighed. En tilsvarende fremgangmåde er i visse tilfælde også brugt for processer, hvor der findes danske målinger, fx for affaldsforbrænding. Et af de problemer, som denne fremgangsmåde tager hensyn til – i det mindste delvist – er det forhold, at dioxindannelse og emissioner ved "normale" procesforhold må forventes at kunne være væsentligt forskellig fra "ikke-normale" forhold, og at "ikke-normale" forhold kan svare for en væsentlig del af den samlede dioxindannelse og -emission. De fleste målinger som er tilgængelige må antages at bygge på normale procesforhold og giver dermed ikke nødvendigvis et pålideligt billede af den samlede emission fra de enkelte anlæg.

Vigtigste konklusioner

Den foreliggende viden og vurderinger om omsætningen af chlorerede dioxiner i Danmark i 2000 - 2002 er sammenfattet og illustreret i figur 1.

Figur 1
Balance for chlorerede dioxiner for Danmark 2000 - 2002 (alle tal i g I-TEQ/år)

Det danske samfund modtager chlorerede dioxiner med importerede varer og med råmaterialer udvundet fra naturen. De pågældende varer er primært materialer som træ, læder og tekstiler, der er behandlet med pentachlorphenol (med et PCP-indhold på mindre end 5 ppm), men også ler, papir og pap samt foderstoffer. De udvundne råmaterialer omfatter ler, kaolin og lignende materialer som bruges til produktion af varer i Danmark, men også fisk, græs og husdyr, som bruges til fødevarer og foderstoffer i Danmark.

I Danmark sker en dannelse af chlorerede dioxiner ved en lang række forskellige processer. Den samlede dannelse svarer til 72 - 689 g I-TEQ/år. Den vigtigste kilde er affaldsforbrænding. Andre betydningsfulde kilder omfatter private brændeovne og andre mindre anlæg til forbrænding af biomasse til energiproduktion, fordampning fra PCP-beskyttet træ samt brande og bål. Nogle af disse kilder er dog endnu usikre.

Tabel 1
Estimerede årlige emissioner/tab til miljøet og depoter i Danmark 2000 – 2002.

Aktivitet	Emissioner/tab (g I-TEQ/år)
	til luft	til vand	til jord	til depoter	Eksport
Industriel fremstilling
Kemikalier 1)	0.001-0.007?	<0.001	<1?
Cement og kalk	0.2 - 1.4	?			<0.001
Andre materialer fremstillet ved høj temperatur 2)	0.02 - 0.3		?	?
Stål- og aluminiums- omsmeltning	0.1 - 3.2			1 - 3	5.0 - 10.5
Anden metal- forarbejdning 3)	0.02 - 0.5		?	<0.002?
Andre industrielle processer 4)	0.04 - 0.1?	<0.01			0.004 - 0.35
Energiproduktion
Forbrænding af kul	0.1 – 3.2?			0.2 – 40?
Andre fossile brændsler	0.4 – 1.3			0?
Forbrænding af biomasse, private brændeovne	0.4 – 22		<0.001-2.2?	0.001 – 2.2?
Forbrænding af biomasse, andre mindre anlæg	0.3 - 15		0.0003 - 0.1	<0.001 - 0.01
Forbrænding af biomasse, andre større anlæg	0.03 - 4.4			<0.001 - 0.03
Brug af produkter
PCP-behandlet træ	0.5 – 26?
Andre PCP-behandlede materialer	< 0.05	0.2 5)
Blegemidler og blegeprocesser		<0.5 5)
Foderstoffer		?	<10	?
Diverse aktiviteter
Brande	0.5 – 20?		?	1 - 30
Bål m.m.	0.03 – 6.5		0.01 – 27.5?	0.01 - 27.5
Trafik	1.3 – 1.7
Kremering	0.01 - 0.1		?
Andre aktiviteter 6)	0.1 - 0.2?	?	?	?
Affaldsbehandling og bortskaffelse
Genvinding af kabelskrot	<0.001			?
Kemikalieaffald 7)	0.004 - 0.03	<0.001		0.9?
Affaldsforbrænding 8)	6.4 - 29			2 - 5	50 - 402
Lossepladser/ depoter 9)	0.25-10?	<0.05?		0.4 - 17?
Spildevand og regnvand		0.4 - 1.4
Spildevandsslam	0.002		0.7 - 1.3	0.2 - 0.3	0.1 - 0.2
Andre aktiviteter 10)	<0.003 - 0.6		0.01-0.07	?
Emission af bromerede dioxiner (ikke inkluderet i total) 11)	0.01 - 0.1?			?
Total (afrundet)	11 – 163	0.4 - 1.4	0.7 – 42	5 - 126	55-413


?	Tal kan ikke estimeres p.g.a. mangel på data - bør ikke overses.
x?	Tal eller data bedømt som højst usikre.
1.	Dækker fremstilling af pesticider og medicinalvarer.
2.	Dækker fremstilling af isoleringsmaterialer, tegl og mursten, glas og andre lignende produkter.
3.	Dækker støbning og varmgalvanisering.
4.	Dækker production af foderstoffer inklusiv fiskeolie og mel, kød- og benmel og grøntfoder, samt derudover asfaltfremstilling/genanvendelse og andre processer som det ikke har været muligt at kvantificere.
5.	Dækker emissioner til spildevand. Emissioner fra rensningsanlæg er specificeret i kategorien "Spildevand og regnvand".
6.	Dækker et antal aktiviteter som fyrværkeri, havegrills, madlavning og diverse andre mindre aktiviteter der kun delvist kan kvantificeres.
7.	Tallet vil kun være gyldigt for perioden 2000-2002. Når grænseværdien på 0,1 ng I-TEQ/Nm³ er opfyldt på alle ovne vil den maksimale emission totalt set være 0,09 g I-TEQ/år.
8.	Når grænseværdien på 0,1 ng I-TEQ/Nm³ er opfyldt for alle affaldsforbrændingsanlæg vil den totale emission svare til circa 2 g I-TEQ/år.
9.	Emissionen til luft og depoter relaterer sig til brande I midlertidige depoter af brændbart affald.
10.	Dækker shredder-affald, klinisk risikoaffald, spildolie samt biologisk affaldsbehandling.
11.	Emissionen af bromerede dioxiner stammer fra behandlingen af farligt affald og affaldsforbrænding. Intervallet er lavet på baggrund af estimerede højeste og laveste værdi, men medtager ikke alle målte congenergrupper.

Tabel 1 indeholder estimater på samtlige identificerede kilder til dioxin emission i Danmark. Nogle af estimaterne er dog behæftet med en væsentlig usikkerhed på grund af manglende præcise data, hvilket resulterer i at maksimumsværdien i de pågældende intervaller er høj. I tabel 2 er de usikre kilder ikke medtaget og tabellen viser derfor emissionsniveauet for de velbestemte kilder.

Tabel 2
Estimerede emissioner til miljøet og depoter i Danmark 2000 - 2002, kun velbestemte kilder.

Aktivitet	Emissioner/tab (g I-TEQ/år)
	til luft		til luft		til luft
Industriel fremstilling
Kemikaler 1)	0.001 - 0.007?	<0.001	<1?
Cement og kalk	0.2 - 1.4	?			<0.001
Andre materialer fremstillet ved høj temperatur 2)	0.02 - 0.3		?	?
Steel and aluminium reclamation	0.1 - 2.4			1 - 3	5.0 - 10.5
Anden metalforarbejdning 3)	0.02 - 0.5		?	<0.002?
Andre industrielle processer 4)	0.04 - 0.1?	<0.01			0.004 - 0.35
Energiproduktion
Forbrænding af kul	0.1 – 3.2?			0.2 – 40?
Andre fossile brændsler	0.4 – 1.3			0?
Forbrænding af biomasse, andre større anlæg	0.03 - 4.4			<0.001 - 0.03
Brug af produkter
Andre PCP-behandlede materialer	< 0.05	0.2 5)		0.8?
Bleached processes and bleaching agents		<0.5 5)
Feedstuff products		?	<10	?
Diverse aktiviteter
Trafik	1.3 – 1.7
Kremering	0.006-0.1		?
Andre aktiviteter 6)	0.1 - 0.2?	?	?	?
Affaldsbehandling og bortskaffelse
Genvinding af kabelskrot	<0.001			?
Farligt affald 7)	0.004 - 0.03	<0.001		0.9?
Affaldsforbrænding 8)	6.4 - 29			2 - 5	50 - 402
Spildevand og regnvand		0.4 - 1.4
Spildevandsslam	0.002		0.7 - 1.3	0.2 - 0.3	0.1 - 0.2
Andre aktiviteter 9)	<0.003 - 0.6		0.01 - 0.07	?
Total (afrundet)	9 – 45	0.4 - 1.4	0.7 – 12	3 - 49	55 - 413


?	Tal kan ikke estimeres p.g.a. mangel på data - bør ikke overses.
x?	Tal eller data bedømt som højst usikre.
1.	Dækker fremstilling af pesticider og medicinalvarer.
2.	Dækker fremstilling af isoleringsmaterialer, tegl og mursten, glas og andre lignende produkter.
3.	Dækker støbning og varmgalvanisering.
4.	Dækker production af foderstoffer inklusiv fiskeolie og mel, kød- og benmel og grøntfoder, samt derudover asfaltfremstilling/genanvendelse og andre processer som det ikke har været muligt at kvantificere.
5.	Dækker emissioner til spildevand. Emissioner fra rensningsanlæg er specificeret i kategorien "Spildevand og regnvand".
6.	Dækker et antal aktiviteter som fyrværkeri, havegrills, madlavning og diverse andre mindre aktiviteter der kun delvist kan kvantificeres.
7.	Tallet vil kun være gyldigt for perioden 2000-2002. Når grænseværdien på 0,1 ng I-TEQ/Nm³ er opfyldt på alle ovne vil den maksimale emission totalt set være 0,09 g I-TEQ/år.
8.	Når grænseværdien på 0,1 ng I-TEQ/Nm³ er opfyldt for alle affaldsforbrændingsanlæg vil den totale emission svare til circa 2 g I-TEQ/år.
9.	Dækker shredder-affald, klinisk risikoaffald, spildolie samt biologisk affaldsbehandling.

Det er valgt at bruge tabel 1 til vurdering af emissionsniveauet i Danmark. Dette er gjort for at tage hensyn til bidragene for de kilder der endnu er usikre.

Størsteparten af den mængde chlorerede dioxiner, der dannes i Danmark emitteres til miljøet eller depoter i Danmark. I mangel af indenlandske behandlingsmetoder er Danmark dog begyndt at eksportere den overvejende del af flyveaske og røgrensningsaffald fra de danske affaldsforbrændingsanlæg til deponering i udlandet. Affaldet er klassificeret som farligt. Den løbende produktion af affaldet eksporteres og derudover er der indgået kontrakter om opgravning og eksport af allerede deponeret røgrensningsaffald. Det forklarer, hvorfor Danmark eksporterer den relativt høje andel (55-413 g I-TEQ/år ud af en samlet årlig dioxindannelse på 72 - 689 g I-TEQ/år) til udlandet.

En væsentlig destruktion af chlorerede dioxiner påregnes også at finde sted i Danmark. Denne destruktion er anslået til 13 – 1435 g I-TEQ/år og omfatter dioxiner i ler o.lign, der bruges til fremstilling af tegl, mursten og andre produkter i Danmark, idet disse produkter brændes ved en temperatur, der må antages at nedbryde dioxiner. Der sker også nedbrydning af dioxiner i affald og spildevandsslam som forbrændes samt af dioxiner i flyveaske og papirslam, der bruges til cementfremstilling, idet både affaldsforbrænding, slamforbrænding og cementfremstilling må antages i væsentligt omfang at nedbryde dioxiner. Hertil kommer en ukendt dioxinmængde i specielle dioxinfiltre, som brændes i ovne ved de anlæg, hvor de har været benyttet.

En række af de anlæg, hvor der sker en destruktion af dioxiner er samtidig blandt de vigtigste kilder til dannelse og emission af dioxiner. Dette gælder især affaldsforbrænding, hvor der dannes og emitteres en dioxinmængde, som er væsentlig større end den mængde, der destrueres. Affaldsforbrænding er således den vigtigste kilde til dannelse og emission af dioxiner i Danmark.

Emission af chlorerede dioxiner til miljøet i Danmark omfatter emission til både luft, vand og jord samt deponering på lossepladser eller andre typer depoter, såvel slagger fra forbrændingsanlæg og kulflyveaske anvendt til anlægsarbejder. Den estimerede årlige emission af chlorerede dioxiner til miljøet i Danmark i 2000 - 2002 er sammenfattet i tabel 1.

Den samlede emission til luft i Danmark er estimeret til 11 - 163 g I-TEQ/år. Denne emission blev i massestrømsanalysen fra 2000 /Hansen, 2000/ estimeret til 19 - 170 g I-TEQ/år. De dominerende kilder omfatter:

Affaldsforbrænding

Afbrænding af biomasse i mindre enheder uden røggasrensning som brændeovne og gårdfyr - for brændeovne gælder, at rent træ ikke er det store problem, men at der tillige brændes andre materialer såsom papir, pap, mælkekartoner, behandlet træ mv. som må forventes at fremme dioxindannelse, bl.a. fordi det kan indeholde kobber (fx. som farvestof på papir), der virker som katalysator for dioxindannelse, og fordi træ (fx. fra engangspaller importeret til Danmark og brugt som brændsel) kan være behandlet med pentachlorphenol, uden at dette kan ses på træet.

Fordampning fra træ behandlet med pentachlorphenol - det drejer sig især om konstruktionstræ brugt i perioden 1950 – 1978, hvor pentachlorphenol var almindeligt anvendt til træbeskyttelse i Danmark – en del af dette træ er stadig i brug i huse etc. og må antages stadig at indeholde dioxin, som langsomt fordamper.

Brande i bygninger, køretøjer og midlertidige depoter for brændbart affald - den foreliggende viden er meget usikker, da det er vanskeligt at foretage pålidelige målinger, men alle betingelser for dioxindannelse er normalt opfyldt.

Hertil kommer en lang række andre kilder, fx. Kommunekemi, som tidligere var en signifikant kilde, men som nu har installeret dioxinrensning på alle ovne.

Specielt for forbrænding af biomasse på industrielle anlæg(større stokerfyr, fjernvarme- og kraftvarmeanlæg) er der sket en væsentlig reduktion af intervallet for emissionen af dioxin til jord og depoter. Denne reduktion betyder at den totale emission fra industrielle anlæg svarer til cirka 0,3-20 g I-TEQ/år. Den totale emission fra industrielle anlæg blev i SFA 2000 /Hansen, 2000/ estimeret til 0.34 - 55 g I-TEQ/år. Indsnævringen af intervallet skyldes at der i perioden 2000-2002 er blevet foretaget danske målinger på industrielle anlæg (gårdanlæg, fjernvarme- og kraftvarmeanlæg), som viser lavere emissioner end tidligere antaget. Miljøstyrelsen har i 2001 indledt en kampagne om dioxin og brændeovne, men effekten af kampagnen er svær at måle, da den er afhængig af hvorvidt borgerne rent faktisk ændrer fyringsvaner og kun bruger rent træ til fyring. Samtidigt er der stadig kun få danske målinger på området.

Det atmosfæriske nedfald over det danske landareal er estimeret til 13 - 130 g I-TEQ/år på baggrund af nye målinger fra 2002 lavet af Danmarks Miljøundersøgelser.

Den samlede emission til vand i 2000 - 2002 er på cirka samme niveau som i 1998 - 1999 svarende til 0,4 – 1,4 g I-TEQ/år. Den dominerende kilde synes at være atmosfærisk nedfald, men congener profiler ligner på visse punkterogså congener profiler for dioxinindholdet i tekstiler. Den foreliggende viden er for spinkel til at drage sikre konklusioner.

Det beregnede totale bidrag fra dioxin kilder til spildevand svarer til cirka 0,4 - 4,8 g I-TEQ/år, hvoraf atmosfærisk deposition i kloakerede områder udgør 0,4 - 4 g I-TEQ/år. Intervallet for dioxin kilder til spildevandet kan sammenlignes med det beregnede indhold i udledt spildevand og regnvand, svarende til 0,4 - 1,4 g I-TEQ/år samt det beregnede totale indhold i spildevandsslam 1,2 - 2,3 g I-TEQ/år. Denne sammenligning indikerer at bidraget til rensningsanlæg i Danmark som minimum er 1,6 - 3,7 g I-TEQ/år og det indikerer samtidig at det estimerede depositionsniveau er realistisk set i forhold hertil.

Den samlede emission til jord er i forhold til 1998-1999 reduceret til 0,7 - 42 g I-TEQ, hvor den tidligere blev estimeret til 1,3 - 54 g I-TEQ. Denne reduktion skyldes et fald i estimatet for emission fra afbrænding af biomasse. De dominerende kilder skønnes at være rester fra diverse bål (fx havebål, sankthansbål) som efterlades og med tiden blandes med jorden samt udspredning af husdyrgødning.

Det samlede tab til lossepladser og andre depoter er estimeret til 5 – 126 g I-TEQ/år, hvilket i SFA 2000 /Hansen, 2000/ blev estimeret til 38 - 420 g I-TEQ/år. Dette fald skyldes at røggasrensningsprodukterne fra affaldforbrænding nu eksporteres til deponi i udlandet og derfor ikke er med i opgørelsen. Mængden af dioxin der eksporteres er derfor steget til 55 - 413 g I-TEQ/år. Mængden til deponi i Danmark stammer primært fra aske fra biomassefyr, kulkraftværker og brande samt filterstøv fra røggasrensning hos diverse virksomheder. Den foreliggende viden om skæbnen for dioxiner i lossepladser er meget beskeden.

Inden for affaldssektoren er der i øjeblikket fokus på dioxinudledning, eftersom grænseværdien på 0,1 ng I-TEQ/Nm³ skal overholdes inden 2005. Dette betyder, at flere anlæg har fået installeret dioxinrensning i perioden 2000 – 2002 og flere anlæg har planer om det inden for de kommende år. Vurderet ud fra Stålvalseværkets målinger fra 2001 har denne virksomhed tilsyneladende også haft succes med at reducere emissionerne yderligere i løbet af 2000 – 2001. (Værket har i 2002 været lukket ned i en periode, men er genåbnet i slutningen af 2002. Elektroovnene, som de hidtidige målinger er foretaget på, forventes dog ikke at blive igangsat igen). Der er også sket væsentlige reduktioner inden for omsmeltning af aluminium, hvor der i 2000 blev konstateret væsentlige overskridelser af grænseværdien. Denne virksomhed overholder nu grænseværdien efter installering af dioxinrensning. For andre anlæg og aktiviteter i Danmark vurderes fokus på dioxiner stadig at være begrænset, men dog stigende.

Der eksisterer et lager af chlorerede dioxiner i træ tidligere behandlet med pentachlorphenol. Den nuværende størrelse af dette lager er groft skønnet til 100 – 5.000 g I-TEQ. Lageret må antages langsomt at blive mindre, dels fordi der sker en løbende udskiftning af det pågældende træ, som vil bortskaffes til forbrænding og dels pga. fordampning af dioxiner fra træet.

En anden gruppe dioxiner er de bromerede dioxiner. Der er i 2002 blevet foretaget målinger af koncentrationen af bromerede dioxiner i røggassen fra affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding samt fra Kommunekemi. Anvendes resultaterne af disse få målinger som udtryk for emissionen af bromerede dioxiner fra affaldforbrænding og behandling af kemikalieaffald, opnås en årlig udledning på cirka <0,01-0,1 g I-TEQ/år. Dette tal er dog meget usikkert på grund af de ganske få målinger, der endnu er foretaget, og på grund af at der endnu ikke findes en officiel metode til beregning af I-TEQ for bromerede dioxiner. Derudover inkluderer estimatet ikke alle målte congenergrupper, da det kun har været muligt at beregne I-TEQ-værdier for de målte specifikke congenere. De målte ikke specifikke congenergrupper er derfor ikke inkluderet i intervallet <0,01 - 0,1 g I-TEQ/år. Intervallet er derfor med sikkerhed underestimeret, men et estimat af det reelle emissionsniveau vurderes at blive højst usikkert. Ud fra analyserne af chromatogrammerne for congenerne vurderes det at det reelle estimat kan være op til cirka en faktor 5 højere, men næppe en faktor 100 /Vikelsøe, 2003a/. Den årlige emission af bromerede dioxiner er på grund af usikkerheden ikke medberegnet i den totale beregning af dioxinudledningen i Danmark. Det er derudover skønnet, at der sker en import af størrelsen 2 – 60 g I-TEQ/år til Danmark af bromerede dioxiner med plast som indeholder bromerede flammehæmmere. I det omfang, at sådant plast udsættes for brand eller videre bearbejdning, fx. omsmeltning ved genanvendelse, kan der ske en yderligere dannelse af bromerede dioxiner. Bromerede dioxiner vil formodentligt blive nedbrudt ved affaldsforbrænding, men dannelse af bromerede dioxiner samt kombinerede bromerede/chlorerede dioxiner kan ske på ny i røggasser helt parallelt til dannelse af chlorerede dioxiner.