Environmental Project, 907 – LCA and the working environment

LCA and the Working Environment

Sammenfatning og konklusioner

Dette Miljøprojekt består af to dele, en hovedrapport og et bilag.

Hovedrapporten indeholder en beskrivelse af en ny metode til at inddrage arbejdsmiljø i LCA, inklusive en omfattende database. Metoden foreslås som et alternativ til den metode, der blev udviklet i det oprindelige UMIP-projekt. Den ny metode er baseret på to danske statistiske kilder vedrørende henholdsvis hvor meget, der – målt i vægt - produceres i en række økonomiske sektorer (brancher), og hvor mage arbejdsskader og –ulykker, der anmeldes i de samme brancher. Ved at kombinere de to statistiske kilder er det muligt at beregne, hvor stor arbejdsmiljøbelastningen er per produceret enhed. Denne information har samme format som de oplysninger, der generelt bruges i livscyklusvurderinger og det er således muligt at foretage en integreret miljø- og arbejdsmiljøvurdering.

Følgende typer af belastninger indgår i vurderingen:

Dødsulykker
Arbejdsskader/ulykker
Kræftsygdomme
CNS-funktionssvækkelse
Psykiske lidelser
Høreskader
Hudsygdomme
Luftvejssygdomme, ikke-allergiske
Luftvejssygdomme, allergiske
Bevægeapparatskader

Den nye metode indeholder i modsætning til den oprindelige UMIP-metode ikke en vurdering af enkeltprocesser på virksomhedsniveau. Den største fordel ved dette er, at det er langt lettere at indsamle og bearbejde data i en arbejdsmiljø-LCA. En anden fordel er, at den potentielle usikkerhed ved at kombinere en branche- og procesvurdering undgås. Endelig skal det fremhæves, at det er muligt at fremskaffe lignende informationer fra en række andre lande, og det er dermed også muligt at etablere en mere bredt dækkende database.

Den største ulempe ved kun at bruge en branchevurdering er, at der ikke kan opnås et højere detaljeringsniveau, for eksempel ved at gennemføre processpecifikke vurderinger, end de grundlæggende statistiske informationer tillader. Dette er ikke en ulempe i sig selv men kan medføre, at det er svært at lave en præcis fortolkning af resultaterne i nogle tilfælde.

Databasen, der er blevet udviklet i projektet, dækker ca. 80 brancher eller processer. Disse kan inddeles i fire typer: Råvareproduktion (f.eks. energiråvarer, metaller og papir), produktion af mellemprodukter og komponenter (f.eks. plastgranulat, kemiske produkter, keramik og trævarer), produktion af færdigvarer (f.eks. møbler og elektromekaniske produkter) og transport. Metoden og databasen kan integreres i UMIP's PC-værktøj, men foreligger for øjeblikket kun i form af en regnearks-fil.

Rapporten beskriver endvidere, hvordan den samme type af information kan etableres for processer, der ikke er inkluderet i databasen. Dette sker på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra (større) virksomheder. Resultatet er ikke så detaljeret som for den øvrige del af databasen, men kan bruges til at indikere den relative vigtighed af en given aktivitet.

Det konkluderes i rapporten, at den nye metode sammen med databasen kan bruges til at lave arbejdsmiljø-LCA. Dette demonstreres i en enkelt case – arbejdsmiljø-LCA af en kontorstol. I casen beregnes den samlede belastning over livsforløbet. Endvidere vurderes det hvilke aktiviteter, der er af størst betydning i det samlede billede såvel som for de enkelte belastningstyper.

Rapportens appendiks beskriver i grove træk, hvordan den nye metode er blevet udviklet. Hovedvægten i appendiks er en beskrivelse af de metoder til arbejdsmiljø-LCA, der var tilgængelige ved projektets start. Disse beskrivelser blev – sammen med praktiske eksempler – præsenteret på en midtvejs-workshop, hvor der deltog 65 LCA-praktikere og arbejdsmiljøprofessionelle fra Skandinavien og Holland.

Diskussionerne på workshoppen viste, at der er stor interesse for arbejdsmiljø-LCA, specielt i Danmark, Sverige og Norge. Workshoppen viste også, at de eksisterende metoder ikke var tilfredsstillende, specielt ikke når resultaterne blev vejet op mod det relativt store tidsforbrug, som metoderne kræver.

Den nye metode betyder, at en arbejdsmiljø-LCA kan gennemføres på væsentligt kortere tid end i den oprindelige UMIP-metode. Det er håbet, at den nye metode kan opfylde det primære formål med at inddrage arbejdsmiljø i LCA, nemlig at undgå forringelser i arbejdsmiljøet som følge af miljømæssige forbedringer af produkter og produktsystemer. Det er også håbet, at den grundlæggende metode vil få international udbredelse, således at anvendeligheden bliver endnu større for LCA-praktikere, samtidigt med at den kan bruges til at forbedre arbejdsmiljø også uden for Danmarks grænser.