Environmental Project, 980 – Prioritisation within the integrated product policy

Prioritisation within The Integrated Product Policy

Sammenfattende artikel

Miljøindsats vigtigst for fødevarer, boliger, skibe og el

Fødevarer, boliger, skibe og elektricitet er de fire produktområder hvor en miljøindsats i dansk industri vil have størst betydning. Ser man på danskernes privatforbrug er boliger, fødevarer, turisme, tøj, personlig hygiejne og bilkørsel vigtige indsatsområder. Det offentlige forbrug er generelt meget mindre miljøbelastende end privatforbruget, men kommer dog alligevel op blandt top-10 når forbrugsgrupperne sorteres efter samlet miljøpåvirkning. Dette er nogle af konklusionerne fra projektet ”Prioritering indenfor den produktorienterede miljøpolitik” som har udviklet en detaljeret metode til at lave sådanne prioriteringer. Metoden er baseret på en kombination af miljøstatistikker og det danske nationalregnskab, opdelt på 138 produktgrupper.

Projektets baggrund og formål

Den produktorienterede miljøpolitik i Danmark har hidtil været tilrettelagt som prioriterede indsatser overfor udvalgte brancher og/eller produktområder. Grundlaget for denne prioritering har bl.a. været resultaterne fra projektet ”Miljøprioritering af industriprodukter” (Hansen 1995). Som et første skridt til en opdatering heraf tog Miljøstyrelsen i 2001 initiativ til et forprojekt om en "Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter" (Schmidt et al. 2003). Også i EU har kommissionen, som led i den integrerede produktpolitik (IPP), igangsat et projekt (med akronymet EIPRO) der har til formål at identificere hvilke produkter der har de største potentialer for miljømæssige forbedringer.

Som et dansk bidrag hertil har Miljøstyrelsen nu fået udarbejdet en opdateret og mere detaljeret metode der giver et veldokumenteret beslutningsgrundlag for at udvælge produkter til og tilrettelægge den fremtidige produktorienterede indsats. Metoden er baseret på en kombination af miljøstatistikker og det danske nationalregnskab og er dermed nem at vedligeholde.

Metoden er blevet anvendt til at opstille prioriterede lister over de produktgrupper og brancher hvor en dansk indsats vil have størst mulig miljømæssig betydning, både for de produkter der aktuelt produceres i Danmark (til eget forbrug eller eksport) og de produkter der aktuelt forbruges i Danmark (egenproducerede såvel som importerede).

Projektet har endvidere tilvejebragt et samlet sæt af baggrundsdata til brug for livscyklusvurderinger af produkter forbrugt og/eller produceret i Danmark. Det er tanken at disse data skal kunne indgå i den database, der administreres af det danske LCA Center. Disse baggrundsdata kan anvendes til at udfylde "huller" i en livscyklusvurdering (LCA), hvor der mangler mere specifikke proces-data, og vil derfor kunne udgøre en slags "rygrad" i den danske LCA-database. Projektets usikkerhedsanalyse udgør samtidigt et grundlag for at tilrettelægge og prioritere den fremtidige dataindsamling til LCA-databasen.

Projektets gennemførelse

Projektet er gennemført fra januar 2003 til juni 2004 af en projektgruppe under ledelse af 2.-0 LCA consultants ApS og med deltagelse af CML (Leiden Universitet) og PRé Consultants (Nederlandene).

Som led i projektet er der afholdt et internationalt seminar som er selvstændigt rapporteret (Nielsen et al. 2003). En tilknyttet ekspertgruppe har løbende kommenteret projektgruppens forslag til metoder og modeller og vurderet projektets resultater.

Hovedkonklusioner

Danmarks eksportvarer er ansvarlige for rundt regnet halvdelen af den miljøpåvirkning der forårsages af dansk landbrug og industri (se figur 1.2), på trods af at denne eksport kun udgør halvt så stor en økonomisk værdi som danskernes eget forbrug (se figur 1.1). Eksporten er altså forholdsvis ”miljøtung.” Især eksporten af kød og skibstransport er iøjnefaldende.

Fødevarer er en væsentlig kilde til miljøpåvirkninger. Ud over kød er mejeriprodukter og serviceydelser fra restauranter blandt de 10 produktgrupper med størst miljøpåvirkning.

En gros handel er også blandt miljøpåvirkningens top-10, hvilket især skyldes et stort forbrug af transport og emballage og i mindre grad forbrug af reklamer og bygninger. Miljøpåvirkningen fra en gros handel indgår naturligvis i mange forskellige produkters miljøpåvirkning, og bliver altså først synlig når man betragter ”en gros handel” som et ”produkt” i sig selv. Det samme gælder transport. Dette viser betydningen af – som i dette projekt - at kunne analysere miljøpåvirkningen fra forskellige perspektiver, dvs. både:

forsyningsperspektivet (forsyning af produkter til endeligt forbrug eller eksport, produceret af danske virksomheder og institutioner),
forbrugsperspektivet (privat og offentligt forbrug i Danmark, af både dansk producerede og importerede produkter), og
proces-perspektivet (processer, både i dansk og udenlandsk produktion samt i danske husholdninger, der er forårsaget af dansk forbrug eller eksport), hvori de to andre perspektiver kombineres og hvori produkter forbrugt internt i dansk landbrug eller industri medtages særskilt.

Produktgrupper med stor miljøpåvirkning

Ser vi på forsyningsperspektivet, dvs. danske virksomheder og institutioners leverancer til endeligt forbrug eller eksport, er fødevarer, skibstransport og en gros handel som nævnt produktgrupper med stor miljøpåvirkning. Derudover kan nævnes boliger, elektricitet og varme samt industrielle køleanlæg (det eneste væsentlige produkt hvortil der i Danmark stadig bruges ozonlagsnedbrydende stoffer).

I forbrugsperspektivet opdeler projektet danskernes forbrug på 98 produktgrupper, hvoraf boligens brug og opvarmning, fødevarer, turisme, tøj, personlig hygiejne og bilkørsel viser sig som de miljømæssigt vigtigste.

I det offentlige forbrug er det ”Forsvar, politi og retsvæsen” samt uddannelses-sektoren, der har den største miljøpåvirkning. Når ”Forsvar, politi og retsvæsen” kommer med blandt miljøpåvirkningens top-10 skyldes det især det toksiske stof tributyltinoxid, der anvendes som anti-begroningsmidlet på flådens skibe, men også et generelt stort forbrug af brændstof, el, charterflyvning og transportmateriel. For uddannelses-sektoren er det især bygninger, opvarmning og elektricitet der bidrager til miljøpåvirkningen.

Hvis man sammenligner miljøpåvirkningen per forbrugt krone, se tabel 1.50, bliver det dog tydeligt at det offentlige forbrug påvirker miljøet meget mindre end privatforbruget. Dette skyldes at det offentlige forbrug indeholder relativt meget arbejdskraft, som ikke bidrager med miljøpåvirkning. Afhængig af hvilken miljøpåvirkningskategori man ser på, vil en krone brugt af det offentlige påvirke miljøet med mellem 13% og 64% af miljøpåvirkningen fra en krone brugt af den private dansker.

Der er gennemført en kvantitativ usikkerhedsanalyse, og prioriteringsresultaterne er angives med usikkerhedsintervaller. Generelt er forskellen mellem produkt-grupperne så store at deres overordnede placering i prioriteringen (blandt de 10 vigtigste, blandt de 20 vigtigste, osv.) er meget stabil, selv for produktgrupper hvor miljøpåvirkningen er bestemt med relativt stor usikkerhed.

For de vigtigste produktgrupper har projektet identificeret væsentlige forbedringsmuligheder og beskrevet allerede igangværende aktiviteter.

Produkternes miljø-intensitet

Sammenligningen af miljøpåvirkningen per forbrugt krone er i øvrigt særligt relevant for diskussionen om ”afkobling” af velfærd og miljøpåvirkning, dvs. hvorledes man kan opnå en lavere miljøpåvirkning uden at det samlede forbrug nødvendigvis reduceres.

Produkter med høj miljø-intensitet, dvs. høj miljøpåvirkning per krone, i danskernes indkøbskurv omfatter fyrværkeri, bilkørsel (især i udlandet), mange fødevarer, hunde- og katte-mad, samt vaskemidler. Ser vi på dansk produktion, er det stadig kød og andre fødevarer, men også kunstgødning, halvfabrikata af aluminium m.v., tobaksprodukter, skibstransport, cement, mursten og tegl, industrielle køleanlæg, dele til motorkøretøjer, trailere o.l., samt ubearbejdede polymerer (basisplast) som har høj miljøintensitet.

Som det ses er der en del af produktgrupperne med høj miljø-intensitet der også blev nævnt som havende en stor miljøpåvirkning samlet set, herunder bilkørsel, fødevarer, skibstransport og industrielle køleanlæg. Disse produkter er altså vigtige ikke bare fordi de har et relativt stort produktionsvolumen, men også fordi de ”i sig selv” har en høj miljøpåvirkning.

Produkter med lav miljø-intensitet er især tjenesteydelser, som f.eks. bogføring og revision, forsikringsydelser, sociale ydelser, finansielle ydelser, advokatbistand, uddannelse og forskning, børnehaver og vuggestuer, hjemmeservice, og ældrepleje. Det er indlysende at produkterne med høj miljø-intensitet, som f.eks. fødevarer og transport, ikke direkte kan substitueres af disse tjenesteydelser med lav miljø-intensitet, da de ikke opfylder de samme behov.

Informationen om miljø-intensiteter kan imidlertid bruges til at udpege de produkter for hvilke det ville være særligt ønskeligt at lede efter tilfredsstillende alternativer, som meget vel kan gå videre end en ren substitution af produkter med identiske egenskaber. For eksempel vil den generelle forbrugervelfærd ikke nødvendigvis blive påvirket af en ikke-kompenseret reduktion i forbruget af kød (med høj miljø-intensitet). Dette kunne pege på mulige, ønskelige ændringer i det generelle forbrugsmønster.

På et mere generelt niveau peger informationen om miljø-intensiteter på at det er en miljømæssigt interessant strategi at forøge produkternes service-indhold – forudsat at forbrugerne er villige til at betale for dette – eftersom en værdiforøgelse baseret på menneskelig arbejdskraft ikke forøger miljøpåvirkningen.

Metode

Projektets metode tager udgangspunkt i det danske nationalregnskabs opgørelser over økonomiske strømme mellem de danske virksomheder og institutioner, dvs. deres indbyrdes køb og salg, import og eksport, samt leverancer til endeligt forbrug. Dette kombineres så med data fra forskellige miljøstatistikker, der tilpasses samme detaljeringsniveau som nationalregnskabets opdeling i brancher og produktgrupper.

Projektet omfatter alle stoffer som bidrager væsentligt til de miljøpåvirkninger der normalt medtages i livscyklusvurderinger, dvs. drivhuseffekt, ozonlags-nedbrydning, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, økotoksicitet, human toksicitet og naturbeslaglæggelse.

Ved at tage udgangspunkt i de økonomiske strømme mellem alle virksomheder sikrer projektets metode at opgørelsen af miljøpåvirkningerne bliver meget fuldstændig – det undgås at processer som indgår som små bidrag til mange produkter, som f.eks. transport-processer, bliver glemt.

Opgørelsen af miljøpåvirkningen per forbrugt krone har i øvrigt også den fordel at den forhindrer at en produktgruppe kan blive ”glemt” fordi den er blevet opdelt i flere mindre produktgrupper. Nationalregnskabets inddeling i produktgrupper er jo ikke foretaget med henblik på miljøanalyser, og hvis inddelingen er for grov kan en vigtig produktgruppe ”gemme sig” blandt andre produkter med lavere miljøpåvirkning. F.eks. ville fyrværkeri næppe være dukket op hvis vi udelukkende havde set på denne relativt lille produkt-gruppes samlede miljøpåvirkning. Omvendt kommer uddannelses-sektoren kun med blandt miljøpåvirkningens top-10 fordi det er en meget aggregeret produktgruppe. I sig selv har uddannelse en meget lav miljø-intensitet og ville slet ikke komme med på listerne hvis den var underinddelt i folkeskole, videregående uddannelser, voksenundervisning osv. Når vi ser på miljøintensitet beholder en produktgruppe sin placering i prioriteringen også når produktgruppen disaggregeres, og den rykker ikke op når der aggregeres.

Derfor anbefales det at prioriteringen tager udgangspunkt i produkternes miljø-intensitet og først derefter tager hensyn til produktgruppernes størrelse.

Rapportens engelske navne på produktgrupperne er i bilag A oversat til dansk.

Andre informationskilder ( se også referencelisten bagerst i rapporten)

EU kommissionens web-sider om den integrerede produktpolitik (IPP): http://www.europa.eu.int/comm/environment/ipp/home.htm

Hansen E. (1995a). Miljøprioritering af industriprodukter. København: Miljøstyrelsen (Miljøprojekt 281)

Nielsen A M, Christiansen K, Weidema B P. (2003). Prioritisation of product groups and product areas in the integrated product policy. Proceedings of a seminar, Copenhagen, 2003-03-10. http://www.lca-net.com/files/seminarreport.pdf

Schmidt K, Poulsen P B, Schmidt A. (2003). Model for selection of future target areas in the Danish Program for Cleaner Products. København: Miljøstyrelsen. (Miljøprojekt 797).