Environmental News, 78 – Impact categories, normalisation and weighting in LCA

Impact categories, normalisation and weighting in LCA

Sammenfatning og konklusioner

De nærværende Guidelines præsenterer en udvidelse af den oprindelige UMIP-metode i form af normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer EU- 15 og Globalt. På samme tid er de danske normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer blevet opdateret. Resultaterne præsenteres i nedenstående tabel.

Klik her for at se tabellen.

Udarbejdelse af normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer er dokumenteret i den tekniske rapport for Delprojekt 4 (Stranddorf et al., 2005). Kort beskrevet er de nye normaliseringsreferencer fremkommet enten ved at bruge de aktuelle emissioner i beregningerne, eller ved at ekstrapolere emissioner fra en region (f.eks. EU) til global skala ved at bruge bruttonationalproduktet som skaleringsfaktor. Det er klart, at den første mulighed giver de mest præcise resultater, og det har da også været den foretrukne fremgangsmåde. Emissionsopgørelser af den nødvendige kvalitet findes imidlertid kun for få belastningskategorier, og den udviklede ekstrapolationsmetode er derfor i udstrakt grad anvendt ved beregninger for lokale og regionale belastningskategorier.

Vægtningsfaktorerne er beregnet på samme måde som i den originale UMIP- metode. Det er imidlertid svært at finde konsistent information om reduktionsmål for lokale og regionale miljøbelastninger på globalt niveau, og disse er derfor ikke blevet beregnet. For at råde bod på denne "mangel" giver Guidelines derfor en række anbefalinger om, hvad man kan gøre i stedet.

De generelle anbefalinger er forholdsvis simple og i korthed sammenfattes i følgende tre punkter:

For globale miljøbelastninger (drivhuseffekt/klimaændringer og stratosfærisk ozonnedbrydning anvendes den globale normaliseringsreference og vægtningsfaktor i den grundlæggende analyse
For regionale/lokale miljøbelastninger (forsuring fotokemisk ozondannelse, næringssaltberigelse, human toksicitet og økotoksicitet) anvendes normaliseringsreferencen og vægtningsfaktoren for EU-15 i den grundlæggende analyse
Hvor det er relevant, bruges normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for andre geografiske regioner som et element i en følsomhedsanalyse, idet det understreges at der skal tages hensyn til de iboende usikkerheder

Anbefalingerne afspejler i nogen grad de indbyggede usikkerheder ved normalisering, især hvis der er tale om en LCA med et bredt omfang. Det er klart, at jo bedre de geografiske afgrænsninger af produktsystemet og dets miljøbelastninger er kendt, jo bedre vil normaliseringstrinnet kunne afspejle den relative vigtighed af de enkelte belastninger.

Anbefalingerne er en modificering af den originale UMIP-metode, hvor de danske normaliserings- og vægtningsreferencer blev anbefalet i vurderingen af lokale og regionale belastninger. Det foreslåede skift til brug af normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for EU retfærdiggøres af, at den geografiske afgrænsning på denne måde passer bedre til mange af de produktsystemer, der vil blive undersøgt i en LCA, samtidigt med at normaliseringsreferencerne har en acceptabel kvalitet.

På trods af de simple anbefalinger vil der i praksis være tale om, at LCA- praktikeren skal foretage det endelige valg. Årsagen til dette er, at LCA efter den originale UMIP-metode vil inkludere belastningspotentialer, der finder sted i et bredt udvalg af lande og regioner, uden at det er muligt at skelne mellem disse i de endelige resultater. LCA-praktikeren må derfor vælge den tilgang, der giver den bedste beslutningsstøtte for slutbrugeren af LCA'en.

De nærværende Guidelines indeholder et gennemgående eksempel, der er taget fra de originale UMIP-rapporter. I eksemplet er anbefalingerne fremhævet, samtidigt med at de tilsvarende værdier fra alternative tilgange og den originale UMIP-metode præsenteres. Eksemplet giver således et interessant overblik over betydningen af udviklingen i emissionsopgørelser og reduktionsmål siden den originale UMIP-metode blev beskrevet i 1996, ligesom eksemplerne viser de forskelle, der i den konkrete case fremkommer ved at bruge forskellige tilgange.

Det ligger udenfor denne rapports rammer at diskutere eksemplets resultater nærmere, men det er oplagt, at det øgede antal valgmuligheder kan give et mere nuanceret billede af livscyklusbelastningerne for et givet produkt eller produktsystem. På den anden side vil det øgede antal valgmuligheder dog ofte medføre, at der er flere spørgsmål, der kan eller skal besvares. Hvilke spørgsmål, der et givet fald skal besvares, kan naturligvis ikke forudses, men det anbefales generelt at fokusere på de områder, hvor der er væsentlige forskelle ved at bruge forskellige tilgangsvinkler.

De forbedrede muligheder for normalisering og vægtning i UMIP-metoden er ikke brugt i praksis endnu. LCA-praktikere vil formodentlig hurtigt finde ud af at udnytte mulighederne, for eksempel i forbindelse med en følsomhedsanalyse. De eventuelle vanskeligheder, der måtte være forbundet hermed, vil blive væsentligt mindre så snart man har gjort sig de første erfaringer.

Afslutningsvis skal det nævnes, at der i Delprojekt 5 i det samlede LCA- metodeudviklings- og konsensusprojekt er udviklet en alternativ vurderingsmetode (Hauschild og Potting, 2005). Den alternative metode tager hensyn til steds-speficikke karakteristika ved de udledninger, der bidrager til forskellige belastningskategorier, og giver dermed en reduktion af de usikkerheder, der er forbundet med normaliserings- og vægtningsproceduren i den originale UMIP-metode.